Atuagagdliutit - 29.04.1966, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .......... kr. 37,50 jVungme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,50 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk..........kr. 37,50 na.Kitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Sprogproblemet
7 F. Det folketingsudvalg, der behand-
ler det grønlandske skolelovsforslag,
har planer om at besøge Grønland til
sommer. Det er absolut på sin plads,
at udvalget kommer herop og ved
selvsyn stifter bekendtskab med for-
holdene i dagens Grønland, for det
beskæftiger sig med en yderst vigtig
opgave. Den nye skolelov kan få
uoverskuelige følger for fremtidens
Grønland, hvis den ikke føres ud i
livet med tilbørligt hensyn til menne-
sket.
Dansk er vejen frem for det unge
Grønland. Det danske sprog betragtes
som et statussymbol blandt grønlæn-
dere. Det danske sprog åbner døren
bl en vidunderlig verden, at kunne
dansk sikrer én en værdig plads på
den sociale rangstige. Alle i Grønland
er enige om, at man ikke kan tilegne
sig den vestlige kultur uden det dan-
ske sprogs hjælp.
Alle forældre i Grønland ønsker i
hug, at børnene skal lære dansk så
godt som muligt. Der er endog nogle,
som ikke nærer betænkelighed ved at
ofre det grønlandske sprog, hvis det
skulle vise sig at være en hindring
for udviklingen.
Sprogproblemet har imidlertid to
sider: den samfundsudviklingsmæs-
sige og den kulturelt-menneskelige.
Man må vare sig for, at afgørelsen af
sprogspørgsmålet resulterer i, at grøn-
lænderen mister sin sjæl, sin oprinde-
lighed. Den sproglige udvikling i
Grønland må ikke resultere i rodløse
grønlændere, der nok kan udtrykke
sig på dansk, men som ikke accepte-
ns, hverken af danskerne eller deres
egne landsmænd.
Hvis grønlænderne, blindet af øn-
sket om ligestilling, ikke kan se den
sproglige udviklings fulde konsekvens,
uiå i det mindste danskerne kunne
overskue følgerne af en uheldig sprog-
politik. En sprogpolitik, der ikke byg-
ger på et folks kulturelle traditioner,
er det bedste middel til at vække
nationalistiske følelser hos et folk. Vi
skulle nødigt have, at grønlænderne
først om 20 år opdager fejltagelsen.
En sådan fejltagelse kunne nemt føre
til alvorlige forstyrrelser i det dansk-
grønlandske forhold.
Grønland og Danmark ville være
bedst tjent med en grønlandsk skole-
lov, der ligestiller det grønlandske
sprog med det danske i den grønland-
ske børneskole. Det er jo utænkeligt,
at et folk med respekt for sig selv
skulle tillade, at børnene ikke under-
vises i deres modersmål i de første to
skoleår.
I øjeblikket er der katastrofal man-
gel på grønlandske lærere. Situationen
på dette område er så håbløs, at ikke
så få børn af grønlandske forældre
ikke har mulighed for at lære det
grønlandske sprog i de større byers
skoler. Denne katastrofale tilstand må
skoledirektionen ikke længere lade
forblive upåagtet. Man må hurtigst
muligt etablere en specialuddannelse
for lærere i det grønlandske sprog. En
almindelig læreruddannelse vil ikke
kunne løse problemet i mange, mange
år fremover.
Grønlandsk er et yderst vanskeligt
sprog, og dog ikke vanskeligere, end
at eskimoerne gennem årtusinder har
kunnet bevare og udvikle deres egen
kultur på grundlag af dette sprog. At
børnene i Grønland har svært ved at
lære deres modersmål, skyldes først
og fremmest, at vi her i Grønland har
en forældet retskrivning, der er skabt
på grundlag af det udviklingsniveau,
sproget havde nået for 100 år siden.
Denne retskrivning er så vanskelig, at
der i dag findes allerhøjest 10 grøn-
lændere, der kan skrive deres eget
sprog helt fejlfrit.
