Atuagagdliutit - 18.08.1966, Blaðsíða 26

nunaniit avdlanut tungassumemgit
Fællesmarkedet har påny
vist sin levedygtighed
Fri handel med industri- og landbrugsvarer allerede om fo år — Del
store landbrugsforlig rammer Iredielande.
Af MOGENS BRYDE
Fællesmarkedet går -fremad med kæmpeskridt, og hver eneste beslutning
herom bliver truffet i en tidlig morgentime, når solen allerede er stået op over
Bruxelles. Det er blevet en tradition hos De seks at gennemføre de helt store
kompromisløsninger om natten.
Ingen kan nu med rette tvivle om Fællesmarkedets levedygtighed. En søndag
morgen sidst i juli blev landbrugspolitikken gjort færdig, og samtidig blev det
endeligt besluttet at gennemføre et frit marked for industri- og landbrugsvarer
til 1. juli 1968.
DET GÆLDER MILLIARD BELØB
Det har været vanskeligt at komme
så vidt, men at det virkelig lykkedes,
er udtryk for, at Fællesmarkedet er
blevet en stærk international organi-
sation, som ikke mere vil revne. Alle
seks medlemslande er nu så stærkt
bundet til hinanden, at det simpelthen
vil være umuligt at opløse samarbej-
det. Det måtte allerede Frankrig er-
kende sidste år, da det havde indledt
boykot af Fællesmarkedet.
Men det betyder ikke, at alt frem-
tidig vil være idyl inden for De seks.
Den franske udenrigsminister Couve
de Murville var næppe kommet uden
for mødesalen, hvor landsbrugsforli-
get var blevet indgået, før han erklæ-
rede, at forliget ikke var økonomisk
forsvarligt, og at det nok blev nød-
vendigt snart at gennemføre „modifi-
kationer". De fælles europæiske føde-
varepriser bliver for høje, og beskyt-
telsen over for ikke-medlemslande er
meget betydelig.
Samme betænkeligheder — men ud
fra andre synspunkter — er kommet
til udtryk fra vesttysk side. Det bli-
ver Vesttyskland, der skal betale de
største beløb til den fælles finansie-
ring af landsbrugspolitikken, og der-
for er den vesttyske forbundsregering
bekymret over udsigterne til kolossale
udgifter i al fremtid. En vesttysk
finansekspert havde beregnet, at de
årlige udgifter alene til de produkter,
som indgik i de sidste forlig, vil blive
godt 4 milliarder D-mark (navnlig til
støtte for mejeriprodukter og frugt og
grøntsager).
Har Fællesmarkedet råd til sådanne
udgifter? Vesttyskland mener det
ikke, og der skal derfor til næste år
gennemføres undersøgelser for at få
fastslået det virkelige omfang af om-
kostningerne. Dette kan først bereg-
nes, når landsbrugspolitikken er kom-
met til fuld udfoldelse.
Det er derfor berettiget at tro, at
Fællesmarkedet vil blive nødt til at
ændre nogle af beslutningerne indad-
til vedrørende landbrugspolitikken.
VIRKNINGERNE FOR TREDIELANDE
Ældste en gros-firma i
legetøj.
pinguaerniarfit pingussat
amerdlasungordlugit
tuniniaivit pisonaunerssåt.
HARTVIG SAMSON’S EFT.
(Eigil Haugaard) A/S København K.
Kollektionen omfatter ca. 4000 numre,
pingussat åssigingitsut 4000 migssiliorpait.
& „Matchbox"
Zinkstøbte „Corgi
Modelbiler
Elektriske „Fleischmann
Jernbaner
„Corgi" & „Matchbox" zinkimit
kuissat
bilérxat
Kimugtuitsuarxat ingnåtdlagissa-
mik ingerdlassut
Katalog sendes på forlangende,
kataloginik kigsautenartut nagsltarpavut.
Hvordan bliver nu virkningen for
tredielandene af de beslutninger, der
er truffet i Bruxelles? Een ting er gi-
vet: Det vil fremtidig blive vanskeli-
gere at sælge landbrugsvarer til De
seks. Det er svært at bedømme i de-
taljer, hvor meget eksporten vil gå
tilbage, idet det afhænger af, hvor
stærkt Fællesmarkedets egen produk-
tion vil blive stimuleret af de højere
priser.
