Atuagagdliutit - 30.06.1967, Blaðsíða 12

Kvinderne skal selv bestemme,
hvor mange børn de vil have
Spiralmetoden bliver inden længe givet fri i Grønland.
Den grønlandske kvinde skal have mulighed for selv at bestemme, hvor mange
børn hun vil have. Det antal børn, en grønlandsk kvinde føder i løbet af alderen
15—49 år, er nu ifølge statistikken oppe på 7,4. Til sammenligning kan nævnes,
at tallet i Danmark kun er på 2,6 børn pr. kvinde.
Den grønlandske befolkning har
hidtil kun i ringe omfang benyttet
svangerskabsforebyggende midler, men
den nye, forebyggende metode, spira-
len, ventes inden længe frigivet. Man
har gjort forsøg med den i Grønland
(ligesom man har gjort det i Danmark)
og i løbet af kort tid vil Sundhedssty-
relsen aflægge rapport til Grønlands-
rådet om forsøgene, der har fået et
gunstigt udfald.
Problemet har været drøftet i Grøn-
landsrådet i forbindelse med spørgs-
målet om befolkningens udvikling —
man forventer at der om 25 år er
91.000 grønlændere mod nu godt 35.000
— og i rådet var der enighed om, at
man i forbindelse med spiralen bør
gennemføre en familieplanlægnings-
kampagne, formentlig i samarbejde
med de grønlandske kvindeforeninger.
MAN LEVER LÆNGERE
Årsagen til den grønlandske befolk-
nings hastige vækst er naturligvis ikke
blot, at der fødes flere børn, men også
at gennemsnitslevetiden er forlænget.
Der er virkelig sket en fantastisk
udvikling på dette område. I perioden
fra 1946 til 51 blev grønlandske mænd
kun gennemsnitlig 32 år, mens kvinder
blev 38 år. I dag er middellevetiden
for mænd 58 og for kvinder 64 år:
Man nærmer sig på dette punkt ha-
Nye regler tor uddannelseshjælp
Bekendtgørelsen for Grønland om
regler for ydelse af statsstøtte til ud-
dannelse uden for Grønland vil blive
ændret. De nuværende regler er fra
1958, og et udvalg nedsat af Ministeriet
for Grønland har nu afgivet en be-
tænkning, der indeholder forslag til
en række ændringer.
Efter forslaget kan enhver i Grøn-
land hjemmehørende ubemidlet, dyg-
tig evnerig person opnå statsstøtte til
uddannelse uden for Grønland. Udval-
get foreslår, at der oprettes et stipen-
dieudvalg bestående af repræsentanter
fra finans- undervisnings- og grøn-
landsministeriet samt repræsentanter
for den uddannelsessøgende grønland-
ske ungdom. Udvalgets opgaver skal
være at træffe afgørelse om ydelse af
støtte og tilbagebetaling af de ydede
lån. Ansøgere skal kunne få både lån
Frimærkesamler
søger reel byttepartner, der kan
korrespondere på tysk.
Erich Pichler,
Uferstrasse 259,
A-2823 PITTEN, Østrig.
og stipendium (der ikke skal tilbage-
betales) og hvert år skal enhver på
uddannelse have oplysning om, hvor
stor en del, der ydes ham som stipen-
dium, og hvor stor en del som lån.
Tilbagebetalingen af lånene efter
afsluttet uddannelse skal normalt ske
over en 10-årig periode. Lånet er ren-
tefrit, men i tilfælde af misligholdelse
betales en rente på 5 pct. årligt. Ud-
valget har ikke kunnet anbefale, at
man opretholder den nuværende regel
om, at lånet fuldstændig kan eftergi-
ves, såfremt den pågældende efter at
have taget ophold i Grønland bliver
boende der i mindst fem år og får
løn som hjemmehørende i Grønland.
Forslaget indeholder dog en regel om,
at den resterende uddannelsesgæld
indtil videre kan nedsættes med et
beløb på indtil 75 pct. af de i det se-
neste kalenderår betalte afdrag.
Med hensyn til uddannelser i selve
Grønland mener udvalget, at lærlinge
og lærerstuderende bør kunne søge
økonomisk støtte efter de samme reg-
ler som gælder for Ungdommens Ud-
dannelsesfond i Danmark. Reglerne
for skoleelever anbefales fortsat uæn-
dret. Desuden anbefaler man, at der
kan ydes tilskud til faglige kurser og
lignende.
