Atuagagdliutit - 27.10.1966, Page 8

Skal der være spiritusforbud?
Spiritussen har i de senere år gang
på gang været genstand for behand-
ling i landsrådet. Som bekendt kom-
mer afgifterne fra spiritussen lands-
kassen til gode. Derfor er det ikke un-
derligt, at landsrådet lægger vægt på
afgiftsforhøjelser. Nu er der indført
forbud mod salg af spiritus på små
flasker. Man kan være forvisset om, at
salget af spiritus ikke går ned af den
grund. Der er folk, som ikke kan und-
være spiritus. Afgiftsforhøjelsen kom-
mer til at betyde, at misbrugere af
spiritus bliver endnu fattigere og
landskassen rigere.
Der er kommet mange forslag frem
under spiritusdebatterne i landsrådet.
Nogle medlemmer ønsker totalt for-
bud, og andre foreslår restriktioner,
f. eks. indførelse af den færøske ord-
ning eller rationering. Enkelte af for-
slagene kan man ikke lade være med
at grine ad. Det kan tænkes, at lands-
rådsmedlemmerne fremsatte deres
forslag på grundlag af samtaler med
vælgerne. Det ville være interessant
at høre, om rådsmedlemmerne også
næste gang rådførte sig med deres
vælgere, inden de påny skulle be-
handle spiritussen.
Jeg blev forbavset, da jeg i radioen
hørte, at landsrådet vedtog et total-
forbud mod hjemmebrygning. Hoved-
formålet var at standse brygning af
dårligt øl, men jeg er bange for, at
misbruget bliver endnu større derved.
Landsrådet ved udmærket, at der er
andre muligheder end malt og humle
for at brygge dårligt øl. Ved at høre
landsrådets beslutning om indførelse
af totalforbud mod hjemmebrygning,
kom jeg til at tænke på radiofonichef
Frederik Nielsens udtalelse i landsrå-
det i 1954. Dengang behandlede man
spørgsmålet om spiritussens frigivelse
i Grønland, og i forbindelse med de-
batten herom udtalte Frederik Nielsen:
„Hvis man forbyder salg af malt og
humle, vil det medføre, at folk finder
på noget andet. Det vil få den mod-
satte virkning af landsrådets bestræ-
belser". Den udtalelse vil nu få gyldig-
hed. Alle ved jo udmærket, at folk
slet ikke behøver malt og humle for
at brygge dårligt øl.
Når man hører om det høje spiritus-
forbrug i Grønland, tænker man i de
fleste tilfælde på, at forbruget udeluk-
kende skyldes den lokale befolkning.
Men har man tal for, hvor stor en del
af spiritussen der bruges af den lokale
befolkning? — Er de udsendtes for-
brug medregnet heri? De udsendtes
forbrug af spiritus kan ikke være lille.
Mange udsendte er ikke tilbagehol-
dende, når det gælder spiritus. De har
penge, og tjener måske 4000 kr. om
måneden i gennemsnit. Udsendte har
måske også deres andel i det store
spiritusforbrug. Men man hører kun
om grønlændernes misbrug af spiritus,
der er så stort, at man nu vil indføre
restriktioner.
Før 1954 var der spiritusrationering
i Grønland, men ordningen var ikke
retfærdig. Udsendte havde ret til
større rationer end de hjemmehørende
i Grønland. For de udsendtes vedkom-
mende var rationerne så store, at det
faktisk drejede sig om fri udhandling
af spiritus til udsendte. Også på det
område var der meget mærkbar for-
kselsbehandling. Under spiritusdebat-
ten i landsrådet i 1954 var der adskil-
lige medlemmer, som gik ind for fri-
givelse af spiritus. Således udtalte
Avgo Lynge: „Rationering af spiritus
viser ikke demokratisk sindelag. Man
er skuffet over at erfare, at nogle af
medlemmerne ville bibeholde den
Enkel robust konstruktion, god plads til 2 personer, pålidelig totakts-
motor, startsikker selv ved meget lave temperaturer, let at betjene og
manøvrere, tophastighed 40 km i timen.
Pris kr. 6000,- excl. fragt. Reservedele til kr. 500,- inkluderet i prisen.
