Atuagagdliutit - 28.09.1967, Side 3

Lokalbladene bør have...
(Fortsat fra forsiden).
såvel GTO og KGH har været loyale
overtor de synspunkter, der på dette
telt er kommet til udtryk i G-60 Be-
tænkningen, men jeg er da bekendt
thed, at den oixentlige mening, aitsa
hen, der kommer til udtryk i den
grønlandske presse, ikke altid deler
henne vurdering.
ensidig påvirkning
— Men „Grønlandsposten"?
•— Jeg underkender ikke „Grøn-
landsposten", nar jeg taler om lokal-
bladene som udtryk ior den offentlige
mening, men det ligger jo i luften, at
man ikke anerkender „Grønlandspo-
sten" som udtryk for menigmands me-
Mng j Grønland. Det er en opfattelse,
jeg naturligvis ikke deler, men onde
tunger vil jo gerne vide, at „Grøn-
tanusposten" ikke kan have en afvi-
gende mening, at nen er alnængig al,
hvau udgiverne d.v.s. landskassen og
staten ønsker, at den skal mene.
„Grønlandsposten“ må naturligvis
være berettiget til at give udtryk jor
en seivstænaig vuraenng, men uanset
bm man akcepterer, at denne uaf-
ttængigned er en realitet euer ej, så
består der en fare jor, at den offent-
høe mening ensidigt påvirkes aj bla-
dets redaktionelle ledelse. Den offent-
Itge mening kan atdng — som det en-
gang er sagt — være journalist Søren-
sen i en aj Vesterbros sidegader.
En fri meningsdannelse skabes
bedst, når man har flere blade, hvor
interessemodsætningerne brydes, så
sandt som en fri og uafhængig presse
er demokratiets fornemste våben. Det
gælder ikke mindst i et land, hvor man
ikke har et udbygget politisk partivæ-
sen og endnu kun spæde interesseor-
ganisationer.
Vi har i Danmark, ikke mindst i Kø-
benhavn, meget aktive og velredige-
rede distriktsblade, der kun udkom-
mer en gang om ugen, og selvom de
er upolitiske, er de i høj grad med til
ut præge den offentlige mening om
konkrete spørgsmål. De fremmer en
kviig meningsdannende aktivitet
blandt læserne, som inspireres af re-
daktionens udfoldelser på dette om-
råde.
Det samme kan vi efterhånden også
tinde i Grønland. Jeg skal afstå fra
at nævne enkelte blade, selvom det er
tristende og det uanset, at vi her i
Ministeriet ofte er blandt „ofrene".
På BEKOSTNING AF
den lokale presse
— I landsrådet har man rejst spørgs-
målet om regionalbladene i Syd- og
Nordgrønland. Er det vejen?
— Nu behøver dette, at sagen er
rejst i landsrådet, jo ikke være udtryk
for, at det skal være et landsråds-
eller statsforetagende, men „Grøn-
landsposten" leder den 14. september
med det ikke ukendte tema „lad os lå"
lader formode, at det netop er det,
man ønsker, men jeg Kan jo tage fejl.
Men hvis dette „lad os fa“ tema er
udtryk for, at det skal være blade ef-
ter samme økonomiske principper som
gælder for „Grønlandsposten", så kan
man ikke se bort fra, at det vil kunne
komme til at ske på den lokale pres-
ses bekostning, og det vil jeg anse for
meget uheldigt af de årsager, jeg her
har peget på.
Vel har „Grønlandsposten" traditio-
ner, men det har KGH også, og mange
mener dog, at denne tradition ikke
bør opretholdes. Det behøver ikke in-
debære, at „Grønlandsposten" ikke
SKai opiemoioes, men det bør, nar
man taler om en ænuring, ske unuer
anure lormer, altsa den „privatise-
ring", uer ior mange synes at være
ana og omega.
— ivien privtisering er jo altid øko-
nomisk lornuftsbetonet. Hvem vil
overtage et organ, som hvert ar skal
have en blodtransiusion til 3D0.0UU kr.?
— Der er muhgned ior erhvervs-
støtteian på meget line betingelser,
ivian kan tænke sig specielle, favorable
distributionstakster, piigtannoncer fra
staten og måske minore beKostelige
fremstillingsmetoder. Jeg ved, at en
omlægning af „Grønlandsposten" drnt
er under overvejelse, men om en pri-
vatisering er inde i billedet, ved jeg
ikke.
— Der har været forslag om udsen-
delse af bladet nver ottende dag. Det
kunne måske imødekomme en del af
kritikken over den sene fremkomst
rundt om i Grønland.
