Atuagagdliutit - 18.08.1966, Blaðsíða 16

De geologiske undersøgelser
er endnu langtfra udtømmende
Boriset fra bly-udvindingen i Mestersvig er der hidtil ikke etableret
minedrift på grundlag af CCU's undersøgelser, men arbejdet må fort-
sættes med optimisme, erklærer direktør Ellitsgaard-Rasmussen i en
redegørelse til Landsrådet
Det må erkendes, at ingen mineraludvinding, bortset fra blyet i Me-
stersvig, hidtil er blevet etableret som frugt af det arbejde, Grønlands
Geologiske Undersøgelser har udført, men det er nødvendigt at fortsætte
undersøgelsesarbejdet med optimisme. Der er for geologerne endnu mange
muligheder for undersøgelse af mineralforekomster i Grønland, og så
længe alle muligheder ikke er undersøgt på det grundigste, må arbejdet
fortsættes, skriver GGU’s direktør, magister K. Ellitsgaard-Rasmussen,
i en redegørelse til Landsrådet.
Redegørelsen er foranlediget af en
forespørgsel fra Hans Lynge, fremsat
på den ordinære samling i 1965, om
de geologiske undersøgelsers praktiske
resultater.
Det må endvidere ved vurderingen
af hele situationen på indeværende
tidspunkt erindres, at egentlig syste-
matisk geologisk undersøgelse og mi-
neralefterforskning i mere moderne
forstand først er blevet startet i meget
sen tid, fortsætter redegørelsen. Det
systematiske arbejde i Grønland blev
etableret umiddelbart efter 2. ver-
denskrig, og det har stået på i små 20
år, mens tilsvarende undersøgelser i
andre lande havde stået på i mere
end 100 år, allerede før arbejdet blev
påbegyndt i Grønland. Der er således
meget forsømt at indhente. Det må
yderligere erindres, at mineralefter-
forskning er et yderst tidskrævende
arbejde, hvilket også fremgår af den
nye grønlandske minelov, der giver
undersøgelsesselskaberne 8—12 år til
efterforskning af relativ beskedne om-
råder på 5.000 kvadratkilometer.
Udarbejder geologiske kort
til gavn for privat udnyttelse
GGU’s hovedformål er på videnska-
belig basis at udarbejde geologiske
kort over Grønland. Disse kort skal
belyse landets geologiske opbygning,
og de skal endvidere tjene som basis
for en mineralefterforskning. For ti-
den arbejder GGU med to kortplads-
serier, hvori der fremstilles geologiske
kort i hhv. skalaen 1:100.000 og
1:500.000.
Disse to serier skal dække hver sit
behov, idet kortbladene i målestokken
1:100.000 repræsenterer kort, der rum-
mer mange geologiske detailler, mens
kortene i skalaen 1:500.000 betragtes
som geologiske oversigtskort.
Det er tanken i fremtiden at frem-
stille kort i målestokken 1:100.000 over
hele det isfrie landområde, bl.a. fordi
disse kort vil være velegnede som ud-
FERM vaskemaskine
De er sikker på Deres vaske-
tøj, når De har en Ferm type
E i huset. Den nemme, tikse
vaskemaskine arbejder med
usvigelig sikkerhed, år ud og
år ind — og tøj som er
vasket i type E er så rent,
som det kan blive, og så
skånsomt behandlet, som var
det vasket af Deres egne
hænder. Ferm type E fås i
mange udførelser (med eller
uden varme og automatik,
el- eller håndvridemaskine
og til flaskegas) så De altid
kan finde en, som passer til
Deres forhold.
Eksempelvis koster type E
uden opvarmning og med
håndvridemaskine vejl. pris
Jer. 1.020,.
FERM errorsissut type E
FERM type E igdlume pigigugko errortagssatit isumangnarungnålsåput.
errorsissut tåuna ajornaitsok lluaKlssordlo isumangnaitdluinartumik suli-
ssarpok, ukiorpagssuarne — errortatdlo type E-me errornekarsimassut
evKemeicarsinaunertik tamåkerdlugo evkertarput, assagtflneKarsimangåra-
migdlo agssangnit errugkatut itarput. FERM type E pinekarsinauvok åssi-
gingitsQtitdlugo (Qnainek ajortok imalQnit Qnatssartok Smålo isumaminik
ingerdlassok, elektricitetimik imalQnit agssangmik ingerdlatitagkamik siv-
gQtilik Sma flaskegasitortok) taimåitumik ilingnut nalerkutok navssåri-
niåinåsavat. — åssersQtigalugo type E QnaissartQngitsok agssangmigdlo
ingerdlatltdlugo sivgQtllik akekarpok kr. 1.020,-.

» Centr i-Ferm«
type D
tørrecentrifuge
Hvis De vælger en Ferm vaskemaski-
ne uden vridemaskine, må De have
en Ferm tørrecentrifuge. På ingen
tid nedsætter den vandindholdet i
tøjet med 70 pct. og gør det næsten
strygetørt. Kurven er uden huller,
så De kan centrifugere alt Deres tøj
— også det helt sarte — uden risiko
for, at det beskadiges.
