Atuagagdliutit - 30.06.1967, Blaðsíða 10

Forældrenes medansvar
Kst. skoledirektør Hans Ebbesen
har i „Skole og Kirke" i Grønland
skrevet en artikel med følgende
ordlyd (en lille smule forkortet af
red.):
Læge, tandlæge, mælk, vitaminer,
skolebespisning, bad, ferieophold, lejr-
skole, fritidsbeskæftigelse, psykologisk
behandling, erhvervsorientering, sex-
ualvejledning, alkohollære, færdsels-
lære etc. etc. er efterhånden faste be-
standdele i skolens daglige virke.
Her skal ikke fremføres nogen be-
klagelse over den omformning af sko-
len, som må være en nødvendig kon-
sekvens af en tilsvarende omformning
af samfundet, eller over det ansvar
og den tillid, der dermed bliver sko-
len til del — men trods alt et mindre
hjertesuk. Det er næsten, som om man
forventer, at hjemmet blot kan putte
et hvilket som helst barn ind i skole-
systemets ene ende og så med rimelig-
hed forlange, at der engang springer
en ideel og duelig samfundsborger ud
af den anden ende. Og sker det ikke,
er det skolens skyld. Og så vil man
endda fra visse sider antagelig be-
klage sig over, at skolen forsømmer
sin elementære opgave: at lære bør-
nene at læse, skrive og regne nogen-
lunde ordentligt — og helst på flere
sprog. i
Skolen ønsker naturligvis ikke at
skyde nogen opgaver fra sig som sko-
len uvedkommende. Det er alt sam-
men et led i skolens opdragende funk-
tion, at den bekymrer sig om de fald-
grubber, der sættes for de unge. Men
der må advares mod en falsk tryg-
hedsfølelse, der består i, at man luller
sig i søvn med skolen og dens under-
visning som hovedpude. Undervisnin-
NIORKUTEKARTARTOK
Skriv efter vort katalog
med det største udvalg i danske møbler.
Katalogerput danskit pexusiainik
moderniussunik amerdlanerpånik
Kinigagssalik agdlagfigiguvtigut
nagsiutisavarput.
ASBJØRN-MØBLER A/S
SK1NDERGADE 28-32. KØBENHAVN K.
LEV. TIL DEN KCL. GRØNLANDSKE HANDEL. DEN KGL. GRØNLANDSKE
lej en bil nu
ni ferien
derhjemme
så står den
parat til Dem
når De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!

PITZNER
AUTO
I i ;
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
gen gør det ikke alene. Skolen påtager
sig ikke automatisk ene- eller i alle
tilfælde hovedansvaret for børnenes
opdragelse.
Skolen har kun børnene en del af
deres aktive tid, men stadig flere in-
teresser, gode såvel som mindre gode
— i det moderne samfund kappes med
skolen om opmærksomheden. Skolen
skal i den tid, den får tilmålt, give
børnene en række færdigheder og en
generel ballast af viden. Lærerne mø-
der børnene i flok — mange steder
desværre under forhold der nok kan
vanskeliggøre en individuel hjælp —
mens forældrene er sammen med bør-
nene individuelt — eller burde være
det — og har helt andre og bedre mu-
ligheder for en påvirkning.
Skolen kan give forældrene stor og
uvurderlig hjælp i opdragelsen, men
den kan ikke bære hele ansvaret. Sko-
len kan og bør ikke overtage foræl-
drenes ansvar og opgave — for bør-
nenes, for forældrenes og for sam-
fundets skyld.
Hans Ebbesen.
Af interesse
for husbyggere
Grønlandsposten bragte i nr. 7 af
30 marts 1967 et interview med I/S
Johnsen & Randrup, hvori der stod,
at firmaet projekterede billigere end
alle andre. Dette er ikke helt i over-
ensstemmelse med sandheden, da f.
eks. bolig- og erhvervsstøttebyggeri
altid skal administreres af GTO, og i
disse tilfælde udarbejder GTO efter
bygherrens rekvisition selv projektet,
eller lader det udføre for egen reg-
ning hos et arkitekt/ingeniørfirma.
Vedrørende honoraret kan det bl. a.
nævnes, at for boligstøttebyggeri be-
regner GTO sig intet honorar, og for
boligstøttebyggeri beregner GTO sig et
væsentlig reduceret honorar af det
faktiske projekteringshonorar.
Ing. O. Randrup.
