Atuagagdliutit - 27.10.1966, Qupperneq 26

Indiens hellige køer
bremser udviklingen
Den danske landbrugshjælp må ved siden af mange andre problemer
også kæmpe med indernes religiøse tilbedelse af koen. — indiske køer
giver ingen mælk og må ikke slagtes, men alligevel er der 250 millioner
af dem.
Folketingets finansudvalg foretog i sommer en rejse til en række udviklings-
lande for at se frugten af den danske udviklingshjælp og de problemer, udvik-
lingshjælpen må slås med. Ritzaus Bureaus politiske medarbejder, redaktør
Poul A. Frederiksen, deltog i rejsen og skildrer her religiøse og andre vanskelig-
heder, som ligger i vejen for udviklingen af Indiens landbrug.
Den indiske chauffør, der kørte bus-
sen fra Bangalore til Hessaraghatta,
foretog et par bratte manøvrer, så vi
måtte klamre os til det nærmeste faste
inventar. Da bussen atter kom i ba-
lance, så vi bagude en indisk ko i
halvdårlig foderstand bevæge sig
sløvt væk fra kørebanen. Det var ikke
den første og blev ikke den sidste ko,
vi måtte vige udenom eller holde for.
Tobenede fodgængere i dragt eller sari
af hvidt eller farvestrålende stof blev
hylet til side af et flittigt benyttet
horn. Køerne lod sig ikke sådan jage
med. Ved vejs ende fik vi at vide, at
adskillige af køerne bærer en dansk
kalv i maven.
Selv uden denne formildende om-
stændighed var den trafikmæssige
gene fra de hellige indiske køers frie
færden på gader og veje til at bære.
For korttids-besøgende som den dan-
ske delegation er de et kuriøst indslag
i det myretueagtige menneskemyldren-
de gadebillede. For fastboende er den
ubetingede vigepligt for koen vel en
rygmarvsregel, ældre og dybere rod-
fæstet end bestemmelsen om venstre-
kørsel. Derimod var det et grundskud
mod finansudvalgets tro på nytten af
landbrugsprojekter, at den indiske
holdning overfor koen på afgørende
måde begrænser mulighederne for ud-
viklingen af et rentabelt kvægbrug. I
hvert fald set med danske øjne.
Grunden til finansudvalgets betyd-
ning var den hurtigt erhvervede er-
faring, at det, flere af medlemmerne
lærte længst tilbage i den gamle strå-
tænkte landsbyskole, er en urokket
realitet: koen er stadig et helligt og
ukrænkeligt dyr i Indien.
— Koen er barmhjertighedens digt,
sagde Gandhi. Hun er millioner af
inderes moder. I hinduernes hellige
skrifter står bl. a. denne manende ad-
varsel: Det antal år, som enhver, der
har dræbt en ko, må pines i helvede,
er lig antallet af hår på det dræbte
dyrs hoved.
At denne koens ukrænkelighed ikke
som den stråtækte landsbyskole er
blevet fortid eller nissesnak i tilbage-
stående landsbyer, men er et af de
virkeligt brændbare problemer i
aktuel indisk debat, fremgik af bl. a.
læserbrevfejder i indiske aviser. Den,
der gjorde sig forestilling om, at den
religiøse ærbødighed for koen beror
på manglende almen oplysning, fik
også noget andet at vide. På et møde
mellem den danske pressedelegation,
der fulgte udvalget på rejsen, og indi-
ske kolleger i Bombay, fandt en af de
danske journalister på at spørge: Bør
det være tilladt at slagte uproduktive
køer? En efter en afgav de indiske
journalister kendelsen: Nej, det bør
ikke være tilladt. Og hvorfor ikke,
vedblev den energiske spørger. Svaret
umuliggjorde yderligere diskussion om
emnet: Køerne er jo hellige.
