Atuagagdliutit - 29.04.1966, Blaðsíða 2

Grønlandsk folkekunst
---------- Af HANS LYNGE -
Grønlandsk folkekunst er Grønlands
ansigt udadtil. Grønland er i verdens
bevidsthed isbjergenes land, man er
født med skæve øjne, i en snehytte,
man går i låddent skindtøj i en verden,
hvor det vrimler med sæler, rener,
ræve, hvaler m. m. Sammenlignet med
hvad vore forældre i deres barndom
vidste om andre folkeslag synes jeg,
at den myte der var skabt om Grøn-
land ligefrem er sød og har karak-
ter og originalitet. Hvad vi sagde om
Norge var „Umigtormiut“ (de skæg-
gede folks land), om Tyskland, at det
var „Nordlit" (dem der bor i spidsen
af næsset, referende til Ny Hermhut).
I stedet for at blive fornærmet og
sige „det passer jo ikke" bør vi indse,
hvordan KununguaKs og PeterssuaKS
begejstring for Grønland, Gitz’ teg-
ninger af ansigter med miniature-
næser og mange andre danske for-
skeres gunstige indstilling havde stemt
verden omkring os venligt mod os. Vi
husker endnu Storm P.s og Bo Boje-
sens humoristiske tegninger af eski-
moer, der på en charmerende måde
gentager og understreger den myte om
os. Det er som vi var set med frem-
medes øjne, og det må vi bøje os for.
Den husflid der på en uforfalsket
grønlandsk måde supplerer dette alle-
rede velkendte billede, vil ude i den
store verden blive genkendt og god-
kendt som det fremgår af Birte Chri-
stensens udtalelse, som omtales se-
nere i artiklen. Men vel at mærke,
hvad der fremstilles indenfor Grøn-
landsk folkekunst må hvile i tradi-
tionen for at være ægte. Vi kan ikke
prøve at tækkes eller bejle til omver-
denen på anden måde end at blive
i det, som allerede forbindes med os,
end at blive i den eskimoiske kultur
som den er set med vore øjne.
Meget i den kultur er nøje knyttet
til naturens krav: Fødens fremskaf-
felse og slægtens fortsættelse. Manden
Dukken, som gjorde lykke i Amerika.
fremskaffer føden ved sin fangst, ko-
nen overtager fangsten ved stranden
og sørger for dens fulde udnyttelse til
føde og beklædning. Vi kan tage den
grønlandske kvinde som eksempel. Vi
kan forestille os en ung pige, der sid-
der i slæden. Hele hendes bagage be-
står af en lille skindpose, hvori hun
gemmer sine få ejendele: synål, sytråd
og pegefingerbeskytter (tikeK). Hun er
i nutidens øjne en fattig pige, hele
hendes rigdom ligger i hendes uddan-
nelse i kvindens håndværk. Hun er
ikke nogen ligegyldig person, hvis
menneskelige værd kan måles med
europæisk eller nutidens målestok. Det
er hende, som syr betrækkene til ka-
jak, umiak og telt, det er hende, som
bygger en tørvehytte. Med sin ulo
parterer hun selv store havdyr uden
særligt besvær. Med særlig forkærlig-
hed fremstiller hun kamikkerne. Hun
bruger sine runde kinder til at rulle
sin ujalo (senetråd) og sine stærke
tænder til at blødgøre såleskindets
kant. Af hendes omhu og dygtighed
afhænger om hun kan opnå livslykke,
som i nendes øjne er den at blive gift
med en dygtig langer, som hun føder
mange sønner. Uden det ville hendes
liv være uden lykke, være uden kær-
lighed. Uden hendes uddannelse ville
aen eskimoiske kultur aldrig kunne
eksistere. En hel og ejendommelig ver-
den ville aldrig have set dagens lys!
