Atuagagdliutit - 29.04.1966, Blaðsíða 4

Fiskeriet i 1965 betød en
god og væsentlig fremgang
De fire nye langlinebåde har udjævne! fiskerisæsonen, givef en mere
fordelt indhandling end tidligere og stort set opfyldt de forventninger,
der var stillet til dem.
Den kongelige grønlandske Handel har holdt sit årlige fiskerimøde på Chri-
stiansborg. Mødet, der sædvanligvis er omfattet med betydelig interesse, havde
samlet mange deltagere fra nær og fjern, der var således en række repræsen-
tanter for Fiskeriministeriet, Ministeriet for Grønland, Grønlandsrådet, Styrel-
sesrådet og naturligvis fra Den kongelige grønlandske Handel. Flere hjemme*
værende handelschefer fra Grønland samt folk knyttet til fiskerivirksomhederne
var til stede, og endvidere var der indbudt repræsentanter for Godthåb Fiske-
industri, Det grønlandske Fiskerikompagni og danske fiskeriforeninger m. v.
Mødet overværedes af minister Carl P. Jensen og de to grønlandske folketings-
mænd Nik. Rosing og Knud Hertling.
Direktør lic. mere. Hans C. Christi-
ansen indledte sin beretning med at
konstatere, at den samlede torske-
indhandling i 1965 var blevet på godt
20.000 tons, en fremgang i forhold til
1964 på 47 pct., og en fremgang på 2
procent i forhold til 1963, medens man
stadig mangler ca. 10.000 tons for at
nå samme resultat som i 1962.
FIN GODTHÅB INDSATS
Indhandlingen til KGHs anlæg ud-
viste en fremgang på ca. 32 pct. me-
dens indhandlingen til private produ-
center, som når talen er om torsk, er
ensbetydende med Godthåb Fiskein-
dustri, var steget fra ca. 1500 tons i
1964 til 4.100 tons i 1965, altså næsten
en 3-dobling. I denne forbindelse sagde
direktøren bl. a.: — Af denne stig-
ning i indhandlingen til Godthåb Fi-
skeindustri på ca. 2.600 tons hidrører
ca. halvdelen den stigende indhandling
fra de lokale fiskere i Godthåb, me-
dens den anden halvdel stammer fra
de nye linebåde, som har indhandlet
ca. 500 tons til Godthåb, men også fra
Fiskenæsset, som nu er forpagtet af
qucKotqpg
Lydbåndet, der taler for sig selv
Import: Frode Herløv & Co, Kbh. K
Godthåb Fiskeindustri. Her var ind-
handlingen ca. 800 tons.
Direktøren nævnte, at anvendelsen
af torsk til saltning og tørring næsten
var uforandret i forhold til 1964. Hele
stigningen var således indgået i filet-
produktionen og for første gang havde
det anvendte kvantum til filetproduk-
tion oversteget det kvantum, som var
blevet anvendt i saltfiskproduktionen.
Dette tog direktøren som et tegn på
og en følge af den udvikling, man er
inde i i Grønland, henimod koncen-
tration af befolkningen og produktion
i byerne, hvor industrialiseringen kan
gennemføres.
Direktøren kom herefter ind på den
udjævning, der var sket af fiskeri-
sæsonen og sagde, at den skyldtes ind-
handlingen til filettering.
STØRRE FISKERI I FLERE MÅNEDER
— Der er virkelig tale om en
sæsonudjævning i 1965, som skyldes
dels indhandlingen fra de store li-
nebåde, dels et større fiskeri fra
de lokale fiskere, som på grund af
de højere vinterpriser på torsk, de
lavere laksepriser og en forskyd-
ning i forekomsterne har fundet det
fordelagtigt at fortsætte i torske-
fiskeriet. Der blev f. eks. i oktober
måned indhandlet det samme tor-
skekvantum til filettering som i au-
gust måned, medens der i oktober
1964 kun blev indhandlet en sjette-
del af indhandlingen i august sam-
me år.
Som bekendt er koncentrationen af
fiskeriet i en kort højsæson om som-
meren et af de største problemer for
den industrielle udvikling af produk-
tionen i Grønland, idet moderne indu-
strianlæg kræver en forholdsvis jævn
udnyttelse året rundt. 1 1964 fik vi 82
pct. af torsken til vore filetfabrikker
i sommermånederne maj, juni, juli og
august og med andre ord kun 18 pct.
i de resterende otte måneder. I 1965
var fordelingen ændret til 59 pct i de
fire sommermåneder og 41 pct. i de
otte øvrige måneder. Udviklingen i
1965 viser således, at vi er på rette
vej, og vi må håbe, at denne udjæv-
ning af fisketilførslerne over årets må-
neder vil fortsætte.