Fællesmarkedets beskyttelse mod
import fra ikke-medlemslande bliver
øget i væsentligt omfang, og der er
ikke noget håb om, at der sker en let-
telse under forhandlingerne inden for
Kennedy-runden. Hvorfor skulle Fæl-
lesmarkedet med stort besvær etable-
re et beskyttelsessystem for landbru-
get, hvis man straks efter skulle væ-
re villig til at ændre det i en inter-
national forhandling? Det er bedst
Det
er kunst
at bygge...
Som ved andre kunstarter lægger
man Inden for arkitekturen naturlig-
vis stor vægt på det æstetiske —
Men lige så naturligt må arkitekten
tage hensyn III de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri befragtes og kriti-
seres som en helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges
med største omhu. — Blandt andet
derfor vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større Indpas I det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
indset, af der — alt taget I betragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
I Humlebæk.

at regne med, at landbrugspolitikken
hos De seks nu ligger fast, og at even-
tuelle ændringer i forholdet til tredie-
lande kun bliver af begrænset om-
fang.
Men under alle omstændigheder er
det af politisk betydning, at Fælles-
markedet er blevet enig om sin land-
brugspolitik, idet det har gjort det
muligt at færdiggøre Kennedy-run-
den. Nu afleverer Fællesmarkedet si-
ne landbrugstilbud i de store interna-
tionale toldforhandlinger, og dermed
kan man fortsætte drøftelserne i Ge-
neve. Uden denne enighed ville Ken-
nedy-runden være truet af sammen-
brud, idet bl. a. USA har tilkendegi-
vet, at en hovedbetingelse for dets
deltagelse er, at der forhandles både
om industri og landbrug.
FORLIGETS INDHOLD
90 pct. af landbrugsproduktionen
inden for Fællesmarkedet bliver nu
omfattet af fælles ordninger, fælles
priser og fælles garanterede salgssy-
stemer. Der mangler nu kun varer
som tobak, fisk, fårekød, blomster og
grønne planter. Landmændene kan i
vidt omfang være sikre på at sælge
deres produktion — og at få gode pri-
ser for den. Priserne til landmændene
sikres gennem udbetaling af støttebe-
løb for de produkter, der ikke på ver-
densmarkedet vil være i stand til at
opnå den garanterede pris. Til dette
formål anvendes en fond af kæmpe-
mæssigt omfang, og fondens midler
skaffes dels gennem afgifter på im-
port af landbrugsvarer fra ikke-med-
lemslande, dels gennem nationale bi-
drag.
Fællesmarkedets produktion af en
del vigtige landbrugsvarer vil utvivl-
somt stige i de kommende år, og på
en lang række områder vil man opnå
selvforsyning, således at import ude-
fra kun vil være nødvendigt i særlige
tilfælde.
DE POLITISKE VIRKNINGER
Resultatet af landbrugsforliget bli-
ver tillige, at den tidligere aftale om
fuldførelse af toldunionen omsider er
bekræftet. Det vil sige, at den 1. juli
1968 er al handel mellem medlems-
landene med industri- og landbrugs-
varer fri. Industri-tolden mellem De
seks fjernes (5 pct. forsvinder til juli
næste år og de sidste 15 pct. til juli
1968), og samtidig opbygges den ydre
toldmur mod tredielande i fuldt om-
fang.
De politiske virkninger af forliget
i Fællesmarkedet er åbenbare. Der er
kommet mere balance imellem De
seks, og samarbejdet går bedre. De
mange praktiske uoverensstemmelser
mellem Frankrig og dets markeds-
partnere er bragt ud af verdenen, og
det har lettet klimaet betydeligt. Man
kan nu gå i gang med en række andre
problemer, som trænger sig på. Det
gælder bl. a. harmoniseringen af om-
sætningsafgifterne og skatterne, den
sociale politik og transportpolitikken.
Fællesmarkedet bliver også bedre i
stand til at beskæftige sig med de
lande, der ønsker medlemsskab eller
associering. I første omgang skal man
dog ikke regne med, at dette bliver
aktuelt for England, Danmark eller
Norge. Fællesmarkedet sluttede ior*
nylig en associeringsaftale med Nige-
ria, og nu kommer turen til forhand-
linger med Algeriet, Tunis og Ma-
rocco. Samtidig skal der forhandles
med Østrig og Spanien om en eller
anden form for tilknytning (af politi-
ske grunde må den blive temmelig løs
for Spaniens vedkommende).
