Atuagagdliutit - 01.08.1968, Side 16

Fiskerihavnen i Sukkertoppen set fra luften.
Manitsume aulisartut umiarssualiviat tingmissartumit åssi-
lissaK.
Sukkertoppen-fiskernes problemer
Fiskerne mangler en fiskerikaj, og kun årvågenhed er skyld i, at et eneste
fartøj ikke er sunket hidtil — Under sydvestenstorm bliver kutterne i fiskeri-
havnen udsat for fare — Fiskerne mangler oplagringsplads til deres red-
skaber — Nødvendigt med flere fyr.
Tekst og foto: Hans Janussen.
På grund af de meget store anlægsudgifter er det kun ganske få byer, der
hidtil har tilfredssillende kajanlæg. Så at sige kun Frederikshåb kan prale med
at have tilstrækkelig kajplads. Selv i de største fiskeribyer som Sukkertoppen
har fiskerne ingen ordentlig kajplads.
HURTIG UDVIDELSE AF
FISKERIHAVNEN ØNSKELIG
Formanden for fanger- og fiskeri-
foreningen i Sukkertoppen Isak Ly-
berth siger til „Grønlandsposten", at
kajpladsforholdene for fiskerne i byen
er helt fortvivlende. Kun en lille del
af vejen til atlantkajen kan benyttes
som kaj for fiskekuttere. — Vi ved,
at havnen udbygges også med hen-
blik på fiskerne. Alligevel betragter
vi havneforholdene som noget presse-
rende, fordi der er blevet anskaffet
større og større kuttere og i flere år
havde vi haft meget store vanskelig-
heder med hensyn til at have betryg-
gende havneforhold. Heldigvis er det
ikke et eneste fartøj, der er sunket
hidtil under ophold i havnen. Det
skyldes udelukkende årvågenhed fra
ejernes side. Men der sker til stadig-
hed havarier, ødelagte lønninger og
JEG’ER OGSÅ
GÅET OVER
TIL PRINCE
uvangåtaoK
PRIN CEtuIerpunga
./ ’.h
Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prlnce. cigaretten med den fine,
afrundede blended-tobakssmag plus Whltronfilter, det snehvide fiberfilter,
der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . . . Filtercigaretten
med fuld tobakssmag.
llumut, clgarettitordluartut Prlnce pujortagarilertarpSt mamardluarmat
Whltronimlgdlo naugdlorlngmlk pujua avKUsårtagaicarmat tupasungnlne-
ranut clgarettlvdlo mltdluameranut akomutåungltsumlk . . . cigarette
filterilik tupasungnltdluartOK.
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
ydre klædninger. Endnu værre ting
ville være sket, hvis bådejerne ikke
havde skyndt sig at løbe ned til hav-
nen, hver gang vinden skiftede især
fra nord til syd eller omvendt, lige
meget på hvilket tidspunkt i døgnet,
det skete.
— Under dårlige vejrforhold har vi
kun ene eneste mulighed for at have
en nogelunde sikker havn, og det er
den havn, jeg lige har nævnt. Der er
ganske vist mulighed for at fortøje
fartøjerne på ydersiden af vejen, men
det er ikke sikkert, når vejret er uro-
ligt. Der er mange 20—22 fods både
her i byen. Derudover findes der syv
30 fods, tre 36 fods, en halv snes 42
fods både, en 45 tons kutter og „Jacob
Heilmann" på 104 tons. Og når de
samles i den eneste „sikre“ havn, bli-
ver den helt fyldt. De større kuttere
ligger side om side i én række og når
langt ud i havnebassinet. Ikke langt fra
kajen findes der to fortøjningsanord-
ninger — én i begge sider af havnen,
og når vinden skifter retning, har bå-
dene tilbøjelighed til at drive ind mod
land, fordi der ikke findes andre for-
tøjningsmuligheder end de to, der er
anbragt kke ret langt fra selve ka-
jen.
VEJEN OVERSKYLLES UNDER
STORMVEJR FRA SYDVEST
— Lige over på den anden side af
den hidtil „sikreste" fiskerihavn —
den østlige side af vejen — har vi
ganske vist også en kaj, men den kan
kun benyttes i godt vejr. Ankerplad-
I----------------------------------
REJSEGRAMMOFONER
brugte — med 10 grammofonplader
oKalugtartut angatdlåtagkat
atornikut — oKalugtartuvdlo nOtai 10
85,00 kr. + nagdOnerata akla llångut-
dlugo tigunerane aklllgagasångordluglt
nagsltineKåsåput
Kr. 85,00 + porto, sende« pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København.
._________________________________I
selv
det er
lettere
end De
tror ...
Vi har alle populære musikinstrumenter 1
største udvalg — ogsfi brugte, '/i års garanti
på alle Instrumenter. Forlang vort store,
gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
ilimagissangnit ajornånginåsavat
nipilerssdtit tamalårpagssult nuånarineicar-
tut pigåvut — ama atornikut. nlpilerssåtlt
tamarmik ukiup Kencanut KuiamavérKu-
sigåuput — tåssa ukiup KerKa KångingitsoK
aseroraluarpata akekångitsumik iluarsar-
tineKarsinåuput. agdlagtitsivigssauterput
angnertdK, akeicéngitsOK åssiliartaicaKissor-
dlo flnga piniarnlaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
sen for mindre både, der er beliggen-
de syd for kirken, gik man en over-
gang i gang med at fylde op. Men da
havneforholdene for fiskerne er helt
elendige, bad vi kommunalbestyrelsen
om at få arbejdet standset. Heldigvis
fik vi medhold, og denne ankerplads
benyttes endnu.
