Atuagagdliutit - 01.08.1968, Blaðsíða 21

atuartut Danmarkime avalagsimassut
aperssortivfigssamik nalåne
Ligesom i Danmark konfirmeres
også børnene i Grønland normalt i det
•Jr, hvor de fylder 14. I de sidste år
er der dog opstået et problem med de
ikke få børn fra grønlandske hjem,
der sendes til Danmark til et års sko-
legang i konfirmationsalderen. Bør-
nene sendes hjem efter 6. klasse i
Grønland, men især af sproglige
grunde bliver de i Danmark placeret
ikke i 7. klasse, men i 6. I Danmark
går børnene — ligesom i Grønland —
normalt til konfirmationsforberedelse
i 7. klasse. At de grønlandske børn i
Danmark, der altså har konfirmations-
alderen, placeres i en lavere klasse,
skaber således problemer. Det første
år lod man dem forsøge at følge kon-
firmationsundervisningen i Danmark,
men det gik altså ud over skolegangen,
idet de måtte have fri i timer, hvor
Altergang
og ordination
Et af de spørgsmål, som afstedkom
en lang og interessant diskussion på
konventet i Holsteinsborg, drejede sig
om, hvorvidt der bør kunne holdes
altergang ved andre end præsten,
nemlig ved kateketen. Som bekendt
kræver den folkekirkelige ordning, at
kun de ordinerede præster normalt
kan forvalte kirkens sakramenter,
herunder nadveren. X Danmark med-
fører denne ordning ikke særlige pro-
blemer. I det store og hele kan man
altid få fat i en præst, hvis man øn-
sker afholdt nadver. Men i Grønland
er det anderledes. Stadigvæk bor en
meget stor del af Grønlands befolk-
ning på steder, hvor der ikke er præst.
Det kan være svært at få en præst
til at komme, når man lige akkurat
står og ønsker det. Lad mig også næv-
ne det forhold, at det er skik i Grøn-
land at holde altergang på ganske
særlige helligdage, adventssøndag, i
julen, i påsken og i pinsen. På disse
store festdage er præsten næsten al-
tid hjemme ved sin bykirke, og be-
folkningen på udsteder og bopladser
er således afskåret fra at blive be-
tjent af præsten på sådanne dage,
hvor gerne man end kunne ønske det.
Disse forhold er baggrunden for det
forslag, at også kateketerne skulle
kunne forrette nadverens sakramente,
når præsten ikke kan være til stede.
Det blev hævdet, at der ikke er nogen
teologisk hindring herfor. Dette er
dog nok tvivlsomt. Det er ikke ka-
tolsk tankegang, at der kræves ordi-
nation for at forrette sakramentfor-
valtningen. Også Luther understrege-
de betydningen af at være retteligt
kaldet, bl. a. for at der kunne opret-
holdes en vis orden, men hans bag-
grund har jo også været den, at man
altid kan få fat i en præst. Og det kan
man som nævnt ikke i Grønland. I
Nordnorge, hvor man nogle steder har
de samme forfhold, har man truffet
den ordning, at hvor menigheden øn-
sker det, kan sakramentforvaltningen
overlades til en nærmere bestemt per-
son, der vælges af menigheden, og
som får en bemyndigelse af biskoppen
uden at blive ordineret.
Det store flertal af Grønlands præ-
ster manede til forsigtighed med hen-
syn til ændring af bestående praksis,
som hviler på en gammel tradition.
Det er også meget uvist, i hvor høj
grad en ændring virkelig er et ønske
i menighederne. Og endelig er det
værd at understrege, at da kirken i
Grønland er en del af den danske fol-
kekirke, kan præsterne heroppe ikke
uden videre ændre en ordning, der
ikke bare er en gammel skik, men
som også er hjemlet i gammel kirkelig
ret, og som altså siger, at ordination
er en betingelse for at kunne forvalte
nadveren.
Det blev besluttet at orientere bi-
skoppen om drøftelsen.
ser.