— Jeg er betænkelig ved den plan
— hvis det er staten, der skal betale.
Et otte dages blad med fuld stats- og
landskasse-støtte vil kvæle de lokale
blade og dermed den frie udveksling
af meningsdannende synspunkter. Jeg
mener, at lokalbladene bør have en
chance. Den ny teknik vil kunne gøre
dette muligt med en rimelig investe-
ring, uden at man behøver tage den
dyreste form i anvendelse.
Det afgørende må være, at bladud-
givervirksomhed i Grønland må kun-
ne foregå under former, der ikke la-
der bladenes uafhængighed i tvivl,
samtidig med, at de løser et problem,
der vil kunne give tilfredshed også
udenfor Godthåb.
Den fremtidige udvikling af en
grønlandsk presse er noget, der ved-
rører hele offentligheden. Lad os få en
meningsudveksling om disse proble-
mer.
Erik Erngaard.
aviséricat periarfigssaicåsåput
(kup. sujulianit nangitan)
avisine sarKumersartut tamatigut pri-
vatimik ingerdlatsilernigssamik er-
karsaut akuerssortarsimångikåt.
igdluinarsiortumik
sunivfigineKarneK
—■ Kanorme Atuagagdliutit?
—- isumanik tamanut angmassumik
avisérKat sarKumersitsissarnerat er-
kartoravko, imåingilaK Atuagagdliu-
tit asigssorniaravkit, OKartoKartarpor-
ble Atuagagdliutit erssiutåungitsut
Kalåtdlit-nunåne inuinait isumanik.
soruname uvanga taima isumaKångi-
kaluarpunga ajortitsiniartutdliukua
°kartartut Atuagagdliutit sarKumer-
sitsisinåungitsut isumanik, aningau-
ssalersuissut tåssa landskassip nåla-
Sauvfiuvdlo kigsautigissånit avdlau-
ssunik.
soruname Atuagagdliutit pisinauti-
teussariaKarput nangminérdlutik isu-
dianik sarkumersitsinigssamut, tarnd-
hale akuerigaluaråinilunit, taimåitok
Puigortariakångilak navianautekarmat
tnuisa isumaisa igdluinarsiortumik su-
nernekarnigssåt avisip årkigssuisso-
karfiata ingerdlatsineranit. sordlume
°kartokartartok inuit isumåt unausi-
dåungilak — avisiliortup kiavdlunit
umdme ulivkårutainik aniatitsinera.
naKisimaneKångitsumik isumanik
sarKumersiterineK pitsaunerpåmik pi-
IcrsineKarsinauvoK amerdlanerussunik
bviseKalerpat, soKutigissat åssigingit-
sut pårdlakauvfigissånik, tåssame avi-
sit naKisimaneKångitsut tåssaungmata
bernokratip såkue akimanerpåt. ta-
b^åna angnermik pingåruteKarpoK nu-
harne politikikut sule partékalersimå-
n§itsume peKatigigfingnigdlo soKutigi-
ssaKaKatigingnik aitsåt pilersoKarnia-
lersume.
Danmarkime mingnerungitsumigdlo
Københavnime sulivdluartunik årerig-
ssordluagaussunigdlo aviseKarpugut
igdloKarfiup avatåine, sapåtip akune-
fanut atausiardlutik sarKumersartunik,
Qiåssa partinut åssigingitsunut tungå-
ssuteKångikaluardlutik, taimåitoK inuit
isumåinik sunisimavdluartunik. ta-
måko inuit isumanik sarKumersiteri-
nigssåinut kåmagtuissuput, åndgssui-
ssut tamatuminga norKainiarnerisa
kingunerissånik.
taimåitoKalerérportaoK Kalåtdlit-
nunåne, måssalo ussernartorsiorna-
raluartoK aternik taissaKåsångi-
langa, nauk måne ministereKar-
fingme erKartugkavnit såssuneKar-
tartut åma ilagigaluaråtigut.
aviséricat akornuserdlugit
— landsrådime sarKumiuneKarsima-
vok Kujatåne Avangnånilo aviseKar-
lernigssaK. tamåna avKUtigssauva?
