Atuagagdliutit - 01.08.1968, Blaðsíða 3

politimester Jørgen Hertling oKauseKartoK kigdliler-
suineK ama issertuardlune tuniniaissarneK pivdlugit
imigagssaK pivdlugo atautsimititat isumaliutigssissutåt pivdlu-
go Atuagagdliutit nangmingneK atortugssanik tigussaKarsimå-
ngingmata danskit avisisa agdlautigissåinik Kalåtdlit-nunane
najuganartut ilisimatiniarssaråvut
danskit avisisa agdlautigissait ma-
ligdlugit — tåssame Atuagagdliutit
nangmingneK atortugssanik tigussa-
karsimångingmata agdlautigissat ilu-
niornerånut ilumunginerånutdlunit
ugpemarsautausinaussunik — imigag-
ssaK pivdlugo atautsimititanut suju-
dgtaissoK, politimester Jørgen Hert-
dng, Nuk, Københavnime ferierdlune
naj ugkaminit nagsiussaKarsimavoK
..nalunaerumik uivssuminartumik" i-
lungersortumik KinuteKardlune ilio-
riusigssat måna tikitdlugo takuneKar-
simångitsut Kavsit erninaK atulerser-
kuvdlugit „kalåleK Jåpat KåKarmio a-
jornartorsiortOK" ikiorserniardlugo.
sujuligtaissup ilåtigut sujunersuti-
gisimavai imigagssamik kigdlilersui-
neK atulersineKarKuvdlugo Smålo piv-
figssame ikåriarfiussume inatsisit u-
niornagit nålagauvfiup ingerdlatånik
issertuardlune tuniniaineKarKuvdlugo
nålagauvfiup nåkutigissånik akisor-
ssuarmik akilersitardlugit, agdlagar-
tat imigagssarsinermut atugagssat tu-
nineKartarKuvdlugit Kilalernerpånut
taimaititiniaruminaitsunut.
sordlo Jørgen Hertling sujornatigut
Atuagagdliutinut oKauseKarérsima-
ssok imigagssaK pivdlugo atautsimiti-
tat isumaKarput ajornartorsiut tamåt
issigissariaKartoK inoKatigingnermut
tamarmut tungatitdlugo, init inugtu-
vatdlårtut amalo sungivfingme suli-
nigssamut periarfigssaKarane. — ki-
siåne isumaKarpugut, avisime Politi-
kenime Hertling taima OKarsimavoK,
ajornartorsiut pivdlugo ilisimassavut
kigdleKaraluartut pissariaKartutut isu-
maKarfigalugit ilioriusigssat atuiner-
mut kigdlilissutaussut ardlagdlit atu-
lersitariaKartut.
— isumaliutigssissume måna lands-
rådimut nagsiuneKarsimassume pe-
riarfigssausinaussut atuinermut kig-
dlilissutaussut ardlagdlit agdlagtorsi-
mavavut. åssersutigalugo imigagssa-
mik niorKuteKartarneK Nungme mar-
dlungornerinåkut pingasungornerinå-
ikutdlo pissartoK nungneKarKusima-
varput tatdlimångornermut arfini-
ngornermutdlo, tamatumungalo pena-
tigititdlugo uvdloK sapåtip akunermu-
sialingnut akigssarsivfiussartoK sapå-
tip akunerane sujusingnerussumut
nungneKarKuvdlugo. tåssame Nungme
årKigssussineK pitsåungitsussoK ma-
lungnarsisimavoK. mardlungorneK pi-
ngasungornerdlo måna tikitdlugo ig-
dloKarfingme sulivdluarfiunerpauv-
fiussarsimagaluarput, kisiåne imigag-
ssamik pisisitsissarneK tatdlimångor-
nerme arfiningornermilo unigtineKar-
matdle suliartungitsortarnerit amer-
dlarérsut sule amerdlaningorsimåput
(takuk Atuagagdliutine sujornatigut
agdlautigissaK). atautsimititane isu-
maKarpugut inuit aulakorniarångata
ajunginerussoK sulingivfingmut atatit-
dlugo tamåna pigpat.