Sisimiune Kalåtdlit-nunåta palasisa
atautsimlneråne apernutit ilagingnut
tungassut åssiglngitsut OKatdlisigine-
Kartarput. tåukualo ilainik taineKar-
toKarérpoK. pingåruteKarnerussunut-
dle ilångutdlugit mauna taissagssat
taineKåsåput.
aperKutit ilåt soKutiginartumik si-
visumigdlo agssortussutausimassoK tå-
ssauvoK palaslnåungitsup ajoKivtaor-
dle nerdliviliartitsisinaunigsså KanoK
pisinautigisanersoK. naluneicångitsutut
folkekirkerne inatsisaussut maligdlu-
git ingmikut pissutigssaKartinago pa-
lasingortitausimassuinarnut sakra-
mentit tåssunåtaoK nerdliviliartitsi-
neK suliagssautineKarput. Danmarki-
me taima årKigssuineK ajornartorsiu-
tigssartaKångilaK, tamatigungajak pa-
lasigssaicartarmat nerdliviliarniaråine.
Kalåtdlit-nunånile avdlauvoK. sule
Kalåtdlit-nunåta inuisa ilarujugssue
nunanarfingne palaseKångitsumput.
ajornaitsuinaunerdlo ajorpoK palase
kigsautiginarneruvfiagut aggertisav-
dlugo. taigatdlardlaråtaoK Kalåtdlit-
nunåne ilencungmat nagdliutorssuit
ingmikut inerussut sordlo sapåt ang-
neK jutdlikut porskikut pinsivdlo na-
låt nerdliviliarfiunerussardlutik, nag-
dliutorssuarnilo taimåitune tamatigu-
ngajak palase igdloKarfingme pala-
siuvfigissamine inerussarpoK OKalug-
fingmine nålagiartitsisavdlune. nuna-
Karfitdlo mingnerussut inue taimailiv-
dlutik uvdlune tamåkunane kigsauti-
gigaluaKigunikulunit palasigssaKartar-
natik.
pissutsit taimåitut tunuleKutåuput
sujunersumut ajoKitaoK nerdliviliar-
titsisinaunigssånut palase pisinauti-
nago. OKautiginiarneKarpoK taimai-
liornigssaK teologip tungågut akornu-
tigssaKångitsoK, tamånale Kularnar-
poK. katulmåungingmatame isumaKar-
tut sakramentinik sulinigssamut pala-
singortitaussutut tangeKartitauneK pi-
ssariaKartoK, Lutherivtaordle pingår-
tisimangmago ericortumik sulissug-
og få så meget ud af den som muligt,
hvorefter de — også for at få et ind-
blik i de ting, som specielt vedrører
den grønlandske kirke, f. eks. de grøn-
landske salmer — i sommerferien skal
have et kort ekstrakursus heroppe —
på grønlandsk, og derefter konfirme-
res i slutningen af skoleferien, evt.
sammen med deres grønlandske kam-
merater ved den konfirmation nr. 2
— efterårskonfirmationen — som nu
holdes flere steder. På den måde vil
de altså have modtaget undervisning
i fuldt timetal i Danmark, og dertil et
mindre antal timer i Grønland.
Forslaget vil blive sendt til over-
vejelse i skoledirektionen.
ser.
ajoKinik ingmikut
ilmiartitsiniarneK
ukiune arKanilingne Nup iliniarfig-
ssuane ajoKinik nutånik iliniartitau-
ssångortitaunerup pingåruteitarnera
ilåtigut ordeneKartumik ingerdlanig-
ssaK pivdlugo. taimale isumaKamer-
minut pissutigåtaoK palasigssauartu-
åinameK. taineKarérsututdle Kalåt-
dlit-nunane taimåingilaK. Norgep a-
vangnåne pissutsimigut taimåitutigut
Kalåtdlit-nunånut erKainartume imåi-
tumik aulajangersagaKarsimavoK: ila-
git kigsautigigpåssuk sakramentinik
suliaKarsinauneK inungmut aulaja-
ngersimassumut ilagit Kinigånut pa-
lasingortitausimångikaluardlunilo bi-
skorpimit pisinautitaussumut suliag-
ssångortitaussardlune.