„Centri-Ferm“ vejl. pris Jer. 540,-
„Cenfri-Ferm" type D panersissut kavlgioK
Ferm errorsissut sivgQtitakångitsok kinisagugko Ferm panersissut kå-
vigtok piglssarrlakarpat. tåssQguinånguak imek errortanitok 70 */»-imik
migdllsitarpå panertitdluinangajagtardlugitdlo. igssoraivia putulersugåungi-
lak, taimåitumik kåvitlsinauvatit atissatlt tamaisa — Sma kajangnartoru-
jugssuit — ajokusemekamigssåt årdleriginago.
„Centri-Ferm“ akekarpok Jer. 540,-
FERM
Vask hvad De vil
FERM skal dertil
sQgaluartunigdlunit errorsissarumaguvif Ferm pigisavaf.
AKTIESELSKABET FERM . ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
plslniångikaluardlutlt atuagaussanlk nalunaerssQtinlk plnlarniarit.
gangspunkt for en mineralefterforsk-
ning. Kortværket i 1:500.000 er plan-
lagt at skulle dække hele Vestkysten
fra Kap Farvel til Upernavik, og det
betragtes som sandsynligt, at disse
kort vil kunne få betydning for priva-
te prospekteringsselskaber, der ønsker
at udvælge undersøgelsesområdet i
Vestgrønland, hedder det i redegørel-
sen.
Snart det første kortblad
Et kort over området ved Nunar-
ssuit i Sydgrønland i skalaen 1:100.000
ventes udsendt endnu i år som det
første egentlige geologiske kortblad.
Derudover foreligger kortbladene Mar
morilik, NugåtsiaK og PangnertoK i
færdig stand fra geologernes hånd, og
kun rentegningen er tilbage. Kortbla-
dene K’utdligssat og Agatdal i Nord-
vestgrønland har ligesom kortene
over det sydligste Grønland: Juliane-
håb, SermersoK og NarssarssuaK fort-
sat været under redaktion og sammen-
tegning, mens kortbladet Ivigtut kun
skal rentegnes. Ialt 10 kortblade i ska-
laen 1:100.000 vil kunne udgives i de
kommende år.
Udarbejdelsen af geologiske over-
sigtskort over Vestgrønland i skalaen
1:500.000, der blev påbegyndt efter til-
skyndelse fra minelovskommissionen
i 1963 og da ventedes at tage fem år,
er ved at nærme sig afslutningen for
to af kortbladenes vedkommende. Ialt
skal der udsendes fire kortblade i
denne serie.
Det er endvidere GGU’s ønske i den
nærmeste fremtid at kunne påbegynde
en geologisk kortlægning af de dele
af Østgrønland, der endnu ikke er
kortlagt. Det drejer sig i første række
om hele området omkring Scoresby-
sund fjordkomplekset.
Intensiv aktivitet
omkring Frederikshåb
Den videnskabelige aktivitet, der i
de seneste år har ligget til grund for
udarbejdelsen af de nævnte kortblade,
vil i de kommende år blive opretholdt
i samme udstrækning som hidtil, dog
med varierende undersøgelsesområ-
der. Den største aktivitet har i de sid-
ste par år koncentreret sig om egne-
ne ved Frederikshåb, og der er her
påtænkt en intensiv aktivitet i de
kommende 4—5 år.
GGU’s mineralefterforskning har
gennem de seneste år fordelt sig på
to hovedfelter: chromholdige mineral-
dannelser ved Fiskenæsset og fore-
komster af sjældne mineraliseringer
af uran, niobium og beryllium ved
NarssaK.
De skraverede områder i cirklerne
betegner Grønlands Geologiske Un-
dersøgelsers ekspeditionsområder i
1965. Udover de på kortet viste om-
råder har der været GGU-ekspeditio-
ner ved Savigsivik og Nyboes Land.
nigalingne titartarsimassut nalunaerpåt
nunavfine ujaragsiut 1965-ime misig-
ssuivfigissait. téuko saniatigut åma
misigssuissoKarsimavoK Savigsiviup
åma Nyboes Landip erKaine.
Chrom, uran og beryllium
De chromholdige horisonter ved Fi-
skenæsset har kilometervid udstræk-
ning, og adgangen til de undersøgte
lokaliteter sker let fra søsiden. Lødig-
heden er efter de første orienterende
analyser ganske vist ikke af højeste
karat, men dog sådan, at efterforsk-
ningsarbejdet må fortsættes. Det vides
dog endnu ikke, om GGU skal fort-
sætte yderligere forskningsarbejde, el-
ler om et privat selskab eventuelt vil
ønske at fortsætte arbejdet på det
grundlag, GGU’s rapport kan give.
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Bjerringbrovej 110 København, Rødovre
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
B,. -
motére nipikinerpåx
16—375 HK
FÅ DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE, som er specielf
egnef fil jagf på hvaler,
sæler og andre havpaffe-
dyr.