Direktør Christiansen kom herefter
ind på torskeindhandlingens fordeling
på distrikterne og oplyste, at der var
fremgang i alle distrikter bortset fra
Nanortalik, som var gået tilbage med
28 pct. Indhandlingen til Godthåb Fi-
skeindustri var steget med 120 pct. og
lå i spidsen med ialt ca. 5.000 tons.
Derefter kom Sukkertoppen med knap
4.000 tons fulgt af Julianehåb, som ind-
til 1963 havde været det største ind-
handlingsdistrikt.
Om størrelsesfordelingen sagde di-
rektør Christiansen, at den kraftige
nedgang i torskens størrelse havde væ-
ret bemærkelsesværdig, men at man
havde grund til at forvente en bed-
ring på dette område i tillid til torske-
årgangene 1960 og 61.
Hellefiskindhandlingen var i 1965
steget med knap 12 pct. til ialt 2.900
tons, men indhandlingen til KGH ef-
ter nedgangen i 1964 var steget med
23 pct., der var således tale om en
mindre nedgang i indhandlingen til
de private producenter. Der var jævn
stigning i de kurver, der viste KGHs
anvendelse af hellefisk såvel til frys-
ning som til saltning.
Indhandling af havkat, som i 1964
havde udvist nedgang, var i 1965 ste-
get til ialt 3.260 tons, en stigning på
55 pct. Fremgangen havde været størst
i Sukkertoppen, hvor tilførslerne var
mere end fordoblet.
Laksefiskeriet og lakseproduktionen,
der i 1964 havde udvist en så vold-
som stigning, at det påvirkede mar-
kedet sådan, at laksen måtte afsættes
til lavere priser end tidligere, havde
ført til en væsentlig reducering af ind-
handlingspriserne i 1965, men samti-
dig var der blevet indført en salgs-
bonus som sikrede fiskerne en andel
af merfortjenesten, hvis afsætnings-
mulighederne blev gunstige.
— Kombinationen af disse lavere
priser, noget ringere forekomster og
gode torskeforekomster var, mente
direktøren, forklaringen på, at lakse-
fiskeriet i 1965 var gået noget tilbage
i forhold til rekordåret 1964.
Den totale indhandling i 1965 ud-
gjorde 743 tons, hvilket svarede til
en reduktion på 47 pct, fordelt så-
dan at indhandlingen ved KGHs an-
læg blev reduceret med 53 pct. og
ved de private anlæg med 29 pct.
Direktøren oplyste, at disse ind-
byrdes forskydninger ikke har nogen
fiskerimæssig begrundelse, men skyld-
tes privates overtagelse af indhand-
lingssteder, som året før var blevet
drevet af KGH. I de sydlige distrikter,
Julianehåb, NarssaK og Nanortalik,
havde laksefiskeriet svigtet totalt, me-
dens det til gengæld i Egedesminde
distrikt var steget fra 50 tons til 126
tons.
Afsætningsbetingelserne for laksen
var blevet væsentligt bedre for 1965-
fangsten end for 1964, og der var, ud-
talte direktøren, udbetalt ret betyde-
lige beløb til fiskerne i salgsbonus,
foreløbig var der efterbetalt godt 45
pct. af den oprindelige indhandlings-
pris, men den endelige afregning
havde dog endnu ikke fundet sted.
EKSTRA 295.000 TIL FISKERNE
Den voldsomme stigning i rejefiske-
riet var blevet fortsat sådan at den
samlede indhandling var steget med 34
pct. i forhold til 1964. Stigningen var
til KGHs anlæg 29 pct. medens de
private produktionsanlæg havde en
stigning på ikke mindre end 123 pct.
Hovedårsagen til den store stigning i
totalindhandlingen var et godt år ved
rejefabrikken, hvor nye indkvarte-
ringsfaciliteter for arbejdskraften hav-
de givet en større beskæftigelse og
dermed en større produktion og hvor
fiskeriet havde været begunstiget af
gode vejrforhold næsten hele sæso-
nen.
Tilførslerne til Christianshåb var
steget med 48 pct. og resultaterne var
da også blevet et driftsoverskud på
590.000 kroner. 1 udbyttedeling til fi-
skerne vil der herefter blive udbetalt
295.000 kr.