Anvendes f. eks. af militser, redningskorps, læger m. v. bl. a. i Norge,
Sverige, Canada og Østrig — kort sagt alle lande med bjergtuldt terræn
og sne.
- aputexardluar-
tartume angatdlat
nalerKiitoK
Kajangnaitsumik sanåtc mardlungnut inigssalik, tutsuviginartumik totakt-
imik motorilik, issigkaluatdlarångatdlunit autdlartikuminartoK, ingerdla-
nera axuneralo pissaritsoK, angnerpåmik akunermut 40 km ingerdlasi-
naussox.
akia kr. 6000, nagsiiinera iléngunago, kingorårtigssat 500 kr. naligdlil
akianut llénguneKarsiméput.
atomeicartarpoK sordlo sékutunit, ånåussiniartarfunit nakorsanit avdlanit-
dlo Norgeme, Sverigeme, Canadame Østrigimilo, téssa nunane Kåxar-
tune aputexardluartartune tamane.
ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYS-
NINGER . SEND DA BLOT KUPO-
NEN TIL DEN DANSKE IMPORTØR:
ISIS IV1CZITCZIF=! A/S
afd. MASKINER
Glostrup - Tlf. (01) 9619 00
■■■■i KLIP HER
SEND MIG UFORBINDENDE BRO-
CHURE PA SKI-DOO
q ADRESSE: ....................
5
s
* NAVN: .......................
STILLING: ..................
gamle ordning". — Nu vil man atter
indføre restriktioner. Skal vi nu til-
bage til tilstandene fra kolonitiden?
Skal vi nu, hvad rettigheder angår,
atter inddele befolkningen i grupper,
tjenestemænd, fiskere og fangere? Til-
deling af rettigheder med favorisering
af tjenestemænd ville være fuldstæn-
dig hen i vejret i dag. Mange fiskere
har i dag langt bedre råd til at købe
spiritus end visse tjenestemænd.
Et af forslagene gik ud på at ude-
lukke restanterne fra spirituskøb. Det
motiveredes med, at tilsvarende ord-
ning gjaldt på Færøerne. Jeg kunne
ikke lade være med at smile, da jeg
hørte forslaget. Forslagsstilleren burde
hellere komme med et mere gennem-
tænkt forslag. Det er en dårlig und-
skyldning at henvise, at forholdene er
sådan og sådan andre steder. Det viser
bare, at man ikke er i besiddelse af
duelige forslag. Vedkommende for-
slagsstiller burde vide, at der kan fin-
des restanter, som har penge i spare-
kassen.
Jeg er godt klar over, at spiritus er
en alvorlig hindring for nogle menne-
sker, men jeg synes, at det er for me-
get af det gode, hvis alle i Grønland
skal stemples som misbrugere af spi-
ritus. Folk, der er blevet lovovertræ-
dere i påvirket tilstand, kan ikke und-
gå lovens arm, men i loven står der
ikke noget om, at hele befolkningen
heroppe skal straffes, fordi den har
fri adgang til spiritus. Hvis myndig-
hederne er af den opfattelse, at be-
folkningen heroppe ikke er moden til
at omgås spiritus med måde, så er det
på sin plads at indføre total forbud
eller iværksætte ens restriktioner over
hele Grønland. Fødestedet må ikke
spille nogen rolle i dette tilfælde. Det
skal ikke hedde: „Spiritus er forbudt
for dem, der er født i Grønland".
I disse år samles i industribyerne
mange arbejdere fra alle dele af Grøn-
land. Den udenbys arbejdskraft kan
blive i industribyerne i lang tid, men
i industribyerne er der ikke sørget
for faciliteter, der kan sikre arbejdere
sunde fritidsbeskæftigelser. Udover
barakken, hvor man bor meget trangt
og primitivt, har disse arbejdere ingen
muligheder for at finde hjemlig hygge.
Der findes ingen lokaler, hvor arbej-
derne i fritiden kan samles for at pleje
sunde fritidsinteresser. Disse menne-
sker, der bor i trange kahytter eller
barakker, har ingen velfærdsmand at
ty til, en, der kan vejlede dem til at
bruge fritiden fornuftigt.