— landsrådime tamåna sarKumiune-
Karsimangmat imåitariaKångilaK tåuko
landsrådip nålagauvfiuvdlunit inger-
dlatariumårai, Atuagagdliutinile 14.
september agdlautigissat pingårner-
ssåne tåssunga atatitdlugo kérmiåsit
tåuna ,,-niarta" tåikarssorneKarsima-
vok. taimaingmat isumaKarnarpoK nå-
lagauvfiup landskassivdlunit aningau-
ssalersuinigssåt kigsautigineKartoit,
kisiånile uvanga kukusimasinauvunga.
kisiånile tåuna ,,-niarta“ isumanar-
tinekåsagpat avisit sujunersutigine-
kartut Atuagagdliutitutdle nålagauv-
fingmit landskassimitdlo aningaussa-
lersornekdsassut, tauva taimatut avise-
kalernigssak avisérkanut akornutåu-
ngitsortugssåungilak, taimailissokd-
sagpatdlume iluårnaviångilak erkarto-
rigkåka pissutigalugit.
Atuagagdliutit pugtagssaKaraluarput
sujulinit kingornussanik amalo KGH
taimåipoK. kisiånile ardlagdlit isuma-
Karput KGH atatineKartariaKångit-
sok. taima oKarama påsissariaKångilaK,
isumakartunga Atuagagdliutit atatine-
Kartariakångitsut, tamånale avdlatut
pissariaKarpoK tåssa privatimik inger-
dlatsilernikut.
— privatimigdle ingerdlåneKåsagu-
nik ingmingnut akilersinaussariaKar-
put. kiap ingerdlataK tigujumåsavå
ukiut tamaisa 350.000 kr-nik tapivfi-
gineKartartoK?
— erhvervstøttimit taorsigagssarsi-
niartokarsinauvok artorssingitdluinar-
tumik. erkarsautiginekarsinauvok av-
guåunekartarnera akikitdlisaivfigine-
kdsassok, nålagauvfik pissugssauvfiga-
lugo annoncilissdsassok imakalo aki-
kinerussumik nakiternekartalisassok.
nalungilara Atuagagdliutit ingerdlåne-
karnerata taimatut avdlångortinekar-
nigsså isumaliorkutiginekartok, ilisi-
mdngilarale privatingornigssåt ilångu-
nekarsimanersok.
— sujunersutigineKarsimavoK avisip
sapåtip akunikutårtumik sarKiimerta-
lernigsså. imaKa taimailigpat pilertor-
nerussumik ångutalisagaluartoK?
— pilerssårut tamåna nangånarto-
kartipara nålagauvfik aningaussali-
ssusagpat. taimåitumik avisenalerpat
nålagauvfingmit landskassimitdlo ta-
pivfiginekartartumik tauva avisérkat
ipitinekåsåput taimalo isumanik natci-
simanekångitsunik sarkumersiterinek.
isumakarpunga avisérkat periarfigssa-
nartariakartut. måna pissaritsunik na-
kiterissausekalermat avisérkat akisor-
ssungikaluanik atortulersornekarsi-
naulerput.
pingårneK unaussariaKarpoK Kalåt-
dlit-nunåne aviseKåsavdlune ilumut
naKisimaneKånginere uularutigssåu-
ngitsunik, åmåtaordle Nup avatåne
aviseKarnikut nåmaginartumik inger-
dlatsisinaussunik.
Kalåtdlit-nunåne avisit sujunigssa-
me ineriartortineKarnigssåt kikunut
tamanut tungavoK. taimaingmat ajor-
nartorsiutit tamåko pivdlugit isumanik
sarKumersiteriniarta.
Erik Erngaard.
Grønlandsk TV nunavtme fjernsyne
Planerne for etablering af et lokalt fjern-
syn i Godthåb pr. lukket kredsløb er
endnu på eksprimentstadiet. Billedet
stammer fra en demonstration, som blev
holdt i Godthåb forleden for en ind-
budt kreds.
ledninginik at xusigkamik NQngme fjern-
synekalersitsinigssak sule misilineru-
gatdlarpok. una ivsak NQngme Kaerku-
ssanut fjernsynimik takutitsinermit åssi-
lissauvok.
radio piorsarniagaussoK
udvalgeKalersoK radio sujunigssame piorsagaunigssånik fjern-
syneKalernigssamigdlo misigssuissugssanik
radiostyrelse pilersitsivoK udvalgi-
mik Kalåtdlit-nunåta radioata pior-
saivfigineKarnigsså ineriartortineKar-
nigssålo pivdlugit sangmissaKartug-
ssamik. anguniarneKarpoK månåkut
pissutsit avdlångortingikaluardlugit
radiume sulinerup angnertusarneKar-
nigsså misigssuivfigisavdlugo kisalo u-
ngasingnerussoK isumagalugo KanoK
iliuseKarnigssamik migssingersersusi-
ornigssaK erKarsautigineKardlune.