Kalåtdlit-nunåta palasisa amerdla-
nerssait mianerssorKussiput pissutsip
mana atortussup aangale pissusiussu-
nik malingnigtup avdlångortmeicar-
nigssånut. amåtaoK erssenugsumik ili-
simaneKångilaK avdlångortitsinigssaK
KanoK agtigissumik ilagit akornåne
kigsautaunersoK. kisalo pingårtitdlugo
tikuarumaneKarpoK Kalåtdlit-nunåne
ilagissusea Danmarkime folkekirkep
ilagingmago Kalåtdlit-nunåta palasisa
imailinardlutik avdlångortisinåungi-
kåt periauseK Kangarnitsanik maling-
ninarane amåtaoK danskit ilagingne
inatsisåinik tungavilik, tåssa imåitu-
nik: palasingortitauneK tungaviussug-
ssaussoK nerdliviliartitsisinaunigssa-
mut. aulajangiuneKarpoK OKaluseri-
ssamik biskorpip ilisimatineKarnigsså.
ser.
SANYO
— japans største fabrik for transi-
storradio. Fra 200,— til 840, — kr.,
autoradio 236,— og 556,— kr. Tran-
sistorradio og pladespiller sammen-
bygget 276,— kr.
Fotohuset, Sædding, Esbjerg.
Danmarkimisut Kalåtdlit-nunåni-
saoK méricat ilerKussartoK maligdlugo
14-inik ukioKalerångamik aperssorti-
taussarput. ukiune kingugdlerne ka-
låtdlit igdluine aperssortivfigssamik
migssågut, ukioK ilivitsoK Danmarki-
mut atuariartortitsissartunik mérarta-
lingne, ajornartorsiut pilersimavoK.
méricat Kalåtdlit-nunåne klasset ar-
fernånérsut OKautsitigutdle ajomar-
torsiutitik nåpertordlugit Danmarki-
me klasset 7-ånut pisineKarsinåungit-
sut Danmarkime klasset arfernånigl-
nartariaKartarmata. Danmarkime
mérKat Kalåtdlit-nunånisutdle klasset
7-ånit.itdlutik aperssortinigssamut pi-
arérsarneKartarput. taimåitumik ka-
låtdlit mérartait aperssortivfigssap
nalånitut klassenile 7. klassemit at-
dliunerussunitut aj ornartorsiuteKaler-
sarput. ukiut sujugdlit OKåtårneKar-
Pok Danmarkime aperssortinigssamut
iliniarneK malingnauvfigititdlugo, ta-
matumunale atuarnerat inardligauvoK
atuaaatitik avdlat atuartitdlugit kalå-
liarKat frértineKartariaKartarmata a-
perssortinigssamut iliniariarnigssaK
pivdlugo. åmalo kalåtdlit mérartaisa
OKautsinik aj ornartorsiuteKaratdlar-
neK pissutigalugo aperssortinigssamut
iliniarnertik palasimut Kavdlunaussu-
mut pissartOK ikigtuinait iluamik pig-
ssarsivfigisinaussarsimavåt. taimaing-
mat tagpavane aperssortinigssamut
iliniartitaussarnerat soraersinarneKar-
simavoK ukiutdlo kingugdlit atorne-
Karane. tåssalo Kalåtdlit-nunånut u-
tertarput — asulo ilåne nalimik nuna-
mingne aperssortivfigssåta migssågut
— sumik aperssortinigssamut piarér-
sarneKarsimanatik. sorunalume pala-
se perKuneKarsinåungilaK aperssorti-
tugssanik iliniartitsineK ingerdlaterér-
simassane amalordlune autdlancautå-
nit autdlarteraisagå taimalo angner-
tutigissumik ingerdlatisagå uko mér-
Kat aperssortitugssat iliniarneråne na-
jusinåungitsut pivdlugit. mérKatdlume
nuånarivatdlåmaviångilåt aussamut
atuarungnaerfingmik ilarujugssua pa-
lasimut atuariartortardlutik atusav-
dlugo. iliniartitsineK nailisagaK atu-
savdlugo akuerissåungilaK. taimåitu-
mik skoledirektionip tungånit imailiv-
dlugo årKigssuneKarsimavoK aperssor-
titugssat taimailissortut aperssortinig-
ssartik ukiumik ilivitsumik kinguarti-
tariaKåsagåt aperssortinigssamut ili-
niartitauneK pissusigssamisortoK uki-
ume tugdligssame sumivfingmingne
malingnauvfigisinaorKUvdlugo.