For disse mennesker er der ikke an-
det at gøre end at søge tilflugt til spi-
ritussen, og tro endelig ikke, at de
drikker, fordi de har lyst eller fordi
de ikke kan undvære spiritus. Det er
mangel på menneskeværdige omgivel-
ser, der er skyld i, at mange menne-
sker i vore dage bliver misbrugere af
spiritus. Det er derfor ikke mærkeligt,
at spiritusmisbruget florerer stærkest
i industribyerne. Umådeholden om-
gang med spiritus bliver ikke mindre
under sådanne forhold. Det er nu på
tide, at man sørger for bedre indkvar-
Frederiksberg Hotel
Hotel - Restaurant - Bar
Hyggelige selskabslokaler
Åboulevarden 29 . København F.
Tlf. 35 62 62
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 8 . ESBJERG
teringsforhold for udenbys arbejdere i
industribyerne. Kønssygdomme, der
optræder i spiritusmisbrugets kølvand,
vil reduceres betydeligt, hvis arbej-
derne får mulighed for at søge sunde
steder hen i fritiden.
Der er nu nedsat en ædrueligheds-
kommission, hvis arbejde uden tvivl
vil medføre udgifter. Det må være en
opgave for ædruelighedskommissionen
i industribyerne at etablere rådgiv-
ningskontorer for udenbys arbejdere.
Kommissionen må sørge for, at der i
tilslutning hertil opføres lokaler med
forskellige fritidsfaciliteter. Lediggang
er roden til alt ondt. Det gælder også,
når folk ikke har mulighed for at
bruge fritiden fornuftigt. NU må myn-
dighederne gøre noget for at rette på
de uholdbare forhold, i stedet for at
stemple befolkningen heroppe som
spiritusmisbrugere.
Peter Mørch,
Upernavik.
KGH får kystskib
i Diskobugten
Efter radioudsendelser er der ud-
sigt til, at KGH i 1967 vil anskaffe et
kystruteskib til Diskobugten.
Nu spørger man sig selv, hvad mon
det skal hedde?
Lad mig driste mig til at foreslå de
herrer, der skal give skibet navn, at
de døber det: „Daugaard-Jensen". —
Daugaard-Jensen har som bekendt
været i Grønland i mange år. Han har
virket fra Egedesminde distrikt helt
op til Upernaviks distrikt som inspek-
tør, og senere fra 1912-1939 som direk-
tør, også for Nordgrønland. Daugaard-
Jensen huskes endnu af mange i
Nordgrønland, specielt i Diskobugten.
Vi må heller ikke glemme, at Dau-
gaard-Jensen er manden til bag kom-
muneråd, landsråd og sysselråd, som
Landsråd -
Under denne overskrift kommen-
terer lokalbladet „Nungmio" den
sidste landsrådssamling:
Landsrådets sidste samling i denne
valgperiode forløb uden opsigtsvæk-
kende begivenheder. Fremgangsmåden
var den sædvanlige — i begyndelsen
af samlingen havde man god tid til at
drøfte problemer, der set i større sam-
menhæng må betegnes som bagateller,
mens man henimod slutningen presse-
de alenlange dagsordener med vigtige
punkter igennem på ingen tid. Adskil-
lige udvalgsbetænkninger blev således
vedtaget uden bemærkninger.
Et af de væsentligste dagsordens-
punkter, nemlig Jørgen Olsens forslag
om en drøftelse af tjenestemændenes
lønforhold, herunder fødestedskrite-
riet, blev ikke behandlet, og det må
beklages dybt. Der er i landsrådet
delte meninger om fødestedskriteriet,
og selv om heller ikke et enigt lands-
råd kunne få det omstridte kriterium
ophævet uden videre, kunne en debat
i hvert fald have skabt klarere linier.
I dag er fødestedskriteriet for mange
grønlandske politikere, hvad den var-
me grød er for katten. Få går så hel-
hjertet ind for det som Peter Heilmann
(der i parantes bemærket selv er løn-
net som udsendt).
Men forslagsstilleren rejste til Kø-
benhavn, før debatten fandt sted, og
FORRETNING

j •.- r! r. <Vr n ' 1 :jl r.nt i rir11-. ; nri n»*' ' rl . 1

Køb Deres virksomhed: industri ell.
forretning gennem den diskrete og
reelle fagmand med 50 års erfaring.
Anbefalet af flere grønlandsfarere.