I Jakobshavn havde indhandlingen
været af samme størrelse som i 1964,
Egedesminde og Godhavn udviste der-
imod en lille tilbagegang, førstnævnte
sted motiveret med dels mangel på
arbejdskraft dels at den store lakse-
produktion gjorde det nødvendigt at
reducere rejetilførslerne.
Direktøren gjorde herefter sammen-
ligning mellem indhandlingsværdien i
1964 og 1965. I 1964 var den samlede
indhandlings værdi 19,4 millioner kr.
hvoraf der var indhandlet for 15,9 mil-
lioner kr. til KGH, i 1965 nåede man
op på en samlet indhandlingsværdi på
21,7 millioner, hvoraf de 16,8 millioner
var ved KGH-anlæggene. Indhand-
lingsværdien ved de private anlæg var
således vokset fra 3,5 millioner kr. til
5 millioner kr., en stigning på 42 pct.,
medens stigningen ved KGHs anlæg
kun havde udvist 5V2 pct. Den samlede
stigning af indhandlingsværdien eller
med andre ord stigningen i fiskernes
bruttoindtægt, var llVs pct.
Direktør Christiansen oplyste for
at gøre billedet af fiskeriet i Grøn-
land komplet, at Nordafar i Færinge-
havn, hvis indhandling ikke var med-
regnet i kurver og tal, havde haft en
indhandling fra færøske fiskere på
7.200 tons imod 4.900 tons i 1964, en
stigning på 47 pct.
LINEBÅDENES FUNKTION
Herefter omtalte direktør Hans C.
Christiansen de fire nye linebåde, som
nu alle var i drift i fiskeriet. Han op-
lyste, at fangsten indtil årsskiftet hav-
de ligget på ca. 25 tons pr. uge, hvil-
ket svarede godt til det forventede.
Efter nytår havde fangsten for de to
stålkutteres vedkommende ligget på
ca. 30 tons, hvilket han betegnede som
særdeles fint, medens gennemsnits-
fangsten for de ito trækuttere kun
havde været på 14—15 tons pr. uge
på grund af et stort antal reparations-
dage.
De mange reparationsdage havde
været forårsaget af tekniske begyn-
dervanskeligheder, dels på grund af
mindre mangler ved konstruktio-
nerne, men især på grund af man-
gelfuld betjening. Man regner dog
nu med at have overstået begynder-
vanskelighederne efter at der er
foretaget visse forenklinger i det
tekniske udstyr og efter at man har
udbygget den tekniske service, der
gives bådene fra land. De to træ-
kuttere drives nu med ren grøn-
landsk besætning, og det er, sagde
direktøren, tilfredsstillende at kun-
ne konstatere, at de grønlandske
besætningsmedlemmer på alle fire
både er gået ind i fiskeriet med
energi og dygtighed.
De fire både har ialt landet godt
1.600 tons fisk, de ca. 1.100 tons i Godt-
håb, ca. 500 tons i Sukkertoppen og
knap 100 tons i Holsteinsborg.
Direktøren sagde:
— Det må siges, at de opnåede re-
sultater med bådene er opmuntrende,
BILLIGT TILBUD BILLIGT TILBUD
Nylon skællaksegarn
umonferet
2000 kn. 60 ma. 60 mm 210/12. kr. 160,00
2000 kn. 75 ma. 65 mm 210/12. kr. 217,00
2000 kn. 80 ma. 70 mm 210/9 . kr. 189,00
Nefto ufranco pr. efterkrav.
Priserne gælder kun, så længe lager haves.
HØKA. SUKKERTOPPEN
•så er der tid til en Cecil
uningalåmeK . . . OKaiaterajfirneK ... Cecil kukutdlugo: imuvdluagaK
tupanik pitsaussunik tupalik .. .
— CecilitorfigsséngorpoK
idet fartøjerne har vist sig velegnede,
og fiskeriet, bortset fra en kort periode
i begyndelsen af 1966, stort set har
givet de forventede resultater. Det ser
også ud til, at der vil kunne opnås en
tilfredsstillende økonomi for såvel re-
deriet som for fiskerne med begge de
to fartøjstyper.
