Atuagagdliutit - 01.08.1968, Blaðsíða 26

Fællesmarkedet videre
mod økonomisk union
Den dybtgående krise i Frankrig mindsker virkningen af toldunionen, men
der ventes alligevel stor fremgang i handelen mellem de seks i år.
Af Mogens Bryde.
Bruxelles, i juli (RB-special)
Fjernelsen af de sidste toldskranker mellem Fællesmarkedslandene blev
fejret med champagne i markedshovedkvarteret i Bruxelles og med øl på Euro-
pabroen i Strasbourg mellem Frankrig og Vesttyskland. Toldere fra de to lande
udbragte en skål i toldfrit øl, som ved midnat den 1. juli passerede broen om-
bord i store lastbiler.
Mange steder rundt om i Europa
blev bommene ved grænserne og an-
dre stop-symboler taget væk, og der
blev givet løfter om, at de rejsende
fremtidig vil slippe lettere gennem
tolen — måske kan de endda helt
undgå kontrol.
Et andet træk på den store dag
var — paradoksalt nok — at Frankrig
indførte importrestriktioner for 20
pct. af sin import.
Men bortset herfra gik alting nor-
malt, og den brede offentlighed fik
ikke indtryk af, at noget historisk var
hændt. I praksis var det heller ikke
særlig betydningsfuldt, at de sidste
toldsatser forsvandt — der var kun
15 pct. tilbage af de satser, der var
gældende ved Fællesmarkedets start
for ti år siden, og de var ikke nogen
afgørende hindring for samhandelen.
HALVANDET ÅRS GEVINST
Men begivenheden var mere af psy-
kologisk art. Det var en ny sejr for
Fællesmarkedet, at det halvandet år
tidligere end beregnet kunne fuldføre
frihandelen og etablere fælles mar-
kedsordninger for næsten alle land-
brugsvarer. Fællesmarkedet kan nu
på gulve, overalt,
Blitsa. mat eller halvbilaiik
Junckers parketgulve er Blitsa-be-
handlet fra fabrik, og hvad er mere
naturligt end at fortsætte vedlige-
holdelsen med Blitsa? Der er2 typer
Blitsa at vælge imellem: MAT og
HALVBLANK. - MAT står med en
helt fløjlsmat, eksklusiv overflade,
der absorberer de småridser og
ujævnheder, der altid kommer i et
gulv... og HALVBLANK giver en
silkeagtig glans og en behagelig
refleks af enhverform for lys. Begge
typer danner en smuk baggrund for
Deres tæpper og møbler.
Junckerip natigssai fabrikimitdle
Blitsa-mik påssunexarérsimassar-
put, taimåitumik Blitsa atordlugo
aserfatdlagtailjuinigssaK nangitaria-
KarpoK. Blitsa-t åssigingitsut mar-
dluk Kinigagssåuput: MAT (xivdlit-
sok) åma HALVBLANK (xivdlalår-
tox). — MAT utfnikOssatut xåxarpox
kussanardlufnartumik, taimåinera-
talo natip kigartiternere plngitsor-
nexarsinåungitsut erssigungnaersi-
tarpai ... HALVBLANK silikisut xiv-
dlernexarpox iluarinartumik xingor-
nernik sunigdlunit utersårtitsissar-
dlune. tamarmik naterssuarnut pe-
xutinutdlo tungavigssatut kussanar-
dluinarput.
koncentrere sig om den næste opgave,
som bliver at gennemføre den øko-
nomiske union — sammensmeltning
af den væsentligste del af medlems-
landenes økonomiske virksomhed —
i de kommende fem år.
Set over en længere årrække har
fjernelsen af industri tolden naturlig-
vis haft en overordentlig stor betyd-
ning for de seks lande. De har alle
tre- eller fire-doblet samhandelen si-
den Fællesmarkedets start, og meget
tyder på, at denne ekspansion kan
fortsætte endnu mange år. Den øko-
nomiske krise i Frankrig og de re-
striktioner, den franske regering har
indført for en del af importen, vil
sikkert i en vis grad bremse frem-
skridtene, men ikke sinke udviklin-
gen på afgørende måde.
Flere af medlemslandene, navnlig
Italien og Frankrig, havde ved Fæl-
lesmarkedets start en betydelig be-
skyttelse over for omverdenen. F. eks.
var den italienske bilindustri i 1958
beskyttet af en 45 pct.s toldmur —
og den er nu helt forsvundet, uden
at den italienske industri af den grund
har lidt skade.
FÆLLES YDERTOLD NED
De seks indførte også til 1. juli en
ensartet toldmur over for ikke-med-
lemslande, men den blev sænket sam-
me dag. Det skete i henhold til afta-
len i Kennedy-runden, hvor Fælles-
markedet forpligtede sig til at gen-
nemføre de første to femtedele af den
aftalte nedskæring til 1. juli. Resten
af nedskæringen følger de næste tre
et halvt år.
Fællesmarkedets biltold, som i dag
er på 17,6 pct., kommer ned på 11 pct.,
når Kennedy-rundens nedskæringer
er fuldført. Tolden på skrivemaskiner
kommer ned fra 10,4 til 6,5 pct., fjern-
syns- og radioapparater fra 18,8 til 14,
sarfalersut
NØDSTRØMSANLÆG
Type BV, 1000 watt, 220 volt,
1-faset vekselstrøm med luftkølet
SACHS 2-takt8 benzinmotor.
