Atuagagdliutit - 29.04.1966, Blaðsíða 24
Større medindflydelse
og større medansvar
Den evangeliisk-lutherske kirke bør
aldrig sætte tanken om „det alminde-
lige præstedømme" i skammekrogen,
men må, så ofte som lejlighed gives,
understrege denne sande, ny-testa-
mentlige tanke, at kirken ikke er
præsternes eller kateketernes eller
bispernes kirke, men at „præstedøm-
met er almindeligt", d. v. s. at alle
døbte i en vis forstand er præster,
hvilket bl. a. medfører, at alle døbte
er medansvarlige for menighedens liv.
Netop fordi tanken er ny-testament-
lig, har den evangelisk-lutherske kir-
ke ikke patent på den, men jeg me-
ner at kunne sige, at rent historisk
har dette ofte været denne kirke om
at gøre at betone dette „almindelige
præstedømme".
Man kan godt sige, at da vi i
Grønland i 1963 for første gang „of-
ficielt" fik understreget menigmands
medansvar for menighedens alminde-
lige trivsel gennem indførelsen af
menighedsrepræsentationer, var dette
atter en understregning af det for en
evangelisk-luthersk kirke væsentlige:
det almindelige præstedømme. Den
kgl. anordning, hvorefter menigheds-
repræsentationen tog sin begyndelse,
var kun en begyndelse. Den myndig-
hed og de beføjelser, der i første om-
gang er lagt hen til disse folkevalgte
råd, er væsentlig mindre end det, der
i Danmark er overdraget de tilsva-
rende råd, nemlig menighedsrådene.
Den for Grønland gældende kgl. an-
ordning siger i sin „formålsparagraf",
at „menighedsrepræsentanteme skal
søge at fremme menighedens aktive
deltagelse i det kirkelige arbejde," og
det kan jo være mange ting, men
når vi i øvrigt går anordningen efter
i sømmene, viser det sig, at opga-
vernes omfang let bliver beskedent,
navnlig når man tænker på forhol-
dene på de helt små steder, som jo
også, så snart der findes en kirke
eller et skolekapel, har deres egen
helt selvstændige menighedsrepræ-
sentation.
Men anordningen er som sagt kun
en begyndelse. Den må revideres ad
åre, måske inden alt for længe, og en
revision må gå i retning af at søge
efter at give disse vore folkevalgte råd
større medindflydelse og deraf føl-
gende medansvar. Kirken er alle døb-
tes kirke og ikke kun præsternes.
På sommerens præstekonvent vil
jeg foranledige spørgsmålet om en
kommende revision af anordningen
vedrørende menighedsrepræsentatio-
nen rejst og det vil være særdeles
værdifuldt at modtage ideer og for-
islag til en revision, vel at mærke, når
sådanne forslag er realistiske. Når
en grønlandsk menighedsrepræsenta-
tions beføjelser er færre end et dansk
menighedsråds, skyldes det først og
fremmest, at vi ikke heroppe har
nogle penge, som er vore egne. Vi har
ingen kirkeskat. Det er nok dette, der
gør den egentlige forskel. Hvorfor
spørgsmålet: hvordan få egne midler
at råde over? Og hvad vil sådanne
midler foreslås anvendt til? Mange
andre spørgsmål melder sig, når man
vil betænke en revision af anordnin-
gen. Det vil være godt, om de for-
skellige lokale menighedsrepræsenta-
tioner vil overveje hele dette spørgs-
mål og med deres præst sende even-
tuelle gode forslag til en revision til
forhandling på konventet.
ser.
Køb en salmebog
Den grønlandske salmebog, tugsiu-
tit, har gennem flere år været en
mangelvare. Måske er dette grunden
til, at mange folk på udsteder og bo-
pladser fremdeles svæver i uvidenhed
om, at man i dag kan købe om-
trent så mange salmebøger, som man
har lyst til. I hvert fald som der er
behov for. På min nordrejse i for-
året opdagede jeg flere steder, at det
var umuligt at købe en salmebog.
Det er beklageligt, for så vidt som
der ligger — eller i hvert fald hur-
tigt kan komme til at ligge — store
lagre i ethvert præstegæld. Kan De
ikke købe den grønlandske samlebog,
hvor De bor, så skriv fil Deres præst.
Han vil have et stort lager. Og De kan
roligt købe den nuværende tugsiutit.
Selv om vi er i gang med udgivelsen
af en helt ny, væsentlig omarbejdet
grønlandsk salmebog, vil der utvivl-
somt forløbe så mange år, inden
denne kan ligge på bordet, at De
sagtens forinden kan nå at slide en
salmebog op.
Ofte deltager danske i en grøn-
landsk gudstjeneste, og selv om de
ikke forstår sproget, vil det ikke fo-
rekomme svært at følge gangen i
gudstjenesten. Endnu lettere vil det
være, om man er rustet med en sal-
mebog. Det er erfaringsmæssigt ikke
svært at synge med på grønlandske
salmer.