årKigssuineK nåmaginavigsungilaK,
sulile taortigssånik pitsaunerussumik
navssårtOKångilaK. angajorKåt amer-
dlanerssait tamatumunga påsingnig-
put, tamatumungalo pissutauvoK atu-
arfiup tungånit pivfigssauvdluarat-
dlartitdlugo — tåssa mérKat Dan-
markimut autdlartinagit — ilisimatit-
dluarneKarérsimagamik aperssortinig-
ssåt ukiumik ilivitsumik kinguartita-
riaKarumårtoK.
palasit atautsimlneråne åndgssussi-
nermik avdlamik anguniagaKarput a-
ngajorKåt tungånit kigsautigineKartOK
tungavigalugo. tåssuna mérKat Dan-
markime palasimut atuartalerKigsini-
arneKarput sapingisamik pigssarsivi-
giniagagssånik. tauvalo tikinermikut
aussamut atuångivfingmingne Kalåt-
dlit-nunåne palasimut nangenugtå-
savdlutik pingårtumik ilagingnut ka-
låtdlinut tunganerussut tugsiutitdlo
kalåtdlisut pivdlugit. taima kalåtdlisut
nangitserérnermingne atuångivfiup
naggatåtungåne aperssortineKarsi-
nauvdlutik aperssortitugssat agfait ki-
ngugdlit peKatigalugit (ukiåkut aper-
ssortitsinigssame) måna igdloKarfing-
ne Kavsine atomeKalersume. taimai-
livdlutik aperssortinigssamut atuarfig-
ssarititaussut akunerit angusinaulisa-
vait Danmarkime nåmagteriardlugit
Kalåtdlit-nunåne nangissusilårdlugit.
sujunersut tamåna skoledirektionimut
erKarsautigerKuvdlugo nagsiuneKar-
tugssauvoK.
ser.
j Nordisk Brown Boveri
Vester Farimagsga.de 7, Kbhv. V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonanlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlaglssiorfingni-
lo atortugssanik nionmtilik.
Grønlandske konfirmander i Danmark
deres kammerater havde skoleunder-
visning. Endvidere var det kun de
allerfærreste grønlandske børn, der
på grund af sproget kunne få det fulde
udbytte af undervisningen hos den
danske præst. De blev derfor taget
bort fra konfirmationsundervisningen
igen, og de sidste år har de ikke fulgt
en sådan i Danmark. D. v. s. de kom
tilbage til Grønland — i øvrigt ofte
lige omkring det tidspunkt, hvor deres
jævnaldrende heroppe blev konfirme-
ret — uden at have fulgt nogen kon-
firmationsundervisning. Man kan na-
turligvis ikke pålægge præsten at
gennemføre en undervisning helt for-
fra — og i fuldt omfang — for de
børn, der ikke har været til stede,
hvor undervisningen normalt foregår,
og børnene ville næppe heller være
begejstrede for at skulle bruge en
væsentlig del af deres sommerferie til
at gå til præst. Og at holde en afkortet
undervisning er ikke tilladt. Man har
derfor fra skoledirektionens side gen-
nemført den ordning, at sådanne kon-
firmander må udskyde deres konfir-
mation et år og altså følge den nor-
male undervisning på det sted, hvor
de opholder sig det følgende år.
Ordningen er ikke ideel, men man
har foreløbig ikke kunnet finde en
bedre. Og de fleste forældre har vist
sig forstående over for den, idet det
selvfølgelig er en forudsætning, at de
fra skolens side orienteres i god tid —
og selvfølgelig før de rejser til Dan-
mark — om, at deres konfirmation må
udskydes et år.