5 ÅRS GARANTI
PÅ VOR SPECIELLE
VEKSELSTRØMSGENERATOR
Breve fra grønlandske brugere
bekræfter at SACHS 2-takts
benzinmotor er:
ENKEL — DRIFTSSIKKER —
ROBUST!
uvagut vekselstrømsgeneratorer-
put ukiune 5-ine garantilinexau-
tigisavat! avdlat pissarnertut fa-
brikip garantiliutagainik.
kalåtdlit atuissartut agdlagari-
ssartagaisa ersserslpåt SACHS
2-taks benzinmotore: påssukumi-
nartQssox — ingerdlanera isu-
mangnaitsQssox — xajangnaitsQ-
ssordlo!
céi/c
specialister i el-aggregater
VESTERBROGADE 181
1800 KØBENHAVN V
Telegr. adr. ELMOTOR
elektriske barbermaskiner fra 10,4 tilslag for udvidede magtbeføjelser.
6,5 pct.
Virkningen af alle disse operationer
bliver særlig mærkbar for Frankrig,
som i adskillige tilfælde må halvere
sine industritoldsatser over for lande,
der står uden for Fællesmarkedet.
Noget anderledes kommer det næ-
sten helt færdige landbrugsmarked til
at virke på omverdenen. Her er der
ikke tale om egentlig toldbeskyttelse,
men om afgifter, der varieres i takt
med prisudviklingen. Det kan ofte be-
tyde, at import fra ikke-medlemslande
bliver i høj grad vanskeliggjort eller
helt umulig, og det er også det, der
er meningen med systemet: Forbru-
gerne i Fællesmarkedet skal købe
markedets egne varer i stedet for de
importerede.
NEJ FRA VESTTYSKLAND
Det er på dette område, Fællesmar-
kedet har de største vanskeligheder.
Det relativt høje prisniveau har be-
virket overproduktion af mange pro-
dukter, navnlig smør, og da priserne
er garanterede uden hensyn til pro-
duktionens omfang, bliver Fællesmar-
kedets udgifter til finansiering af sal-
get af overskudsproduktion kolossalt
store. Milliarderne ruller ud af skatte-
borgernes lommer, og nu begynder
protesterne at komme. Vesttyskland
er langt den største bidragyder til
landbrugsfonden, og da det ikke er de
vesttyske landmænd, der er skyld i
overproduktionen, finder regeringen i
Bonn det ikke rimeligt, at den skal
betale for andres fejltagelser.
Finansieringen af den fælles land-
brugspolitik skal op til ny behandling
til næste år, og alt tyder i øjeblik-
ket på, at grundlaget er lagt til en
alvorlig krise. Frankrig har den øko-
nomisk største interesse i den fælles
landbrugspolitik, og det vil ikke uden
videre acceptere et vesttysk krav om
ændret byrdefordeling.
KOMMISSIONENS PLANER
Fællesmarkedets kommission i
Bruxelles har benyttet den historiske
begivenhed den 1. juli til at slå et
præsidenten, belgieren Jean Rey, har
ønsket at understrege, at han i poli-
tisk henseende er en lige så stor per-
sonlighed som den omstridte forgæn-
ger, vesttyskeren Walter Hallstein.
En erklæring fra Europakommissio-
nen om vejen frem mod den økono-
miske union har vakt betydelig op-
sigt, fordi den genopliver gamle strids-
spørgsmål, som tidligere har rystet
Fællesmarkedet. Kommissionen vil
ikke nøjes med at være en slags sek-
retariat for ministerrådet. Den vil vir-
kelig drive Fællesmarkedet og med
andre ord sidde på toppen af organi-
sationen. Den vil have indført flertals-
beslutninger i ministerrådet (det skul-
le der i følge Rom-traktaten allerede
være, bortset fra optagelsen af nye
medlemmer, som altid kræver enstem- •
mighed. Men Frankrig vil bevare ve-
toretten i livsvigtige sager), og den
vil arbejde for at få udpeget medlem-
merne af Europaparlamentet i Stras-
bourg ved direkte valg. Den taler og-
så i sin erklæring om nødvendigheden
af politiske institutioner, som skal vir-
ke for et føderalt Europa. Endelig går
den ind for optagelse af nye medlem-
mer i Fællesmarkedet.
Kommissionen er sikkert selv klar
over, at der ikke er reel mulighed i
nær fremtid for at få virkeliggjort
disse ting. Frankrig fremkaldte for tre
år siden en krise i Fællesmarkedet
for at få opretholdt vetoretten. Offi-
cielt begrundede Frankrig sin boykot
af ministerrådet med utilfredshed med
tempoet i landbrugsordningernes fær-
diggørelse, men det blev hurtigt klart,
at det udelukkende drejede sig om
vetoretten. Hvem tror for alvor på, at
Frankrig nu skulle have ændret op-
fattelse? Hvem tror, at Frankrig skul-
le være interesseret i at give kom-
missionen beføjelser som en slags
overregering i Europa? Kommissio-
nens handlingsprogram er nok mere
et udtryk for ønske om ikke at miste
endnu mere indflydelse, end det alle-'
rede er sket.
Uønskede russiske gæster. Warszawapagtens militærmanøvrer afsluttedes
30. juni i Tjekkoslovakiet, men endnu længe efter befandt der sig mange
tusinde sovjetiske soldater i landet. Der opstod en del international uro
om situationen.
gi'r glade smil ved morgenbordet
og overskud af energi
hele dagen: jern, kalk, fosfor,
protein og b-vitaminer!
uvdlåkorsiortune xungujulaortitsis-
sartox uvdlordlo nåvdlugo
nukigssaxartitsissox: jern, kalk,
fosfor, protein b-vitaminitdlo I
NYHED:
Gratis overføringsbilleder i pakkerne^^
- pynter overalt I ^
• N UTARS I AG SS AK': f
▼ . åssiliårKat akenångitsut pdrtane f
^^ - kussanatl ^
26