Og nu vil der snart blive holdt kon-
firmationer overalt. En mere velegnet
konfirmationsgave end salmebogen
kan næppe tænkes.
Af flere forskellige grunde fore-
kommer det os derfor at være en god
idé at købe tugsiutit.
Salget går i øvrigt altid strygende,
hvor salmebogen forhandles.
ser.
Det er menighedsrepreesentanfernes opgave at ind-
stille, at kirkens bygninger vedligeholdes tilbørligt,
men mange tiere beføjelser burde efterhånden gives
disse vore folkevalgte råd.
ilagit sivnersaisa suliagssaråt OKalugfif aserfafdlag-
tailiorneKarnigssåt, inuitdlo Kinigait tauko angnerfu-
nerussumik pisinautitaujartornerussariaKaraluarput.
suneKataunigssaK angneru
ssok akissugssaoKatauneK
angnerussoK
lutherikut ivangkiliulerissut ilagig-
fiata „ilagingnut ilaussut palaseicati-
giussusiånik" isuma tunuarsimatini-
nartariaKångilå, pissutigssaKartitdlu-
gule isuma testamentitåmit pissoK
tåuna ilumortoK erssersiniartariaKar-
tåsavdlugo ilagit tåssåungitsut palasit
ajoKit biskorpitdlo ilagigsitsiviat, tå-
ssauvdlunile „kikutdlunit palaseicati-
gigfiat," tåssa kuisimassut tamarmik
palaseKatigigtut ivfiat, tamatumalo
ilagå kuisimassut tamarmik ilagit inu-
nerånut akissugssaoKataunerat. isu-
malo tamåna testamentitåmit pissung-
mat isumagssarsiåungilaK ilagit lu-
therikussut ivangkiliulerissut kiser-
måussivdlutik pigissåt. isumaKarpu-
ngale OKarsinauvdlunga ilagit OKalug-
tuarissaunerat nåpertordlugo ilagig-
fiup tåussuma (luthetrikussutsip)
Kavsitigut pingårtitdlugo uparuartor-
tarsimagå „ilagingnut ilaussut palase-
Katigissusiat."
OKarsinauvugut Kalåtdlit-nunåne
1963-me sujugdlermérsumik „sarKU-
missumik" ilagit inerikiartornigsså-
nut inuinait akissugssaoKataunerat
pingåssusiagut erssersineKarsimassoK
ilagit sivnerssaisa pilersineKarnerisi-
gut, taimailivdlunilo tamåna ilagit
lutherikussut ivangkiliulerissut pi-
ngrtitatoKaut „ilagingnut ilaussut pa-
laseKatigiussusiat" kingumut pingår-
titatut uparuameKarsimavdlune. ila-
git sivnissaisa autdlartinigssånik inat-
sisit kungip atsiugai autdlarnersau-
tåinåuput. pisinautitauneK pissug-
ssåussusiligaunerdlo Danmarkime rå-
dinut tamåkua åssigissåinut tåssa
menighedsrådinut tuniuneKartunit
mingnerungåtsiardlutik. inatsisit ku-
ngip atsiugai Kalåtdlit-nunånut ator-
tut „ilagit sivnerssaisa suliagssari-
ssait" pivdlugit ingmikortumingne
ima OKarput „ilagit sivnerssaisa ila-
gigtut sulinerme sulinivingmik ilagit
peKataunigssåt sujuarsarniåsagåt." ta
måna åssigingitsorpålugtigut pisinau-
vok. perKussutivdle OKausertai ma-
lingniåsagåine misingnarsissarpoK su-
liagssat angnertorssungitsut pingår-
tumik nunairarferånguit OKalugfeKa-
lerångamik atuarfiutigissumigdlunit
OKalugfeKalerångamik ingmikut nang
minerissamingnik ilagingnut sivner-
seKalerssariaKartartut enrarsautiga-
lugit.
inatsisitdle tåuko autdlarnersautau-
ginaratdlarput ukiut ardlerpata av-
dlångutigssanik misigssuivfiussaria-
Karumårtut, imaKa sivitsorpatdlårti-
nago. ndgssussinigssardlo imåitunik
angussaKarfiuniartariaKåsaoK ilaging-
nut sivnersaissut inungnit Kinigau-
ssortavut angnerussumik sunéKatau-
sinångortisavdlugit taimalo angneru-
ssumigtaoK akissugssaoKatausinångor-
tisavdlugit. ilagit kuisimassut tamar-
mik ilagigfigingmåssuk palasinait pi-
natik.
