Atuagagdliutit - 12.09.1968, Blaðsíða 3

Spiritussen er ikke
Det er sket ikke sjældent, at en fiskekutter kommer hjem med en sildepisker. En
hval af den størrelse er en snes tusinde kroner værd, en god dagløn for den hel-
dige. Billedet her stammer fra Godthåb.
KaKutigorssungitsoK pujortulérarssuit tulåussissarput tikågugdlingnik. arfeK taimåi-
toK krQninik tQsintiligpålukasingnik naleKartarpoK, pissaKartumut uvdlormut pig-
ssarsiaK takuvdluarnarunartaKalune. åssilissaK una NQngmingånérsQvoK.
Der gøres forskel på
lokale og udsendte
Et kraftigt angreb på GTO for at skaffe de lokale håndværksmestre en
masse vanskeligheder og for erhvervsfjendtlighed i forbindelse med by-
planlægningen.
— GTO gør på en uforretningsmæssig måde forskel på hjemmehørende og
udsendte. Der er utallige eksempler på, at udsendte firmaer får arbejde, der
sagtens kunne udføres af lokale mestre og til en billigere pris. GTO bruger også
megen tid på at diskutere, hvem der er hjemmehørende og hvem der ikke er,
udtaler landsrådsmedlem Kaj Narup i forbindelse med debatten om redegørel-
serne fra GTO.
(Fortsat fra forsiden).
land har en hel del at sige i forbindelse
med spiritusmisbruget. I gamle dage
var livet roligt i de små huse. Der var
jo heller ikke så mange fristelser, som
det er tilfældet i dag. Nu om dage har
de unge heroppe ingen værelser, som
de kan kalde deres egne. Boligerne er
for små simpelthen, og derfor går de
ud om aftenen for at søge de mere
spændende steder. Det kunne være
undgået, hvis man havde sørget for,
at de unge fik egne værelser i deres
hjem.
Een familiehuse, der bliver bygget
til grønlænderne, mangler bade- og
vaskerum. Man siger ganske vist, at
man har fået uheldige erfaringer, hvad
angår brugen af et vaskerum, men det
burde ikke være en hindring. Vi grøn-
lændere er også mennesker med indi-
viduelle krav. Vi kan ikke standardi-
seres, når det gælder indretning af et
hus.
Man siger, at omgivelserne har me-
get at sige, og vi har brug for huse,
der er indrettet efter nutidens krav.
Det kan nok lade sig gøre — f. eks. i
samarbejde med kvindeforeningen —
at sende en mand eller en kvinde ud
til kysten for at vejlede beboerne af
de nye huse i brugen af dem.
ÆDRUELIGHEDSKOMMISSIONEN
— Man taler tit om spiritussens
uheldige indflydelse på arbejdet.
— Det er rigtigt. Man siger, at vi
grønlændere ikke kan passe vort ar-
bejde på grund af spiritus. Men det er
ikke hele sandheden. Det er ikke så
mange år siden, at arbejderstanden i
Grønland blev organiseret. Det er der-
for ikke så mærkeligt, at der endnu er
mange, der ikke forstår den enkeltes
betydning for arbejdets kontinuitet.
Der er mange, som ikke møder op på
grund af en fødselsdag. Man vil fejre
dagen som sådan, og ikke fordi man
vil holde et drikkegilde.
— Hvad mener De om ædrueligheds-
kommissionen?
— Jeg synes, det var en glimrende
ide, men jeg havde ikke regnet med, at
den ville komme med en indstilling
på et så tidligt tidspunkt. Det ville
være mere korrekt om den gjorde det
efter f. eks. fem års undersøgelser.
Ædruclighedskommissionen må ar-
bejde grundigt og uden hast. Den
burde først fremskaffe tilbundsgående
To ordinære lands-
rådsmøder hvert år
Landsrådet skal for fremtiden holde
to ordinære møder hvert år. Erling
Høeghs forslag herom blev vedtaget i
rådet med stort flertal. Samtlige med-
lemmer på nær to — Karl Skou og
Kaj Narup — stemte for forslaget.
