Atuagagdliutit - 30.06.1967, Blaðsíða 28

Forsøg på mere grundige
faderskabs-undersøgelser
Tvivlsomme tilfælde skal afgøres ved antropologiske undersøgelser.
En ekspertgruppe fra Danmark har
været i Grønland for at undersøge mu-
lighederne for at forbedre faderskabs-
bestemmelserne for børn født uden for
ægteskab.
Gruppen bestod af læge Hans Giirt-
ler, leder af den antropologiske afde-
ling på Retsmedicinsk Institut i Kø-
benhavn, kredslæge Jens Jensen, der
arbejder videnskabeligt med antro-
pologi,kriminalkommissær C. H. Voge-
lius Andersen, chef for Rigspolitiets
Centralbureau for Identifikation og
ekspert i daktyoskopi, og som leder
dr. med. Harald Gormsen, professor
i retsmedicin ved Københavns Univer-
sitet, chef for Retsmedicinsk Institut
og formand for Retslægerådet.
Eksperterne rejste til Grønland på
opfordring af Ministeriet for Grøn-

TRAWL
tåsséuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
tomeKamerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piånerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
vstensens
VAADBINDERI^
SKAGEN • TELE 41477 • ETAB1.1879
land og landsdommer H. Brøndsted, og
deres opgave var at undersøge mulig-
hederne for at forbedre den lægelige
vejledning i faderskabssageme i Grøn-
land.
BLODPRØVERNE BESKADIGES
I dag søger man i tvivlsomme til-
fælde faderskabssager afgjort ved
blodprøver, der sendes til Retmedi-
cinsk Institut i København. Under
transporten mellem Grønland og Dan-
mark udsættes blodprøverne imidler-
tid for en kuldepåvirkning, der delvis
ødelægger dem ved at sprænge de
røde blodlegemer. Det er derfor i reg-
len ikke muligt at foretage mere end
3-4 forskellige analyser af de grøn-
landske blodprøver mod normalt 8 i
Danmark. Nu vil man forsøgsvis gen-
nem centrifugering skille de røde blod-
legemer fra blodvædsken og forsende
dem hver for sig, hvorefter man håber,
at blodundersøgelserne kan få samme
omfang som de danske.
Ekspertgruppens anden opgave var
at undersøge muligheden for at indføre
antropologiske undersøgelser i fader-
skabssager.
Disse undersøgelser benyttes i Dan-
mark i faderskabssager, hvor blod-
typebestemmelser ikke giver resultat,
for tiden i ca. 100 tilfælde om året.
I disse tilfælde undersøger man mode-
ren, barnet og de eventuelle fædre.
Undersøgelserne omfatter hår- og
øjenfarve, regnbuehindens struktur,
øreform, fingeraftryk, abnormiteter
ved fingre og tæer etc. Det giver ofte
mulighed for at drage visse slutninger.
„Man kan aldrig nå frem til med 100
pct.s sikkerhed at bevise, at en givet
mand er far til et givet barn, men man
kan nå frem til et positivt faderskabs-
indicium", erklærer professor Gorm-
sen.
ADSKILLIGE UOPKLAREDE
FADERSKABSSAGER ÅRLIGT
For at skabe et grundlag for de an-
tropologiske undersøgelser, har grup-
pen undersøgt patienter og personale
på Droning Ingrids Hospital og semi-
narieelever, der havde stillet sig til
rådighed for undersøgelsen. Der blev
taget blodprøver, fotografier, finger-
aftryk og foretaget opmålinger. Her-
igennem håber ekspertgruppen at have
fået et erfaringsmateriale vedr. for-
skellige blodtyper, deres hyppighed i
den grønlandske befolkning, og om der
er visse karakteristiske træk, der kan
bruges ved antropologiske undersøgel-
ser i faderskabssager.
Som afslutning på rejsen foretog
gruppen antropologiske undersøgelser
i 10-15 aktuelle faderskabssager, hvor
blodtypebestemmelserne alene ikke
havde givet noget resultat. En del af
de implicerede lykkedes det ikke at
få frem til Godthåb til undersøgelse,
og andre er bosat 1 Danmark, hvor de
nu vil blive undersøgt. Først om nogle
måneder vil et resultat foreligge og
dermed et fingerpeg om, hvorvidt an-
tropologiske undersøgelser med fordel
kan benyttes ved faderskabssager i
Grønland.
