Atuagagdliutit - 12.09.1968, Blaðsíða 8

Kort fra landsrådet
I forbindelse med behandlingen af bart på grundlag af de forudgående
Et udvalg bestående af Edvard Rei-
mer, Jørgen Olsen, David Broberg,
Marius Abeisen og Knud Kristiansen
skal tage stilling til, om undervisning
i det grønlandske sprog skal være
obligatorisk for alle uanset hvilke
sprog, der er deres naturlige udtryks-
middel, eller om danske børn og børn
fra blandede ægteskaber kan fritages
for grønlandskundervisning, hvis for-
ældrene ønsker det.
Et udkast til en lov, der skal give
kommunalbestyrelserne større selv-
stændighed i forvaltningen af kom-
munens anliggender, skal viderebe-
handles i det økonomiske planlæg-
ningsudvalg.
Ifølge forslaget er det meningen, at
landskassens indtægter, som nu kun
består af indførselsafgifterne, skal
fordeles mellem landskassen og de en-
kelte kommuner. Fordelingen af kom-
munernes samlede andel skal finde
sted på grundlag af såvel folketallet
som det indkomne afgiftsbeløb i den
enkelte kommune efter en fordelings-
norm, der fastsættes for en periode
på tre år ad gangen, dog således, at
landsrådet indtil 1971 fordeler for eet
år ad gangen.
Forslaget indeholder også regler om
tilsynet med landsrådets og kommu-
nalbestyrelsernes virksomhed. Tilsynet
skal udøves i fællesskab af landshøv-
dingeembedet og landsrådet, der jo er
den bevilgende myndighed.
Et forslag fra Knud Kristiansen om
forhøjelse af børnetilskuddet gik vi-
dere til behandling i det økonomiske
planlægningsudvalg.
Drivgarnsfiskeriet blev grundigt de-
batteret under behandlingen af for-
slaget til bekendtgørelse om regule-
ring af fiskeriet. Skællaks-fiskeri med
drivgarn er forbudt inden for grøn-
landsk territorialfarvand, men mange
fiskere omgår det, dels direkte, dels
ved at sætte drivgarn ud i interna-
tionalt farvand og lade det drive ind
over 12-milegrænsen. På den måde
mister tusinder af søfugle livet.
Jørgen Olsen ønskede politikutterne
til at foretage inspektion, og hvis det
ikke kunne lade sig gøre på grund af
mangel på politifolk, så foreslog han
placering af en marineofficer om bord
i kutterne med bemyndigelse til at
skride ind over for fiskere, der over-
træder bestemmelserne.
Landshøvdingen mener ikke, det var
muligt at blande politi og søværn
sammen. Han var dog ikke i tvivl om,
at politiet ville kunne udøve fiskeri-
inspektion, når det gjaldt overtræ-
delse af gældende love, men spørgs-
målet var, om politiet kunne over-
komme det.
Jørgen Olsen foreslog henvendelse
til politimyndighederne, og forman-
den støttede dette. Og det besluttedes
at rette henvendelse til både politi-
mesteren og til Grønlands Kommando
om sagen.
Tre forslag om ændringer i lands-
rådsvedtægten om fredning af rens-
dyr var genstand for to dages debat.
Alibak Josef sen foreslog forlængelse
af jagttiden om efteråret med 14 dage.
Edvard Reimer foreslog forlængelse
af vinter jagten og forkortelse af som-
merjagten, så vintersæsonen kom til
at vare fra 1. februar til 31. marts.
Karl Skou foreslog også forlængelse
af jagttiden om efteråret samt regu-
lering af dyrebestanden ved flytning
af rensdyr fra overbefolkede områder
til områder med sparsom bestand.
Jørgen Olsen tilsluttede sig Reimers
forslag med det alternative forslag
om at forkorte jagten om efteråret
under hensyntagen til fiskeriet.
qåxf
A*BRAIiSTEB
KGL . HOF - JUVELERER OQ HOF-GULDSMED
K 0 B E N H AV N (5vTc)
7J3RED GADE 17 JT
" QUTODLAjUT U34
plnersautit sananeKarsfnåuput kig-
sautigissat maligdlugit.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
Kalåtdlit-nunåne niuvertarfingne
ping&rnerussune niorkutigssautivut
navssågssåuput.
