Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 27.10.1966, Qupperneq 26

Atuagagdliutit - 27.10.1966, Qupperneq 26
Indiens hellige køer bremser udviklingen Den danske landbrugshjælp må ved siden af mange andre problemer også kæmpe med indernes religiøse tilbedelse af koen. — indiske køer giver ingen mælk og må ikke slagtes, men alligevel er der 250 millioner af dem. Folketingets finansudvalg foretog i sommer en rejse til en række udviklings- lande for at se frugten af den danske udviklingshjælp og de problemer, udvik- lingshjælpen må slås med. Ritzaus Bureaus politiske medarbejder, redaktør Poul A. Frederiksen, deltog i rejsen og skildrer her religiøse og andre vanskelig- heder, som ligger i vejen for udviklingen af Indiens landbrug. Den indiske chauffør, der kørte bus- sen fra Bangalore til Hessaraghatta, foretog et par bratte manøvrer, så vi måtte klamre os til det nærmeste faste inventar. Da bussen atter kom i ba- lance, så vi bagude en indisk ko i halvdårlig foderstand bevæge sig sløvt væk fra kørebanen. Det var ikke den første og blev ikke den sidste ko, vi måtte vige udenom eller holde for. Tobenede fodgængere i dragt eller sari af hvidt eller farvestrålende stof blev hylet til side af et flittigt benyttet horn. Køerne lod sig ikke sådan jage med. Ved vejs ende fik vi at vide, at adskillige af køerne bærer en dansk kalv i maven. Selv uden denne formildende om- stændighed var den trafikmæssige gene fra de hellige indiske køers frie færden på gader og veje til at bære. For korttids-besøgende som den dan- ske delegation er de et kuriøst indslag i det myretueagtige menneskemyldren- de gadebillede. For fastboende er den ubetingede vigepligt for koen vel en rygmarvsregel, ældre og dybere rod- fæstet end bestemmelsen om venstre- kørsel. Derimod var det et grundskud mod finansudvalgets tro på nytten af landbrugsprojekter, at den indiske holdning overfor koen på afgørende måde begrænser mulighederne for ud- viklingen af et rentabelt kvægbrug. I hvert fald set med danske øjne. Grunden til finansudvalgets betyd- ning var den hurtigt erhvervede er- faring, at det, flere af medlemmerne lærte længst tilbage i den gamle strå- tænkte landsbyskole, er en urokket realitet: koen er stadig et helligt og ukrænkeligt dyr i Indien. — Koen er barmhjertighedens digt, sagde Gandhi. Hun er millioner af inderes moder. I hinduernes hellige skrifter står bl. a. denne manende ad- varsel: Det antal år, som enhver, der har dræbt en ko, må pines i helvede, er lig antallet af hår på det dræbte dyrs hoved. At denne koens ukrænkelighed ikke som den stråtækte landsbyskole er blevet fortid eller nissesnak i tilbage- stående landsbyer, men er et af de virkeligt brændbare problemer i aktuel indisk debat, fremgik af bl. a. læserbrevfejder i indiske aviser. Den, der gjorde sig forestilling om, at den religiøse ærbødighed for koen beror på manglende almen oplysning, fik også noget andet at vide. På et møde mellem den danske pressedelegation, der fulgte udvalget på rejsen, og indi- ske kolleger i Bombay, fandt en af de danske journalister på at spørge: Bør det være tilladt at slagte uproduktive køer? En efter en afgav de indiske journalister kendelsen: Nej, det bør ikke være tilladt. Og hvorfor ikke, vedblev den energiske spørger. Svaret umuliggjorde yderligere diskussion om emnet: Køerne er jo hellige. MULIGT AT FÅ TILLADELSE TIL AT SLAGTE GAMLE KØER Der findes mindst 250 millioner stykker kvæg i Indien. Muligvis 300 millioner. Oplysningen blev givet af den danske leder af det dansk-indiske landbrugsprojekt i Hessaraghatta, K. C. Schrøder, under en spørgetime i hans hjem i Bangalore efter projek- tets indvielse. Mindst 80 millioner af disse køer er uproduktive, tilføjede Schrøder. Hvad gør man med udsætterkøer; spurgte et af Venstres medlemmer i udvalget, Jens Foged. Schrøder svare- de, at der er mulighed for at få til- ladelse til slagtning, hvis køerne er over 13 år gamle. Attest for, at en ko har nået denne alder, kan fås på mange måder. Det vil ofte være van- skeligere at fastslå, hvor gammel koen i virkeligheden er. Schrøder fastslog, at der virkelig bliver slagtet køer i Indien. Men det er ingen almindelig foreteelse. Mange indiske kvægbrugere kæmper med ud- sætter-problemet, og det påstås, at kvægbrugere i områderne ved Paki- stan jager udsætterdyr ind over græn- sen. De indiske politikere, der deltog i indvielsen i Hessaragatha, så tilsyne- ladende ikke samme modsætningsfor- hold mellem koen som helligt dyr og som basis for en rentabel landbrugs- drift med et øget proteinudbytte, som bekymrede de danske politikere. Når koklokken ringer, ved vi, at koen er på vej for at gøre os lykkeligere, sagde den Mysore-minister, der foretog ind- vielsen. Koen er basis for al udvik- ling, tilføjede han. I direkte fortsæt- telse af denne tale måtte udenrigs- Indiens hellige køer færdes frit over alt og blokerer ofte trafikken i byerne. Ovenstående situation oplevede Fol- ketingets finansudvalg i Bangalore i staten Mysorel. Muligvis bærer koen en dansk kalv i maven. Mange at køerne i Mysore er insemineret med dansk tyresæd. minister Per Hækkerup afsløre et fundament til en skulptur af en ko