Man har i Grønland i mange år
diskuteret muligheden for at skabe
en grønlandsk retskrivning, som alle
grønlændere kan lære. Men på dette
område hersker der så megen konser-
vatisme, at bestræbelserne for at gøre
ortografien enklere ikke har ført til
noget resultat.
Dette vigtige spørgsmål må man nu
for alvor søge at løse. Vi grønlændere
kan da ikke være så dumme, at vi
hårdnakket klamrer os til en retskriv-
ning, som kun 10 af os er i stand til
at beherske.
nit ingmingnut tatigissut akuerisinau-
naviarsimångilåt, mérKat atualerxår-
nermingne OKautsinik Kautussaming-
nik atuartmeKartånginigssåt.
månåkut kalåtdlit iliniartitsissut
ingassagdluinartumik amigautigine-
Karput. tamatumuna pissutsit ima ne-
riutigssaKångitsigilersimåput, méricat
ikingeKissut kalåtdlinik angajornåg-
dlit såriarfigssaKarnatik kalåtdlisut
iliniarnigssamut, igdlonarfit angisut
atuarfine. ajornartorneK taima agtigi-
ssok atuarfingnik Kutdlersanarfiup
ilaginåinartariaerupå. piårnerpåmik
åricigssussissoKartariaKarpoK kalåtdlit
OKausinik iliniartitsissugssanut ing-
mikut atuarfigssamik. avdlatutdle ili-
niartitsissugssanik atuartitsineK av-
Kutigalugo tamåna iluarsineKarsinåu-
ngilaK ukiorpagssuit ingerdlaneråne.
kalåtdlit OKautsivut ajornakuso-
Kaut, taimåitordle ima artornartigisi-
mångitdlat, eskimut ukiut tusintilig-
pagssuit ingerdlaneråne nangmineK
kulturertik pugtåsinauvdlugulo ine-
riartortisinausimavdlugo OKautsit tåu-
ko tungavigalugit. nunavtine memat
OKautsit Kautussatik iliniaruminåiti-
tarmatigik angnermik pissutauvoK,
nunavtine agdlauseKaravta pisoKali-
simassumik, OKautsivta ukiut 100 ma-
tuma sujomagut ineriartornerme a-
ngusimassait tungavigalugit suliarine-
Karsimassunik. agdlauseK tåuna ima
ajornakusortigaoK uvdlumikut kalåt-
dlit Kulit kisimik OKautsisik kukune-
Kångivigsumik agdlagsinauvdlugit.
kalåtdlit tamarmik ilikarsinausså-
nik agdlauseKalersinaunigssaK ukiut
KavsingoKissut nunavtine OKatdlisigi-
neKartarsimavoK, tamatumanile pi-
sorKanik åtåssiniarneK ima angner-
tutigaoK, agdlautsip oKinerulernigsså-
nik norKåissutaugaluit månamut ki-
nguneKarsimanatik.
apencut pingåKissoK tamåna måna
årKigtariaKalersimavoK. kalåtdlit uva-
gut ima sianitsigissariaKångilagut, ag-
dlauseK ilavta ikigtuminérånguit ki-
simik ilikavigsinaussåt, tamaviårut-
dlugo igdlersuinarsinauvdlutigo.
Blok P tagdlineKasaoK
ukiut ardlagdlit piarérsautigineKar-
simavdlune måna Nungme ukiune
tugdlerne igdluliortiternigssaK aula-
jangivfigineKarpoK. „NarssarssuaK"-
me tatdlimanik igdluIiortoKåsaoK si-
samanik Kuleringnik, åmale måna ig-
dluliaorérsoK tatdlimanik Kulerit Blok
P. tagdlineKasaoK 50 meterinik, tai-
matutdlo kiagsaiviliortoKåsaoK, atuar-
filiortoKardlune, mérKanut paondng-
nigfiliortoKardlune sportertarfiliorto-
Kardlunilo.