MULIGT AT FÅ TILLADELSE
TIL AT SLAGTE GAMLE KØER
Der findes mindst 250 millioner
stykker kvæg i Indien. Muligvis 300
millioner. Oplysningen blev givet af
den danske leder af det dansk-indiske
landbrugsprojekt i Hessaraghatta, K.
C. Schrøder, under en spørgetime i
hans hjem i Bangalore efter projek-
tets indvielse. Mindst 80 millioner af
disse køer er uproduktive, tilføjede
Schrøder.
Hvad gør man med udsætterkøer;
spurgte et af Venstres medlemmer i
udvalget, Jens Foged. Schrøder svare-
de, at der er mulighed for at få til-
ladelse til slagtning, hvis køerne er
over 13 år gamle. Attest for, at en ko
har nået denne alder, kan fås på
mange måder. Det vil ofte være van-
skeligere at fastslå, hvor gammel koen
i virkeligheden er.
Schrøder fastslog, at der virkelig
bliver slagtet køer i Indien. Men det
er ingen almindelig foreteelse. Mange
indiske kvægbrugere kæmper med ud-
sætter-problemet, og det påstås, at
kvægbrugere i områderne ved Paki-
stan jager udsætterdyr ind over græn-
sen.
De indiske politikere, der deltog i
indvielsen i Hessaragatha, så tilsyne-
ladende ikke samme modsætningsfor-
hold mellem koen som helligt dyr og
som basis for en rentabel landbrugs-
drift med et øget proteinudbytte, som
bekymrede de danske politikere. Når
koklokken ringer, ved vi, at koen er
på vej for at gøre os lykkeligere, sagde
den Mysore-minister, der foretog ind-
vielsen. Koen er basis for al udvik-
ling, tilføjede han. I direkte fortsæt-
telse af denne tale måtte udenrigs-
Indiens hellige køer færdes frit over
alt og blokerer ofte trafikken i byerne.
Ovenstående situation oplevede Fol-
ketingets finansudvalg i Bangalore i
staten Mysorel. Muligvis bærer koen
en dansk kalv i maven. Mange at
køerne i Mysore er insemineret med
dansk tyresæd.
minister Per Hækkerup afsløre et
fundament til en skulptur af en ko på
pladsen mellem stalde og andre byg-
ninger.
KUN MÆLK I DRÅBEVIS
Den lykke, en almindelig indisk ko
bringer, fylder dog ikke meget i span-
den. Skulle man undre sig over, hvad
dansk landbrugserfaring kan give
Indien, behøver man kun få at vide,
at en indisk ko ikke giver meget mere
end to-tre centiliter om dagen, hvis
den overhovedet giver noget. I den
ikke uanselige og efter indiske forhold
formentlig ret avancerede landsby,
som efter regeringsønske modtog den
danske delegation, fremhævede man
ikke uden stolthed, at den daglige
mælkeproduktion af landsbyens sam-
lede kvægbesætninger var ca. 300 kg.
Da landsbyen var udpeget af regerin-
gen, tør man regne med, at den er et
af de faste udstillingsvinduer.
Det, dansk indsats i Hessaraghatta
bl. a. skal bidrage til, er at fremavle
en ny indisk ko med en mælkeydelse,
der står i rimeligt forhold til foder-
forbruget.
ENKELTVÆRELSER MED BAD
TIL LANDBRUGSELEVER
Bygninger, forsøgsmarker o. a. på
Hessaraghatta skuffede ikke finansud-
valgets medlemmer. Stalde og andre
bygninger er rejst for indisk regning,
og på store dele af de områder, den
indiske regering har stillet til rådig-
hed, er iværksat forsøg med forskel-
lige foderafgrøder. Ved indvielsen
lagdes desuden grundsten til et kolle-
gium til 100 elever på træningscentret.
Alle skal have enkeltværelser med
bad. Blandt projektets medarbejdere
nærede man dog ikke ubetinget tillid
til, at den indiske administration for-
mår at indfri indvielsesfestens løfter
på dette område.