på pladsen mellem stalde og andre byg- ninger. KUN MÆLK I DRÅBEVIS Den lykke, en almindelig indisk ko bringer, fylder dog ikke meget i span- den. Skulle man undre sig over, hvad dansk landbrugserfaring kan give Indien, behøver man kun få at vide, at en indisk ko ikke giver meget mere end to-tre centiliter om dagen, hvis den overhovedet giver noget. I den ikke uanselige og efter indiske forhold formentlig ret avancerede landsby, som efter regeringsønske modtog den danske delegation, fremhævede man ikke uden stolthed, at den daglige mælkeproduktion af landsbyens sam- lede kvægbesætninger var ca. 300 kg. Da landsbyen var udpeget af regerin- gen, tør man regne med, at den er et af de faste udstillingsvinduer. Det, dansk indsats i Hessaraghatta bl. a. skal bidrage til, er at fremavle en ny indisk ko med en mælkeydelse, der står i rimeligt forhold til foder- forbruget. ENKELTVÆRELSER MED BAD TIL LANDBRUGSELEVER Bygninger, forsøgsmarker o. a. på Hessaraghatta skuffede ikke finansud- valgets medlemmer. Stalde og andre bygninger er rejst for indisk regning, og på store dele af de områder, den indiske regering har stillet til rådig- hed, er iværksat forsøg med forskel- lige foderafgrøder. Ved indvielsen lagdes desuden grundsten til et kolle- gium til 100 elever på træningscentret. Alle skal have enkeltværelser med bad. Blandt projektets medarbejdere nærede man dog ikke ubetinget tillid til, at den indiske administration for- mår at indfri indvielsesfestens løfter på dette område. Henved halvdelen af det areal, der er til rådighed i Hessaraghatta, er ble- vet ryddet og opdyrket, siden det i maj 1964 definitivt blev besluttet at opbygge landbrugsprojektet. Da ar- bejdet begyndte, havde jorden ikke været opdyrket i et halvt hundrede år. Det var tæt bevokset med buske og træer, og det vrimlede med slanger i området. Både i 1965 og i år har om- rådet været ramt af tørke, men det er lykkedes at opretholde foderproduk- Indiame nerssussuit iluartutitat sumi- lunif piumassamingnik angalaorfarpuf ilånilo igdloKarfingne angatdlåneK akornuseriardlugo. pisimassoK una inatsissartuf aningaussanut iungassufi- gut udvalgiafa nålagauvfingme Mys- ore-me igdloKarfingme Bangalore- me misigåf. nerssussup Kavdlunåt ner- ssussuarautigigunagåf nåriorå. Mys- ore-me nerssussuit ilarpagssue Kav- dlunåt nerssutinut nerissagssautåinik nerisitaussarpuf. tionen ved hjælp af kunstig vanding. Mens Indien stiller jorden til rådig- hed og bekoster bygningsanlæg o. a., betaler Danmark udsendelsen af dan- ske eksperter, kvægbesætning og ud- styr og finansierer den landbrugs- mæssige drift, undervisningen af ele- ver og konsulenttjenesten blandt om- egnens landbrugere. LANDBRUGSHJÆLP NØDVENDIG Foruden krydsningsforsøg på pro- jektet arbejdes med inseminering af egnens kvæg — og måske var den ko, der blokerede kørebanen på hjemtu- ren, netop en af dem, der er insemine- ret med dansk tyresæd. Men tilfredsheden med de ydre rammer kunne ikke aflive finansud- valgets mismod i det hele taget i spørgsmålet om landbrugsprojekter i Indien. Hvad nytter det hele, når foderet skal spildes på ubrugeligt kvæg, sagde udvalgsformanden, fhv. minister Carl Petersen. Hvem kan drive rentabelt landbrug på de betin- gelser? Som svar på dette sagde den danske projektleder bl. a., at det Danmark kan gøre i u-lande, hvor folk sulter, er at ophjælpe landbruget. Hvis vi vil hjælpe, kommer vi ikke uden om land- bruget. Det er desuden som landbrugs- land, Danmark er kendt i udviklings- landene. I et u-landsprojekt er effektiviteten og demonstrationseffekten to afgøren- de punkter, sagde Schrøder videre. De modtagende lande vil være tilbøjelige til at se med skepsis på nye måder at være behjælpelige. For at etablere et projekt og for at overvinde uviljen mod ændringer må der på et u-lands- projekt være tilstrækkeligt med dan- skere, der på forsvarlig og taktfuld måde kan overvåge alle detaljer og dag for dag overbevise modtagerlan- det om, at ændringerne vil gavne landet. Indsatsen i Hessaraghatta er respek- teret i vide kredse i Indien, under- stregede den danske projektleder. — Forespørgsler om afgrøder, bygninger, mekanisering og mange andre forhold indløber daglig. Når træningsskolen er udbygget, og når konsulentarbejdet bliver organiseret, vil projektet være et betydeligt led i forbedringen af det indiske landbrug. Men forudsætningen er, at projektets ledelse er på danske hænder. aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mul angmassarpoK perKumautigssatdlo aulisarnermufdlo atorfugssat famaisa niorKutigissardlugif. larafsuf angmagssagssuifdlo neKifagssaf. iluarsagagssaf famarmik iluarsarne- Karsfnåuput. Imap itissusianut ugfortautit radarifdlo ilångutdlugif. Fiskerisfationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alf i proviant og fiskeri- udstyr, salt og agnsild. Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlseg. TELEGRAMADRESSE: RAFADRON . FÆRINGEHAVN Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål COLOIM emballage a/s TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800 TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB 26

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.