aussamut palasit atautsimineråne
ilagit sivnissait pivdlugit inatsisip
misigssorneKarsinaunigssånik aperKut
sarKumiutigssamårpara. pingåruteKå-
sagaluarpordlo sarKumiussinigssamut
isumagssanik sujunersutinigdlo tigu-
ssaKarsinaugåine, pingårtumik suju-
nersutit taimåitut iluarsissariaKavig-
sunut tungasorinarångata. kalåtdline
ilagit sivnerssaisa pisinautitaunerata
danskine menighedsrådit pisinautitau-
nerånit angnikineruneranut pissune-
russut ilåt tåssa uvagut månitugut
nangmineK aningaussarissagssavtmik
peKartitåunginerput. ilagit akileråru-
tåinik peKångilagut. tåunaugunarpor-
dlo åssigingissutaunerpåK. taimåitu-
mik aperKutauvoK: KanoK ilivdluta
nangmineK aningaussartutigisinau-
ssagssavut pisinåusavavut? aningau-
ssatdlo tamåkua sumut atornigssåt
sujunersutigineKåsava? apencutitdlo
avdlat Kavsit sarKumersinåuput inat-
sisip misigssorneKamigsså erKarsau-
tigititdlugo. ajungerKajaKaoK ilagit
sivnerssaisa tamarmik ingmikut nu-
naKarfingmingne palasertik ilagalugo
aperKut tamåna erKarsautigigaluar-
påssuk, pigssaKarunigdlo sujunersutit
ajungitsut inatsisip misigssorneKar-
nigssånut tungassut palasit atautsimi-
neråneoKaluseringningnigssamut nag-
siusinauvdlugit.
ser.
naparsimassunut
tumssutit
Danmarkime Europap avangnå-
miuisut avdlanisutdle itdlune peKati-
géKarpoK niuvernermik ingerdlata-
lingnik suliagssamik ilåtut måkuni-
nga issigingnigtunik akunitarfingne
sinigfeKarneratut amerdlatigissunik
bibileKarnigssånik isumagingningni-
artunik. peKatigit nangmingneK bibi-
lit avguarsinaussamigtut amerdlatigi-
ssut pisiarissarpait, taimailiornigssa-
mingnutdlo akigssaiautit tamaisa
nangmingneK akilertardlugit. ukiune
kingugdlerne 30-ne Danmarkime aku-
nitarfigpålugssuit bibilinik nutaune-
russumik nugtigaussunik kussanartu-
nigdlo pilersorsimavait. ukiutdle 5—6
ingerdlaneråne Danmarkime nåparsi-
mavigpålugssuitaoK bibilinik piler
sorsimavdlugit néparsimassut kigsau-
tigiguniko bibilimik atuarsinångortit-
dlugit.
nakorsauneK akuerssititdlugo prov-
steKarfigdlo suleKatigalugo peKatigit
taineKartut testamentitåvarKat kalåt-
dlisut pajugutiginiarpait Kalåtdlit-
nunåne nåparsimavingnut tamanut,
sinigfit tamarmik ingmikut atautsimik
pigssaKartitdlugit. Dronning Ingrids
Hospitalimilo Nungmitume Kavdlunå-
nigtaoK nåparsimassoKartartume bi-
bile KavdlunåtoK pisinautitåusaoK kig-
sautigineKarune neriugpugut taimai-
liornikut privatimik tunissutaussukut
pissariaKartoK nåmagsineKarsimassoK.
KularnångilaK mingnerungitsumik nå-
parsimassut sapåtit akunerpagssuine
nalauartariaKartartut nuånårutigisi-
naugåt sukut tamaunå atuagaK tåuna
„atuagkat atuagåt“ut itoK atuarsinåu-
savdlugo.
ser.
Jesu
lignelser
Den tabte sølvmønt
(Lukas evang. 15, C—10)
Jisusip
åssersutai
aningaussaK sølviussoK
témaissaK
(Luk. tvang. 15, 6—10)
Da Jesus havde fortalt farisæerne og de skriftkloge om
manden, der var så glad, fordi han havde fået sit bort-
løbne får Igen, sagde han til dem, at sådan en glæde kunne
man også finde i himlen.
„Der bliver langt større glæde i himlen over bare én
synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige,
der tillader sig at mene, at de ikke har nogen omvendelse
behov".
Jesus prøvede derpå at vise det samme ved et andet
eksempel. En kone havde 10 kronestykker i sølv, men hun
var så uheldig at tabe det ene på gulvet, hvor det trillede
bort, så hun ikke kunne se det.
farlsiarit agdlagkanlgdlo ilisimassut angumlk savåumlnik
tåmaraluartumlk nanissivdlune nuånårtumlk Jisusip oxa-
lugtukamiglt OKarfigai nuånårneK taimåltortaoK Kilangme
nåmagthgagssaussoK.
„ajortuliortOK atauseK avdlamik isumatårtoK iluartunit
99-lnit avdlamik isumatårnigssamik ajorssångitsunit Kilang-
me lipaitsutigineKarnerusaoK".
tamatuma kingorna Jisuse avdlamik åssersflsiorpoK su-
juliane eraartugkame éssinga ersserslnlardlugo. arnax søl-
viussunik 10 kr.-uteKarpoK, ajutordlunile ilåt atauseK na-
termut nåkalvå. nåkalsså agssakångmat pigingnlgtuata na-
nineK ajulerpå.
24