Atuagagdliutit - 19.12.1967, Blaðsíða 25

Et fartøj gik ned med honnør
Pietetsfulde mennesker i Upernavik
— jeg tror det var stedets byggeleder,
der først fik tanken — fandt, at Nord-
grønlands inspektørers og landsfoge-
ders veltjente næsten 60 år gamle in-
spektionsfartøj motorkutteren „Leif",
ikke skulle ende sine sidste dage for-
smædeligt på land som vrag til ophug-
ning.
Nej, man satte flaget, sejlede far-
tøjet ud på dybet, åbnede søventilen
og så gik den veltjente motor kutter
„Leif" ned med vejende splitflag.
Denne gestus mod mit fordums far-
tøj glædede mig meget og ville have
glædet Daugaard-Jensen mindst lige
så meget. Det var et fartøj, vi begge
havde været meget lykkelige ved. Det
var fint i linierne, tegnet af en af da-
tidens gode lystkutterbyggere, og byg-
get i spejlskåret eg på det kendte kut-
terværft i Odense vistnok 1908. Det
var næst efter Aretisk Stations motor-
båd „Cleo barealis" det første motor-
fartøj i Nordgrønland. Byggesummen
10.000 kr. — et anseeligt beløb den-
gang sammenlignet med de efterføl-
gende lægebåde, der da kostede 4.200
kr.
Daugaard-Jensen var en god sejl-
sportsmand og, som den omhyggelige
mand han var i alt, tog han, den vinter
bygningen stod på, fiskerskipper-eks-
amen, da der kun til den, men ikke til
sætteskippereksamen, hørte motorlære
som fag.
Det var egentlig Daugaard-Jensens
første tanke, at „Leif" skulle havde
heddet „Leif den lykkelige", fortælles
der, men hvis den nu fik for hyppige
motorstop og anden motorkval — det
var jo så nyt dengang — ville folk sik-
kert kalde den „Leif den ulykkelige",
derfor blev tilføjelsen opgivet.
„Leif" var så stor, at „Hans Egede"
dengang ikke havde så svær en bom,
at „Leif" kunne løftes fra borde i
Grønland. Der blev derfor på „Hans
Egede“s fordæk bygget en slidsk, vin-
kelret på lønningen. Ankommet til
Godhavn blev alle ventiler og åbninger
på „Leif" klædt vandtæt med sejldug.
Derpå gav man „Hans Egede" så
megen slagside, at „Leif" gled ud. Med
stævnen nedad, dukkede under og
kom op som en ælling, der ryster van-
det af sig.
Med dette fartøj berejste Daugaard-
Jensen hvert år alle byerne og udste-
derne og mange af bopladserne i lands-
delen. Jeg ved, disse rejser bragte ham
megen glæde og indsigt i alle lokale
forhold. Han havde forresten sin egen
måde at huske alting på. Ankom han
for nordgående til et sted, satte han et
skilt over lantemebrædtet, hvorpå der
stod: „Jeg skulle hilse sydfra, de fik
ikke tid til at skrive". Ankom han
nordfra, blev skiltet blot vendt om.
der stod: „Jeg skal hilse nordfra, de
fik ikke tid til at skrive". Hvor in-
spektøren kom frem, havde man nok
andet at tænke på end brevskrivning.
Fartøjet havde en 18 hestes 2-cy-
lindret „Dan" motor, løb 5Va sømil i
timen, og med god vind viste loggen,
at den nåede op på 6V2 sømil. Til sene
sejladser i skærgård havde den en
aetylen-projektør — noget meget nyt
dengang.
Som nævnt var Daugaard-Jensen
en dygtig sejlsportsmand, kutteren
havde derfor stor sejlføring. Foruden
fok og klyver førte den et meget stort
storsejl. Men en sådan sejlføring og
så lang og svær en storsejlsbom kræ-
ver sømandsmæssig indsigt. Derfor
blev „Leif" under hans efterfølger
rigget om, således at storsejlet gjordes
mindre, men i stedet fik fartøjet me-
sansejl. Mesanmasten var en hul stål-
mast, hvorigennem udstødet fra maski-
nen gik op — efter helt godt forbil-
lede fra det dengang meget omtalte
motorskib „Selandia".
„Leif" var dog ikke det første motor-
fartøj i Grønland. Det allerførste var
en motorbåd, som distriktslæge Deich-
mann i Julianehåb selv havde købt sig
og fået op. Han havde ellers, når der
var lægetilkaldelse, der hastede, eller
når storis hindrede lægevæsenets store
robåd i at komme frem, foretaget sine
lægerejser i kajak.