INDUSTRI- OG
FORRETNINGSSPECIALISTEN
Thorsvej 29, Fredericia (05) 2 06 66.
er grundlag for nuværende råds ord-
ning.
Tillige vil jeg komme med en bemærk-
ning, nemlig: Det er ønskeligt, når et
skib eller motorbåd gives et grøn-
landsk navn eller benævnelse, at det
staves rigtigt efter grønlandsk sprog,
og ikke undlade tegnene sivitsut,
sukagsutaussaK, sukagssut.
Navnet på kystskibet mellem Juli-
anehåb-Nanortalik bogstaveres for-
kert. Når man skal udtale det, sådan
som det er bogstaveret, så hedder det
Taterax. Det skal bogstaveres „Tåte-
råK“.
Grønlandsposten burde gøre de høje
herrer opmærksom på det.
Jens L. A. Chemnitz.
Hvorfor gives der ikke
besked på grønlandsk?
Jeg vil gerne nævne noget, jeg stud-
sede over under mit ophold på hotel-
let i Sdr. Strømfjord i august måned
i sommer. Over hotellets højttalere
gives der besked bl. a. om tidspunk-
terne for et fly’s ankomst og afgang,
hvor flyet skal hen m. m. — kun på
dansk.
Jeg synes, at man bør give besked
også på grønlandsk. Der plejer at bo
mange forskellige mennesker på ho-
tellet. Nogle af dem kan som regel
dansk, men andre ikke. Nogle af dem,
der ikke kan dansk, har ingen at hen-
vende sig til, når de ikke har be-
kendte, og finder de ikke een, der kan
oversætte for dem, finder de aldrig ud
af, hvad der bliver sagt.
Det skulle ikke være så vanskeligt
at give besked også på grønlandsk,
da der arbejder mange grønlændere
på hotellet.
Birgithe Platou,
Kungmiut.
- Landsrod
derfor blev forslaget taget af dags-
ordenen. Med al respekt for Jørgen
Olsen må hans adfærd i denne sag be-
tegnes som skandaløs. Han rejste for
at deltage i GTO-tilsynsrådets møde,
men mødet begynder først i morgen,
og han havde roligt kunnet udsætte
sig afrejse til efter samlingens afslut-
ning.
Der havde dog ikke været noget i
vejen for, at et andet medlem havde
overtaget rollen som forslagsstiller, så
problemet kunne være blevet debatte-
ret. Det skete imidlertid ikke, og den
beklagelse over, at fødestedskriteriet
ikke blev behandlet, som flere med-
lemmer gav udtryk for, da det var for
sent, kan derfor ikke rigtigt tages al-
vorlig.
Alene det, at fødestedskriteriet var
sat på dagsordenen den sidste møde-
dag, viser jo, hvilken modvilje der er
mod en debat. Ingen i landsrådet er
efter mere end seks ugers møde op-
lagt til debat den sidste dag.
En af de vigtigste vedtagelser er
ændringen i valgloven, der indfører
begrebet tillægsmandater i Grønland.
Det giver mulighed for en bedre re-
præsentation af de interesser, der går
på tværs af kommunegrænserne, og
det vil utvivlsomt virke fremmende
på dannelsen af politiske partier, der
i et moderne samfund er bedre kvali-
ficeret til at fremme befolkningsgrup-
pers interesser, end enkeltpersoner er
det.
Det var landsrådets sidste ordinære
samling under landshøvdingens for-
sæde, og der indkaldes næppe til no-
gen ekstraordinær samling. Man tog
afsked med den gamle ordning, og
man gjorde det med manér. Godt 170
mennesker var indbudt til afskeds-
festen, det tidobbelte af medlemstal-
let. Overført til danske forhold svarer
det til, at Folketinget indbød ca. 2000
til en fest, der så formentlig måtte
afholdes i KB-Hallen. I Danmark ville
et så overvældende parlamentarisk
gilde nok vække opsigt. chico.
Forny Dem selv med
AMAMI hårspray
En frisure skabt til Dem fortjener noget særligt -
AMAMI hårspray - der holder frisuren frisk og ny
hver dag. Deres hår sidder glansfuldt og blødt hele
dagen med et skær af renhed.
Prøv også AMAMI shampoo!
amami
HARSPRAY & SHAMPOO
- en rose til Deres hår..!
8