Atuagagdliutit - 01.08.1968, Síða 6

Drev sin advokatvirksomhed
fra hotelværelse i Godthåb
Den første private advokat i Grønland, K. Koefoed-Petersen, Godthåb, for-
tæller om de første par års arbejde og tiden omkring firmaets etablering.
I november 1966 kom den første selvstændigt virkende advokat i Grønland,
K. Koefoed-Petersen, til Godthåb med en skrivemaskine under armen. Han
indlogerede sig på hotellet og indledte derfra en advokatvirksomhed, der me-
get snart skulle få betydeligt videre omfang end denne spæde, primitive be-
gyndelse. Hotelværelset var samtidig kontor, bolig og konferencelokale. Nu •—
mindre end to år senere — er virksomheden mere omfattende og lokalerne
svarende til behovet flere år frem i tiden. Fra et nyt rummeligt hus øverst på
Fjeldvej med udsigt over hele byen og indløbet til Godthåbfjorden udgår ad-
vokatens arbejde, der forsøger at tilfredsstille mange års ikke imødekommet
behov (et andet sted i bladet berører landsdommer Henning Brøndsted dette
emne i et referat af en artikel om retshjælp og fri proces i Grønland).
— Hvordan startede det, hr. Koe-
foed-Petersen?
— For mit vedkommende indledtes
virksomheden i Grønland med, at jeg
fra mit daværende opholdssted i Is-
rael undersøgte forholdene omkring
muligheden for at etablere sig som
advokat i Grønland. Jeg har fartet
meget rundt i tidens løb. Og da det
viste sig, at der slet ikke eksisterede
nogen privat advokatvirksomhed i
Grønland, var det nærliggende for
mig fortsat at undersøge muligheder-
ne. Da jeg senere blev klar over, at
landsretssagfører Per Rønnow Kønig
i København legede med den samme
tanke, kontaktede jeg ham, og resul-
tatet blev altså et samarbejde mellem
ham, landsretssagfører Arne Homann,
advokat Ib Nitschke og mig.
FREM OG TILBAGE
— Hvorlænge blev herværende fi-
lial drevet fra hotelværelset?
— Efter ankomsten i november 1966
rejste jeg midt om vinteren hjem for
at returnere i februar. Hjem igen i
maj og igen til Grønland juni og juli,
hvor jeg bl. a. fik lejlighed til at rejse
med landsretten nordpå ad kysten til
tlmånaK. Hvert eneste sted på turen
afvikledes en del sager, og jeg fik et
for mig vigtigt kendskab til forhol-
dene på strækningen. Derefter tog jeg
til Danmark i fjorten dage og tog fa-
milien med herop, for 1. september
at flytte ind i det ny hus. Men først
i begyndelsen af oktober var kontor-
lokalerne færdige til brug.
— Hvor vidtspændende er arbej-
det som selvstændig advokat i Grøn-
land?
— Det er stort set lige så vidtspæn-
dende som et firma af tilsvarende
størrelse i Danmark. Vi har ca. 200
løbende incasso-sager og ca. 150 lø-
bende juridiske sager, der spænder
over snart sagt alt tænkeligt af den
art — ligefra faderskabssager over
lånesager, likvidation af I/S, køb af
butik, dødsbo, udarbejdelse af pro-
test i forbindelse med udfaldet af sid-
ste landsrådsvalg — til opsigelse af
pantebrev (det var nær blevet en
spændende sag), m. m. m.
ONE-MAN-SHOW
— Er firmaet traditionelt i sin vir-
keform?
— I aller højeste grad, men absolut
utraditionelt i den interne drift, idet
det drives som et one-man-show. Der
er intet personale udover mig. Og når
man befinder sig så langt fra sine
kompagnoner er det piskende nødven-
digt med en fjernskriver, der dog ind-
skrænker sit virkefelt i tidsforskellen
mellem Grønland og Danmark.
Men det går, trods det, at en en-
kelt mand skal betjene samtlige fir-
maets opgaver. Alligevel er der næp-
pe tvivl om, at det en dag bliver nød-
vendigt at udvide personalet. Jeg kun-
ne f. eks. tænke mig en medhjælp på
kontoret, der behersker begge sprog,
men ikke nødvendigvis behøver at
være jurist.
— Flaskesagen var ikke på opfor-
dring fra nogen?
— Nej, det var på eget initiativ, af
interesse for sagen. Ølflaskerne pry-
der jo hverken landskab eller byer.
Jeg korresponderede med de kompe-
tente personer og myndigheder om i
spørgsmålet, og der synes ikke at væ-
re noget til hinder for, at f. eks. dåse-
øl indføres. Nu ligger sagen til inden-
rigsministeriets afgørelse.
PAS PÅ SMARTE AG6NTER
— Hvad betyder det for den grøn-
landske borger, at et privat advokat-
kontor har indledt et virke i Grøn-
land?
— Det betyder bl. a., at der nu fin-
des et kontor, hvor man har mulig-
hed for at henvende sig med be-
grundede offentlige urimeligheder, der
kan skade den private. Men lad mig
samtidig tilføje, at vi ikke har etable-