periarfigssausinaussut avdlat ilåitut
tikuarsimassavut tåssåuput imigag-
ssap akitsutaisa angnertumik Kagfag-
tmeKarnigssåt, savalingmiormiut ilu-
arsartussinerat, imigagssap inerterKU-
tigineKardluinarnigsså åma kigdliler-
suineK. iluarsartussinerne åssigingit-
sune iluaKutit ajoKutitdlo agdlautigi-
simavavut, kisiåne isumavut atautsi-
mut katitersimavavut landsrådimutdlo
suj unersutigalugo: kigdlilersuineK.
atautsimititat sujunersutigåt kigdli-
lersuineK atulersineKarKuvdlugo, tai-
malo imigagssamik atuineK inuit a-
merdlåssusiånut nalerKiutdlugo Dan-
markimisut ilerKUvdlugo, tåssa iner-
simassumut atautsimut ukiume ataut-
sime imigagssåinaK literit arfineK-
pingasungajait. tamatumuna atorner-
dluinerup ajornersså Kagdlersålo ki-
pineKartugssåuput.
tamatumunga peKatigititdlugo su-
j unersutigineKarpoK agdlagartat imi-
gagssamik pisinermut atugagssat inat-
sisitigut akuerineKarKUvdlugit. agdla-
gartat pilernguneKartorujugssusåput,
taimåitordle inatsisitigut akuerineKar-
nigssåt iluarineruvarput inatsisinik
uniorautitsissartugssat nutåt pilersi-
neKarnigssåningarnit.
sujunertarårput agdlagartanik imi-
gagssamik pisinermut tuniniainermut-
dlo atortugssanik pisissarnigssaK nå-
lagauvfiup niuvertarfiutai atordlugit
pissåsassoK. imigagssamik atorner-
dluinerup suniuteKardluartumik nu-
ngusarneKarnigssånut tamåna avKU-
tigssat sujugdlersåinaråt. kigdlilersui-
neK migdlisitsinarsinauvoK, kisiåne
a j ornartorsiumik iluarsisinåungilaK.
ilagssatut tugdlertut anguniarssarini-
arpavut ilioriusigssat pitsauvdluarne-
russut. imigagssaK pivdlugo sujuner-
suissartumik peKarérpugut imigagssap
akiornigssånut påsisitsiniardlune suli-
ssumik. sujunertarisinauvarputaoK i-
migagssamut kimigtumut taorsiutdlu-
go svenskit suniniarnerat vine ator-
neKarKuvdlugo, kisalo ajornartorsiu-
tit igdloKarnermut sungivfingmutdlo
asulérneK tamåna unigtisiuk
inuit kivdligtiassut amerdlavatdlåt peuatausimåput Kalåtdlit-
nunane imigagssaK pivdlugo OKatdlinerme, måssa ajornartor-
siutip imåinåungitsup årningnigssanut penatauniardlutik nor-
Kainerat ajungitsumik iliorniarnerusimagaluartoK
sunalunit inoKatigingnut nåkarsau-
tauvdluinartoK pineKarångat pingår-
dluinartussarpoK tamåna sukumissu-
rnik oKatdlisigisavdlugo, soKutåungit-
dluinartussarpordle imatorssuaK issi-
gissagssåungitsut sordlo inuit mar-
dlugsuit spritimik ingassåussivdlutik
tOKusimanerat pineKarångat. OKatdli-
herme tamatumane inuit kivdligtia-
ssut amerdlavatdlåt peKatausimåput,
^håssa ajornartorsiutip imåinåungitsup
årKingnigssånut peKatauniardlutik
horKainerit ajungitsumik iliorniarne-
rusimagaluartoK. sujunersutigissaitdle
ungåinaK issiginermik tungaveKarsi-
hiåput, una kisiat sujomiuneKartar-
simavdlune „inuit nagdlingnartut iv-
ko ikiorneKarnigssåt“. tamånaliuna
PineKångitsoK.