Jørgen Brønlund
som frimærke?
tå
Til efteråret er det 60 år siden, tre af
den berømmelige „Danmarks ekspedi-
tionen1^ medlemmer omkom. De om-
komne var Mylius-Erichsen, Høegh-
Hagen og grønlænderen Jørgen Brøn-
lund. Ulykken skete i november 1907
i Nordøstgrønland. Ekspeditionens for-
mål var at kortlægge de ukendte
strækninger i Grønlands nordøstkyst
og undersøge landet grundigt. Alle
opgaver blev løst, men lederen Mylius-
Erichsen samt Hagen og Jørgen Brøn-
lund omkom, mens de forsøgte at kom-
me til det sted, hvorfra skib skulle
sejle dem til Danmark. Resultaterne af
de tre mænds arbejde nåede dog Dan-
mark, idet papirerne senere blev fun-
det i Jørgen Brønlunds grav, som
Brønlund selv havde lavet før han
bukkede under for sult og kulde. —
Jørgen Brønlund var født den 14/12
1877 — og det er altså 90 år siden. I
den anledning vil jeg foreslå, at der
udstedes et frimærke med hans por-
træt. Jeg vil foreslå den danske for-
fatter og maler ACTHON FRIIS’
smukke tegning af Jørgen Brønlund
som tegning til frimærket. Tegningen
var udført 9/12 1906.
Karl Kruse,
Frederikshåb.
MAMARTAK'AOK'
Sma pflrtugkat iluine mfirKanut
frimærkinik navssågssaxarpoK
— EN NYDELSE
og der or Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
I en oplysningstid
Ejv. Larsen og Palle Breuning
skriver følgende i Holsteinsborgs
lokale blad „PaortoK11:
Alle er enige om, at man i et mo-
derne samfund må sætte alle kræfter
ind på at udbygge og forbedre enhver
form for skolegang, men man må hel-
ler ikke glemme, at den, der for kort
eller lang tid siden afsluttede sin ud-
danelse, ligeledes har krav på og brug
for en udvidet adgang til at modtage
orientering om alt det, der sker i ver-
den af i dag.
Blandt andet med henblik derpå har
man nedsat et oplysningsråd. Og det
er jo en udmærket ting, men et sådant
råd må ikke nøjes med at udgive be-
tænkninger og nedsætte udvalg. På
papiret tager det sig smukt ud, at man
i de forskellige grønlandske byer har
fået nedsat fritidsudvalg, men dette
er langtfra nok.
Man må fra oplysningsrådets side
sørge for, at der tilflyder disse udvalg
tilstrækkeligt og brugbart materiale.
Der tænkes her på bl. a. film, littera-
tur m. m.
Man kunne også hjælpe disse udvalg
til at få kontakt med gode og alsidige
foredragsholdere og kunstnere. Der
skulle kunne blive råd til — med til-
skud fra oplysningsrådets midler — at
få fat på kvalificerede folk med lyst
og evner til at påtage sig en sådan op-
gave. Oplysningsrådet kunne også ved
at forsyne de lokale blade med artik-
ler og litteratur opnå at få et bredt
udsnit af befolkningen i tale.
Endelig kunne man intensivere ud-
dannelsen af de folk, der nu og frem-
over er ledere og medarbejdere i de
foreningen og ved de lokalbladé, der
skal hjælpe med til at føre de tanker
ud i livet, som oplysningsrådet måtte
fostre.
Men eksistensen af et centralt op-
lysningsråd betyder ikke og må ikke
betyde, at man i de enkelte byer blot
kan sidde med hænderne i skødet og
regne med, at ideerne vil komme som
manna fra himlen. Nej, man må være
klar over, at uden en stor og uegen-
nyttig indsats fra de kommunale råds
og de forskellige foreningens side, bli-
ver det hele ingenting til.
Ejv. Larsen.
☆
Som medarbejder ved bladet er det
begunstiget mig på forhånd at læse
Ejvind Larsens indlæg, som på ingen
måde skal kritiseres, men tværtimod
underbygges yderligere. For situatio-
nen i foreningerne og i børne- og ung-
domsarbejdet — som jeg kender mest
til — er yderst fatal. Mange af de ting,
som E. L. påpeger, og foreslår sker
allerede, men slet ikke i et fornødent
omfang. Ledere i Danmark er betyde-
lig bedre hjulpet end ledere heroppe
foruden ved at man på den meget
langsommere udvikling har større na-
turligere forudsætninger for at kunne
løse opgaverne. Og så tror man alli-
gevel, at arbejdet kan gå heroppe. Jeg
forstår udmærket den grønlandske le-
der, der kører fast og giver op.
Situationen er for mig at se begræn-
set til to muligheder: Enten intensive-
res lederuddannelsen ganske betyde-
ligt, idé- og kontaktformidlingen ud-
bygges i mindst lige så stort omfang
som i Danmark og grønlandske hjæl-
pemidler fremstilles eller også må man
imødese, at det frivillige og dermed
vægtige foreningsliv mange stedet vil
sygne hen.
Problemet løses ikke kun med penge,
men bl. a. ved ansættelse af et bety-
deligt antal konsulenter (dobb. spro-
gede), der ved talrige besøg skal skabe
den nødvendige begejstring, der sam-
men med kontant inestof skal vække
foreningslivet. Men penge koster det,
og den nye „ungdomsklublov m. m.“
har åbnet mulighederne. Nu gælder
det om at benytte disse!
Palle Breuning.
