Atuagagdliutit - 18.08.1966, Blaðsíða 2

Resultater på KGH’s
fabrikker sidste år
I forhold til året forud var der en
god fremgang i 1965 på KGH’s fa-
briksanlæg langs kysten. Hvad tilfør-
sler af torsk angik, var der tale om
fremgang på 80—150 pct. Det er så-
ledes pæne tal KGH kan opvise i 1965,
men på den anden side må man ikke
glemme, at torskeproduktionen i 1964
gav bundrekord. I forhold til 1965 er
der i år fremgang i torskeindhand-
lingen. Torkeproduktionen på KGH’s
anlæg er i år ca. 30 pct. større end
året forud, men indhandlingen i år er
stadig 28 pct. mindre i forhold til re-
kordåret i 1962.
Resultaterne på KGH’s anlæg i 1965
ser således ud:
NarssaK
Torsketilførslerne til NarssaK steg i
1965 med ca. 80 pct. til 2.800 tons,
hvoraf 72 pct. blev indhandlet i Ju-
lianehåb by og ved udstederne i Ju-
lianehåb distrikt. Rejeindhandlingen
var 325 tons ligesom i 1964, og der
blev slagtet 17.000 lam og får imod ca.
18.000 i 1964.
Akkordprocenten, d.v.s. antallet af
akkordarbejdstimer i forhold til det
samlede timetal, steg fra 24 til 41 pct.,
og gennemsnitsfortjenesten var 3,64
kr. på timeløn og 4,14 kr. pr. time på
akkord.
For at afhjælpe mangelen på ar-
bejdskraft har arbejdet med rejsning,
maling og reparation af fiskekasser
været udført på udstederne.
Den direkte arbejdsløn pr. kg pro-
duceret torskefilet er reduceret fra 32
øre til 28 øre pr. kg.
Det nye skælisværk blev taget i
brug i 1965, hvilket har givet gode
muligheder for — blandt andet i for-
bindelse med fisketransporterne, — at
sikre råvarekvaliteten.
Sukkertoppen
Torsketilførslerne er steget med 150
pct. fra 1.200 tons til 3.000 tons. Hav-
kattilførslerne er mere end fordoblet
fra 600 til 1.400 tons. Rejetilførslerne
er lidt større end i 1964, men til gen-
gæld reduceredes laksetilførslerne fra
425 tons til 87 tons.
Der har fortsat været alvorlig man-
gel på arbejdskraft på fabrikken, og
det har været nødvendigt at forøge
antallet af færøske arbejdere. Ved at
flytte en indkvarteringsbarak fra
TovKussaK til Sukkertoppen blev det
endvidere muligt at tilføre arbejds-
kraft fra distriktets udsteder og an-
dre distrikter. De vigtigste nyanlæg i
1965 var udvidelse af fryselageret,
færdiggørelse af den nye fiskeribro og
etablering af serviceanlæg for fisker-
ne.
Holsteinsborg
Torsketilførslerne steg med 97 pct.
fra 970 tons til 1.900 tons. Hellefiske-
tilførsleren blev mere end 10-doblet
fra 41 tons til 490 tons.
TAGE SCHOUBOEA/s
ELEKTROTEKNISKE ARTIKLER OG VÆRKTØJ
FOR HANDEL OG INDUSTRI
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
SKYTTEGADE 7 . KØBENHAVN N . TELEFON (01) 39 25 00
ATLAS PELIKAN
ekkolodil pisiarinexarsinaussut nutaunerssaralugulo mo-
derniunerssål. Aflås Supergraphip maligaussainif Kuleriau-
mik sakorfunermik maiigaussalik, sorunalume Atlasip såkor-
fusautånik KernerfoK-Kassertumik fitarnernik erssarigsautilik.
aulisagkaf Kaumassume Kernerfungordlugif iakufmarfangilai
åmåtaordle aulisagkaf eKimanerit summere nalunaerfardlugif.
pifséngorsaufai ardlaliupuf, ugfufssufigssaf åssigingifsuf sisa-
maf silafanit nålagkersorneKarsi'naussut, papiarap sukassusig-
ssai sisamat, Kernersauf avdlångorarfoK naferigsumilo ugtor-
faufigssarxigsoK. Kr. 9.875,00.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4, KØBENHAVN 0.