Smykker forarbejdes efter opgave.
DANMARKS MEST SOLGTE
Globe tåniåneicarsinauvoK 2-nik typiligtut: Type
150 Bemardimlk 2-nik lmalflntt 4-nlk hk-llngmlk
silåinarmlk nigdlusagkamlk benzinmotorillk el-
motor ili£dl finit. Type 100 Bemardimlk 1,25 hk-
lingmik silåinarmlk nigdlusagkamlk benzlnmoto-
rlllk el-motorillgdldnlt.
AKINIK PAS!SSUTIGSSANIGDLO
K’INUTEK’ARIT
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
Globe leveres 1 2 typer: Type 150
med 2 eller 4 hk luftkølet Bernard
benzin- eller el-motor. Type 100
med 1,25 hk luftkølet Bernard ben-
zinmotor eller el-motor.
FORLANG TILBUD OG
SPECIALPROSPEKTER
A
Efter en livlig debat enedes man
om, at sagen gik i udvalg. Derefter
udsattes debatten, til udvalget har
fremsat en betænkning.
På Aron Davidsens forespørgsel om
forbedring af radioaflytningsforholde-
ne på østkysten enten ved etablering
af en relæstation eller ved genudsen-
delser fra Angmagsalik telestation af
bånd fra Grønlands Radio, har mini-
steriet svaret, at man ikke kunne for-
vente en relæstation optaget på in-
vesterngsplanen i en overskuelig
fremtid. Udsendelserne af båndpro-
grammer ville kræve en investering i
materiel på 300.000 kr. Men man un-
dersøger stadig mulighederne for at
udnytte kanalerne i den amerikanske
Dew-linie-kæde med henblik på over-
førsel af radioprogrammer til Øst-
grønland.
Marius Abeisens forespørgsel om af-
lytningsforholdene i Sydgrønland blev
besvaret med, at lytteforholdene i Na-
nortalik først kan forbedres, når der
etableres en relæstation på SimiutaK.
Arbejdet hermed ventes indledt næste
år.
K’issunguaK Kristiansens forslag om
etablering af en udstedsradio i Moriu-
ssaK har mødt vanskeligheder, dels
med at få stationen passet og dels at
få den administreret. Sagen vil fort-
sat blive behandlet i landsrådssekre-
tariatet.
I forbindelse med landsrådets hen-
stilling, om en reduktion af arbejds-
styrken ved kulbruddet kun gennem-
føres i det omfang, det bliver nød-
vendigt at flytte den ledige arbejds-
kraft, oplyste formanden, at der næp-
pe i nær fremtid vil ske væsentlige
yderligere personaleindskrænkninger,
ligesom der af ministeriet er truffet
foranstaltninger til afhjælpning i kul-
minebyen.
Ministeriet har i øvrigt givet udtryk
for, at man ikke finder det rimeligt
at fortsætte den urentable kulbryd-
ning med et overtalligt antal beskæf-
tigede.
Landsrådets anmodning til den
grønlandske arbejdsgiverforening om
at søge antallet af lærlingepladser for-
højet, har bevirket, at arbejdsgiver-
foreningen har udsendt et cirkulære
til medlemmerne med opfordring til
i videst omfang at sørge for, at alle
egnede får mulighed for en læreplads.
Grønlandsflys redegørelse, vedtog
landsrådet en udtalelse til Grønlands-
flys bestyrelse med anbefaling af, at
selskabet anskaffer yderligere en heli-
kopter til trafik og anden flyvning i
Grønland.
Under forelæggelsen af redegørelsen
udtalte landsrådets repræsentant i
Grønlandsfly, Kaj Narup, at besty-
relsen havde påpeget nødvendigheden
af anskaffelse af en fjerde helikopter.
Alle talerne gik ind for anskaffelse
af endnu en maskine. Lars Chemnitz
bemærkede dog, at det endelige mål
for selskabet måtte være fem maski-
ner, så der til stadighed kunne være
stationeret helikoptere i Sydgrønland
og Diskobugt-området.
Niels Holm stillede spørgsmålstegn
ved helikoptertypens anvendelighed i
Grønland. På dette punkt fik Holm
medhold af rådet. Det fremgik såle-
des i rådets udtalelse, at rådet kan
anbefale anskaffelse af en yderligere
helikopter under forudsætning af, at
man fra sagkyndig side fortsat finder
Sikorsky-helikoptere velegnede for
flyvning i Grønland, hvilket umiddel-
års erfaring kan synes tvivlsomt.
