Atuagagdliutit - 12.09.1968, Blaðsíða 11

G RØN LAN DS POSTE*
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .............. kr. 37,50
Nångme smenssap
Løssalgspris ............... kr. 1,50
kujatdliup nauitenviane
pissartagaxarneK uk......... kr. 37,50
naKiUgkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Den lokale mesterstand
jåpanimiut Tunumitut
aussaK måna nuname avdlamiorpagssuit ilisimassagssarsioriat
Tunumisimåput, ama japanimiut sermerssuåkut itvingniat
agdl.: åss.: Ulrik Lennert
J.F. Det var et meget kraftigt angreb,
landsrådsmedlem Kaj Narup rettede
på GTO i landsrådet. Narup beskyldte
GTO for at skaffe de lokale mestre
en masse vanskeligheder på halsen.
Han anklagede også GTO for erhvervs-
fjendtlighed i forbindelse med byplan-
lægningen. — Erhvervslivet i næsten
samtlige grønlandske byer er låst inde,
sagde Narup, der ønskede en instans
til at banke mere sund fornuft ind i
byplanerne.
Ved et politisk møde før landsråds-
samlingen, erklærede Kaj Narup, at
GTO gjorde tydelig forskel på lokale
og udsendte firmaer ved tildeling af
licitationer. Han sagde, at udsendte
firmaer fik arbejde, der sagtens kunne
udføres af lokale mestre og til en bil-
ligere pris.
Kaj Narup var ikke den første, der
påpegede dette uheldige forhold, men
han var den første, der rejste dette
spørgsmål i landsrådet.
Det er selvfølgelig ikke nemt for et
så stort foretagende som GTO, der så
godt som har monopol på licitationer
på statsfinancierede arbejder i Grøn-
land at fordele sol og vind lige. Men
en ting må være klar: Den lokale me-
sterstand må komme i første række.
GTO siger ganske vist i sin redegø-
kalåtdlit
J. F. landsrådimut ilaussortap Kaj
Narupip GTO såkortoKissumik såssu-
på landsrådime. Narupip GTO pasig-
dliuteKarfigå kalåtdlinut mesterinut
a j ornartorsiuterpagssuarnik tunissi-
ssartoK unerdlugo. åmåtaordle GTO
unerdlutigå inutigssarsiornermut tu-
ngatitdlugo akerartortumik ingerdlat-
sissoK igdloKarfit pilerssårusiornerå-
ne. — inutigssarsiorneK Kalåtdlit-nu-
nane igdloKarfingne tamardluinanga-
jangne periarfigssaerusimavoK, Narup
OKarpoK nalunaerdlunilo kigsautigi-
nartikine målåruteKartarfingmik pi-
lersitsinigssaK igdloKarfit pilerssåru-
siornerisa silatunerussumik ingerdlå-
neKarnigssånik isumagingnigtugssa-
mik.
landsrådip katerssunera sujorKut-
dlugo politikimut tungassumik ataut-
siminerme Kaj Narup nalunaerpoK
ersserKigdluinartoK GTO-p suliagssa-
nik tuniussisagångame åssigingisitsi-
ssarnera mesterinik kalåtdlinik Kav-
dlunånigdlo. OKarpoK sulisitsissut Kav-
dlunåt suliagssineKartartut kalåtdlit
sapingitdluinagarigaluinik akikineru-
ssumigdlo suliarisinaussåinik.
Kaj Narup tikuaerKårtungilaK pi-
ssutsimik tamatuminga iluångitsumik,
sujugdliuvdlunile aperKumik tama-
tuminga sarKumiussivoK landsrådi-
me.
soruname ajornaitsuinåusagunångi-
laK sulisitsivingmut taima agtigissu-
mut sordlo GTO-mut, nålagauvfiup
suliagssautainik kisermåussissutunga-
jak sulissugssarsiussissartumut, mini-
taKarnavérsårnigssaK sianiginiåsav-
dlugo. atauserdle arajutsineKartaria-
KångilaK, tåssa mesterit kalåtdlit sag-
dliutineKartariaKarmata. GTO nalu-
naerutimine oKaraluarpoK sapingisa-
mik kalåtdlit sulissoriniarneKartut.
tamatigutdle taimåituåinarsorinångi-
laK. takugssaujuartarpume Kavdlunåt
sulissartut, kalåtdlit sapingitdluina-
gåinik suliagkerneKarsimassut. agger-
sitanik akisoKissunik atornerdluine-
ruvoK, tåuko sordlo avKusiniornerme
aputaiainermilunit sulissorineKartå-
sagpata.
aggersitat, suliagssanut åssigingit-
sunut ingmikut iliniagagdlit, atorfig-
ssaKarteKåvut, kalåtdlitdle sulissori-
nigssåt sagdliutineKarnerussariaKar-
Pok iliniarsimångikaluit nåmagsisi-
naussait pineKarångata.
savautigdlit KGH-vdlo akornåne
suleKatigingnigssaK isumagalugo ud-
valgeKarpoK, taimatutaoK itumik ud-
valgenarpoK KGH-p KNAPP-ivdlo a-
kornåne. amigautigårputdle udvalge
relse, at man så vidt muligt prøver
på at beskæftige den lokale arbejds-
kraft. Men det synes ikke altid at være
tilfældet. Gang på gang ser man ud-
sendte håndværkere være beskæftiget
med arbejde, som lokale håndværkere
og arbejdsmænd kunne klare. Det er
misbrug af den dyre udsendte arbejds-
kraft at beskæftige denne, når det
f. eks. gælder vejarbejde og sneryd-
ning.