Isskrueblade i alumini
umsbronze er nu starn
dardudsfyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummisføtfeleje
omkring forenden af skruehovedet. Deffe giver en lydsvag gang af
skrueakslen samtidig mod, af denne undersføffes ved kørsel i is
pingasunik uluferneKarsinaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, tauva arfangniarnerme, puissiniarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme afordluarsinaussangnik motoreKalisautit.
ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussut måna sanaortugkane aforne-
xarput, ingmikutdlo piniarneicariifdlugii sarpif niaxussåta sujumuf isuafa'-
fungågut silatimikut gumminik lejigdlii pineicarsmåupuf. sarpit taimåituf
akselé nipikitsuararssuput sikusiortifdlunilo gummit lejif akselimut igdler-
sufåuput.
A/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
Under alle omstændigheder må man
regne med mindst fem års yderligere
undersøgelser, før det vil være muligt
endeligt at tage stilling til en udnyt-
telse af chrommineralerne, hedder det
i redegørelsen.
Udvindingen af uranmalmen ved
NarssaK — GGU regner med en sam-
let forekomst af 3500 tons uran og
10.000 tons thorium — er henlagt ind-
til videre på grund af de lave uran-
priser. En del af de fortsatte under-
søgelser omkring uranforekomsterne
vil gælde konstatering af forholdet
mellem uranmineralerne og de nio-
biumholdige mineraler, der er påvist.
Også beryllium-undersøgelsesarbej -
det vil kræve adskillige år, før det
vil være muligt at sige noget nær-
mere for planen om påbegyndelsen af
en eventuel udvinding. Blandt andet
vil dette arbejde, ligesom for uranens
vedkommende, afhænge af vandfø-
ringen i NarssaK elven, der vil være
afgørende for driften af et eventuelt
fremtidigt fabriksanlæg. Et anlæg kan
kun planlægges, såfremt den fornødne
vandmængde er til stede året igen-
nem. Et kendskab til vandforsyningen
kan opnås ved at udføre målinger i
en længere årrække. Et registerings-
arbejde er blevet påbegyndt i som-
meren 1965, og det er planlagt at lade
arbejdet fortsætte i 10 år, hvilket
samtidigt givet et mindstemål for va-
righeden af fortsatte geologiske de-
tailundersøgelser inden for dette om-
råde.
Privat mineral-forskning
Flere private selskaber har i de se-
neste år arbejdet i Grønland med ef-
terforskning af mineraler og bjerg-
arter, fortsætter direktør Ellitsgaard-
Rasmussens redegørelse. I Østgrønland
har der været udført efterforsknings-
arbejde af Nordisk Mineselskab A/S
og Arktisk Minekompagni A/S. På
Vestkysten har Grennex A/S opnået
koncession på et område ved Marmo-
rilik med henblik på undersøgelse af
først og fremmest bly- og zinkmine-
raler. Selskabet Greenlandstone A/S
har planlagt at genoptage marmor-
brydning i Marmorilik i sommerens
løb. Skibsreder Ole Lauritzen har vist
interesse for udnyttelse af naturgas
på NugssuaK, og Niels Ægidius Ander-
sen, en canadisk prospektor, har fået
koncession på hele Disko for efter-
søgning af samtlige mineralske rå-
stoffer her. Kryolitselskabet Øresund
A/S har ansøgt om eneret på efter-
forskning af samtlige mineralske rå-
stoffer mellem Godthåb og Sukker-
toppen.
Nordisk Mineselskab har fra og med
1961 standset brydning og udskibning
af bly- og zinkmalm fra Mestersvig.
Arktisk Minekompagni undersøger
fortsat muligheden for brydning af
molybdænmalmen ved Molybdæn-
fjeldet. Det vides ikke, hvornår en
eventuel brydning her vil blive etab-
leret.
Mindst 8 års undersøgelser,
før minedrift kan planlægges
Undersøgelsesarbejderne ved Mar-
morilik, der er blevet udført af Gree-
nex A/S, er påbegyndt for to år siden,
og der er planer om at fortsætte dette
efterforskningsarbejde i de kommende
år. Et betydeligt efterforskningsarbej-
de på Disko efter andre mineralfore-
komster end de kendte kulforekom-
ster ved K’utdligssat vil utvivlsomt
forestå Niels Ægidius Andersen. Lig-
nende forhold gælder for Kryolitsel-
skabets undersøgelser mellem Godt-
håb og Sukkertoppen.
Der er i alle tilfælde tale om ny-
etablerede undersøgelser. Det er ved
sådanne undersøgelser helt umuligt på
forhånd at sige noget om, hvor mange
år undersøgelserne vil stå på, før en
eventuel brydning kan etableres. Den
nye minelov giver imidlertid mulig-
hed for opnåelse af eneret til efter-
forskning for en periode på otte år i
disse egne af Grønland, hvorfor otte
år i de fleste tilfælde utvivlsomt må
betragtes som et minimum for en ef-
terforskningsperiode, hedder det i re-
degørelsen til Landsrådet om GGU’s
virksomhed.
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 6 . ESBJERG
16