Under behandlingen af Grønlands
Radios beretning tog Jørgen Olsen
— som han selv sagde — for 10. år
i træk til orde mod det sprogbrug,
der førtes i radioen. Han fandt, at
det grønlandske sprogbrug i radioen
var beskæmmende, overfladisk og af
og til helt forkert. Til trods for, at
han gennem 10 år havde påpeget disse
forhold, havde man ladet hånt om
dem i radioen. Olsen ønskede oplyst,
om man forinden ansættelsen af så-
vel programmedarbejdere som tekni-
kere ikke afprøvede dem i deres grøn-
landske sprogfærdigheder, og han
stillede det direkte spørgsmål, om man
fra radioens side fortsat ville tolerere
en sådan forhånelse af det grønland-
ske sprog.
Radiofonichef Frederik Nielsen tak-
kede Jørgen Olsen for 10 års ihærdigt
arbejde for den korrekte anvendelse
af det grønlandske sprog, men på
grund af personalemangel havde det
været vanskeligt at forbedre brugen
af det grønlandske sprog i radioen.
Det afhang af bl. a. uddannelsesmæs-
sige problemer, sagde radiofonichefen.
Grønland atter selvfor-
synende med lammekød
Fåreholderne har i år besluttet at sælge 10.000 lam til slagtning, men de
ønsker, at støtteforanstaltningerne fortsætter endnu et år.
Grønland bliver igen i år selvforsynende med lammekød. Katastrofevinteren
1966-67 bevirkede, at der i efteråret 1967 kun blev solgt 74 lam til fabrikken i
Narssax. Sidste år ydede landskassen fåreholderne en række hjælpeforanstalt-
ninger. Ydelserne har stabiliseret fåreholdererhvervet så meget, at fåreholderne
i år har besluttet at sælge 10.000 lam til slagtning.
Det fremgik af en redegørelse fra
katastrofeudvalget, som landsråds-
medlem Niels Holm fremlagde i rådet.
Men den stedfundne stabilisering be-
tyder dog ikke, at fåreholderne nu kan
undvære hj ælpeforanstaltningerne.
TILSKUD PÅ 130.000 KR.
Landskassen stillede sidste år 400.000
kr. til fåreholdernes rådighed. Det dre-
jer sig om tilskud til foder og tilskud
for gimmerlam, der bliver solgt til fa-
brikken. Af det samlede tilskud har
man i løbet af et år brugt ca .130.000
kr. Fåreholderne har således fået me-
get ud af disse penge.
Fåreholderne ønsker nu — for at
opnå yderligere stabilisering af er-
hvervet — at støtteforanstaltningerne
fortsætter endnu et år. Det gælder til-
skud på 1,30 pr. kg til alle avlsdyr, der
indhandles og videresælges gennem
landbrugsstationen efter samarbejds-
udvalgets fordelingsplan. Og det gæl-
der 200.000 kr. i kaution til køb af så-
sæd og gødning. Katastrofeudvalget
har også anbefalet, at der for 1968
SønderlundsveJ 218
København, Herlev
Telegram adr.:
CEMENTINDUSTRI
Telex: 5565
Nye vilkår og takster
for telefonabonnement i Grønland
Med virkning fra og med 1/10-68 ændres vilkår og takster for telefon-
abonnement under de „offentlige telefonanlæg i Grønland. Samtidig her-
med nedlægges telefonudvalg og ankenævn hvorefter fordeling af tele-
foner foretages af televæsenet efter bestillingstidspunktet, uanset bestil-
lerens trang, behov eller virksomhed iøvrigt.
De nye takster gælder for telefonen (installationen), der oprettes den
1/10-68 eller senere, uanset bestillingstidspunktet.
Oprettelsesafgiften forhøjes til 800,00 kr. for hovedforbindelse og den
årlige abonnementsafgift til hhv. 360,- og 460,- kr. for hovedforbindelse
tilsluttet centraler med eller uden tællerdebitering.
Telefonregulativet vil på forlangende, fra 1/10-68, blive udleveret
gratis til publikum ved henvendelse på telestationen, hvorfra yderligere
oplysninger vedr. telefoner kan indhentes. Telegrafbestyreren.