kommunalbestyrelsip angnertumik
pingårtipå igdloKarfiup agdliartortine-
Karnigssånik pilerssårutip ingmikor-
tukutårdlugo akuerineKartarnigsså.
mana igdloKarfiup agdliartortineKar-
nigssånik pilerssårutip ingmikortua
sujugdleK akuerineKarérmat sivnera
utanussariaKaratdlåsaoK Nup ineriar-
tortineKarnerata påsineKarnerusinau-
OKautsinik ajornartorsiut
J-F- folketingip udvalgia nunavtine
atuarfit pivdlugit inatsisigssamik su-
liaKartoK pilerssåruteKalersimavoK
aussamut nunavtinukarniardlune. pi-
ssariaKardluinarpoK udvalgip maung-
harnigsså nangminérdlunilo nunavti-
he uvdlumikut pissutsinik påsiniai-
nigsså, tåssame pingåruteKardluinar-
turnik suliagssineKarsimagame. atuar-
fit pivdlugit inatsisigssaK nunavta
sujunigssånut imåinåungitsorujug-
ssuarmik suniuteKarsinauvoK inung-
tnut tungassut nautsorssutigivdlui-
hardlugit nåmagsiniarneKångikune.
nalungilarput danskit oKausé nu-
navtine nu tårne sujumut avKutig-
ssaungmata, kalåtdlitdlo akornavtine
danskit OKausé akimåssutaussutut
issigineKarput. danskit OKausisa silar-
ssuarmut tupingnartumut mato ang-
martarpåt, danskisutdlo pisinaussut
PineKarnermikut timikutdlo ajungit-
sorsiagssatigut Kagfasingnerussarput.
nunavtine kikutdlunit isumaKatigi-
ssutigisinaugunarpåt kitdlit sujumu-
kartut kulturiat kalåliussune pigssar-
siariniarneKarsinåungingmat, danskit
°Kausé avKutigingikåine.
nunavtine angajoncaussut uvdlumi-
kut tamarmik kigsautigåt Kitornamik
sapingisamik danskisut iliniamigssåt,
agdlåme inoKarpoK ånilångåssuteKara-
kalåtdlit OKausinik pigdliuteKaru-
nxassimik, påsinarsisagaluarpat OKaut-
sivut iineriartornermut akornutauleru-
niårtut.
oKautsinigdle apericut mardlungnik
tunuleKarpoK: tåssa inoKatigingnut
uieriartornermutdlo tungassoK åmale
kulturimut inungmutdlo nangminer-
n^ut tungassoK. mianerssutigissaria-
KarpoK OKautsinik aperKut imatut au-
lajangivfigineKåsångitsoK, kalåtdlit
tarniånik, tåssa pilerdlautsimingne
sordlånik, piaivfigalugit. nunavtine
OKautsit tungaisigut ineriartomeK ki-
nguneKartariaKångilaK kalåtdlit tor-
Kåmavérunerånik, måssa danskisut
OKalugsinaugaluardlutik danskinit ka-
låleKatimingnitdlunit naligissamigsut
akuerineKarsinau j ungnaemerånik.
danskinut naligititaulernigssamik
kigsautigissamit tagpitdlisitauvdlutik
kalåtdlit takusinåusångigpatigik o-
Kautsinut tungassut ineriartornerata
KanoK kinguneriumågai, tauva dan-
skit taKamoriarsinaussariaKarpait
iluångitsumik OKautsit tungaisigut
ingerdlatsinerup nagsatariumågai. o-
Kautsit pivdlugit politikikut inger-
dlatsineK inuiait kulturikut pugtå-
ssåinik tungaveKångitsoK, tamanit
avKutigssauvdluarnerussarpoK avdlat
kussåkérsordlugit inuiaKatigissutsi-
mik pingårtitsilernermik eKérsainig-
ssamut. imåitariaKåsångikaluarpoK
ukiut 20 Kångiugpata aitsåt kalåtdlit
kukunertik påsisavdlugo. kukuneK
taimåitoK danskit kalåtdlitdlo akor-
nåne pissutsinut imåinåungeKissumik
aj oKusisinauvoK.
nunavtinut Danmarkimutdlo aju-
nginerpaussugssauvoK måne atuarfit
pivdlugit inatsisigssame, OKautsivut
danskit OKausinut naligitineKåsagpata
mérKat atuarfine. inuiåime kikutdlu-
nigssånut åmalo 1970-eKalerpat ani-
ngaussatigut KanoK såriarfigssaicarti-
ginigssap takuneKarsinaulernigssånut.