Gennemførelsen af forslaget kræ-
ver en ændring i landsrådsloven, men
det er så godt som givet, at folketinget
vil godkende ændringsforslaget. Der
kan ventes, at landsrådet fra 1969 vil
holde to ordinære møder hvert år.
— GTO nalerKutingitsumik åssigl-
ngitsumik pingnigtarpon kalåtdlinik
Kavdlunånigdlo sulissunik. Kavsérpag-
ssuarligut suliagssat GTO-p tuniu-
tarpai sulisitsissunut Kavdlunånut,
måssa tåuko akikinerussumik kalåt-
dlinit suliarineKartarsinaugaluartut.
GTO-p åma pivfigssarujugssuaK ator-
tarpå oKatdliseralugo kikut kalåliu-
nersut kikutdlo uavdlunåjunersut,
landsrådimut ilaussortan Kaj Narup
taima ouarpoic, GTO-mit nalunaerutit
sangmineKarneråne.
— taimatutaoK nalerKutingitsumik
ingmikortineKartarput igdlugssanik
titartaissartut ingeniøritdlo, Kaj Na-
l'up nangigpoit. sulisitsissut tamåko
ilait akigssarsisineKartarput Dan-
markimingarnit angnerujugssuarnik
ilaitdle mingneroKissumik akilerne-
Kartardlutik. sulisitsissut peKatigig-
fiata tamåko pivdlugit GTO atautsi-
méKatigigångago OKarfigineKartarpu-
gut aulajangiutinagkamik taimailior-
toKarloK tamånalo avdlångortineKar-
sinåungitsoK.
målåruteKartarfigssaK
amåtaordle Kaj Narupip GTO pa-
sigdlerpå oKardlune mesterit ajornar-
torsiuterpagssuarnik tunissarai OKar-
pordlo igdloKarfit pilerssårusiornerat
oplysninger om årsagerne til spiritus-
misbruget, før den henvendte sig til
politikerne med anmodning om at ind-
føre restriktioner.
KONTAKT MED ALLE
Jens Simonsen har mange forskel-
lige arbejdsområder. Foruden at være
rådgiver for landsrådet i spørgsmål
vedrørende alkoholforbrug, skal han
bistå arbejds- og socialdirektøren ved
udviklingen og ledelsen af socialvæse-
net i Grønland. Desuden skal han til-
rettelægge oplysningsarbejdet vedrø-
rende alkoholproblemet, bistå institu-
tioner og organisationer, der ønsker at
iværksætte forebyggelsesarbejde af
spiritusmisbruget, samt foretage lø-
bende undersøgelser og indsamling af
materiale til belysning af alkohol-
spørgsmålet.
— Opgaven er vanskelig som helhed.
Derfor lægger jeg vægt på at finde
kontaktmænd langs kysten. Arbejdet
skal jo ikke indskrænke sig til een
bestemt by, udtaler Jens Simonsen.
Jeg regner med, at jeg må rejse me-
dlugo KångerneKarsmausoringilara. i-
måisinauvoK imigagssaK alutorigig-
put, tamatumanilo ajornartorsiutit år-
Kingniagagssåuput ikiuissarnerme ag-
dlagfit suleKatigineKarneratigut, tai-
malo ungdomsklubit pen atigxgfitdlo
avdlat suleKatigineKarneratigut.