Kalåtdlit-nunane telefonimik åtartornerme
piumassarissaussunut akinutdlo avdlangutit
1/10-68-imit Kalåtdlit-nunane „nålagauvfiup telefoneKarfine" telefoni-
mik åtartornerme piumassarissaussut akiussutdlo avdlånguteKåsåput. ta-
matumunga peKatigititdlugo telefoneKarneK pivdlugo ingmikut Kinigauv-
dlutik atautsimititaussartut, telefoneKarnermilo erKungitsuliorfigineicarsi-
naunermut agssuardlersinautitauvdlutik pissugssautitaussut atorungnaer-
sineKåsåput. tamatuma kingorna telefonilersuineK, tåssungalo tungåssu-
teKartut nalunaerasuartautenarfingnit ingerdlåneKalisåput, telefonertå-
rumavdlutik KinuteKarsimassut tugdleringnere najorKutaralugit pilersor-
neKartåsavdlutik, KinuteKarsimassup telefonigssaileKinera, telefoneicarta-
riaKarsorinera sulivfeKarfiuneralunit nautsorssutiginago.
akit avdlångornere, Kangale telefonertårniarnermik KinuteKarérsima-
neK nautsorssutiginago, 1/10-68-imit atulisåput.
telefonit avKutaisa katerarfinut (telefoncentralinut) atåssusertisavdlune
telefonilersilernerme akiliutigssaK 800,00 kruninut KagfangneKarpoK. te-
lefonimigdlo åtartornerme ukiumortumik akiliutaussartugssaK, telefon-
centralimut ingerdlåinartumik ugtortautilingnut atåssusertigsimassunut
360 kr-ngorpoK OgtortautitaKångitsunut atåssusertisimassunut 460 kruni-
ngordlune.
telefoneKarneK pivdlugo maligtarissagssiaussut 1/10-68-imit sågfiging-
nigtunut akeKångitsumik nalunaerasuartauteKarfingnit tuniuneKartarsi-
nåuput, tåukunungåtaoK påserusutat telefoneKarnermut tungåssuteKar-
tut aperssutigineKartarsinåusavdlutik.
nalunaerasuartauteKarfiup pissortå
bør ydes fodertilskud i lighed med
sidste år.
Fodertilskuddet bliver på 40 kr. pr.
lam til de ca. 5000 lam, der skal over-
vintre i år, og tilskuddet skal admini-
streres på samme måde som sidste år:
Fåreholderne indsender ansøgning til
samarbejdsudvalget, der kontrollerer
antallet af lam og så udleverer foder
efter fåreholderens ønske, enten i form
af hø, høpiller eller fiskemel.
Katastrofeudvalget mener, at samt-
lige ydede tilskud vil blive tilbagebe-
talt, når erhvervet efter indførelse af
de nye vedtægter igen er blevet stabi-
liseret.
PENGENE GODT GIVET UD
K’issunguaK Kristiansen spurgte un-
der den efterfølgende debat, hvilken
erhvervsgren landsrådet anser som det
tungeste: Fiskeriet, fangererhvervet
eller fåreerhvervet.
Niels Holm svarede, at der kun var
så megen forskel på de tre erhvervs-
grene, måske med den undtagelse, at
fiskeren ikke fodrer fiskene og fan-
geren ikke fodrer sælerne. Men det
gør fåreholderne med deres dyr.
K’issunguaK Kristiansen sagde der-
til, at fangerne også har husdyr —
hundene, som de fodrer. Fangerne kan
også miste deres dyr, hvis de på grund
af misfangst ikke kan skaffe foder til
dem. K’issunguaK Kristiansen kunne
derfor ikke rigtig forstå, hvorfor fåre-
holderne skal have særbehandling.
Karl Skou påpegede, at hjælpen til
fåreholderne har åbnet mulighed for
hjælp også til andre erhvervsgrene,
hvis de skulle komme ud for en kata-
strofe, som den, der ramte fåreholder-
erhvervet i vinteren 1966—67.
Marius Abeisen gav Karl Skou ret.
Han mente, at der var grund til at
give fåreholdernes samarbejdsudvalg
et skulderklap. Han syntes at de
130.000 kr. som fåreholderne fik i til-
skud var godt givet ud.
Julut.
8