Vi har unægtelig brug for udsendte
specialister, men må tage mere hen-
syn til den lokale arbejdskraft, når
det drejer sig om at arbejde af mere
almindelig karakter.
Der eksisterer et samarbejdsudvalg
mellem fåreholderforeningen og KGH,
ligesom der findes et tilsvarende sam-
arbejdsudvalg mellem KNAPP og
KGH. Men vi mangler et samarbejds-
udvalg mellem den lokale mester-
stand, GTO og den lokale arbejds-
giverforening. Det er på tide, at vi får
et sådant samarbejdsudvalg, der skal
varetage de lokale mestres interesser.
Den lokale mesterstand er ny, og
den fortjener al mulig støtte for at
blive konkurrencedygtig i forhold til
de udsendte firmaer.
mesterit
kalåtdlit mesterit, GTO-p åma nu-
navtine sulisitsissut peicatigigfiata a-
kornåne suleKatigigsitsissugssaK. ma-
na pivfigssångorsimavoK taima itu-
mik udvalgiliusavdlune, kalåtdlit me-
sterit soKutigissåinik isumagingnig-
tugssamik.
mestereKarneK nunavtine nutåju-
vok, taimaingmatdlo kalåtdlit meste-
rit sapingisamik ikiorserniartariaKar-
put mesterinut aggersitanut nagdler-
susinaulerKUvdlugit.
Tunume aussaK måna silagigssu-
vok, iman sikorasåK sordlume Kdua-
siortunut pilerisårinartOK, aussaK md-
nalo måne Kungmiune nuname avdla-
miunik inugsiagssåleKinångilaK: japa-
nimiut, tuluit italiamiut norgemiut-
dlo autdldsavdlutik pikis sut, k ing-
mersiniartut avdlamigdiunit sangmi-
ssanartut takuneK ajorndngitdlat.
måne takornartariungnaersimassa-
Mange udenlandske bjergbestigere
har i denne sommer besøgt Østgrøn-
land. Her i Kungmiut har vi i som-
mer haft besøg af japanere, englæn-
dere, italienere og nordmænd, der er
travlt beskæftiget med forskellige
forberedelser, inden de tager en tur
op i fjeldene eller på indlandsisen.
Vi kender japanerne fra forrige års
ekspeditioner. I år er de også kom-
met, denne gang et hold på 10 mand.
Jeg har med lærerinde fru Sjøvad
som tolk talt med det japanske hold.
De er jo kommet fra et meget fjernt
land. De har planer om at rejse tværs
over indlandsisen, og de minder i ud-
seende meget om os grønlændere.
I slutningen af maj kom de tre før-
ste japanere for at lære hundeslæde-
kørsel. Derefter var de på indlands-
isen for at lægge depoter. Første gang
var de sammen med grønlændere, men
anden gang var de alene.
De har selv betalt rejsen herop,
men de har fået tilskud fra et univer-
sitet i Nihon og fra et privat fjern-
synsstation. På et af billederne ser
man japanerne i færd med at lave
slædeopstandere med en kniv som det
eneste værktøj.
Det er japanernes agt, at de fire
mand fra holdet skal tage en tur tværs
over indlandsisen og over til vest-
kysten fra det store fjeld Mont Forrel.
Bjerget ligger i nærheden af Kung-
miut og er et yndet startsted for
udenlandske ekspeditioner. De regner
med, at turen over indlandsisen til
Jakobshavn vil tage 45 døgn. De re-
sterende af holdet bliver i Mont For-
rel-området til de tager hjem til efter-
året.
Deltagerne har forskellige stillinger,
men de har måttet opgive deres leve-
vej for at kunne tage med på ekspe-
vut japanimiut aussaK måna kingu-
mut tikerKigsimåput, måna Kuliuv-
dlutik. aperssulårniardlugit ornigsi-
mavåka iliniartitsissoK fru Sjørvad
oKalugtiliutdlugo, ungaseKissumit ag-
gerdlutik ungasiliarniarmatåtaoK på-
siniaivigilårniardlugit, tåssame måu-
ngånit sermerssuaK napivdlugo Ilu-
lissanut ingerdlaniarmata, åmalume
uvavtinut kalåtdlinut åssingussung-
ditionen. De sagde, at det bliver me-
get svært for dem at få et arbejde
efter hjemkomsten. Der var så man-
ge mennesker i Japan, sagde de, og
derfor var det ikke nemt at finde et
arbejde.