ivdlime uvangalo sussagssarinerpar-
Put inoKatigit någdliugtineKartarå-
hgata sujunigssaK isumatsagsimanar-
toK perérsutdlo åma taima ajortigi-
ssut pivdlugit. sok inuit Kalåtdlit-nu-
hane atåinamigssavtinut kångunarsai-
ssut ingmikut assagtuneKåsåpat. imåi-
nåungeKinerame inuit mardlugsuit a-
'herdlanerussutdlunime sprititordlutik
toKunigssåt.
ajunårnertut issiginenåsanerpoK u-
vanga avdlalunit KajagssuneKåsagpat
inoKatigit anersåkut inugtutdlo mi-
kiåutornerånitdlusoK ånåuniaraluar-
titdlugit?
ila tåssaKa!
tåssaluna tåssångånit imigagssamik
°KatdlineK autdlartineKarsimassaria-
karaluartoK, tamåna naggaserneKarsi-
Piésångikaluardlune imigagssamik a-
tornerdluinginigssamik atautsimititat
landsrådimut aulajangigagssångordlu-
go sujunersuteKarneratigut. imigag-
ssaK ikiorniardlugo norKainiamerit
autdlartmeKarsimåsångikaluarnerput
ersserKigsardlugo utorKatslssutiginiag-
^at misigissutsinut tungassut atorfig-
ssaKångitsut ajortoK månguatigut pér-
hiaråine. åndnigssardlo atausinatuaK
PalunångeKaoK, tåssa aulajangemig-
SsaK imigagssap inerterKutauvdluina-
lernigssånik.
☆
pissutiginiagkatdle uterfigeriartigik.
imigagssamik OKatdlinerme sut pine-
karsimåpat? suarssunguit, misigissut-
sit assagtussiniarnerit tungaveKarKig-
sångitsut silatumik OKatdlinermut a-
kuliuneKarsinåungitsut. inuingoK na-
kisimaneKångitsumik pisinautitaune-
rat, inugtut pisinautitauneK, lands-
rådip ilerKorerKussaliai, inuit peror-
sarsimassumik imertarnerat, il. il..
ilumut asulérneK!
imigagssamik atuivatdlånginigssa-
mik atautsimititat sulisimåput, nor-
morumilo uvane tåuko angusimassait
navsuiauteKarfigineKarput. atago pi-
ngårnersiortigik: imigagssamik ajor-
nartorsiutit anigorniardlugit suj uner-
sutigineKarpoK misiligdlugo ilåtigut
kigdlilinigssaK, Danmarkimilo avisit
agdlautigissait maligdlugit ilångune-
Karsimåput uniorKutitsinerungikalua-
mik imigagssamik akitsorterissoKarta-
lernigsså avdlatdlume kingunigssai i-
måinåungeKissut.
sunale pivdlugo taima pissariutigi-
sava kingunigssai taKamoriarneKarsi-
naunatik, måssa atautsimititat ang-
nertoKissumik sulerérsimagaluartut.
tåssame kialunit OKautigisinaugunå-
ngingmago uniorKutitsinerungikalua-
mik akitsorterissarneK KanoK itartoK,
tamåna inungnit ingerdlåneKartarå-
ngame. atautsimititat iluamérsumik
sanigdliuniarsimanerpåt kigdlilinig-
ssaK inerterKuteKardluinarnigssardlo
misigssuatårivdluarneruvdlo kingorna
suniuteKarnerpaussugssatut kigdlili-
nigssaK sujomiusimavdlugo? taimåi-
sagpat pissutigssaKartumik kamag-
dlune aperissariaKarpoK atautsimiti-
tat ilait ilumut suliagssamingnut na-
lerKutumik piginåussuseKarsimaner-
sut.
imigagssavngOK inerterKutauvdlui-
narnigsså politikikut namagsineKarsi-
nåungilaK!