På konventet søgte man at nå frem
til en anden ordning, grundet et for-
ældreønske herom, og et flertal af
præster gik ind for et forslag, hvor-
efter børnene skal følge undervisnin-
gen hos deres sognepræst i Danmark
ssoKarsimångilaK. kalåtdlit inusugtut
tamatuma nalåne ingmikut ugperissa-
mut tungassunik soKutigissaKarsima-
ssut pitsaunerutisimavåt palasigssatut
iliniarKinarnigssartik. tamånalo åma
ajungeKaoK nauk kigsautiginaraluar-
toK iliniartitsissungorniat ilaisa ila-
gingne suliagssaK ilångutdlugo tigusa-
gåt. Kavsitigut ajoKit iliniarsimassut
iliniameKéngitsunik læserkateketinik
taorsersortariaKalerpavut utoncait tu-
nuarångata. tamåna isumaKarportaoK
ajornartorsiutit angisut pissussut ajo-
Kit amerdlanerujartuinartut nunaKar-
fingmit igdloKarfingmut nunigssartik
kigsautigilermåssuk — tamånalume
påsinarpoK — tamatumale kingunerå
ilagingne suleKatit iliniarsimassut nu-
naKarfingne igdlOKarfit avatåinitune
ikuniarnerisa ajornartorsiutaujartui-
narnerat.
taima misiginerme KanoK iliortOKar-
pa? Sisimiune atautsimmerme sarKU-
miuneKarpoK ajoKigssanik ingmikut
itumik iliniartitsinigssamik sujuner-
sut. ajoKinut iliniarfik atauseriartug-
ssaK DanmarkimititagssaK. palasit su-
liagssineKarsimåput iliniartugssanik
piukunarsinaussunik nunaKarfingne
navssårniarKuvdlugit, tåssa inungnik
ilagingne sulinigssamut piginåussuse-
Kardlutigdlo piumåssuseKartunik u-
kioK atauseK Danmarkime iliniarti-
taujumassunik kingornagutdlo nuna-
Karfingne i vertitauj umår tunik inig-
ssaKarnigssap tungå nangmingneK isu-
magisavdlugo, tåssa nunaKarfingming-
ne ivertitagssanik. taimailivdlune ajo-
xit 20 erKånitutdlunit pigssarsiarisi-
naugåine læserkateketitut iliniarsi-
massutut honorarilerumågkat, ikiu-
taorKajaKaoK. iliniartitaunerat lekto-
rat suleKatigalugo pissugssåusaoK sok-
uname kalåtdlisut.
ajokit nerdliviliartit-
smnaunigssanut sujunersut
De får bedre råd til det hele
tamaisa akigssaKartitdluarnerulisavatit
BIKUBEN-imit
igdlume atortugssanut taorsi-
gagssarsiagssat
peKutinik igdlumilQnit atortug-
ssanik avdlanik pisisaguvit igdlu-
me atortugssanut BIKUBEN-imit
taorsigagssarsiagssat kigsautigi-
ssangnik piviussiSngortitsistnåu-
put.
igdlume atortugssanut taorsigag-
ssarsiagssat åiparingnit kisermau-
ssunitdlo pineKarsinaussut atome-
karsinåuput igdlumlk plsinerme
akilérKårutltut imalOnlt atortug-
ssanut akiliutitut — taimailioru-
vitdlo kontantimlk akilinerup 1-
luaKutigssantitai plsavatitaoK:
igdlume atortugssanut taorsigag-
ssarsiagssat pivdlugit periusig-
ssangnik BIKUBEN OKaloKatigiuk
— ilingnut akilersinauvdluarpok.
BIKUBENS
BOSÆTN INGSLAN
Skal De købe møbler eller andre
ting til hjemmet kan BIKUBENS
bosætningslån gøre Deres ønsker
til virkelighed.
Bosætningslånet, der ydes såvel
til ægtepar som til enlige, kan
anvendes både til bollgindskud og
til boligindretning — og så lår De
fordelene ved at købe kontant.
— Tal med BI-
KUBEN om be-
tingelser og vil-
kår for bosæt-
ningslån — det
betaler sig for
Dem . . .
21