URTILBUD til spotpris
HERREARMBÅNDSUR I CROMESTÅL 15 STEN, VANDTÆT, qp
STØDSIKKERT, ANTIMAGNETIC .... UDjUU
EN AF EUROPAS STØRSTE URFABRIKKER HAR OMLAGT PRODUKTIO-
NEN, VI KØBTE RESTPARTIET. — BEGRÆNSET LAGER. —
SEND ANNONCEN
JOHN GRAUTING — LEMVIG
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NOKDISK JERN & METAL
Hvissingevej 116, Glostrup, Danmark.
Leverandør til bl. andre De Danske
Statsbaner, Post- og Telegrafvæsenet,
telefonselskaberne, Ministeriet for Grøn-
land, Den kongelige grønlandske Han-
del, Fyrdi rektoratet, Forsvaret, skibs-
værfterne, større entreprenørfirmaer,
fjernvarmecentraler o. s. v.
Forlang prospekter og tilbud
nødsituation
A
GENERATOR
ANLÆG
1-1 1 1:1
MASKINFABRIK AJ S
Marinediesel A/S, Kbhvn., HERLEV
Scnderlundsvej 218
Telegramadr.: MARINEDIESEL
Telex: 5565.

stigt dansk niveau. Her er middelleve-
tiden henholdsvis 70 og 74 år.
FLERE OG FLERE UDSENDTE,
MEN KUN I EN VIS PERIODE
Det er ikke alene antallet af grøn-
lændere, der stiger. Også de udsendtes
tal vil vokse, hvis prognosen, som er
udarbejdet på en datamaskine, ellers
holder stik. X 1955 var der 1700 ud-
sendte i Grønland, men de udgjorde
kun 6,3 pct. af den samlede befolkning,
i 1965 var tallet steget til 4000 eller til
10,3 pct. af den samlede befolkning,
og i 1975 venter man at komme op på
6500 eller 12,1 pct. af den samlede be-
folkning. Også efter 1975 vil der for-
mentlig være flere udsendte — man
regner med 7000 — men til den tid vil
deres procentvise andel i det samlede
folketal begynde at falde.
HVORDAN SKAL MAN
SÅ PLANLÆGGE
Når Grønlandsrådet så indgående
beskæftiger sig med befolkningstallet,
skyldes det naturligvis, at den tek-
niske udbygning må planlægges i nøje
overensstemmelse med den forventede
udvikling. Man regner med, at be-
folkningstallet i fangerdistrikterne vil
holde sig nogenlunde uændret, idet
stigningen her vil blive opslugt af ud-
viklingsbyerne i åbentvandsområder-
ne, især Godthåb og Frederikshåb, der
i 1985 formentlig har henholdsvis 20-
og 10.000 indbyggere.
Udviklingen af disse byer er der
enighed om i Grønlandsrådet, men
med valget af ny formand for lands-
rådet er en række problemer for de
mere tilbagestående områder nu ble-
vet trukket frem.
Grønlandsrådets møder er ganske
vist lukkede, hvilket vil sige, at of-
fentligheden får tilstillet et referat af
lige bestemt de ting, som rådet bliver
enige om kan offentliggøres, men man
gætter næppe meget forkert, når man
formoder, at formanden Erling Høegh
på møderne har udbygget den opfat-
telse, som han allerede har fremsat
i landsrådet, at der må gøres noget
Meroms på gaver
til Danmark
Modtageren skal betale.
KGH gær opmærksom på, at der
vil blive krævet meroms af private
forsendelser med skib og fly til Dan-
mark fra og med den 3. juli. Skærings-
datoen gælder forsendelsernes an-
komst til København.
Meroms’en er på 10 pct. af enhver
vares værdi, og den vil blive opkrævet
hos adressaten. Af hensyn til beregnin-
gen skal alle sendingsgodsfragtbreve
påføres nøjagtig specifikation af ind-
hold samt nettovægt og værdi. Ved
postforsendelser skal adressekortets
rubrik for værdi udfyldes.
For grønlandske produkters ved-
kommende udregnes værdien efter
KGH’s salgspriser i København.
Personlige ejendele belægges ikke
med meroms.
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
Prøv
strømpepakken
Fineste kvalitet og FARVEN
ER RIGTIG —
5 par sømløs Net —
2 par sømløs Crepe —
+ 6 stk. pæne dame-
lommetørklæder
ialt — kun 25,—
Opgiv str. ved bestilling.
Dame-Magasinet
HALS
— VENDSYSSEL —
Omg. ekspedition.
mere for de tilbagestående områder,
selvom erhvervsmulighederne her er
ringe.
Af det officielle referat fremgår, at
de nye landsrådsmedlemmer finder
den hidtil førte lokaliseringspolitik
for radikal. Man anerkender ganske
vist hovedlinjen i denne politik, men
man mener, at Grønlandsrådet bør
tage mere hensyn til yderdistrikterne,
som man hidtil har været afvisende
overfor.