Henved halvdelen af det areal, der
er til rådighed i Hessaraghatta, er ble-
vet ryddet og opdyrket, siden det i
maj 1964 definitivt blev besluttet at
opbygge landbrugsprojektet. Da ar-
bejdet begyndte, havde jorden ikke
været opdyrket i et halvt hundrede
år. Det var tæt bevokset med buske
og træer, og det vrimlede med slanger
i området. Både i 1965 og i år har om-
rådet været ramt af tørke, men det er
lykkedes at opretholde foderproduk-
Indiame nerssussuit iluartutitat sumi-
lunif piumassamingnik angalaorfarpuf
ilånilo igdloKarfingne angatdlåneK
akornuseriardlugo. pisimassoK una
inatsissartuf aningaussanut iungassufi-
gut udvalgiafa nålagauvfingme Mys-
ore-me igdloKarfingme Bangalore-
me misigåf. nerssussup Kavdlunåt ner-
ssussuarautigigunagåf nåriorå. Mys-
ore-me nerssussuit ilarpagssue Kav-
dlunåt nerssutinut nerissagssautåinik
nerisitaussarpuf.
tionen ved hjælp af kunstig vanding.
Mens Indien stiller jorden til rådig-
hed og bekoster bygningsanlæg o. a.,
betaler Danmark udsendelsen af dan-
ske eksperter, kvægbesætning og ud-
styr og finansierer den landbrugs-
mæssige drift, undervisningen af ele-
ver og konsulenttjenesten blandt om-
egnens landbrugere.
LANDBRUGSHJÆLP NØDVENDIG
Foruden krydsningsforsøg på pro-
jektet arbejdes med inseminering af
egnens kvæg — og måske var den ko,
der blokerede kørebanen på hjemtu-
ren, netop en af dem, der er insemine-
ret med dansk tyresæd.
Men tilfredsheden med de ydre
rammer kunne ikke aflive finansud-
valgets mismod i det hele taget i
spørgsmålet om landbrugsprojekter i
Indien. Hvad nytter det hele, når
foderet skal spildes på ubrugeligt
kvæg, sagde udvalgsformanden, fhv.
minister Carl Petersen. Hvem kan
drive rentabelt landbrug på de betin-
gelser?
Som svar på dette sagde den danske
projektleder bl. a., at det Danmark
kan gøre i u-lande, hvor folk sulter,
er at ophjælpe landbruget. Hvis vi vil
hjælpe, kommer vi ikke uden om land-
bruget. Det er desuden som landbrugs-
land, Danmark er kendt i udviklings-
landene.
I et u-landsprojekt er effektiviteten
og demonstrationseffekten to afgøren-
de punkter, sagde Schrøder videre. De
modtagende lande vil være tilbøjelige
til at se med skepsis på nye måder at
være behjælpelige. For at etablere et
projekt og for at overvinde uviljen
mod ændringer må der på et u-lands-
projekt være tilstrækkeligt med dan-
skere, der på forsvarlig og taktfuld
måde kan overvåge alle detaljer og
dag for dag overbevise modtagerlan-
det om, at ændringerne vil gavne
landet.
Indsatsen i Hessaraghatta er respek-
teret i vide kredse i Indien, under-
stregede den danske projektleder. —
Forespørgsler om afgrøder, bygninger,
mekanisering og mange andre forhold
indløber daglig. Når træningsskolen
er udbygget, og når konsulentarbejdet
bliver organiseret, vil projektet være
et betydeligt led i forbedringen af det
indiske landbrug. Men forudsætningen
er, at projektets ledelse er på danske
hænder.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mul angmassarpoK perKumautigssatdlo
aulisarnermufdlo atorfugssat famaisa niorKutigissardlugif.
larafsuf angmagssagssuifdlo neKifagssaf. iluarsagagssaf famarmik iluarsarne-
Karsfnåuput. Imap itissusianut ugfortautit radarifdlo ilångutdlugif.
Fiskerisfationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alf i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlseg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLOIM emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
26