Atuagagdliutit - 29.04.1966, Blaðsíða 16

Fiskeri langs hele kysten
giver bedre beskæftigelse
Fiskeeksportør Claus Sørensen, Esbjerg, fremsatte på fiskerimødet på
Christiansborg kritik af fiskeriets koncentration på de store steder langs
kysten og hævdede, at en spredning ville give heiårsbeskæftigelse.
Den kongelige grønlandske Handels
fiskerimøde på Christiansborg blev og-
så i år, traditionen tro, afsluttet med
korte foredrag af fiskeribiologerne.
Dr. Erik Smidt fortalte kort om
nogle forsøg med krabbetrawl i 1965
og oplyste indledningsvis, at fiskeme-
ster Martin Hansen allerede i 1935 på
forsøgsbasis havde sat en produktion
i gang og opnået en fin kvalitet.
I 1965 havde man prøvet et nyt
trawl, der fungerede som et hummer-
trawl, hvilket vil sige lavt hen over
havbunden. Maskevidden havde været
8 centimeter og forsøget var blevet
foretaget i vinter.
Af fangstrapporteme fremgik, at
forsøgene, der havde været foretaget
på et rejefelt ud for det nedlagte ud-
sted NarssaK i Godthåb fjord, havde
været ret gunstige, træk i januar i år
havde givet 150 krabber pr. time og
et enkelt træk i Ameralik havde gi-
vet 180 krabber. Ved Kapisigdlit havde
man fået 4—500 krabber på en time.
Forsøgene havde vist, at man
skulle ned på store dybder for at få
store krabber og konklusionen man
var kommet til, var at krabbefi-
skeri lod sig praktisere. Hvis fore-
komsterne er store nok og uden
risiko for opfiskning, så vil der
være basis for krabbefangst som
erhverv.
Dr. Smidt oplyste sluttelig, at kana-
dierne uden kendskab til de grønland-
ske forsøg havde startet ganske til-
svarende forsøgsfiskeri og givet ud-
tryk for forsigtig optimisme. Også ka-
nadierne havde forsøgt dette fiskeri
med trawl.
FISKERIUNDERSØGELSER
Dr. Paul Hansens emne var fiskeri-
undersøgelserne i Grønland i 1965. Han
indledte med at redegøre for under-
søgelserne over torsk og laks og sagde,
at man desværre havde måttet klare
sig med „Adolf Jensen" og „TornaK",
fordi man ikke som tidligere havde
kunnet råde over „Dana" til under-
søgelser i Davisstrædet.
Undersøgelserne af lakseforekom-
steme i Sydgrønland var blevet fore-
taget 4 samarbejde med skotske eks-
perter, og man havde inden for tor-
skefiskeriet haft et udmærket sam-
arbejde med færinger på fiskeri langs
kysten og herved fået et betydnings-
fuldt materiale. Fra Grønland var
desværre de indsendte prøver af øre-
sten i aftagende, dr. Paul Hansen
sagde i denne forbindelse, at man for-
mentlig måtte forhøje priserne på øre-
sten. Fiskeriinspektøren i Godthåb
havde været fiskeribiologerne til stor
hjælp ved at skaffe fint materiale, spe-
cielt hvad målinger af laks angik.
I forbindelse med omtalen af det
internationale forskningsarbejde op-
lyste dr. Paul Hansen, at man fra
dansk side havde forelagt problemer
af forskellig art, herunder blandt an-
det spørgsmålet om torskefredning på
Store Hellefiskebanke.
Der var, sagde han, givet udtryk for
stor interesse fra kanadisk side for
yderligere forskning af lakseforekom-
sterne i Grønland.
Planktonundersøgelserne og de
hydrografiske undersøgelser havde
givet gode resultater, således at
man har grund til at håbe på at få
en god torskeårgang 1965.
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
3S&-

10 STK.KR.4,85
\
★ På motorerne i Grønlands elværker og kraftcentra-
ler står bogstaverne B & W som bekræftelse på, at
Burmeister & Wains verdensomspændende erfaring
står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed.
★ Kalåtdllt-nunåne ingnåtdlaglsslorflngne ingerdlatau-
ssut ilisarnautitut nalunaeKutaKarput B & W, tåunalo
KularnavSrutauvoK Burmeister & Wain’lp silarssuarme
tamarme mlslllgtagarlsimassalsa tamåko isumangnalt-
sdnlgssalt aklkltshnlgssaitdlo Kularlssariaerutltlslmagal.
BURMEISTER&WAIN
København Danmark
DIESEL MOTORER
Resultatopgørelser fra 1950 indtil nu
havde vist, at antallet af torskelarver
er bestemmende for bestanden 5 år ef-
ter larvestadiet. 1960-årgangen betød
i 1965 meget mod nord, medens 1957-
årgangen spillede en stor rolle for fi-
skeriet på bankerne i det svundne år,
hvorimod 1956-årgangen var uden be-
tydning.
X kyst- og fjordområderne var det
1960- og 61-årgangene, der betød no-
get i 1965, men årgang 1958 har også
været en stor årgang sydpå.
MINIMUMSTORSK
— Vi har foreslået, sagde dr. Paul
Hansen, en minimumsstørrelse på
torsk på 40 cm, og vi henstiller, at man
sætter levende fisk ud igen, når de
er under denne størrelse i stedet for
at indhandle dem til fiskemel.
Der var blevet mærket ca. 2600 torsk
i 1965, som var blevet sat ud igen.
Dr. Paul Hansen omtalte sluttelig
de elendige pladsforhold og arbejds-
vilkår på laboratoriet i Godthåb og
nævnte planerne for udvidelse af sta-
ben i København og planerne om det
nye biologfartøj, som er under projek-
tering.