Da Deichmann i 1905 vendte hjem
fra Julianehåb, foreholdt han direktør
Ryberg, at motorbåd var en nødven-
dighed for lægevæsenet i Julianehåbs
omfattende distrikt. Modvilligt gik di-
rektøren ind på at overtage båden,
men med strænge pålæg til Deichmann
om ikke at gentage tilsvarende krav,
når han nu udgik til Holsteinsborg.
id
INDUSTRI
Q
■SSSBBGpnc
Vil De sælge
eller købe?
Kontakt først fag-
manden!
Industri- og forretningsspecialisten
Jyll.g. 19, Fredericia, (059) 2 06 66
Pers. træffetid: kl. 8-9,30 og 17-19
. . . Anbefalet af grønlandsfarere —
af Ph. Rosendahl
Ved udrejsen fik han alligevel udvir-
ket, at „Hans Egede" medtog en motor-
bad, som han navde købt til sig selv;
men fik atter at viae, at den ville di-
rektoratet bestemt ikke overtage.
I 1907 besluttede Sigurd Berg, som
minister for Grønland, at berejse lan-
det. Under indsejlingen til Holsteins-
borg stod ministeren og direktøren
sammen ved „Hans Egede“s ræling, da
skibet gled forbi en ankerliggende
motorbåd. Denne bar navnebrædtet
„No Sell“. Ministeren glædede sig over
at se en motorbåd, han gik ud fra, at
det var en lægebåd, og udtalte sin
glæde over dette fremskridt. Det var
for meget for direktøren, og hans før-
ste gang i land efter modtagelsen var
aerior til Deichmann, som han fandt,
havde optrådt personligt fornærme-
ligt ved at lade båden ligge med nav-
nebrædtet „No Sell“ netop på skibets
vej, hvorfor direktøren nu så sig tvun-
get til at købe båden til lægevæsenet.
Lægen svarede på direktørens bebrej-
delse, at bådens navn alene hentydede
til, at han var imod saglet af de Vest-
indiske øer!
Efter denne ministerrejse var isen
brudt, og da Daugaard-Jensen i 1912
blev direktør, fik efterhånden alle læ-
geembederne motorbåd, i begyndelsen
kun på betingelse af, at lægen selv
inden udrejsen tog oplæring i pasning
af maskinen og i udskiftning af reser-
vedele, for vore smede var dengang
ikke motorsmede, men grovsmede —
og bøssemageruddannede.
Disse motorbåde gjorde god fyldest,
og var med deres kahyt og overdæk-
kede maskinrum et stort fremskridt
fra embedernes store åbne rofartøjer.
I 1913 fik Den kgl. grønlandske Han-
del sit første større motorfartøj, den
i Norge købte tidligere sælfanger, mo-
torgaleasen „Erik Røde", der place-
redes i Julianehåb.
Under 1. verdenskrig kom motorerne
i vanskelighed. Petroleum kunne ikke
fås. Det klaredes dog så nogenlunde
ved at indskrænke rummet i kom-
pressionskammeret, for så kunne ma-
skinen gå på selvløbende haj tran, blot
man i nogle minutter startede på pe-
troleum. Tændhovederne sodede dog
så hurtigt til, at man konstant havde
to mand til under hele sejladsen at
sidde og hugge koks ud af tændhove-
derne, klar til hurtig udskiftning.
Selv „Erik Røde" fik man til at gå
med tran. Farten gik fra 4 sømil ned
til 2. Alligevel var det i vindstille vejr
en nyttig hjælp, ikke mindst, hvis den
var ved at drive mod et isfjeld.
Først langsomt fik de øvrige distrik-
ter motorgaleaser og -skonnerter. Pen-
gene var jo små dengang må man
huske. I Daugaard-Jensens tid havde
man således kun 200.000 kr. om året til
investeringer for handelen, sundheds-
væsenet, skolevæsenet, kirke o. a. til-
sammen. Loven af 1925 blev nemlig
af de, som lavede dens udkast og som
holdt af Grønland, lavet således, at
Grønland skulle bære sig selv. Grun-
den var, at dens givere havde de Vest-
indiske øer i frisk erindring, og ville
ikke se Grønland glide bort som disse.
Hvis Grønland ikke kostede Danmark
noget, fik bladene så meget mindre at
skrive om, for i disse læste man ofte,
at Grønland ikke var et aktiv og derfor
ikke af særlig interesse for Danmark.