Overfor dette grønlandske syns-
punkt blev det anført, at Grønlands-
rådet ikke har ført nogen særlig ra-
dikal koncentrationspolitik, men i
flere tilfælde har moderniseret de tid-
ligere lagte retningslinier. Det gjalt
f. eks. i KangåtsiaK distrikt og Syd-
prøven. Byerne udenfor åbentvands-
områderne har i femårsplanen fået
36 pct. af investeringerne. Man er dog
fortsat bekymret for en for stærk
vækst i disse byer, fordi der er fare
for stor arbejdsløshed i længere pe-
rioder af året.
HVAD MED ANGMAGSSALIK
Under debatten i rådet gjorde man
fra grønlandsk side opmærksom på
forholdene i Angmagssalik distrikt,
hvor man også har en stor befolk-
ningstilvækst, og hvor beskæftigelses-
mulighederne er meget begrænsede.
Det blev henstillet, at problemerne
i Angmagssalik tages op til nærmere
undersøgelse.
nagsiussivfigissaK
akilissasaoK
Danmarkimut nagsiussat niorKutig-
ssanut akitsuserneKartalisassut.
KGH-p sianigerKuvå 3. juli aut-
dlarnerfigalugo umiarssuarmik ting-
missartumigdlo Danmarkimut privat-
imik nagsiussat niorKutigssanut akit-
sumik akitsuserneKartartugssaungma-
ta. uvdloK pineKartoK tåssauvoK nag-
siussat Københavnimut tikiuneråne
atorneKalersugssai:.
niorKutigssat akitsutåta ilåssutå
(meroms) niorKutigssap suvdlunit na-
lingata 10 procenterå, nagsiussivfigi-
neKartumitdlo tiguniarneKartarumår-
poK. nautsorssornigsså pissutigalugo
nagsiussanut agdlagartane tamane er-
sserKigsumik agdlagsimassugssåuput
imai sunersut ama poKartinatik oiu-
måissusiat nalingatdlo. agdlagkeri-
ssarfikortitdlugit nagsiussane nagsiu-
ssinerme agdlagartaliuneKartartume
nagsiussap naleirarnera pivdlugo imer-
sugagssaK imerneKartåsaoK.
kalålimernit imalunit Kalåtdlit-
nunåne niorKutigssiat nalingat naut-
sorssorneKartåsaoK Københavnime
KGH-p niorKutigssanik pisisitsinera-
ne akiussartut maligdlugit.
inuit nangmingneK pigissait niorKu-
tigssat akitsutåta ilåssutånik ilaneKar-
tåsångitdlat.
katineK akisusaicaoK
aningaussatdle atugkat ardlaleriaKalugit utertineKartugssåuput,
tamåna Danmarkip ilisimaneKarnerata agsut pisunguatdlauti-
gingmago
Danmarkip onalugtuarissaunerane nagdlerneKångitsumik avisiliortut ulåpu-
torssuput kungigssau katingmat. nunanut avdlanut tungassumik ministereKar-
fiup avisiliortoKarfia piarérsarsimavoK naligssaKdngitsumik, avisiliortut kati-
nermik OKalugtuaringnigtugssat 700-ussut pilertortumik suliniåsangmata. nuna-
me avdlamiut avisiliortue 400 penatåuput danskitdlo 300.
igdlussårssup Christiansborgip ilå
avisiliortunut sulivfigssångortitauvoK,
Kanga inatsissartut mardlugatdlarma-
ta landstingip atautsimitarfigisimasså
inerssuaK avisiliortunut sulivfigsså-
ngortitauvdlune. tåssane agdlagfit 52
inigssineKarsiméput, nuname avdla-
miut avisiliortuisa atugagssait, tamar-
mik nutaggaringnik skrivemaskinag-
dlit, ilait tulugtut, ilait tyskisut ilait-
dlo franskisut naKinilingnik, tamar-
mik nalunaerssorsimavdlutik skrive-
maskinat sut kikut atugagssarigait.
fjernsynerpagssuit
Christiansborgip ilarssuane avisi-
liortunut sulivfigssångortitaussume
fjernsynikut issigingnårutit 50 sivne-
Kartut inigssineKarsimåput, avisilior-
tut issigingnårutigssait, katititsineKa-
lerpat, tåssame avisiliortut ikigtumi-
nérånguit kisimik onalugfingmut iser-
sinaungmata inigssaK pissutigalugo.
taimaingmat nunavtinermiuvdlune
KujanarpoK Atuagagdliutit sivnissuat
oKalugfingme avisiliortunut inigssiat
pitsaunerpårtåne peKatautineKarmat.
fjernsynikut issigingnårutit inigssi-
neKarsimåputaoK OKalugfingme kativ-
fiussume, tåssame sanimut igdlugtut
uigoKarnera pissutigalugo tamåne ig-
siassunit katitut takuneKarsinåunging-
mata. fjernsynerpagssuitaoK Christi-
ansborgimitut atorneKarput onautsit
åssigingitsut atordlugit avisiliortunut
nalunaertautigalugit sumik pissoKar-
tugssångorångat.