Produktionen af frosne rejer blev
påbegyndt i 1965, og der blev ind-
handlet i alt 82 tons rejer.
Det gennemsnitlige torskefiletud-
bytte steg til 40 pct.
Akkordprocenten steg fra 4,7 pct. til
29,2 pct.
Egedesminde
Laksetilførslerne steg fra 50 tons til
125 tons, hvilket sidst på sæsonen be-
grænsede muligheden for rejeproduk-
tion og derfor var medvirkende til, at
rejeindhandiingen blev lidt mindre
end i 1964. Havkattilførslerne steg
med 50 pct. fra 400 til 600 tons. Reje-
produktionen blev i størstedelen af
sæsonen begrænset af mangel på ar-
bejdskraft. Der blev i 1965 etableret
et nyt transportanlæg på transitøen
til landing af rejer og fisk, og der blev
i filetfabrikken samme sted opstillet
en ny kontaktfryser.
Christianshåb
Rejetilførslerne steg med 52 pct. fra
1.810 tons til 2.750 tons, hvoraf 1.210
tons eller 40 pct. var rejer over 7
gram.
Produktionen startede tidligt, og
der var en god arbejdskrafttilgang,
blandt andet på grund af den nye
indkvarteringsbygning, hvilket har
været medvirkende til den store pro-
duktion. Desuden var vejret gunstigt
for fiskeriet næsten hele sæsonen; der
var således kun tre dage i alt med så
dårligt vejr, at fiskeriet måtte ind-
stilles. Indhandlingen var kun ratio-
neret i 13 dage.
Der blev opstillet en ny produk-
tionslinie med automatisk lukkema-
skine til den nye trekantede dåse med
maskinpillede rejer.
I juni måned var beskæftiget i alt
362 arbejdere på fabrikken. Akkord-
procenten steg i 1965 fra 60 pct. til 63
pct.
Et nyt færdigvarelager blev taget i
brug i 1965.
Jakobshavn
Rejetilførslerne var af samme stør-
relse som i 1964, medens der blev ind-
handlet 100 tons mindre hellefisk.
Torskefiletudbyttet steg til 39, 8 pct.
Akkordprocenten steg fra 63 pct. til
69 pct. Trods en lille fremgang i be-
skæftigelsen var arbejdskraften stadig
flaskehalsen i produktionen.
LISTER BLACKSTONE
HJÆLPEAGGREGAT
med luftkølet dieselmotor type SR 2 MA, 10
bhk ved 1500 o/m. 3 KW dynamo. 2" selv-
ansugende centrifugalpumpe. 30 afo sfart-
luftkompressor.
3VI AS Kl 3XTFAB RI KZ AJS
MARINEDIESEL A/S, KØBENHAVN, HERLEV
SØNDERLUNDVEJ 218
TELEGRAMADR.: MARINEDIESEL
KGH-ip sulivfiutaine
anguneKartut 1965-ime
1964- imut naleridutdlugo KGH-ip
fabrikiutaine angussat sujorna sujua-
riardluarsimåput. sårugdlingnik tuni-
ssat 80—150 pct. anguvdlugo Kagfa-
riarsimåput. taimaingmat 1965-ime
KGH-ip angussai ajungeicaut, ericai-
massariaKarpordle 1964-ime sårugdlit
tunissat ukiune kingugdlerne aitsåt
taima ikigtigisimangmata. ukioK måna
sujornamut naleridutdlugo KGH-ip
tunissagssiorfinut sårugdlit tunissat
amerdleriarsimåput, tåssa augustip 1-
iat kigdligalugo 30 pct. migss., tai-
måitordle ukioK måna tunissat 1962-
ime tunissaKarnerpaungmat angussa-
nit sule 28 pct-imik ikingneruput.