någga taimåingilaK. landsråde fol-
ketingilo sukutdlunit akuerssisinåuput
imigagssat aulakornartugdlit Kalåt-
dlit-nunånut erKuneKarnigssånut i-
nerterKumik. tamatumane pissaria-
KåinarpoK sapisernigssaK, sapisernig-
ssardlume tamanit angnermik inuit
Kinigåinit piumassarissariaKångila?
imigagssaroK inerterKutauvdluinå-
sagpat ajornartorsiut rrngatå issigalu-
go iluarsineKarsinåungilaK, oKartoKar-
Pok!
ila någga. imigagssaK inerterKutau-
lisagpat månåkorpiaK ajornartorsiutit
årKingneKarsimåsagaluarput pitsau-
vigsumik kinguneKartumik. inoKati-
git Kanigtumut agdlåt imigagssamik
tusåmassaKåinarsimassut, tamåna ma-
Kaissisinåungilåt. tamåna nalunångi-
laK, nalunångitdluinarportaoK inuit o-
KausigssaKartitaussut sujunersutigi-
navérsåsagåt „toKunartup“ måna piv-
dluardlune inunigssamik akornusisi-
massup erKuteritingneKarnigsså.
☆
imigagssamik atautsimititat uterfi-
gerKilårtigik. tåuko isumatik Dan-
markime kikunut tamanut tusardliu-
simavait Atuagagdliutitut minitdlu-
git, uvfa tåuko imigagssamut tunga-
ssunik sangmissaKartuarsimassut ki-
kut tamaisa atautsimititatdlume påsi-
ssutigssitarsimavdlugit. imigagssamik
atautsimititat suliagssamik pingårtu-
mik Kagdlinarsiorfigingnigsimassutut
issigineKåsångikunik — pingårtumik
atautsimititat isumaliutigssissutånik
Danmarkime avisit agdlautigingnigta-
Kåtårnerata kingornagut — tauva
måne inuit tusardlertariaKarpait isu-
mamingnik. tamåna sagdliutariaKar-
poK, månime inugtaussut avdlanit su-
jugdliuvdlutik ilisimassariaKarpåt Ka-
låtdlit-nunåta imigagssap tungåtigut
KanoK sujunigssaKarnigsså. tamåna
perérpat danskit tusardlertariaKarput.
Jens Brønden.
tungassut suliariniartariaKarpavut.
ingmikortut pingajuåtut kingugdler-
såtutdlo sujunertarisinauvarput unga-
sigsoK issigalugo imigagssamut tunga-
ssutigut ingerdlatsinigssaK. tamatu-
munga tungavigssauvoK Kalåtdlit-
nunane imigagssaK pivdlugo ajornar-
torsiutit tamarmik naraa tikitdlugo
misigssorneKarnigssåt, taimåitumik
sujunersutigiumavarput inugtaussut
inoKatigingnerånut tungassumik ang-
nertumik misigssuineK autdlamerne-
KåsassoK. Kalåtdlit-nunåne inuiaKati-
gingnut tungassunik misigssuinermut
udvalge atorungnaersineKarsimagalu-
arpoK. sujornatigut imigagssaK piv-
dlugo misigssuineKartarérsimavoK, ki-
siåne udvalge pilersineKandgsinåusa-
gunarpoK.
Politimester Jørgen Hertling
om rationering og sort-børs
Idet „Grønlandsposten“ ikke selv har modtaget materiale om ædrueligheds-
kommissionens betænkning, tillader bladet sig at søge at orientere den
grønlandske offentlighed efter danske dagblades referater.
Ifølge de danske dagblade —
„Grønlandsposten" har nemlig ikke
selv materiale i hænde som enten kun-
ne bekræfte eller afkræfte følgende
— har formanden for ædrueligheds-
kommissionen, politimester Jørgen
Hertling, Godthåb, fra sit feriested
København afsendt en „opsigtsvæk-
kende rapport" med indtrængende an-
modning om straks at iværksætte en
række hidtil usete foranstaltninger for
at komme den „nødstedte grønland-
ske Jeppe på isbjerget" til hjælp.