Landsdommer Brøndsted oplyser, at
der hvert år er adskillige faderskabs-
sager i Grønland, hvor der efter blod-
undersøgelserne stadig er mere end
en mulig far i hvert tilfælde, og hvor
derfor de antropologiske undersøgelser
kan få betydning.
den kyndige
leverandør
af den rette lastbil
Danmarks mest solgte
BEDFORD
de kraftige,økonomiske lastbilerfra 1-7 tons nytte-
last med det store modeludvalg - deriblandt
4-hjulstrukne - mestrer de sværeste transport-
opgaver. Derfor arbejder der også mange Bedford
lastbiler - privat og offentligt - i Grønland, leveret
af Hans Lystrup.
Vor lastbilafdeling har lokalkendskab og giver
Dem gerne uforbindende tilbud. Vi yder Dem til-
lige individuel vejledning i alle spørgsmål ved-
rørende opbygning af hensigtsmæssig vognpark,
kørselsregnskab, kørsel og udrustning. Skriv eller
telegrafer til os.
og det rigtige tilbehør
Hans Lystrup har alt, hvad De
som motorkører på Grønland har
brug for til bilen, blandt andet...
Parsons snekæder
X-Varmere - elektriske
motorvarmere
kølerjalousier, auto-
matiske og håndbetjente
varmeapparater
solskærme
dæk med snepigge
AC tændrør
AC oliefiltre
AC termostater
Kenlowe termostat-
reguleret ventilator
originale GM reservedele
Bedford, Vauxhall, Opel m. m.
Vor velassorterede reservedels-
afdeling sørger for omgående
og omhyggelig ekspedition til
Grønland.
HANS LYSTRUP
Aktieselskab
Pileallé 5-7 København F.
Telegramadresse: AUTOLYSTRUP, KØBENHAVN
Ønsker De yderligere Emne:
oplysninger om et eller
flere emner så udfyld og [jj Navn:
indsend venligst (ufor- . Stilling:
bindende) vedhaengen- H eller virksomhed.
de kupon. Adresse:
Agpalilik kan måske
løse meteorit-gåden
For 4. gang vil man forsøge at få meteoriten fra Savigsivik til Danmark.
Til sommer vil man for fjerde gang forsøge at indskibe verdens femtestørste
meteorit, den 17 tons tunge „Agpalilik", der blev fundet i 1963 15 km nord for
Savigsivik. Den ligger nu på en slæde af svært tømmer 300 meter fra kysten.
Videnskaben venter sig meget af at få den undersøgt, når den er blevet trans-
porteret til Danmark.
TRE GRØNLANDSKE METEORITER
FJERNET AF ROBERT E. PEARY
„Agpalilik" er hverken den første
eller den største meteorit, der er fun-
det i Grønland. I 1890’erne stødte Ro-
bert E. Peary under sit ophold i Thule-
området på efterretninger om jern-
stenene. Kap York-eskimoeme hen-
tede jern til deres pilespidser fra dem.
Peary fandt tre meteoriter, der ve-
jede hhv. 31 tons, 3 tons og 400 kilo.
De fik navnene Ahnigito, Women og
Dog. Alle tre blev i 1897 sejlet til New
York, hvor de nu er på museum. Se-
nere fandt Knud Rasmussen en meteo-
rit i samme område, Savik, på 3,5 tons.
Den blev ført til København og findes
nu på Miniralogisk Museum.
Men der var flere meteoriter, sagde
den lokale befolkning, og i to år søgte
ingeniør V. F. Buchwald fra Polytek-
nisk Læreanstalts laboratorium for
metallære efter dem. I 1963 fandt han
Agpalilik, og der har siden været gjort
forsøg på at bringe den fra findestedet
til kysten for at få den transporteret til
Danmark.
INTERNATIONAL INTERESSE
Undersøgelserne i 1963 viste, at Ag-
pilik vejer 17 tons. Det er en rød, ru-
sten metalklump, der består af jern
med lidt nikkel, kobolt, fosfor og svovl.