Christiansborgip ilåne inigssineKar-
simåputaoK telefonertarfiliat 15, utar-
KerKårane silarssup ilainut sunutdlu-
nit atåssuteKarfiusinaussut kisalo ag-
dlagkasuartautit Kavsérpagssugaluar-
nersut. sume tamåne nalunaerKiitat
inigssititersimåput silarssup ilaine å-
ssigingitsune Kavsingornera takune-
Karsinauvdlune, måssa ilait uvdloK u-
nuardlo tåssa akunerit 24 ingmingnut
nikingassut!
pissaunera takunarpoK
avisiliortut naKitarpagssuarnik ka-
tinermut tungåssuteKartitdlugo Dan-
markip OKalugtuagssartånut atassunik
OKautsinut ardlalingnut naKitanik tu-
niorarneKarput, taimatutdlo atuagka-
nik Danmarkimik påsissutigssanik na-
Kitarpagssuarnigdlo Danmarkimik ili-
saringnissutigssanik. avisiliortut 700-
ussut måpimik naKitanik imalingmik
tamarmik tunineKarput kisalo tuni-
ssutisiaråt sølveK sarKarmiussaK ku-
ngigssap ilisarnautånik naKinernik
kussanarsågkanik kigartugaK, atåtigut
agdlagsimassoK presse, tåssa avisilior-
tOK.
sarKarmiussaK tåuna pingårtitdlui-
nardlugo tuniuneKarpoK katlnerme
atugagssaungmat, tåuname atungikåi-
ne politit avssersugaisa silatånut pi"
neK ajornaKaoK, kisiåne såkortumik
pérsitauvdlune. tåussuma pissaunera
takunarpoK politit ilåta sukautivig'
dlugo sågkaluarånga sarKarmiussaK
KungaseKutivnik avssersimagaluardlu-
go sarKumeravko, sordlo tåssa politéK
inuk avdla.
avisiliortut tunissutisiaråtaoK 10 kr.
sølveK katinermut tungatitdlugo sa-
nåK kisalo katlnerme frimærke sarKU-
merdlåK.
)
mitit neriniat nipåtdlusoK
avisiliortut ikitaratik nerissarput
folketingimut ilaussortat nerissarfia-
ne. inerssugaluartoK igsiavigssaK ajor-
nakusoKaoK sulissutdlo nagdlingnåi-
nardlutik taima ulapitsigissut. oKaut-
sit åssigingitsorpagssuit atautsimut
kåtutdlutik avdlamut åsseKångilaK
sordlo ivnamitdlune.
katlnerup taimatorssuaK avåiW’t
nivtarsåuniarneKarnera akigssai P1'
ungnaerdlugit igdlua’tungeKångitsor-
naviångilaK, tamatumunåkume Dan-
mark naligssaKångitsumik periarfig'
ssarsivoK avåmut nivtarsautisavdlu-
ne. Danmarkip avatånit ilisimaneKar-
nerulernigssånut katineK agsorssuaK
iluaKutåusaoK.
avisiliortut taima pineKaramigdl0
ulåputunguput. OKalugfingme åssili"
ssut naj ugagssåt ikianitoK, såva av-
ssalik sinå saviminermik putugkamik
pilerdlugo åssilivingnut ikussuivfiler'
sorneKarsimavoK. OKalugfingme Kåu-
måtdlagtautit atorKussåungitdlat, ta-
månale akornutiginago åssiliortorput
Kimataulersutut itdlutik. katititsineK
tamåt assilissut najugåt saninguavti'
nitOK avdlamut åssersunångilaK sår-
dlo mitit neriniartut nipait, filmiliåtit
kåvinerånit åssilissutitdlo arritsumik
matorpatdlagtarnerånit.
uvagut inigissavtinit silåmut tung'
meraKarpoK, tåssunalo såkutut rn°'
torcyklinik angatdlatigdlit pårdlakau-
tinarput filmit atorérsutdlo portupat-
dlariardlugit tingmissartut mitarfia'
nukåutardlugit.
katineK akisusaKaoK piarérsauter-
pagssuit erKarsautigisagåine. taimai'
kaluartordle aningaussat atugkat ar-
dlaleriaKalugit utertineKartugssåuput
tamåna Danmarkip ilisimaneKarnera'
ta agsut pisunguatdlautigingmago.
3 ulut
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Århus
12