Gyldne - altid sprøde
„franske kartofler”
Aktieselskabet
DANISCO
Kristianiagade 8, København, 0.
BOGØ KOSTSKOLE
Bogø by. Oprettet 1887.
Piger og drenge fra skolepligtig alder til 17 års-alderen. Hovedskole, 8—10.
kl., realafdeling. Program sendes.
Torben F. Jørgensen.
Glasfiber-kutter
Mens vi heroppe og i Danmark
diskuterer trækuttere med ege- eller
laminerede spanter, er man flere ste-
der i udlandet langt fremme med ud-
nyttelsen af kunststoffer inden for far-
tøj sbygningen.
Billedet, vi har tilladt os at tage fra
„Dansk Fiskeritidende", er fra Syd-
afrika og viser, ifølge samme blad, en
74 fod stor fiskekutter af fiberglas.
Denne båd er en af de fem, der byg-
ges af Paarden Eiland firmaet for
fiskeselskaber på den sydafrikanske
sulissartut sulisitsissartutdlo isu-
maKatigigsiniarneKartarf iånit aulaj a-
ngigaK GAS-ip akuerisså, tåssa umi-
artortut sapåtip akunermusiaKartut
uvdlune sulingivfiussune agdlåt akig-
ssarsissarnigssånik, sujornamit atu-
lersugssatut nautsorssuneKarpoK.
ministeriap GAS-ivdlo bestyrelsiata
kisalo sulissartut akunermiliutuata
Jørgen Hansenip isumaKatigingniar-
neråne, isumaKatigissutigineKarpoK
taimatut uvdlut sulingivfiussut akig-
ssarsiaKarfigineKartarnigssåt autdlar-
nisassoK 27. aprilimit 1965.
taimatut aulaj angissoKakulångika-
luarpoK, kontorchef Jørgen Revent-
lowile nalunaerpoK ministereKarfiup
susupaginarsinåungikå aulajanginiar-
nerup påmåruneKarsimanera.
tuberkulose akionlaidlugo sullnlartut tapersersQkit
☆ ☆ ☆ RADIGKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Bjerringbrovej 110 København, Brønshøj
i
A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N—Telefon Ægir 11.978 (5 ledninger)
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
TAGE SCHOUBOEA/s
ELEKTROTEKNISKE ARTIKLER OG VÆRKTØJ
FOR HANDEL OG INDUSTRI
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
SKYTTEGADE 7 . KØBENHAVN N . TELEFON (01) 39 25 00
kingusinakut
akigssarsiagssat
vestkyst. En af de fem både er en kut-
ter på 83 fod, den største fiberglas-
kutter, der nogensinde er bygget i
Sydafrika.
Fra danske i Sydafrika oplyses det,
at de sydafrikanske fiskere med disse
fartøjer fisker i farvandet omkring
vulkanøen Tristan da Gunha i Syd-
atlanten, hvilket tages som bevis på
deres sødygtighed, da det er et af de
mest stormfulde farvande i verden.
REGARD
pat Danmarkime tunlneKarner-
pårtåt nårtunigssamut nåpautipi-
lungnutdlo igdlersfttauvoK.
pflt silarssuarme pitsaunerpåt sa-
nerpåtdlo, USA-me sanåt.
REGARD
Danmarks mest solgte mærke.
Verdens bedste og tyndeste
hygiejne-gummi fremstillet i
USA.
— Beskytter mod svangerskab og
sygdomme.
ii