Vi ved godt, at det er ved at blive
anderledes nu, hvor så mange, der
burde vide, at de der ville kunne
dyrke en udmærket hobby, foretræk-
ker at glemme det. Men en verden,
der har eksisteret og som vi er et
produkt af, en verden, hvis åndskul-
tur og tankegang manifesterer sig i
sproget, sagnene og fortællingerne,
hvis forestillinger og udtryksformer
der er vore den dag idag, har inter-
esse og bud til alle, der ærligt kan ind-
rømme at være implicerede i denne
forsvindende verden. Hidtil har nogle
få højt kultiverede grønlændere væ-
ret sjælen i arbejdet for at bevare
værdifulde rester af grønlandsk folke-
kunst, men jeg tror vi snart kan vente
at få uvurderlig støtte fra de tilflyt-
tere, som vores bysamfund for en stor
del består af. Det er jo dem, der indtil
fornylig har levet i små eskimoiske
samfund, hvor de indtil den dag, de
flyttede, har følt de lange afteners
knugende byrde, hvor trangen til at
finde livsindhold har ført dem ind
i dem selv, hvorved folkets over-
troiske, barnligt naive forestillinger
indgår i en vis enhed eller slægtsskab
med nulevende mennesker og gen-
nem materialets art, inspireret af dets
form, finder udtryk for det ubestem-
melige i et folks indre væsen, sjæl el-
ler åndelige indentitet. Vi venter inspi-
ration af og samarbejde med disse
mennesker.
De grønlændere, som producerer
folkekunst, vil gøre godt, hvis de
slutter sig sammen for at dyrke og
uddybe kendskabet til vor kultur og
inspirere hinanden til bedre frembrin-
gelser. Dette ville hjælpe itil at ude-
lukke popkunstens (i Grønland den
hurtige vindings) skadelige virknin-
ger.
Foreningen Det Grønlandske Lands-
musæums Venner og Grønlandsk Fol-
kekunst, som arbejder på at støtte
musæet og folkekunsten, vil prøve på
at hjælpe til at højne kvaliteten af
de grønlandske arbejder, og vil da
altid stå husflidsarbejderne bi. Alle-
rede nu har foreningen planer om
garvning og tilberedning af skind,
fremskaffelse af vægsten og andre eg-
nede materialer m. m.
Hvad Grønlandsk Folkekunst angår
har fru Birte Christensen som for-
mand vist det initiativ at gøre ud-
landet bekendt med de bedste af ar-
bejderne. Den første samling af grøn-
landske arbejder, der blev vist i New
York i forbindelse med prinsesse Be-
nediktes besøg derovre, har gjort sig
gunstigt bemærket. Tingene blev stil-
Rantzausminde Bådebyggeri
og Årefabrik
Telegramadr. „Sfrong" SVENDBORG
De sparer penge og „red tape"
ved at købe feriebil i Danmark
Familie og venner over hele Danmark glæder sig til at hilse på
Dem i ferien, og i egen bil kan De nå at besøge dem alle og endda
også få tid til en tur uden for landets grænser.
Lad os give Dem et tilbud på en af de elegante Opel modeller,
indregistreret på røde grænsenumre, De vil forbavses over, hvor
billigt det er.
Skriv allerede nu, så bilen kan stå klar til Dem på kajen eller i
lufthavnen, hvor i Europa De end lander.
Kredit på gode vilkår.
ANDERSEN
& MARTI NI
General Motors
VESTERPORT • KØBENHAVN V • TELEGRAMADR. „JETCARS” • TELEFON (01)151711
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftssikker
Billig
Fra 7—25 HK
SKAGEN
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
let op i direktør Lunnings forretning
på Fifth Avenue. Forretningen hed-
der „Georg Jensen Silver" og handler
med dansk sølvtøj og porcelæn.
Derefter blev den udstillet i en må-
ned i et musæum i Bingham og var
meget besøgt. Den danske general-
konsul i New York, Frederik Harhoff,
har foreløbig beholdt tingene for at
bruge dem ved danske arrangementer
i Amerika.
Danish American Women Club i
Las Angeles afholdt den 20. januar
i år udstilling under protektion af
fru generalkonsul C. A. Karsten og
fru Birte Christensen var der til stede
og benyttede lejligheden til at sige et
par ord om Grønlandsk Folkekunst.
Nogle dage senere blev samlingen vist
for The Artisans of Los Angeles, også
kvinder der beskæftiger sig med
kunsthåndværk.