radiup suniuteKarnerulernigsså a-
nguniardlugo isumaliorKutiginiarne-
KarpoK radiup radioavisivdlo kåtune-
Karnigssåt, isumaliorKutigineKåsaordlo
misiligutaussumik fjernsynikut aut-
dlakåtitsissalernigssaK kisalo misig-
ssuivfigineKasaoK KanoK ilioråine ra-
diup pitsaunerussumik tusåneKarsi-
naulernigsså.
ajornartorisutit årKingniarnigssåt Ka-
låtdlit-nunåta radiua Kåumarsainerup
tungåtigut suniuteKarnerussumik suli-
sinaulerKuvdlugo.
pilerssårusiornermik udvalgip suju-
ligtaissorå radiostyrelsime sujuligtai-
ssok, landshøvding N. O. Christensen,
sujuligtaissumut tugdliuvdlune radio-
fonichef Frederik Nielsen, ilaussortat
tatdlimat landsrådimit torKarneKåså-
put, atauseK telegramertartoKarfing-
mit, tåukulo saniatigut ilaussortatut
torKarneicarsimåput skoledirektør Chr.
Berthelsen, Kåumarsainerme pissortaK
Lars Peter Olsen, årKigssuissoK Jør-
gen Benzon, radiup teknikimut tu-
ngassutigut sujulerssuissua Kaj Si-
vertsen åma konsulent Erik Bahl.
Kalåtdlit-nunane
radiukut nålaorutinik
ikiorsissarfik
Kalåtdlit-nunåne radiukut nålaoru-
tinik ikiorsissarfik autdlarnerneKar-
POK 1964-ime. tåssauvoK aningaussau-
teKarfik nangminerssordlune pilersor-
tOK sulinerminutdlo najorKutaralugit
ilerKorerKussaliat Kalåtdlit-nunåta
ministereKarfiane aulaj angersarneKar-
simassut. sulinermine sujunertå iler-
KorerKussaliat prg. 4-åne imatut na-
lunaerneKarpoK: „Kalåtdlit-nunane
radiukut nålaorutinik ikiorsissarfik a-
tugkivdlunilunit tunissuteKartarpoK
radiukut nålaorutinik Kalåtdlit-nunå-
ta radiuanik tusåssutausinaussunik.
atugkineKardlutigdlunit tunineKarsi-
nåuput igdloKatigit inuitdlunit atau-
siåkåt nåpauteKarneK utorKalinerdlu-
nit pigssardliornerdlunit pissutigalu-
git nangmingneK nålaorutisisavdlutik
akigssanångitsut nålaorumik pisisi-
naussumik igdloKateKångitsut."
lkiorsissarfiup aningaussautine pig-
ssarsiarissarpai Danmarkime ikiorsi-
ssarfiup Kalåtdlit-nunåta radiuane
kigsautigissat aningaussauteKarfiata
tapissuteKarnerisigut åmalo kikutdlu-
nit tunissmeratigut. Kularnarmat Dan-
markime ikiorsissarfiup tapissarnine
ingerdlåtuåinåsanerå (ukiut pingasut
ingercllanerine ukiumut 5.000 kr-nik
tunissuteKartarsimavoK) pissariaKa-
lerpoK Kalåtdlit-nunåne ikiorsissar-
fiup Kalåtdlit-nunåne nangminerme
aningaussarsiornigsså, taimåitumigdlo
inuiaKatigit, peKatigigfit inuitdlo a-
tausiåkåt KinuteKarfigåvut ikiorsissar-
fik tapersersorKuvdlugo. nålagkersui-
ssut aningaussauteKarfinut ikiorser-
neKarnigssarput kigsautigingilarput i-
nuiait Kalåtdlit-nunånitut ikiorsissar-
fik taimatut itoK nangmingneK ikio-
Katigigdlutik ingerdlåniartariaKarmå-
ssuk. ikiorsiniarit nunamatitit akig-
ssaKångitsut akeKångitsumik radiu-
kut nålaorutitårsinaorKuvdlugit.
ukioK 1964/65 ikiorsissarfiup avgu-
åusimavai nålaorutit 21, 1965/66-ime
23, kisalo 1966/67-ime 26.
1966/67-ime nautsorssutit takutipåt
isertitarineKarsimassut 16.251,20 kr. a-
torneKarsimavdlutigdlo 10.386,26 kr.
31. julime aningaussautit amerdlåssu-
seKarput 5.864,94 kr.
sujulerssuissut akigssarsiaKaratik
suleKataussut ukuput: landshøvdinge
(sujuligtaissoK), Kinersivit 2-åne fol-
ketingimut ilaussortaK, nuna tamåker-
dlugo peKatigigfingme „Neriut“me su-
juligtaissoK kisalo radiofonichefe
(nautsorssuserissoK).