Formanden foreslår bl. a. indført
spiritusrationering og i en overgangs-
periode legaliseret, statsdrevet sort-
børshandel med statskontrollerede
ågerkarlepriser, salg af spritmærker
til de mest tørstige, som ikke uden
videre kan vænnes fra.
Som Jørgen Hertling tidligere har
sagt i „Grønlandsposten" mener
ædruelighedskommissionen, at hele
problemet burde ses i en bred social
sammenhæng, de overbefolkede lej-
ligheder og ingen mulighed for fri-
tidsbeskæftigelse. — Men vi har ment,
siger Hertling i „Politiken", at vi selv
med vor nuværende begrænsede vi-
den om problemet må finde det på-
krævet at iværksætte en række for-
brugsbegrænsende foranstaltninger.
— I betænkningen, der nu er sendt
til landsrådet, opstiller vi en række
forbrugsbegrænsede muligheder. F.
eks. at det nuværende salg af spiritus,
der i Godthåb kun foregår tirsdag og
onsdag flyttes til fredag og lørdag,
samtidig med, at lønningsdagen lægges
tidligere på ugen. Den lokale ordning
i Godthåb har vist sig at være uhel-
dig. Tirsdag og onsdag var hidtil de
mest effektive arbejdsdage i byen,
men efter at spiritussalget blev stop-
pet fredag-lørdag, er de talrige ar-
bejdsforsømmelser yderligere forøget
(jvf. tidligere nummer af „Grønlands-
posten"). Vi mener i kommissionen,
at vil folk drikke sig fulde, er det
bedst, det sker i forbindelse med fri-
dage.
Blandt de andre muligheder, vi pe-
ger på, er en stor forhøjelse af afgif-
terne på spiritus, den færøske ord-
ning, totalforbud og rationering. Vi
beskriver fordele og ulemper ved de
forskellige ordninger, men er nået til
en konklusion og et direkte forslag til
Landsrådet: Rationering.
Kommissionen foreslår, at der ind-
føres en rationering, så alkoholforbru-
get i forhold til indbyggertallet bliver
det samme som i Danmark, altså knap
otte liter ren alkohol pr. år. pr. voksen.
Derved vil vi have skåret den øverste
og værste del af misbruget.
Samtidig foreslår man, at man le-
galiserer salget af spiritusmærker. Der
bliver alligevel trængsel om mærker-
ne, og vi vil hellere legalisere end
skabe en ny kategori af lovovertræ-
dere.
Vi tænker os ligefrem, at køb og
salg af spiritusmærker sker gennem
statens butikker. Det skal kun være
første del af vejen mod en effektiv
bekæmpelse af spiritusmisbruget. Ra-
tionering kan kun dæmpe, men ikke
løse problemet. Som næste led vil vi
søge at nå frem til mere konstruktive
foranstaltninger. Vi har allerede en
alkoholkonsulent, der kører en anti-
alkoholkampagne. Vi kunne også tæn-
ke os noget i retning af den svenske
kampagne for vin frem for spiritus,
og endelig må vi tage fat på bolig- og
fritidsproblemerne.
Som tredje og sidste led kunne vi
tænke os en langsigtet alkoholpolitik.
En forudsætning herfor er en tilbunds-
gående undersøgelse af alle grønland-
ske alkoholproblemer, og derfor vil vi
foreslå, at der iværksættes en stor so-
ciologisk undersøgelse. Ganske vist er
udvalget for samfundsforskning i
Grønland ophævet. Det har tidligere
foretaget alkoholundersøgelser, men
udvalget kunne vel genoplives.
Arbejde søges på Grønland
omgående som malersvend. Henvendelse:
Malersvend Jørn Frydensberg, Christianshåb.
♦
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perKumau-
tigssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorkutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat tamarmik
iluarsarneKarsInåuput. imap itlssusianut Qgtortautit radaritdlo ilå-
ngutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant
og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radar-
anlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
3