PROJEKTET MED HÆKTRAWLEREN
Grønlands Landsråd havde til for-
årssamlingen fået tilsendl projekt ved-
rørende den hæktrawier, som KGH på
landsrådets initiativ arbejder med, og
direktøren sagde i denne lorbindeise:
— net er vort håb, at landsrådet vil
anbefale bygningen af denne trawler,
og at de bevilgende myndigneaers til-
slutning vil kunne foreligge sa tidligt,
at Dygningen af trawleren kan paue-
gyndes i ar. nen vil ua Kunne sættes
md i fiskeriet i 1967 og bidrage tn
afgørelsen ai det meget vigtige spørgs-
mål om nvorvidt trawling eder line-
fiskeri er det mest produktive og det
mest lønsomme i Grønland. Det er
klart, at jo før man ved praktisk fi-
sken i Grønland kan tå dette spørgs-
mål afklaret, jo før kan den videre
udbygning ai fiskeflåden pianiægges
med en sådan sikkerhed, at fejlinve-
steringer kan undgås.
I forbindelse med omtalen ai disse
nye fartøjstyper kommenterede direk-
tøren heretter den ret omfattende de-
bat, som har fundet sted t presse og
tidsskrifter om fevering ai iiskeiar-
tøjer til Grønland.
Direktøren sagde ordret iølgende:
— Vor opgave i denne forbindelse
er at formidle konstruktion, byggeri
og leverance af fartøjer til Grønland.
Vi skal herunder sikre, at de grønland-
ske fiskere får lejlighed til at vælge
mellem så effektive fartøjstyper som
overhovedet muligt. Når nye typer el-
ler ændringer af bestående typer er
aktuelle, udarbejder vi tegninger og
specifikationer på grundlag af hvilke
den grønlandske fisker kan træffe sit
valg, og som kan benyttes ved ud-
bydning af byggearbejdet i licitation.
Når vi modtager bestillingerne fra
Grønland, sørger vi for at fartøjerne
bygges på den bedste og billigste
måde, og når byggeriet er afsluttet,
kontrollerer vi fartøjerne og arran-
gerer endelig udsendelsen til Grøn-
land.
Hele dette arbejde udføres i snæ-
vert samarbejde med de grønlandske
fiskere gennem deres organisation
KNAPP, og det må understreges, at
det i sidste ende er den enkelte fisker,
der beslutter, hvilken kutter han vil
have, og hvordan han vil have den ud-
styret.
Selv om den rejste kritik har været
præget af for ringe kendskab til de
praktiske forhold, hvorunder fiskeriet
foregår i Grønland, har vi naturligvis
gransket den nøje og har drøftet
spørgsmålet indgående med repræ-
sentanter for KNAPP, dels ved møder
her i København og dels ved møder i
Samarbejdsudvalget i Godthåb. Resul-
tatet af disse drøftelser er, at vi er
enige med KNAPP om, at udviklingen
og bygningen af fiskefartøjer til Grøn-
land bør fortsætte efter de samme ret-
ningslinjer, som er anvendt hidtil. Vi
vil fortsat være opmærksomme på tek-
niske nyheder inden for fartøjsbygge-
riet og vil tage dem i anvendelse, ef-
terhånden som de udvikles tilstræk-
keligt til praktisk anvendelse.
LAMINERET SPANTS
Et af hovedemnerne i debatten har
været spørgsmålet om bygning af træ-
kuttere på lamineret spant i stedet for
på egespant. Vi var tidligt opmærk-
som på denne mulighed og havde alle-
rede sidste år en norskbygget kutter
på lamineret spant med i det fartøjs-
sortiment, som blev tilbudt fiskerne
i Grønland.
Der har imidlertid endnu ikke meldt
sig interesserede købere til denne type
i Grønland, og KNAPPs indstilling er,
at man ikke på det foreliggende er-
faringsgrundlag kan anbefale en grøn-
landsk fisker at købe en kutter byg-
get på lamineret spant, men at det vil
være interessant, hvis staten vil lade
en sådan kutter bygge og drive den i
Grønland på forsøgsbasis. Vi er ikke
utilbøjelige til at tro, at bygning af
trækuttere på lamineret spant vil
komme til at spille en betydelig rolle
fremover, og vi vil også gerne med-
virke til at få konstruktionen prøvet
i praksis i Grønland, men endnu har
de økonomiske fordele sammenlignet
med risikoen ikke talt for, at projek-
tet skulle have særlig høj prioritet.
Vi vil arbejde videre med disse og
med andre udviklingsprojekter og vil
også foretage de eksperimenter, som
er nødvendige for, at ny teknik kan
vinde indpas i Grønland, men det må
understreges, at det endelige valg er
stadig fiskernes, og vi kan ikke for-
tænke dem i, at de er forsigtige i vur-
deringen af de nye konstruktioner, der
kommer frem, og ønisker at deres for-
dele demonstreres i praksis, før de går
ind for dem.
sic.
4