De grønlandske meteoriter ligger inden
for et begrænset område, så videnska-
ben mener, at de alle stammer fra den
samme byge af jern, der for mange
hundrede år siden er strøget hen over
dette landskab. Den særlige struktur
er ikke skabt ad kemisk vej, men må
være fremkommet under enormt tryk.
Det menes, at Agpililik stammer fra
vort solsystem. Den har samme grund-
stofindhold som vor egen klode. Når
det engang lykkes at få meteoriten
hjem, skal den undersøges meget grun-
digt for at få dens indhold, alder og
mulige oprindelse bestemt. En række
videnskabelige laboratorier verden
over er lige så interesseret i den grøn-
landske jernsten som danske viden-
skabsmænd og har bedt om en stump
af den, så de kan arbejde -med dens
mange gåder.
Det er muligt, men dog langtfra sik-
kert, at Agpililik kan løse meteorernes
gåde. Man kender 1700 meteorfald, og
de grønlandske meteoriter er ikke de
største, der er fundet. To meget store
ligger i Sydvest-Afrika og i Mexico
og vejer hhv. 60 og 27 tons.
Ny økonomisk metode til
afsaltning af havvand
Afsaltningsanlæg skal kunne producere 250.000 kubikmeter ferskvand dagligt-
På det amerikanske Cornell-uniper-
sitet er der blevet udviklet en ny me-
tode til afsaltning af havvand, der sy-
nes snart at kunne blive anvendt i
praktisk målestok.
Metoden kaldes „Cornell-afsaltnings-
processen", og USAs regering har
netop bevilget 96.000 dollars til yder-
ligere udvikling og forbedring af me-
toden.
Comell-metoden har været anvendt
i et forsøgsanlæg ved St. Petersburg
i Florida, og går ud på i første omgang
delvis at fryse vandet, så man får en
blanding af saltfri is i en koncentre-
ret saltlage. Frysningen sker ved for-
dampning af flydende butangas. Isen
og saltlagen bliver derefter adskilt
gennem en proces, i hvilken isen va-
skes fri for saltvand.
Metoden er bemærkelsesværdig ved
kun at kræve et forbrug af 31 kilo-
watt-timer til produktion af ca. 5000
liter ferskvand. Beregnet efter den
grønlandske el-pris på 30 øre pr. kilo-
watt ville det give en vandpris på 1,86
kr. pr. kubikmeter — særdeles billigt
i sammenligning med, hvad smelte-
vandet i de nordgrønlandske byer ko-
ster.
CornelFs teknikere håber at kunne
udvikle metoden og nedsætte energi-
forbruget, så man snarest kan nå til
at udvide det nuværende forsøgsan-
lægs produktion på 175 kubikmeter
dagligt til 250.000 kubikmeter dagligt
i fremtidige afsaltningsanlæg.
Byer er sundhedsfarlige
Overalt på Jorden forlader menne-
skene landet og flytter til byer og
tætbebyggede områder. Man regner
med, at 80 procent af verdens befolk-
ning vil bo i byer ved dette århun-
dredes slutning — det er om knap
33 år.
Det er imidlertid ikke sikkert, at
forholdene i byerne bliver bedre, end
de var i landsbyerne. Allerede nu er
sundhedsproblemerne i storbyerne for-
uroligende. V erdens-sundhedsorgani-
sationen WHO har foretaget en under-
søgelse, der viser, at kun 5 pct. af de
250 millioner mennesker, der nu bor
i udviklingslandenes byer, har ordent-
lig adgang til vand. Med afløb og ren-
holdelse står det endnu værre til.
Indien har indberettet, at 79 pct. af
Calcuttas familier kun har hver ét
værelse til rådighed eller endog deler
værelse med en anden familie. Der
mangler 170 millioner boliger i u-lan-
dene og 30 millioner i industrilandene.
Også de velstående landes byproble-
mer er vanskelige. En britisk rapport
viser, at to trediedele af spædbørns-
dødeligheden kunne forebygges, hvis
man forbedrede de sociale forhold,
først og fremmest de trange boligfor-
hold.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Grønlands-
pakning
Iln« tynd«
ud«n r«s«rvolr
lllngnut uvgQtlgsslor-
navérsårnlarit —
ABISip pfljutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit ouåinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imaluntt
sungårtunik".
28