Atuagagdliutit - 01.08.1968, Blaðsíða 24

Ubåd for scuba-dykkere — arxartartut arKartartuat
I USA og England kalder man de dykkere, som selv medfører oxygen-(ilt)beholdere under dykningerne for
scuba dykkere (self-contained underwater breathing apparatus). Dykkerne kan naturligvis kun opholde sig
under vandoverfladen, så længe oxygenbeholdningerne varer, men nu er der i USA konstrueret en særlig
u-båd, der medfører reservebeholdninger og eventuelt værktøj o. I. til dem. Her afprøves en sådan u-båd for
scuba-dykkere i et kæmpebassin i Long Beach, Californien.
USA-me Tuluit-nunånilo arxartartut anersårtornermingne atugagssamingnik silåinarmik puiaussaussanTtumik
nagsataxartartut scuba-dykkerinik tainexartarput. sdruname silåinax nagsatartik nungutfnago taimågdlåt ar-
xarsimaslnåuput, USA-mile arxartartuliortoxarsimavox ingmlkut ftumik (angatdlåmik) silåinarmik, pissariaxar-
patdlo såkunik åssigissåinigdlo arxartartunut pajugtåumik. — arxartartox taimåitox Long Beachime, Califor-
niamTtume, tasiliarujugssuarme misiligtarnexartox takunexarsinauvox.
Kangerdluarssorutsime Centraltankanlæget i Færingehavn
oliausivit Pingårnersåt
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
Kalåtdlit-nunane
oliamik pigingneqatigit
Fredsforskning
med datamaskiner
Diskussionen omkring moderne fredsforskning er for tiden aktuel. Her for-
tæller redaktør Rolf E. Schade om Europas første fredsforsknings-institut,
som ligger i Oslo, og som i sin tiårige levetid har arbejdet i halvtreds lande.
Af Rolf E. Schade.
Oslo (RB-special)
Fredsforskning er et vidt begreb, siger den kendte norske videnskabsmand
Johan Galtung, der er direktør for Europas første instiut for fredsforskning,
som ligger i Oslo. Instituttet har allerede engageret sig i opgaver over hele
verden.
Fredsforskning kan være indsam-
ling og bearbejdning af data fra store
dele af verden og fra lange perioder
af menneskehedens historie. Den kan
også bestå i at konstatere enkelte og
næsten banale fakta, som f. eks. på
hvilket punkt en væbnet konflikt kan
standses.
Hvis to hære mødes ved en flod
eller en anden naturlig skillelinje, er
det væsentlig lettere at få striden bi-
lagt, end hvis styrkerne møder hin-
anden på en stor åben slette. En duel
behøver ikke at ende med den ene
duellants død — en flænge kan være
nok til at bringe „æren“ i hus.
DATAMASKINER ER NØDVENDIGE
Fredsforskning kan være ensbety-
dende med, at man fastslår sådanne
elementære ting, men den kan også
bestå i en møjsommelig gennemgang
af komplicerede handlingsforløb. Til
bearbejdelse af materialet anvendes
bl. a. elektroniske datamaskiner.
Uden maskinernes hjælp ville
mange af opgaverne være næsten ulø-
selige, siger direktør Galtung i Inter-
national Beace Research Institute i
Oslo — forkortet til PRIO — som
har til huse i en tidligere privatvilla
ved Frognersætervejen i den norske
hovedstad.
Selv om der i Norge har været en
hel del debat om instituttets virksom-
hed, nyder det stor international aner-
kendelse. Det er det første af sin art
i Europa og det første i verden, der
kalder sig fredsforskningsinstitut.
Da det oprettedes for snart ti år
siden, var det en afdeling af instituttet
for samfundsforskning, men for to
år siden blev PRIO en selvstændig
institution. Det finansieres af regerin-
gens råd for konflikt- og fredsforsk-
ning, Norges videnskabelige forsk-
ningsråd og af UNESCO, som tildeler
det forskellige opgaver.
HALVTREDS LANDE
Johan Galtung har været dets di-
rektør i de seneste to år og hans hu-
stru Inger Eide Galtung er hans højre
hånd. Hun må ofte overtage ledelsen
af instituttet, fordi manden er på rej-
ser i udlandet.
— Instituttet for fredsforskning har
deltaget i samarbejdsprojekter og
lignende opgaver i ca. 50 lande, for-
tæller fru Galtung.
— Studenter og forskere fra 15
lande har arbejdet ved instituttet. Ar-
bejdssproget er i reglen engelsk, men
tysk og spansk bliver også brugt —
det sidste gælder især, når der er be-
søgende fra latinamerikanske lande.