Kangatsivfigssåinarnik igdluliortar-
neic mikingitsumik pissoKatauvortaoK
imigagssap atornerdlugauneranut. Ka-
ngaunerussoK igdlune mikissunik ini-
talingne inuneK erKigsinartumik i-
ngerdlåneKartarpoK, pissutigalugo tai-
mane månåkutut ussernartorsiorfig-
ssaKartigingingmat. måna inusugtut
ingmingne inigssaKångitdlat nangmi-
nerissatut issigisinaussamingnik. tai-
maingmat aniumatdlersarput usser-
nartut ornigdlugit. ilumutdle avdlåu-
sagaluarpoK mencat angisungortut i-
nusugtuldlo igdlumingne nangmine-
rissamingnik inigssaKarsinaugaluar-
pata.
igdlut atausiåkåt kalåtdlinut igdlu-
liaussartut åma uvfarfingnik errorsi-
ssarfingnigdlo amigauteKarput. oKar-
toKartarsimagaluarpoK errorsissarfit
atornerdlungneKartarsimassut. tamå-
nale akingmivfigssåungilaK. åssiging-
nik igdluliuneKarsinåungilagut, pissa-
riaKavigsunik atortulersorneKångitsu-
nik. igdlut atausiåkåt entarsautigalu-
gitaoK periarfigssaKartariaKarpoK kig-
sautigissat maligdlugit atortulersui-
nigssamut.
avatangissit Kåumarsainiarnerme
pingåKaut. taimaingmat igdlut nutåt,
pissariaKartitsineK maligdlugo atortu-
lersugaussut atorfigssaKartlpavut, a-
inutigssarsiornermut akerdliussumik
GTO-p ingerdlåkå.
— igdloKarfit pilerssårusiorneuar-
tarput inutigssarsiornermut akerar-
tortunik atorsinåungitsunigdlo. Nung-
me igdlOKarfiup Kitigssånik inutig-
ssarsiortut sulivfenarfigssånik piler-
ssårusiak isumamik erssersitsivfigisa-
galuaruvko, ajuatdlagtitsinermik inat-
sit uniorKutisagaluarpara, Narup o-
KarpoK, taivålo GTO-p nalunaeruti-
mine oKautigisimagå sujornagut igdlo-
narfingnik pilerssårusiausimassune i-
nutigssarsiuteKarfigssanik igdlulior-
figssat mingnågausimassut.
taimaingmat Kalåtdlit-nunåne ig-
dloKarfingne tamangajangne inutig-
ssarsiorneK periarfigssaerutineKarsi-
mavoK. tamåko OKatdlisigineKartit-
dlugit kommunalit Kagdliuniarsinåu-
ngingmata pilerssårusiortartunut, Na-
rupip kigsautigå målårtarfeKalernig-
ssaK, igdloKarfingne pilerssårusiat si-
latunerussumik ingerdlåneKalersi-
naorKuvdlugit.
Karl Skouip Isboseth Petersenivdlo
OKauserissamikut Narup tapersersor-
påt, tauvalo sujuligtaissup tåuko pi-
ngasut Kinuvigai målåruteKartarfig-
ssamik sujunersusiorKuvdlugit lands-
rådip tugdlianik atautsiminigssånut,
tamatumunåkut landsrådip suniute-
Karnera angnerulersugssaungmat ig-
dloKarfit pilerssårusiorneråne.
get langs kysten for at knytte forbin-
delser. Og jeg vil søge kontakt med
forskellige foreninger og organisatio-
ner som sportsforeninger, kvindefor-
eninger, afholdsforeninger, arbejdsor-
ganisationer og arbejdsgiverforenin-
ger.
Jeg ønsker at komme i kontakt med
alle, der er interesseret i at etablere
samarbejde på dette område. Jeg er
måske gammeldags, men det er min
opfattelse, at man fra kirkens side
ser igennem fingre med spirituspro-
blemet, og at lederne af menigheds-
arbejdet er for overfladiske, når det
gælder løsningen af problemer af den
art. Jeg savner mere aktiv deltagelse
i spiritusbekæmpelsen fra kirkens
side. Derfor finder jeg det også ønske-
ligt, at menighedsrepræsentanterne vil
vise interesse for samarbejde.
Spiritus er et problem i Grønland.