Generalkonsulatet fik mange hen-
vendelser fra forskellig side om at låne
samlingen og se den ledsagende grøn-
landsfilm. Der er også planer om an-
dre udstillinger.
Fru Birte Christensen udtaler, at de
fremviste ting over alt gjorde lykke.
Størst interesse var der især for red-
skaber, selv om skindarbejderne også
vakte stor opmærksomhed. Det sam-
lede indtryk fra udstillingerne har
været, at traditionelle ting som kajak-
modeller, fangstredskaber, slædemo-
deller og legetøj stadig vækker størst
interesse. Derimod synes det at være
uheldigt, at tupilakken efterhånden
har fortrængt fremstillingen af fangst-
dyr. Fangstdyr som sæler og fugle be-
nyttedes i stor udstrækning som pynt
f eks. til knapper på fangstdragt. Uin-
spirede tupilakfigurer, som for længst
har forladt deres oprindelige skikkelse,
kappes om hvilken figur der kan
overgå de andre ved sin tilfældige ud-
formning og mangel på rytme og ba-
lance. Det er synd at forringe det øst-
grønlandske produkt i så høj grad!
Hvad der har umiddelbar inter-
esse er først og fremmest de enkle
knapper, skåret i tand, forestillende
sæler, håndskårne og undertiden ma-
lede trædukker, som i ældre tid brug-
tes som legetøj for børn. Også skind-
ting, der er fremstillet af unge klap-
mydseskind med mønster i to nuancer
har vakt publikums interesse. Også
mosposen fra Østgrønland blev med sit
sorte og hvide mønster beundret me-
get.
Vi har meget at lære endnu.
GTOp periausia sipåga-
KarnarnerpauvoK
akiligagssångordlugo imalunit isuma-
KatigissutigineKarérsunik akilertug-
ssångordlugo nåpertutumik isumaxar-
figinångingmat, taimåitoK ilimanau-
teKalårsinaugaluarpoK suliariumang-
nigtugssarsiussinerme sutdliviutiling-
nut nunalisitanut ilautitdlugo arxar-
tartoK Møllerip xaerxunexamigsså.
suliariumangnigtugssarsiussinernile
piviussune sutdliviutigdlit nunalisitat
ama sutdliviutigdlit nunaxarfingmitut
sulinermingne atugarissaisa åssigingi-
ssusiat pissutigalugo atautsikortitdlu-
git GTO-p KaerauneK ajormagit, GTO
aulajangersimavoK suliagssamik ta-
marmiussumik suliariumangnigtug-
ssarsiussinigssamut sutdliviutigdlit
nunalisitat kisisa KaerKujumavdlugit.
suliariumangnigtugssarsiussinexa-
rérmat sutdlivigdlo akikinerpåmik su-
liumassoK xinernexarérmat arxartar-
tup Møllerip direktøreKarfingme pu-
lårdlune takutipå sulinermik pilersså-
rusiane, tåssa talitarfiup ilusilersor-
neKarnigssånut tunuatungåtalo imer-
nigssånut, kisiåne pigssarsiarinexar-
tugssat pi någit. sulinermik pilersså-
rusiaK pikorigsumik suliausimaga-
luardlune påsinarsisimavoK arxartar-
tup Møllerip suliagssaminut akigiti-
niagå sutdliveicarfiup nunalisitap su-
liagssamut tåssungarpiaK akigitinia-
gånit angnerungåtsiartoK. taimåitu-
mik xularnautexångilax periauseK xi-
nernexarsimassox suliagssap akikine-
rulerneranik kinguneKarsimassoK su-
liagssap sulisitsivingmut Kalåtdlit-
nunånitumut åmalo sulisitsivingmut
nunalisitamut avgornexarneraningar-
nit.
tauvalo arxartartup Møllerip suli-
sitsivik suliaringnigtugssatut torxar-
nexarsimassox atåssuteKarfigisinauvå
atdleKutauvdlune ikiukumavdlune.
taimatut sulexatigingnigssamut GTO
akerdliussutigssaxångilax. GTO-me
påsineKartut nåpertordlugit periusig-
ssausinaussox tåuna arxartartox Møl-
lerip atorniarsimångilå.
sujunigssame arxartartox Møllerip
sutdliviutåta ingerdlanera GTO-p so-
Kutigalugo maligtariumavå suliagssa-
nigdlo nalerxutunik sarxumersoxar-
pat atåssuteKarfigiumavdlugo.