Ude på ca. 20 arbejdspladser sidder
også nogle norske studenter, som alle-
rede har afsluttet deres studium og
nu forsker videre med specialopga-
ver, instituttet får. Det garanterer
samarbejde og gør det lettere at få
adgang til nødvendige oplysninger. —
— Hvad er fredsforskning egentlig?
— Vi plejer at sige, at det er det,
vi arbejder med her i huset og i lig-
nende institutioner. Fred betyder ikke
bare, at der ikke er krig, men sna-
rere det stik modsatte af krig. Krig
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen
„Lille Skagen"
ilevKåmartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftssikker
Billig
Fra 7—25 HK
SKAGEN
er nedbrydende, fred er opbyggende.
Man behøver ikke at forske særlig
længe for at kunne fastslå, at en kom-
pliceret samfundsorganisation — som
man kalder civilisation — statistisk
medfører forøget deltagelse i væb-
nede konflikter.
HJEMLIG MODSTAND
— De arbejder for at være til nytte,
når det gælder om at undgå eller af-
skaffe krig, men selv et så ædelt for-
mål har vakt modstand i Norge?
— Modstanden mod fredsforsk-
ningen kommer hovedsagelig fra det
yderste højre og venstre, fordi man
der har sine faste politiske teorier,
siger fru Galtung. Fra den ene side
påpeges det, at vi også har medar-
bejdere fra østbloklandene, og fra den
anden side klages der over, at vi for
en stor del bygger vort arbejde på
amerikansk samfundsforsknings teo-
rier og metoder. Når vi ikke altid kan
vinde genklang i Norge, er det fordi
man her spørger: „Hvilket motiv har
du?“ Og ikke: „Hvad gør du?“. Vi
opnår i virkeligheden langt større
genklang i de internationale organi-
sationer — ikke mindst fordi, man der
er indrettet på at tænke „internatio-
nalt". Et af vore grundprincipper er,
at forskningsresultaterne skal være
offentligt tilgængelige og at forsk-
ningsmiljøet skal være åbent.
FULD OFFENTLIGHED
— Vi udfører et typisk gruppear-
bejde, men på et eller andet tidspunkt
må der være en eller flere personer,
som skriver resultaterne ned. For-
skerne har adgang til et meget stort
litteraturudvalg, ikke mindst i Nobel-
instituttet og andre biblioteker. De
udgiver deres eget tidsskrift „Journal
og Peace Research" en gang måned-
lig på Universitetsforlaget. Desuden
udsender vi bogserier og arrangerer
internationale konferencer.
Hovedformålet er selvfølgelig at
fremme freden og offentliggøre forsk-
ningsresultaterne. I hvilken grad disse
resultater bliver lagt til grund for be-
slutninger afgør de, der har magten.
Det er sandsynligt, at man i fremtiden
kan programmere historiske data til
regnemaskiner, som hurtigt kan for-
tælle, hvordan resultatet ville være
blevet, hvis man havde gjort sådan og
sådan i en given situation.
Nogle af forskningsprojekterne ta-
ger sigte på den personlige kontakt
mellem statsmænd under konflikter,
andre på fredelig anvendelse af mili-
tære resourcer og udviklingshjælp
samt raceurolighedernes årsager og
følger. Fredsforskningen omfatter og-
så hjemlige problemer — deriblandt
analyse af ikke-militære magtmidler
og problemerne omkring op- og ned-
rustning.
Johan Galtung viser med et enkelt
rudemønster, hvor kompliceret forsk-
ningsarbejdet kan være. Vandret op-
stiller han landene A, B, C, D, E og
lodret historikeren, sociologen, psyko-
logen o.s.v.
Et kryds i et felt angiver, hvordan
en psykolog i landet B ser på et be-
stemt problem og et kryds i et andet
felt viser, at historikeren i landet E
har et andet syn på problemet. Freds-
forskerens opgave er at indkredse hele
mønstret og finde ud af mest muligt
om helbreden uden skelen til grænser.
FREMSÆTTER FORSLAG
Vort institut foretog i fjor under-
søgelser i 18 europæiske udenrigsmi-
nisterier og ti internationale organi-
sationer. Denne forskning resulterede
i eh række forslag om fredeligt sam-
arbejde i Europa, forslag, som nu di-
skuteres i Europa-rådet, fortæller
Johan Galtung.
Antallet af afsluttede, løbende og
planlagte projekter er over hundrede.
De opgaver, som blev løst for Europa-
rådet, betegnes som et godt eksempel
på, at fredsforskning ikke bare be-
står af undersøgelser af faktiske for-
hold, men at den også kan føre til det,
der burde være det vigtigste: Kon-
krete forslag som de, der regerer, kan
arbejde videre med og måske drage
lære af.
24