Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.08.1968, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 01.08.1968, Blaðsíða 6
Drev sin advokatvirksomhed fra hotelværelse i Godthåb Den første private advokat i Grønland, K. Koefoed-Petersen, Godthåb, for- tæller om de første par års arbejde og tiden omkring firmaets etablering. I november 1966 kom den første selvstændigt virkende advokat i Grønland, K. Koefoed-Petersen, til Godthåb med en skrivemaskine under armen. Han indlogerede sig på hotellet og indledte derfra en advokatvirksomhed, der me- get snart skulle få betydeligt videre omfang end denne spæde, primitive be- gyndelse. Hotelværelset var samtidig kontor, bolig og konferencelokale. Nu •— mindre end to år senere — er virksomheden mere omfattende og lokalerne svarende til behovet flere år frem i tiden. Fra et nyt rummeligt hus øverst på Fjeldvej med udsigt over hele byen og indløbet til Godthåbfjorden udgår ad- vokatens arbejde, der forsøger at tilfredsstille mange års ikke imødekommet behov (et andet sted i bladet berører landsdommer Henning Brøndsted dette emne i et referat af en artikel om retshjælp og fri proces i Grønland). — Hvordan startede det, hr. Koe- foed-Petersen? — For mit vedkommende indledtes virksomheden i Grønland med, at jeg fra mit daværende opholdssted i Is- rael undersøgte forholdene omkring muligheden for at etablere sig som advokat i Grønland. Jeg har fartet meget rundt i tidens løb. Og da det viste sig, at der slet ikke eksisterede nogen privat advokatvirksomhed i Grønland, var det nærliggende for mig fortsat at undersøge muligheder- ne. Da jeg senere blev klar over, at landsretssagfører Per Rønnow Kønig i København legede med den samme tanke, kontaktede jeg ham, og resul- tatet blev altså et samarbejde mellem ham, landsretssagfører Arne Homann, advokat Ib Nitschke og mig. FREM OG TILBAGE — Hvorlænge blev herværende fi- lial drevet fra hotelværelset? — Efter ankomsten i november 1966 rejste jeg midt om vinteren hjem for at returnere i februar. Hjem igen i maj og igen til Grønland juni og juli, hvor jeg bl. a. fik lejlighed til at rejse med landsretten nordpå ad kysten til tlmånaK. Hvert eneste sted på turen afvikledes en del sager, og jeg fik et for mig vigtigt kendskab til forhol- dene på strækningen. Derefter tog jeg til Danmark i fjorten dage og tog fa- milien med herop, for 1. september at flytte ind i det ny hus. Men først i begyndelsen af oktober var kontor- lokalerne færdige til brug. — Hvor vidtspændende er arbej- det som selvstændig advokat i Grøn- land? — Det er stort set lige så vidtspæn- dende som et firma af tilsvarende størrelse i Danmark. Vi har ca. 200 løbende incasso-sager og ca. 150 lø- bende juridiske sager, der spænder over snart sagt alt tænkeligt af den art — ligefra faderskabssager over lånesager, likvidation af I/S, køb af butik, dødsbo, udarbejdelse af pro- test i forbindelse med udfaldet af sid- ste landsrådsvalg — til opsigelse af pantebrev (det var nær blevet en spændende sag), m. m. m. ONE-MAN-SHOW — Er firmaet traditionelt i sin vir- keform? — I aller højeste grad, men absolut utraditionelt i den interne drift, idet det drives som et one-man-show. Der er intet personale udover mig. Og når man befinder sig så langt fra sine kompagnoner er det piskende nødven- digt med en fjernskriver, der dog ind- skrænker sit virkefelt i tidsforskellen mellem Grønland og Danmark. Men det går, trods det, at en en- kelt mand skal betjene samtlige fir- maets opgaver. Alligevel er der næp- pe tvivl om, at det en dag bliver nød- vendigt at udvide personalet. Jeg kun- ne f. eks. tænke mig en medhjælp på kontoret, der behersker begge sprog, men ikke nødvendigvis behøver at være jurist. — Flaskesagen var ikke på opfor- dring fra nogen? — Nej, det var på eget initiativ, af interesse for sagen. Ølflaskerne pry- der jo hverken landskab eller byer. Jeg korresponderede med de kompe- tente personer og myndigheder om i spørgsmålet, og der synes ikke at væ- re noget til hinder for, at f. eks. dåse- øl indføres. Nu ligger sagen til inden- rigsministeriets afgørelse. PAS PÅ SMARTE AG6NTER — Hvad betyder det for den grøn- landske borger, at et privat advokat- kontor har indledt et virke i Grøn- land? — Det betyder bl. a., at der nu fin- des et kontor, hvor man har mulig- hed for at henvende sig med be- grundede offentlige urimeligheder, der kan skade den private. Men lad mig samtidig