Først da Danmark omkring 1930 over-
for Norge holdt pa Danmarks suve-
rænitet over heie Grønland, hørte
disse skriverier endeligt op.
Men trods de kun 200.000 kr. til in-
vesteringer, lykkedes det dog 1 de 2b ar
indtil 2. veroenskrig Daugaara-Jensen
at fa opført 72 nskesaithuse, flytning
og eieKincnering af kulbruadet, byg-
ning af Holsteinsborg skibsværft, en
fareavlsstation, 3 efterskofer som kost-
skoler, 5 kirker og 3 sygehuse, som
enunu er nogenlunde egneae 1 vore
dage.
De små penge strakte jo langt.
Skulle en bygning opløres sendtes een,
nøjst to tømrere op. Hisse fik som
njæip handelens stedlige håndværkere
og disse igen lejeae njæipere, som ae
dirigerede. Pa denne øKonomiske måde
skred det roligt trem, og godt iiand-
værksarbejde biev der ud af aet.
ivfen 1 endnu ældre tid — særlig
efter at Grønland efter 70’erne, nvor
petroleum afløste trannen som almin-
delig belysning i iieie verden, ikke
længere gav overskud til statskassen
— sad pengene dog endnu fastere 1
rigsdagen. Da således handelens første
dampskib, den i Norge som brugt
købte skruebark „Hvidbjørnen" i 1895
forliste, mde i selve havnen ved Cap
Disoiation under et søskælv, der satte
ind og sprængte ankerkæder og for-
tøjninger, og et nyt skib skulle byg-
ges, fandt rigsdagen, at når Grønland
nidtil havde klaret sig med et damp-
skib, der kun gav 150.000 kr. i assu-
rance, måtte dette beløb vel være stort
nok til et nyt.
Så blev da i 1898 S/S „Godthåb" til.
Den kom til at laste 162 tons, hvilket
lige svarede — fortaltes der — til ski-
bets eget kulforbrug København-Uper-
navik retur, men man havde fra
„Hvidbjørnen“s tid i Julianehåb og
i Upernavik et kampstenshus for re-
servekul kaldet „Hvidbjørnens“s kul-
hus. Et af barkskibene måtte derfor
årligt forsyne „Godthåb" med returkul.
Med disse huse som depoter gik det,
indtil „Hans Egede" i 1905 overtog pas-
sager- og lasttrafikken over atlanten.
Ja, det var lidt om gamle dage, om
de første motorfartøjer og om de små
midler, Grønlands administration den-
gang kunne råde over til fartøjer og
investeringer iøvrigt.
Siden er Grønland økonomisk set
gået en ganske anderledes let tid imøde
— bevillingsmæssigt set — og det er
godt!

WQI.P.KOPI
i y, '••'•VS
"i !r. MT
ATELIER
ELEKTRAA/s
Kompagnistræde.22 MI 4222
KØBENHAVN
SVENDBORG -VARME
med olie-ovne i særklasse:
Svendborg olieovne er drift-
sikre, økonomiske og pAllde-
lige og brønder både gasolie
og petroleum. - Kr. 874,00 —
1092,00. Bundplade ekstra kr.
60. Brochure sendes uden for-
bindende. Priserne er exol. oms.
OUEOVNE
0 203
og 0205
GI. Kongevej 70-72, Kobenhavn
(01) *21 99 41
aparicutlgluélnélrit
Ilt plfsaunersiugkat
SINGALWATTE
THE
AUTO-GNIST
Langtidsudlejning uden fører — VOLVO AMAZON m/radio. Fri km pr.
uge 490,00 kr. med fuld forsikring udland. Toyota Crown Combi pr. uge
350,00 kr. incl. 1200 km.
Fri levering i København og omegn — ingen 46-plader.
Telegrafist POUL BRUUN
Violens kvt. 4 B Albertslund Vest — Telefon (01) 64 71 59
Telegramadr.: GNIST VOLVO
Bank: Københavns Handelsbank . Afd. 4441 nr. 504772.
GRUNDLAGT 1041
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bøjer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kaluvnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut —
angatdlatinut kagdlussåunavérKutit — pugtaKutitdlo — angatdlamut agdlu-
naussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinveniar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
mana igalåminernik
hollandimiuvingnik
pulik
- akiale
avdlång
ornane
Moccona jåvamiuvigtut
mamåssusekarpok kavfinau-
taussardlunilo tipigigsumik
mamardluartumigcilo.
igalåmernitdlo
atorkigtuarnekarslnåuput.
DOUWE EGBERTS A/S
25