Det er dog et ensartet træk i disse
tilfælde, at der mest bliver tale om
økonomiske og handelsmæssige afta-
ler, og at ingen af disse lande bliver
medlemmer på lige fod med de nu-
værende seks. Den udvidelse af Fæl-
lesmarkedet, der ønskes af mange,
ligger ikke lige om hjørnet, men det
er sandsynligt, at forhandlingerne
herom kan begynde til næste år. Fæl-
lesmarkedet vil gerne have Kennedy-
runden overstået, før det skal tænke
på forhandlinger med England, Dan-
mark og Norge — og måske endnu
flere.
Det nyeste landbrugsforlig gør det
klart for de lande, der ønsker at søge
fuldt medlemsskab, at der ikke er
mulighed for ændring i væsentligt
omfang af de fælles ordninger, der
er opbygget. Det er derfor utopi, når
den engelske regering antyder, at den
i tilfælde af forhandlinger om med-
lemsskab vil foreslå det engelske
landbrugssystem tillempet Fællesmar-
kedets.
Man kan ikke gøre andet end at
konstatere, at Fællesmarkedets diri-
gerede og protektionistiske landbrugs-
system nu er en kendsgerning — og
at det hele ville have set anderledes
ud, hvis England og Danmark i god
tid havde kunnet gøre deres indfly-
delse gældende på dette vigtige om-
råde.
Sovjetisk forslag om
udforskning af månen
Sovjetunionen har foreslået, at FN-
generalforsamlingen på sit næste møde
skal optage forhandlinger om en inter-
national aftale om de juridiske prin-
cipper, der bør ligge til grund for
staters udforskning og erobring af Må-
nen og andre himmellegemer.
Ifølge forslaget skal aftalen gå ud
på følgende:
1. Månen og andre himmellegemer
skal kunne udforskes og bruges af
alle stater uden nogen forskelsbehand-
ling.
2. De skal kun kunne anvendes til
fredelige formål. Militære baser og
andre installationer til brug af kerne-
våben og andre tilintetgørelsesvåben
må ikke oprettes.
3. Månen og andre himmellegemer
skal udelukkende tjene menneskehe-
dens interesse og almene vel og skal
ikke kunne beslaglægges eller være
genstand for territoriale krav af no-
gen art.
4. Staterne skal lade sig lede af
principperne om samarbejde og gensi-
dig hjælp ved udforskningen af Må-
nen og andre himmellegemer samt ud-
forme deres virksomhed under hen-
syntagen til andre staters interesser
og opretholdelse af mellemfolkelig
fred og sikkerhed.
Indonesien ændrer kurs
Et mislykket kupforsøg med efterfølgende blodigt opgør har helt ændret
Indonesiens karakter.
De gamle balinesiske stjernetydere
fik ret, da de i oktober sidste år efter
10 dages intense studier af kometen
Ikeya-Seki profeterede, at der ville
blive mange døde, og at regeringen
ville blive styrtet.
Efter det mislykkede kommunistiske
kupforsøg i oktober fulgte et blodbad,
der ifølge uofficielle opgørelser kræ-
vede 400.000 menneskeliv, folkets
sanseløse hævn over kommunisterne.
Den ægte Java
gør hele
forskellen!
REN
KAFFE
EKSTRA
KRAFTIG
Hollandimiut kavfiliSt
aferortcrdluarsimassoK
kavfe akuserneKangitsoK
pikunardlu mart ok
lupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
Det store sydøstasiatiske land (90
mili. indbyggere) har helt ændret
karakter. Ikke alene regeringsformen,
men også den politiske ledelse er ble-
vet ændret fundamentalt, radikalt og
uventet. Efter 20 år som diktator har
præsident Sukarno mistet alt på nær
sit palads og sine hustruer. Et nyt
regime er opstået, støttet af armeen
og godt på vej til at vinde folkets
støtte også. „Indonesien er en stat, der
bygger på lov, ikke på magt", erklæ-
rer landets nye stærke mand, general
Suharto.
Mens Indonesien sidste år endnu
var nært forbundet med Kina, er lan-
det nu på vej til en mere korrekt
neutralitetspolitik. Sukarnos bryske
brud med De forenede Nationer er
ved at blive helet, den hensynsløse —
og i grunden håbløse — væbnede kam-
pagne mod Malaysia er blevet stand-
set, og venskabet med andre nabo-
stater er ved at blive genoplivet.
Sukarnos prestigeprojekter, der un-
dergravede det af naturen rige lands
økonomi, så den økonomiske udvik-
ling gik baglæns, er blevet standset.
Og Indonesiens kommunistiske parti,
under Sukarno verdens tredjestørste
kommunistparti, er på det nærmeste
udslettet.
På denne baggrund skulle de nye
magthavere have gode muligheder for
at bringe Indonesien ind på en bedre
kurs.
26