ret os her for at genere administra-
tionen. Det være sig langt fra.
— Og lad mig yderligere tilføje et
vederlagsfrit råd til den grønlandske
borger: Med samme takt, som vel-
standsstigningen sker, føres det vel-
udviklede samfunds kedelige tenden-
ser ind i det udviklende samfund. Og
med dem kommer der et antal smarte
Det sidste Grønlandsposten har er-
faret om raket-sagen er, at regerin-
gen i løbet af sidste uge ville søge at
sætte punktum for diskussionen om
aflysningen. Oppositionens leder, fol-
ketingsmand J. O. Krag har kaldt si-
tuationen uholdbar og i en henven-
delse til statsminister Hilmar Bauns-
gaard — som omtalt et andet sted —
skrevet, at den danske offentlighed
har krav på en virkelig orientering.
Politiken skriver, at man ikke agter
at redegøre for videnskabelige detal-
jer, men at det er regeringens agt at
supplere de hidtil afgivne erklæringer
med konkrete oplysninger om de farer,
der ifølge amerikanske militæreksper-
ter var forbundet med opsendelsen af
de mange kæmperaketter.
TUNGT VEJENDE GRUNDE
Regeringen havde tungt vejende
grunde til at træffe beslutningen om
at sige nej til de amerikanske forsøg,
fortsætter Politiken. Først og frem-
mest ønskede man at undgå enhver
risiko for at skabe ængstelse hos be-
folkningen, men ængstelse for uheld i
forbindelse med raketaffyringen og en
vis bekymring over forsøgets sam-
menblanding af civile opgaver var
også i høj grad medvirkende til det
danske afslag.
Dagbladet Information skriver, at
det synes helt at have undgået op-
mærksomheden, at de oprindelige me-
teorologiske forsøg i Grønland bliver
gennemført, men at det er en ud-
videlse, der er blevet genstand for
uenighed mellem udenrigsministeriet
og visse forskere.
Man må også erindre baggrunden
for det danske afslag: den atomladede
flyvemaskine, der styrtede ned ved
Thule og siden en amerikansk journa-
agenter med købekontrakter under ar-
men. Samme smarte agenters „bega-
vede talegaver" kan blive en tragedie
for dem, der ikke kender virkninger
og reglerne i forbindelse med købe-
kontrakter. Pas på, hvad De skriver
under på! For det er ikke altid små-
penge, det drejer sig om.
list påstand om, at der eksperimente-
res med bakteriologiske forsøg i Grøn-
land.
SOM ATOMBOMBER
Ifølge Politiken omfattede projektet
opsendelse af 27 større forsøgsraket-
ter fra Thulebasen. Det amerikanske
militær skulle sørge for leveringen af
affyringen, mens videnskabens andel
i projektet var placering af instru-
menter, som under turen i luftrum-
met skulle foretage måling af fæno-
mener i forbindelse med solpletud-
brud.
På mange måder kan solpletudbrud
imidlertid sammenlignes med affyring
af atombomber, og det skal bl. a. være
amerikanernes tanke med forsøget at
foretage observationer med henblik
på at skabe et forsvar over for atom-
angreb.
Den danske regering skulle ikke
tage stilling til det amerikanske for-
svars hensigter med forsøgene, men
man har kunnet gribe ind, fordi der
var tale om et helt nyt projekt. De
opsendelser, der foregår i henhold til
den aftale, man traf i 1964, vil blive
fortsat. De finder i øvrigt sted med
henblik på indsamlingen af meteoro-
logiske data.
Udenrigsminister Poul Hartling har
overfor den amerikanske ambassadør,
Mrs. Elkus White redegjort for rege-
ringens bevæggrunde, og i den erklæ-
ring, der kan ventes som svar på det
andet sted omtalte Krag-brev, vil
det formentlig blive fremhævet, at
man fra amerikansk side har accepte-
ret, at forsøget med de store raketter
ikke gennemføres i år. Fra regerin-
gens side har man erklæret sig rede
til at tage sagen op til fornyet over-
vejelse i 1969. —den
tiy
Forlang
Kød
Flæsk
Pølser
Leverpostej
piniarniåkit
ncKit
pulukimernit
pølset
tinguliat
fra
uvanga
Hillerød Andelsslagteri
Leverandør til Den Kongelige Grønlandske Handel
Den kongelige grønlandske Handelimut pilersuissussou
Leverandør til Grønlands Indkøbsring
Grønlands Indkøbsi ingimut pilersuissussou

ffm
r’
-x

'VX

, * V
-f »

„y
2 »Tb. S

Mr jr v ^ \ ** T* .

m

m/s „FRIDA DAN“ losser til isen ud for Christianshåb — foråret 1966.

REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
EVIN RU DE
RESERVEDELE
— velassorteret lager, omgående levering
TRANS-ARCTIC MARINE
aut. EVINRUDE forh., K’utdligssat. Telegradr.: transarco.
-den.
Glemmer, Thule-forsøgene
fra 1964 fortsætter
— og at regeringen har tungt vejende argumenter for sin afgørelse.
6