tilføje, at vi ikke har etable- ret os her for at genere administra- tionen. Det være sig langt fra. — Og lad mig yderligere tilføje et vederlagsfrit råd til den grønlandske borger: Med samme takt, som vel- standsstigningen sker, føres det vel- udviklede samfunds kedelige tenden- ser ind i det udviklende samfund. Og med dem kommer der et antal smarte Det sidste Grønlandsposten har er- faret om raket-sagen er, at regerin- gen i løbet af sidste uge ville søge at sætte punktum for diskussionen om aflysningen. Oppositionens leder, fol- ketingsmand J. O. Krag har kaldt si- tuationen uholdbar og i en henven- delse til statsminister Hilmar Bauns- gaard — som omtalt et andet sted — skrevet, at den danske offentlighed har krav på en virkelig orientering. Politiken skriver, at man ikke agter at redegøre for videnskabelige detal- jer, men at det er regeringens agt at supplere de hidtil afgivne erklæringer med konkrete oplysninger om de farer, der ifølge amerikanske militæreksper- ter var forbundet med opsendelsen af de mange kæmperaketter. TUNGT VEJENDE GRUNDE Regeringen havde tungt vejende grunde til at træffe beslutningen om at sige nej til de amerikanske forsøg, fortsætter Politiken. Først og frem- mest ønskede man at undgå enhver risiko for at skabe ængstelse hos be- folkningen, men ængstelse for uheld i forbindelse med raketaffyringen og en vis bekymring over forsøgets sam- menblanding af civile opgaver var også i høj grad medvirkende til det danske afslag. Dagbladet Information skriver, at det synes helt at have undgået op- mærksomheden, at de oprindelige me- teorologiske forsøg i Grønland bliver gennemført, men at det er en ud- videlse, der er blevet genstand for uenighed mellem udenrigsministeriet og visse forskere. Man må også erindre baggrunden for det danske afslag: den atomladede flyvemaskine, der styrtede ned ved Thule og siden en amerikansk journa- agenter med købekontrakter under ar- men. Samme smarte agenters „bega- vede talegaver" kan blive en tragedie for dem, der ikke kender virkninger og reglerne i forbindelse med købe- kontrakter. Pas på, hvad De skriver under på! For det er ikke altid små- penge, det drejer sig om. list påstand om, at der eksperimente- res med bakteriologiske forsøg i Grøn- land. SOM ATOMBOMBER Ifølge Politiken omfattede projektet opsendelse af 27 større forsøgsraket- ter fra Thulebasen. Det amerikanske militær skulle sørge for leveringen af affyringen, mens videnskabens andel i projektet var placering af instru- menter, som under turen i luftrum- met skulle foretage måling af fæno- mener i forbindelse med solpletud- brud. På mange måder kan solpletudbrud imidlertid sammenlignes med affyring af atombomber, og det skal bl. a. være amerikanernes tanke med forsøget at foretage observationer med henblik på at skabe et forsvar over for atom- angreb. Den danske regering skulle ikke tage stilling til det amerikanske for- svars hensigter med forsøgene, men man har kunnet gribe ind, fordi der var tale om et helt nyt projekt. De opsendelser, der foregår i henhold til den aftale, man traf i 1964, vil blive fortsat. De finder i øvrigt sted med henblik på indsamlingen af meteoro- logiske data. Udenrigsminister Poul Hartling har overfor den amerikanske ambassadør, Mrs. Elkus White redegjort for rege- ringens bevæggrunde, og i den erklæ- ring, der kan ventes som svar på det andet sted omtalte Krag-brev, vil det formentlig blive fremhævet, at man fra amerikansk side har accepte- ret, at forsøget med de store raketter ikke gennemføres i år. Fra regerin- gens side har man erklæret sig rede til at tage sagen op til fornyet over- vejelse i 1969. —den tiy Forlang Kød Flæsk Pølser Leverpostej piniarniåkit ncKit pulukimernit pølset tinguliat fra uvanga Hillerød Andelsslagteri Leverandør til Den Kongelige Grønlandske Handel Den kongelige grønlandske Handelimut pilersuissussou Leverandør til Grønlands Indkøbsring Grønlands Indkøbsi ingimut pilersuissussou ffm r’ -x 'VX , * V -f » „y 2 »Tb. S Mr jr v ^ \ ** T* . m m/s „FRIDA DAN“ losser til isen ud for Christianshåb — foråret 1966. REDERIET J. LAURITZEN KØBENHAVN EVIN RU DE RESERVEDELE — velassorteret lager, omgående levering TRANS-ARCTIC MARINE aut. EVINRUDE forh., K’utdligssat. Telegradr.: transarco. -den. Glemmer, Thule-forsøgene fra 1964 fortsætter — og at regeringen har tungt vejende argumenter for sin afgørelse. 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.