Det kan man ikke se bort fra, men
jeg tror, at problemet kan løses gen-
nem samarbejde. Man har tilbøjelighed
til at puste spiritusproblemet op med
det resultat, at der opstår en stor
diskussion ud af det. Det havde ikke
været nødvendigt. Så stort et problem
er spiritussen ikke i virkeligheden.
jornamaviarsimångilardlo sordlo ar-
nat peKatigit suleKatigalugit angalaor-
titaKarnigssaK igdlut nutåt atornig-
ssåinik ilitsersuissugssamik.
imigagssamik atautsimititat
— imigagssamik ajornartorsiut su-
linermut åma tungatineKartaKaoK.
— åp, OKartoKartarpoK uvagut ka-
låtdlit suliarput iluamik pårisinåungi-
kigput imigagssaK pissutigalugo. ta-
måna angerneKarsinauvdlunilo någ-
gårneKarsinauvoK. ukiut ikigtuinå-
nguit Kångiuput sulissartoKarneK pe-
KatigigfeKalernikut nunavtine årKig-
ssuneKarmat. taimaingmat ardlalig-
pagssuit sule påsingilat inuit atausiå-
kåt sulivfingme KanoK pingåruteKar-
tiginerat. suliartungitsortoKartarpoK
imaKa ilaKutaringne inuvigsiortOKar-
nera pissutigalugo, imåingikaluartoK
uvdloK tåuna imigagssamik nagdliu-
ssineKarmat.
— imigagssamik atuivatdlånginig-
ssamik atautsimititat KanoK isuma-
Karfigaigit?
— iluarinartipåka, kisiåne isuma-
Karsimångikaluarpunga taima piårti-
gissumik KanoK iliuseKarnigssamik
sujunersuteKarumårtut, tungav euar-
nerusimåsagaluarpoK ukiut tatdlimat-
dlunit sulerKårdlutik taimailiorsima-
ssugpata. imigagssamik atuivatdlå-
nginigssamik atautsimititat tuaviora-
tik perKigsårtumik sulissariaKarput,
imigagssavdlo ajornartorsiutaunera-
nut pissutaussut påsivdluarnårdlugit
aitsat politikerinut sågfigingnigtaria-
Karsimagaluardlutik.
tamanut atåssuteKarnigssaK
Jens Simonsen åssiglngitsorpagssu-
arnik suliagssaKarpoK. imigagssamut
tungassutigut landsrådimut sujuner-
suissartunerme saniatigut isumagi-
ssagssarai nunavtine ikiussarnerup i-
neriartortineKarnerane sujulerssugau-
neranilo peKataunigssaK, ajornartor-
siutit imigagssamut tungassut påsiti-
niagaunerata årKigssuneKarnigsså, pe-
Katigigfit imigagssamik akiuiniartut
suleKatiginigssåt kisalo imigagssamut
tungassunik påsissutigssanik misig-
ssuivdlunilo katerssuiuarnigssaK.
— suliagssaK atautsimut issigalugo
ajornakusortuvoK, taimaingmat pi-
ngårtipara sinerissame inungnik sule-
Katigssanik åtavigssarsiornigssaK su-
liagssarme igdloKarfingmut atausinar-
mut tungångingmat, Jens Simonsen
oKarpoK. nautsorssutigåra sinerissame
angnertumik angalaortarnigssaK, ig-
dloKarfingne tamane åtaveKarfigssa-
nik norKainiarnivne. åtaveKarfiginiar-
påkalo peKatigigfit åssigingitsut sor-
dlo sportit, arnat peKatigigfé, imi-
ngernavérsårtut kisalo sulissartut su-
lisitsissutdlo peKatigigfé.
suleKatigingnigkumassut kikutdlu-
nit åtaveKarfiginigssåt pingårtipara.
uvdlumikut isumaKartarpunga — i-
maKa itsagkajåtut erKarsartarsimane-
rama — inungnik imigagssap tungå-
tigut ajornartorsiortunik ilagit sumi-
ginauvatdlårtut, ilagitdlo tungånit i-
nuit akornåne sulinerme sujulerssui-
ssugssaugaluit Karssupigpatdlårtut.
maKaississarpara ilagit tungånit imi-
gagssap akiorniagaunerane suliniar-
nermik sarKuminerussumik takutitsi-
nigssaK, taimaingmatdlo kigsautigi-
nartipara tamatumunåtaoK ilagit siv-
nissainik suleKateKarsinaunigssaK.