KGH-ip sulivfiutaine 1965-ime a-
ngussarineicartut imåiput:
NarssaK
Narssamut sårugdlit tunissat 1965-
ime 80 pct. migssånik amerdleriarput
2.800 tonsinut. tåuko 72 pct-é K’aKor-
tumut pigissainutdlo tunineKarsimå-
put. rejet tunissat 1964-imisut 325
tonsiuput. kisalo savåncat savatdlo
17.000 toKorarneicarput 1964-me 18.000-
iusimavdlutik.
akunerit akkorterfiussut sulinermut
tamarmut naleridutdlugit 24 pct-imit
41 pct-imut Kagfariarput avguaKati-
gigsitdlugulo akigssarsiarineKarsimå-
put akunermusialingnit 3,64 kr. ak-
kortertunitdlo 4,14 kr.
sulissugssaileKineK akiorniardlugo
aulisagkanut karsit sananeKarnerat,
KalipangneKarnerat iluarsarneicartar-
neratdlo asimioKarfingne suliarine-
KartarpoK.
sårugdlingnik nerpiliornerme suli-
ssut kilumut akigssarsiarissartagåt 32
ørimit 28 ørimut åparpoK.
sikuliorfigtåK 1965-ime atulerpoK
aulisagkatdlo aserfatdlagtailinigssfi-
nut iluaKutåusaKalune pingårtumik a-
ngatdlatinik agssartorneKarnerming-
ne.
ManitsoK
sårugdlit tunissat 150 pct-mik a-
merdleriarsimåput 1.200 tonsinit 3.000
tonsinut. Kéncat mardloriautertik siv-
nerdlugo amerdleriarsimåput 600-nit
1.400 tonsinut. rejet 1964-mut naler-
Kiutdlugit amerdlerialårput kapisig-
dlitdle 425-mit 87 tonsinut ikileriar-
dlutik.
sulivfigssuarme sulissugssaileKineK
sule angnertoKaoK savalingmiormiut-
dlo sulissussut amerdlissariaKarsi-
mavdlutik. baråke TovKussamit Ma-
nitsumut nungneKarmat asimioKar-
fingnit igdloKarfingnitdlo avdlanit su-
lissugssarsiniarneK ajornarungnaersi-
mavoK.
1965- ime sanaortugkat pingårner-
ssarait Kerititsiviup agdlineKarnera,
talitarfigsåp inårneKarnera aulisariu-
titdlo orssersortarfigtårnerat.
Sisimiut
sårugdlit tunissat 97 pct-imik amer-
dleriarput 970-mit 1.900 tonsinut. Ka-
leragdlit tunissat Kuleriautertik siv-
nerdlugo amerdliput 41-mit 490 tonsi-
nut. rejenik KerititaliorneK 1965-ime
autdlarnerneKarpoK katitdlugitdlo 82
tons pigssarsiarineKardlutik.
sårugdlingnik nerpiliornerme pig-
ssarsiat avguaKatigigsitdlugit 40 pct-
mik Kutdlariarput.
akkorterneK 4,7 pct-mit 29,2 pct-
mut agdlivoK.
Ausiait
kapisilingnik tunissat 50-mit 125
tonsinut amerdleriarput tamånalo pi-
ssutauvdlune rejenik tunissineit kig-
dlilertariaicarsimangmat rejet tuni-
ssat 1964-imit ikingnerutsiarput. Kér-
Kat tunissat 50 pct-imik amerdliput
400-mit 600 tonsinut. rejerniarfiup
angnerssåne niorKutigssiorneK suli-
ssugssaileKinermit akingmisimatine-
KarpoK.
1965-ime ICenertånguame rejenut
aulisagkanutdlo tulåussissarfiliorne-
KarpoK nerpiliorfingmilo nutåmik Ke-
rititsiviliorneKardlune.
K’asigiånguit
rejet tunissat 52 pct-mik amerdli-
put 1.810-mit 2.750 tonsinut. tåuko i-
lait 1.210 tons imalunit 40 pct-é atau-
seK 7 gram sivnerdlugo OKimåissuse-
Karput.
niorKutigssiorneK piårtumik aut-
dlartipoK sulissugssatdlo aggiavdluar-
put sulissunut iniliaK nutåK pissutauv-
dlunisaoK, tamånalo niorKutigssior-
dluarnermut pissutaussut ilagåt. ilav-
dlugulo piniarfiunera tamangajåt si-
lagigsorssuvoK uvdlutdlo pingasuinait
sila pissutigalugo aulisarneK uninga-
simavdlune. uvdlut 13-inait pissanik
kigdlilersuineKarpoK.