Nungme, september 1967
Frederik Nielsen
Kort fra landsrådet
Landsrådets fiskeriaftale med det
færøske lagting vil blive taget op til
nye forhandlinger inden årets udgang.
Forhandlingerne vil foregå i Køben-
havn og vil måske optages i november.
Der skal fra grønlandsk side udpeges
en forhandlingsdelegation bestående af
medlemmer fra landsrådet og KNAPP
eller medlemmer udpeget af KNAPP.
ungatå issigalugo isumaliorKutau-
ssut ilagisavåt mardlungnik atautsi-
kut autdlakåtitsissalernigssaK, fjern-
synikut autdlakåtitsissalernigssaK, ki-
salo sulissugssaKarnikut teknikikutdlo
kapisilingniarneK
kapisigdlit KGH-p tunissagssiorfinut
septemberip 16-iat tikitdlugo tunine-
icartut nalunaerssusiorneKarnerisigut
påsineKarpoK aulisagkat pigssarsiv-
dluautaussartut Manitsumut tunine-
Kartartut ikileriarsimaKissut — sujor-
na taimailinerane 20 tonsit migss. tu-
nineKaramik ukioK måna 2,5 tonsit
migssiliuinardlugit tunineKarsimav-
dlutik. Sisimiunut Ausiangnutdlo tu-
nissat 600 åma 400 kg-nik amerdlå-
ssuseKarput. (sujorna tunissat amer-
dlåssusiat ajoraluartumik tusångilar-
put). nunauarfingne pigissåinilo av-
dlane angussat imåiput: Nanortaling-
me: 8,6 tonsit migss. (sujorna 2,5 tonsit
migss.), Agdluitsup påne: 27 tonsit
migss. (sujorna tunissaicångilaK), Nar-
ssame: 51 tonsit migss. (54 tonsit
migss.), Påmiune: 105 tonsit migss. (73
tonsit migss. + 28 tonsit migss., Ar-
sungmut tunissat).
Nungme sulivfigssuarmut tunissat
septemberip 24-at tikitdlugo katitdlu-
tik kapisigdlit 90 tonsit migssiliorpait,
80 tonsit migss. K’eKertarssuatsiånut
10 tonsitdlo migss. sulivfigssuarmut.
ukioK måna GFI-mut tunissat sujorna
tunissanit 15 pct. migss. amerdlane-
ruput.
„Jens Mikkel" putorutorniardlune
oKåtårinermine angussivdluarsimavoK,
Nungme sulivfigssuarmut 318 tonsinik
tunissaKarsimagame. nunavtine per-
nåumik taimatut aulisarneK isumav-
dluarnartutut onautigineKarpoK.
Skællaksfiskeriet
En opgørelse pr. 16. september over
skællaksindhandlingen til KGH’s an-
læg viser, at dette indbringende fi-
skeri er gået stærkt tilbage i Sukker-
toppen — fra ca. 20 tons på samme
tidspunkt sidste år til ca. 2,5 tons i år.
Til Holsteinsborg og Egedesminde var
der indhandlet henholdsvis 600 og 400
kg. (Sidste års indhandlingstal fik vi
desværre ikke). De andre distrikter har
fået følgende resultater: Nanortalik:
ca. 8,6 tons (ca. 2,5 tons sidste år), Syd-
prøven: ca. 27 tons (Ingen indhandling
sidste år), NarssaK: ca. 51 tons (ca. 54),
Frederikshåb ca. 105 tons (ca. 73 + ca.
28 tons, indhandlet i Arsuk).
Til Godthåb Fiskeindustri var der
pr. 24. september indhandlet ialt ca.
90 tons skællaks, ca. 80 tons til Fiske-
næsset og ca. 10 tons til selve fabrik-
ken. Dette års resultat ligger ca. 15
pct. højere end sidste års for GFI’s
vedkommende.
„Jens Mikkel" har iøvrigt foretaget
en vellykket forsøgsfiskeri efter tobis.
Der blev landet ialt 318 tons Godthåb
Fiskeindustri. Det første forsøg af
denne art i Grønland betegnes som
lovende.
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
L 3-delt Å
■sss?
rrQJDR BRAUNVs
Dobbelt
sovseti
sukulugssaK pitsaoKatcxångitsoK
Klvdlålugtumik pulik
avdlanit. mardloriAumik ivseKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
siisungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorfit angnersåt
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabriclus & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlåssineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Generalagenter for Contrans, Hamburg — Containerudlejning.
3