☆
Oplysningskonsulent Lars Peter
Olsen har svaret indlæggene i næ-
ste nr. af „PaortoK11. Vi tillader os
at citere følgende:
Det er helt givet, at der skal meget
mere oplysning til, for at man hver
især kan udfylde den plads, hver en-
kelt borger har i dagens Grønland,
på rette måde. Før de enkelte borgere
kan udfylde pladsen, er det nødven-
digt, at man indser udviklingens alvor-
lige problemer, og at man ikke går let
hen over dem, men prøver på at bøde
på den mangelfulde forståelse, som
forårsager mange ulykkelige forhold
indenfor vort samfund.
Jeg synes, at Ejv. Larsen kommer
ind på noget, der er meget væsentlig,
når han siger, at „man kunne også
hjælpe disse udvalg til at få kontakt
med gode og alsidige foredragsholdere
og kunstnere11. Gode og alsidige fore-
dragsholdere er en stor mangelvare
næsten alle steder på Grønland. Jeg
tror, at meget er nået, hvis man kan
finde frem til „kvalificerede folk med
lyst og evner til at påtage sig en så-
dan opgave11. Det skal være en fast
stab. Det vil ikke være nødvendigt,
at staben er med i planlægningsud-
valget, som nødvendigvis må tilrette-
lægge foredragsserierne. Med en fuldt
udarbejdet plan ved hånden skulle ar-
bejdet kunne udføres til alles bedste.
Man kan arbejde sammen om udar-
bejdelsen af selve foredraget. Hvis
foredragsholderne ikke ser sig i stand
til at få tid nok til det, kan man hen-
vende sig til oplysningskonsulenten.
Denne har så pligt til at foranstalte
udarbejdelsen af materialet, som så er
specielt beregnet for offentlige møder
med befolkningen.
Ellers er enkelte foreninger, som
beskæftiger sig med folkelig oplys-
ning, velkomne til at bestille fore-
drag hos os. Det er muligt, at vi ikke
har det; men så skal vi gøre vort bed-
ste for at skaffe det. Men uden plan-
lægning og „en stor og uegennyttig
indsats11 fra de ansvarliges side, „bli-
ver det hele ingenting til11.
Det er rigtigt, som Palle Breuning
siger, at ordentlig konsulenttjeneste
er en af forudsætningerne for at an-
strengelserne kan løses tilfredsstil-
lende.
Lederne af børne- og ungdomsorga-
nisationerne må nøje studere loven om
ungdomsklubber m. m. i Grønland,
specielt kapitel II. Nu gælder det jo
om at være vaks.
Pinse er jo også
en højtid . . .
Når jeg tænker på, at pinsen, der er
lige så meget højtid som julen og på-
sken, ikke forberedes tilsvarende, fin-
der jeg det mærkeligt. Det skyldes
måske, at pinsen, som er en forårshøj-
tid, skal naturen selv opruste sig, °§
at mennesker ikke tager den alvorlig)
for ikke at ødelægge forårsstemningen.
Den tilkendegives endnu med klokke-
kimen. Jeg har set, at denne kimen
skaber forbavselse blandt ungdommen
af idag, så at de må spørge: „Hvad er
det11? Kunne man ikke give nærmere
oplysning blandt ungdommen af idag,
om pinsehøjtiden? Men hvem skal tage
sig af sagen! Det kunne måske vsere
en opgave for menighedsrepræsentan-
terne. Da denne sag særskilt kan af-
føde en debat, går jeg ind for min be-
væggrund for min artikel og det er.
Grønlands Radio udsender jule- og
påskemorgen det såkaldte „syngen
uden for huset11. Det kunne måske
være på sin plads at lave den tredje
„morgen11, og på pinsemorgen at lave
en udsendelse svarende til de foran
nævnte „højtids-morgener11. Man kan
nok sige: Ja, men mange mennesker
holder sig denne morgen væk fra byen
og huset, for at nyde naturens „tem-
pel11, det kunne være tilfældet. Men
det er jo sådan i vore dage, at man
lige så meget har transistorradioen,
som madpakken med, på turen. Tænk,
hvor kunne det være frydefuldt, ma-
ske ved stranden, måske på en bak-
ketop/bjergtop, eller på åbent hav
selvfølgelig også i hjemmet — at hør®
en sådan „morgen“-udsendelse og tn
sidst høre fra æteren: „God pinse •
Mon det ikke var et forsøg værd.
Pinsemorgen 1967. nfp-
Køb en RENAULT til ferien
Skal De på ferie eller permission, så køb en splinterny RENAULT i Grøn-
land til levering i DANMARK. Det er måske billigere end De tror. Efter endt
permission tager jeg gerne vognen tilbage til højste dagspris. Ved kortere
ferier kan der også garanteres en tilbagekøbspris.
Forlang brochurer og skriftlig tilbud tilsendt.
RENAULT PÅ GRØNLAND
Telegram-adr.: Schjøtt, Narssax.
10