— imiøagssaic ajornartorsiutaung-
mat miserratigineKarsinaungilaK, isu-
maKarpungale ajornartorsiutit anigor-
neuarsinaussut ikioKatigigdlune suli-
niarnikut. tamdkuko Kdnapilorujug-
ssuartut issigineuartamerisa angner-
tuvatdlåmik OKatdlisingortitarait, Jens
Simonsen naggasivok.
J ulut.
— Samme uforretningsmæssige ske-
len anvendes over for arkitekt- og
ingeniørfirmaer, fortsatte Kaj Narup.
Nogle firmaer får godkendt honorar-
regler, der ligger langt højere end i
Danmark, mens andre firmaer bydes
langt ringere vilkår. Når arbejdsgiver-
foreningen forhandler disse spørgsmål,
får vi at vide af GTO, at det er politik,
og det kan der ikke ændres på.
EFTERLYSER EN INSTANS
Endvidere beskylder Kaj Narup GTO
for at skaffe håndværksmestrene en
masse vanskeligheder på halsen og an-
klagede GTO for erhvervsfjendtlighed
i forbindelse med byplanlægningen.
— Der laves erhvervsfjendtlige by-
planer, som viser sig at være uanven-
delige i praksis. Skulle jeg karakteri-
sere planerne for Godthåb bycenter,
ville jeg komme i karambolage med
injurielovgivningen, sagde Narup. Han
henviste til GTO-redegørelsen, hvor
det anføres, at erhvervsarealerne til
håndværk og lettere industri i de tid-
ligere byplaner utvivlsomt ikke har
været store nok.
Det betyder i praksis, at erhvervs-
livet i næsten samtlige grønlandske
byer er låst inde, sagde Narup. Vore
folkevalgte kommunale myndigheder
kan ikke klare sig i diskussionen med
teknokraterne, hvorfor han ønskede en
instans, der kunne banke mere sund
fornuft ind i byplanerne.
Karl Skou og Isboseth Petersen ud-
talte sig til støtte for Narups syns-
punkter, hvorefter formanden anmo-
dede de tre medlemmer om i fælles-
skab at udarbejde et forslag til næste
landsrådssamling om en sådan instans,
der kan øge landsrådets indsigt og
medindflydelse på de endelige udform-
ninger af byplaner.
Generalforsamling
Grønlandsk Folkekunst afholder generalforsamling, onsdag den 30. okto-
ber kl. 19,30 på Kristinemut.
Eventuelle forslag til generalforsamlingen bedes indsendt til formanden
senest 8 dage før mødet.
Efter mødet serveres 2 stk. smørrebrød og en øl samt en snaps for 10 kr.
Grønlandsk Folkekunst.
Kalåtdlit Kussanartuliait generalforsamlingeKåsaoK, pingasungornerme
oktoberip 30-åne nal. 19,30 Kristinemume.
generalf orsamlingeKamigssamut su j unersutiginiagkat nagsiuterKune-
Karput sujuligtaissumut atautsimmigssaK uvdlunik 8-nik sujorKutdlugo.
atautsimmerup kingorna Kagdlersugkanik mardlungnik, imiårKamik
snapsimigdlo pissoKarsinauvoK 10 kr-mik akilivdlune.
Kalåtdlit Kussanartuliait.
åssigingisitsineK kalåtdlinik
Kavdlunånigdlo mesterinik
GTO såkortumik sassunenartoK OKautigineKardlune kalåtdlinik
mesterinik angnertumik ajornartorsiortitsissoK inutigssarsior-
nermut akerartortumik igdlonarfingnik pilerssårusiortartoK
Julut.
imigagssaK Kalåtdlit-nunanut...
(Kup. sujulianit nangitan)
3