Medens jeg var medlem af kommu-
nalbestyrelsen havde jeg igennem fle-
re år arbejdet for at få fiskerikajen
forlænget mod vest, men forgæves.
Hvis mine anstrengelser var blevet
kronet med held, havde vi i dag haft
tilstrækkeligt med kajplads og en
sikker havn for kutterne. Men selv
den „sikre" havn bliver ikke længere
sikker under sydvestenstorm. Under
en sådan storm 25. januar 1967 blev
stakittet på sydsiden af vejen mod
atlantkajen ødelagt af bølger. Selv
store sten blev slynget op på vejen,
og nogle af dem havnede over på den
anden side af vejen. En del af bådenes
fortøjninger brast, og nogle af bå-
dene fik ødelagt deres fortøjningsan-
ordninger.
— Da vejen ud til atlantkajen skulle
anlægges, blev der holdt et offentligt
møde. Alle mødedeltagere ønskede, at
vejen blev bygget længere mod syd —
længere ude — end den blev anlagt,
fordi de var bange for, at vejen ville
blive overskyllet af bølgerne i spring-
flodstid, når havet ikke er islagt. Se-
nere viste det sig, at deres bange anel-
ser holdt stik. Vi udtrykte ønsker om,
at der blev lavet en slags bølgebryder
ud til en lille ø, AkuneKut. Det skulle
ikke gøre noget, om bølgebryderens
top kom under havoverfladen ved høj-
vande. Den skulle blot bremse de sto-
re bølger, der rejser sig under syd-
veststormene. Hvis man vil have syn
for sagn for, hvor høje bølgerne kan
blive, kan man bare tage ud til tank-
anlæggene. Den nederste af dem får
buler gang på gang. Det er bølgerne,
der slår ind mod den, og bølgerne
overskyller vejen ud til atlantkajen,
når de fortsætter deres vej mod stran-
den.
MANGLER OPLAGRINGSPLADS
— Et andet problem er mangelen
på oplagringsplads for vore redskaber
i nær tilknytning til fiskerikajen. Der
findes ganske vist en plads på ca.
50X50 meter lige ved siden af kaj-
anlægget, men den er så lille, at fak-
tisk kun to bådes redskaber kan op-
lagres dér. Vi fik ganske vist besked
om, at vi kan benytte pakhusområdet
ovre på den anden side af havnen.
Men det er besværligt at komme der-
ud, ikke mindst når islægget generer.
En del af fiskerne har bygget mindre
redskabsskure både øst og vest for
byen, og man kan kun komme ud til
dem ad søvejen.
— KGH har ellers tilbudt, at fisker-
ne kan benytte det lige omtalte pak-
hus, der er beliggende ikke ret langt
fra havneindsejlingen, men kun gan-
ske få fiskere kan få glæde af dette
tilbud, og hidtil bliver pakhuset be-
nyttet til andre formål. Da vi ikke har
andre muligheder, foretager vi repa-
rationer af vore redskaber, særlig af
garn, på fabrikskajen efter at have
indhentet tilladelse fra KGH.
— Kommunalbestyrelsen har med-
delt os, at det kommunale værksted,
der er beliggende lige øst for kirken,
skal fjernes. Vi er kede af, at vi kom-
Isak Lyberth.
mer til at miste et værksted, der er i
selve byen. Men landingsforholdene
ved det kommunale værksted har al-
tid været elendige. Alt, som skal re-
pareres på værkstedet, og grønlandsk
proviant, der sælges ude i det fri fra
„brædtet" lige uden for værkstedet,
landsættes i de fleste tilfælde først
ved højvande. Og når denne vig er
fyldt op, mister vi også vor eneste
mulighed for at landsætte grønlandsk
proviant.
— Inden jeg slutter mine bemærk-
ninger angående havneforholdene, vil
jeg nævne, at der findes nogle skær
midt i havnebassinet — udfor fiskeri-
kajen. Havde disse skær ikke været
der, kunne en del af fiskerflåden ligge
til ankers i perioder, hvor hele flåden
er hjemme og hvor det virkelig kniber
med at få plads i havnen. Da fiskeri-
kajen blev bygget, lovede man os, at
disse skær ville blive bortsprængt,
men der er ikke sket noget siden.
MANGLER FLERE FYR
— Til slut vil jeg gerne komme ind
på mangelen på fyr i distriktet. Om
vinteren har vi kun udenskærsfiske-
riet at ty til, og særligt i snevejr er
det farligt at søge land, fordi der fin-
des så mange skær tæt ved land. Når
vi sejler syd om Naujarssuit, må vi
sejle ganske langsomt, når vi kommer
i nærheden af skærene. I usigtbart
vejr må vi også søge landkending ved
at sejle med sneglefart. Det eksiste-
rende fyr har vi meget glæde af, me-
dens vi fisker lige udfor Sukkertop-
pen, men i den længste periode om
vinteren fisker vi i et område, der be-
liggende nordvest for byen. Og så
længe vi driver fiskeri i dette om-
råde, er det meget ønskeligt, at der
bliver opført endnu flere fyr — inden
der sker ulykker. I de fleste tilfælde
begynder vi at fiske lige udfor byen
først i februar, og først da får vi glæ-
de af det eksisterende fyr. Derfor hå-
ber vi, at vort andragende om at få
opført flere fyr, der ikke er blevet
virkeliggjort igennem flere år, bliver
hørt af de rette myndigheder, slutter
Isak Lyberth.
En fisker reparerer sine garn på fa- aulisartup Kagssutine sulivfigssQp talt-
brikskajen. tarfiane iluarsåukai.
m
MED RIBnC SMAG
-menus
16