Der blev endvidere holdt foredrag
af cand. mag. S. A. Horsted som for-
talte nyt fra ICNAF og magister Chr.
Vibe, som forsøgte at klarlægge driv-
isens indflydelse på dyrelivet gennem
tiderne. Da begge disse sidste foredrag
vanskeligt lader sig referere og ikke
blev inddraget i den efterfølgende
drøftelse, vil der næppe være grund
til at komme nærmere ind på dem i
denne omgang, men begge emner vil
uden tvivl, dog ikke i referatform,
være af interesse for videnskabeligt
indstillede.
Under den efterfølgende drøftelse
spurgte folketingsmand Nik. Rosing,
hvordan det forholdt sig med udlæg-
ning af lakseæg i grønlandske elve
ligesom han fremsatte ønske om un-
dersøgelser af fiskeforekomsterne i det
sydlige Vestgrønland for eksempel ved
AugpilatoK for at sikre befolkningen
der.
LAKSEFORSØG
Dr. Paul Hansen svarede, at man
havde fulgt udviklingen af de i sin
tid udsatte lakseæg i Godthåb og Ju-
lianehåb distrikter. Han mente, at
man kunne skabe en laksebestand med
hjemsted i de pågældende elve og
sagde, at man gerne vil fortsætte for-
søgene. Man kunne få æggene kvit og
frit, men det kneb med arbejdskraf-
ten. Man havde således heller ikke
kunnet overkomme yderligere fiskeri-
undersøgelser end de planlagte, dels på
grund af mangel på fartøjer, dels på
grund af mangel på mandskab.
Folketingsmand Knud Hertling gav
udtryk for, at grønlænderne gerne
ville være med i de praktiske forsøg
i forbindelse med undersøgelser af
fiskeforekomster. Han efterlyste i
denne forbindelse en ordning, som
rummede mulighed for erstatning til
fiskerne ved tab af grejer, og han
spurgte, hvad man gjorde for at ud-
danne unge grønlændere til fiskeri-
biologer.
Dr. Paul Hansen svarede, at en bio-
log er en videnskabsmand med en
lang akademisk uddannelse bag sig
og med en afsluttende embedseksa-
men. Men, sagde han, vi vil meget
gerne have unge grønlændere uddan-
net som biologassistenter, så de kan
blive medarbejdere på laboratorierne
og om bord i biologskibene.
Produktionschef P. G. Svensgaard
oplyste, at private ganske rigtigt løber
en risiko ved at deltage i fiskerifor-
søg, men at man ofte har stillet ga-
rantibeløb for tab af redskaber til
fiskerne til forsøg, og at man, hvis
tid og tabt fortjeneste i denne forbin-
delse skulle spille en rolle, altid kan
henvende sig til Handelen.
STØTTE TIL MINDRE FISKERE
Fiskeeksportør Claus Sørensen,
Esbjerg, tog sit udgangspunkt i
spørgsmålet om anvendelse af små
både eller store både og sagde, at
han mente ikke det var rigtigt, at
koncentrere fiskeriet på de store
steder ved Grønlands vestkyst. Ef-
ter hans opfattelse burde man sam-
menligne Grønlands vestkyst med
Norges og så matte man gøre sig
klart, at der lå store muligheder
langs hele den grønlandske kyst.
Han sagde, at staten naturligvis må
sætte ind på at finde rejepladser og
fiskefelter, for det var hans opfat-
telse, at fiskeri langs hele kysten
ville give helårsbeskæftigelse og
en bedre fordeling og især fuld
beskæftigelse også for mindre både.
De store både stiller krav om stor
erfaring og uddannelse, derfor må
man også støtte de mindre fiskere.
Med udgangspunkt i direktør Chri-
stiansens beretning om fartøjstyperne
sagde han:
— Det kan ikke nytte noget at an-
vende de norske fyrretræsbåde i den
grønlandske is, det kan de ikke klare.
Vi har lang og god erfaring med de
danske skibe, vi ved, at de kan klare
sig, og at de er de eneste rigtige.
Derimod har vi ingen erfaring med
både bygget på lamineret spant.
Formanden for Dansk Fiskerifor-
ening, fiskeskipper Henry Sørensen
gav udtryk for, at vilkårene snart
måtte være sådan, at danske fiskere
ville vise interesse for fiskeri ved
Grønland.
Minister Carl P. Jensen kom også
ind på danske fiskeres interesse for
Grønland og sagde, at han havde fat-
tet undertonen i Henry Sørensens ind-
læg, som røbede, at danske endnu
ikke har samme fiskerivilkår som
grønlandske fiskere.
— Jeg tror, sagde ministeren, jeg
tør sige, at der er ved at ske noget
i positiv retning. Vi har forhandlet om
revision af fiskeriloven, og det vil
nok være nyttigt at understrege Henry
Sørensens synspunkt, at der fortsat må
tilvejebringes visse særbestemmelser
for at dække de grønlandske fiskeres
interesser. Folketing og landsråd har
udvekslet synspunkter, og forhandlin-
gerne i år vil resultere i at loven ud-
sættes endnu et år netop, fordi der
findes en voksende forståelse for at
tilvejebringe en ligestilling mellem
grønlandske fiskere og fiskere fra den
øvrige del af riget. Det er fra grøn-
landsk side, man har ønsket et år til
overvejelser, og jeg tror, at en lov vil
kunne gennemføres som tilgodeser
både grønlandske fiskeres interesser
og de interesser, som fiskerne fra det
sydlige Danmark har.
Fiskerimødet sluttedes med at di-
rektør Hans C. Christiansen takkede
for godt samarbejde, og fordi man al-
vorligt søger at leve sig ind i pro-
blemstillingen for det grønlandske
fiskeri.
sic.
16