Den ældste af deltagerne er deres
leder. Det var skik og brug i deres
land.
mata kalåleKativta amerdlanerit ta-
kussariaKarmatigik.
japanimiut tåukua ilait pingasut u-
pernåK maje nålersoK maunga tiker-
Kårput, tauvalo Kimugsernermik ili-
niardlutik. tamatuma kingorna mar-
dloriardlutik sermimut Kimatuliartor-
put, sujugdlerméramik kalåtdlimik i-
laKardlutik, åipagssånik japanimiui-
nauvdlutik Kimugsimik.
måungarnertik nangmineK akilersi-
mavåt; iliniarfigssuvdle universitetip
Nihon-imitup tapivfigisimavai, åmalo
ilåtigut nangminerssordlutik fjernsy-
nimik ingerdlatalingnit tapivfigine-
Karsimavdlutik. åssit ilåne takune-
Karsinåuput savik kisiat såkugalugo
naparissiortut.
japanimiut entarsautigåt KåKarssu-
armit, måne Kungmiut autdlartarfi-
ngornerånut patsisiviussumit, Mont
Forrel-imit ilatik sisamat tatdlimat-
dlunit Kitånut itivisassut. Ilulissanut
ingerdlaornigssamingnut uvdlut 45
nautsorssupait. itiveKataunatik sivne-
rutut Mont Forrel-ip encåne KåKa-
siortarsinardlutik ukiagssalerpat mau-
nga uterniarput.
ilisimassagssarsioKataussut tamar-
mik åssigingitsunik atorfeKarput, tai-
måitordle ilisimassagssarsiornermut
ilaussariaKaleramik atorfingmingnik
taimaititsissariaKarsimavdlutik. OKau-
tigåt angerdlamut apukunik atorfig-
ssarserKigsinaunigssartik Kularnaku-
lOKissoK, tåssame Japanime inuit a-
merdlangårmata sulivfigssarsineK a-
jornakusoKingmat. angalassut utor-
Kaunerssartik nålagaråt, tåssame Ja-
panime ilerKungmat tamatigut utor-
KaunerssaK nålagaussardlune.
Det japanske hold, fra venstre: Kanishige Ikeda, lederen af ekspeditionen. Han
er arkitekt og har været på østkysten i 1965 og 66. Tuguo Sautome studerer øko-
nomi. Han er holdets filmfotograf. Han var i KOngmiut i 1966. Shoji Sugawara
handler med husbygningsmaterialer. Takayasu Oguri er elektriker. Han har været
på ekspedition på Formosa i 1963. Hiroshi Nagashima er handlende. Katsuhiko
Miyoshi er studerende men vikar ved en landsbyskole. Han var i KOngmiut i 1966.
Kazuo Kojima arbejder på fiskekonservesfabrik. Han var i Svalbart i 1966. Hiroshi
Sagano studerer jura. Tadshi Tawada også jurastuderende. Han var i KOngmiut
i 1966. Susume Nakamura er uddannet inden for økonomi.
angalaKataussut sagdlernit såmerdlernit ukOput: Kanishige Ikeda, nålagåt igdlu-
liagssanik titartaissartoK 1965-ime 66-imilo ilisimassagssarsiortarérsimassoK. Tuguo
Sautome sule illniarnertOjuvoK aningaussarsiornermut tungassunik sangmissaKar-
dlune. tåuna angalassut sarssuatitagssanik åssilissoråt 1966-ime KOngmiunérér-
simassoK. Shoji Sugawara igdluliagssanik niorKuteKartartQvoK. Takayasu Oguri
ingnåtdlaglsserissQvoK Mont Forrelip erKåne KåKasiortut uternigssamingne nåla-
garissagssåt. 1963-ime Formosame ilisimassagssarsiorsimavoK. Hiroshi Nagashima
niuvernermik suliaKartQvoK 1963-ime FormosamTsimassoK. Katsuhiko Miyoshi sule
illniarnertungorniarpoK, KåKanile igdlokarférånguame tigulnagkatut atuartitsissQ-
vok 1966-ime månisimassoK. Kazuo Kojima aulisagkanik KivdlertQssiorfingme
atorfeKarpoK 1966-ime Svalbart-imTsimassoK. Hiroshi Sagano inatsisinik ilisima-
tusardlune illniartoK. Tadashi Tawada inatsisinik illniagartåK 1966-ime månlsi-
massoK. Susume Nakamura aningaussarsiornermut tungassunik illniarsimassoK.
Japanere i Østgrønland
I denne sommer har Østgrønland haft besøg af mange udenlandske ekspe-
ditionsfolk, blandt andet japanere, der vil tage en tur tværs over indlands-
isen.
Tekst og foto: Ulrik Lennert.
11