Kivdlertussanut pingasunik teKer-
Kulingnut atugagssiap ilåne avdlame
erKartorneKartunut maskinamik ma-
torivigtåK atulersinenarpoK.
junime sulivfigssuarme sulissut
362-uput, akkorternerdlo 1965-me 60
pct-mit 63 pct-mut agdlivoK.
niorKutigssianut inerérsunut tor-
KorsivigtåK 1965-ime atulersineKar-
poK.
Ilulissat
rejet tunissat 1964-ime tunissatut a-
merdlatigaut Kaleragdlitdle 100 tonsi-
mik ikileriardlutik.
sårugdlingnik nerpiliornerme pig-
ssarsiat 39,8 pct-mut Kutdlariarput.
akkorterneK 63-imit 69 pct-imut
KutdlarpoK. sulissoKarneK pitsånguat-
dlagkaluartoK sulissugssaileKineK sule
niorKutigssiornerme ajornartorsiutit
angnerssariuarpåt.
erKartussissulerissoK
private sujugdleK
måna aulajangerneKarpoK nunavti-
ne privatimik erKartussissulerissoKa-
lisassoK. ukioK nåmagtingajagdlugo
erKartussissoKarnikut ministereKarfik
nunavtinutdlo ministereKarfik ataut-
siméKatigissarsinardlugit erKartussi-
ssulerissoK Per Rønnow Kønig køben-
ha vnimio aulajangersimavoK privati-
mik erKartussissulerissutut Nungme
sulilerniardlune aipågo junimit.
Nungme agdlagfigssaK Københavni-
me Pér Rønnowip agdlagfianut atå-
saoic, sujulerssortigisavålo erKartussi-
ssulerissoK Kofoed Petersen.
Rønnow Kønig nalunaerpoK ag-
dlagfigtåriniagkamine suliarineKartå-
sassut enrartussissutigut suliagsså-
ngortitagssat pinerdlungnermut åma-
le tamatumunga tungassungitsut, ki-
salo agdlagfik ikiutåsaoK sulivfingnik
nutånik autdlarniniarnerme, niuver-
tarfigtårniarnermilo kisalo kingornu-
ssagssanut avdlanutdlo tungassut su-
liarineKarneréne.
Privat sagfører
til Grønland
Der er nu truffet endelig beslutning
om etablering af den første private
sagførervirksomhed i Grønland. Efter
trekvart års forhandlinger med justits-
ministeriet og grønlandsministeriet har
landsretssagfører Per Rønnow Kønig,
København, besluttet at åbne en advo-
kat-forening i Godthåb i juni næste
år.
Virksomheden skal drives som en fi-
lial af landsretssagførerens kontor i
København. Til at lede afdelingen i
Godthåb er ansat advokat Kofoed Pe-
tersen.
Landsretssagfører Rønnow Kønig
udtaler, at virksomheden bliver en
traditionel sagførervirksomhed. Det vil
bl. a. sige bistand under såvel civile
som kriminelle retssager, medvirkning
ved etablering af nye virksomheder,
familie- og arveretlige sager m. m.
HOLSTEINSBORG SKIBSVÆRFT
Dygtige maskinarbejdere og skibstømrere kan få varigt arbejde på
værftet.
Håndværkere der medbringer familie kan få anvist bolig. Henvendelse
telegrafisk til
Værftsleder Holsteinsborg.
HOLSTEINSBORG SKIBSVÆRFT
sagfiut umiarssualiortutdlo pikorigsut amutsivingme sivisumik suliv-
figssarsisinåuput.
agssagssordlutik sulissartut ilaKutamingnik ilaKarniartut najugagssa-
mingnik påsiniaisinåuput telegramikut Sisimiune amutsiviup nålagånut.
Værftsleder Holsteinsborg.
2