Grønlands tekniske Organisation
K. Trentemøller.
ATLAS PELIKAN
ekkolodit pisiarinexarslnaussut nutaunerssaralugulo mo-
derniunerssåt. Ailas Supergraphip maligaussainit xuleriéu-
mik såkortunermik maligaussalik, sdrunaiume Atlasip sékor-
fusauiånik xernertox-xassertumik fitarnernik erssarigsaufilik.
aulisagkat xaumassume xernertungordlugit takutmarténgilai
åméfaordle aulisagkat eximanerif summere nalunaertardlugit.
pitséngorsautai ardlaliuput, uglutssutigssaf åssigTngitsut sisa-
maf silatånit nfilagkersornexarsfnaussut, pépiarap sukåssusig-
ssai sisamal, xernersaut avdlångorartox naterigsumilo ugtor-
tautigssarxigsox. Kr. 9.875,00.
JOHS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4, KØBENHAVN 0.
„sutdlivik nunavtlne ItoK Kångi-
nagausorissoK", Atuagagdliutine
nr. 6 17/3 samumersume ancar-
tartoK Arne Møller, Nuk, taima
itumik KuleKutalerdlugo OKaloKa-
tigineKarsimavoK.
arKartartup Møllerip oxausinit er-
sserpoK pakatsisimavdlune Manitsu-
me talitarfigssap ilåta 1966-ime sulia-
rineKartugssap suliariumangnigtug-
ssarsiunexarnerane GTO-mit xaerxu-
neKarsimånginame.
GTO-me arxartartox Møller ilisari-
simaneKarpoK sulivfiutiligtut pikorig-
sutut sulivdluartututdlo ukiut ikigtut
ingerdlanerinåne arxartartoxarnerup
iluane sutdlivingmik ingmikut itumik
agdliartortitaxarsimassox, xularnå-
ngitsumigdlo Kalåtdlit-nunåne sulia-
xarfiup tåussuma iluane pingåruti-
lingmik nåmagsissaKarsinaujumårtoK.
åmalume arxartartox Møllerip sut-
dliviutå GTO-mut suliagssanik ardla-
lingnik suliaKartineKarérsimavoK,
1966-imilo suliagssat nutåt xavsit piv-
dlugit isumaxatigingniutexarfigine-
KarpoK.
Manitsume suliagssax pinexartox
pivdlugo Møllerip arxartartoxarfia
GTO-p atåssuteKarfiginiarsimångilå
måko pissutigalugit.
suliagssax imåne sulinerinarmik
ilaxångilax, talitarfigssavdle siniler-
sornexarnerata saniatigut imersugag-
ssaxangåtsiaxaox talitarfiup timåne
Kaertiterinertalingmik åmalo talitar-
fiup tungånut imersugkamik avxusi-
niorneKåsavdlune. suliagssap tamar-
miussup ‘A-iata migsså tåssåusaox ta-
litarfiup sanågssartarpiå, 3/4-iale tå-
ssåusavdlune xaertiterinex, agssartui-
nex iminerdlo. nåmagsiniagagssat ar-
dlarit tåuko sutdlivexarfiup atausi-
naup suliarissariaxavingikaluarpai.
taimåitordle ingmikortitsinigssax a-
kitsorsautaussugssatut GTO-p isuma-
xarfigå, tåssa ingmikortut tåuko mar-
dluk ingmingnut atåssutexavingmata,
sulisitsissarfiuvdlo nunalisitap suliag-
sså migdlisinexarpat soxutigingning-
nex migdlissugssauvox, taimåitumig-
dlo periausex tåuna atornexåsagpat
akiussup katitdlune angnerulernigsså
ilimagissariaxardlune.
suliagssap tamatuma ilåta arxartar-
tumut Møllerimut imissutiginigsså
2