Atuagagdliutit - 12.09.1968, Blaðsíða 30

nunanut avdlarmt tuagassamemgit
Meditation som popiænomen
Med undren har en hel verden set den forgudede The Beatles-gruppe finde
en indisk guru og begynde at meditere — for efter en tids forlob at for-
kaste sin åndelige vejleder. Den østligt prægede meditationsfilosofi, der for
tiden er meget mondæn i visse vestlige kredse, underkastes her en ana-
lyse af en inder, der studerer filosofi i Skandinavien. Han er meget skeptisk
overfor meditationen, som han mener har spillet fallit i Indien selv.
Af: Sri Charan Mukherji
København (RB-special)
Dyb meditation er pludselig blevet et almindeligt samtaleemne i de vestlige
lande. Pop-artister, filmstjerner og finansmagnater har fået et uimodståeligt
behov for at meditere — de arbejder intenst for at nå ind til dybet af deres
sjæle og opsøger meditations-centrer rundt om i verden, men først og fremmest
i Indien. Meditation er blevet en mani. Den præger popgenerationen på samme
måde som schlager-parader, hash og langt hår.
Meditationen er blevet en betyd-
ningsfuld beskæftigelse for de med-
lemmer af overflods-samfundet, der er
blevet lidt trætte af selve overfloden.
Penge har de nok af, hvadenten de er
tjent på pladesalg, filmindspilning
eller anden virksomhed. De forkaster
den vestlige rationalisme og nøgtern-
hed og er fascinerede af østens okkul-
tisme. Det er det irrationelle ved de
østlige religioner, som stærkest appel-
lerer til vestens pop kultur, der så
silarssuarme nunat tutsuvinardluinar-
tumik motoreKartariaKarfiunerssåt tå-
ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut
60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi-
ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar-
me tusåmassaussunik sanassarsima-
vok, tamånale kisime nåmångilaK. ilu-
arsaissarianalerpat tamåna pilertortu-
mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu-
nit isumagineKartariaKarpoK. tai-
maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag-
ssuaKarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamå-
kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa-
nik nåmagtunik ingmikutdlo iliniarsi-
massunik sulissulingnik.
Evinrude motérit 1,5 åma 200 hk akor-
nåne nukigtussusigdlit pigineKarput.
agdlagtitsivigssarssuaK Kalipautilik pi-
niaruk.
længe har forsøgt at afvise de gængse
værdi-standarder.
PRODUKTER AF ET
OVERFLODSSAMFUND
Meditations-bølgen i de vestlige
lande begyndte med et dybt ønske om
at gøre noget, som ikke står for for-
nuftræsonnement eller videnskabelig
verifikation. Den overdrevent viden-
skabelige indstilling virker frastøden-
de på enkelte medlemmer af Vestens
Ingen andre steder i verden har man
så hårdt brug for en motor, der aldrig
svigter. Evinrude har gennem mere
end 60 år bygget motorer, som er ver-
densberømte for enestående driftssik-
kerhed, men det er ikke nok. Skulle en
reparation blive nødvendig, må den
kunne udføres hurtigt og professionelt.
Derfor har Evinrude etableret et net
af service stationer — over hele Grøn-
land — hver med komplet reserve-
delslager og specialuddannet mand-
skab.
Der findes Evinrude motorer fra 1,5
til 200 hk. Rekvirer det store farve-
katalog.
samfund, som efter deres mening har
løbet den materialistiske line helt ud.
De tyr derfor til åndelige og gerne
mystiske bevægelser. Den vestlige ma-
terialisme, som jo har bragt samfunds-
medlemmerne en overflod af materi-
elle værdier, virker forkastelig set med
teenagerøjne, hvadenten disse øjne nu
tilhører pop-artister eller pseudo-intel-
lektuelle. De kaster vrag på rationa-
lismen ud fra et klart ønske om at
gøre noget eksotisk — en slags hash-
meditation, som er den nyeste udgave
af hash-rygningen.
Disse unge, hvad de end måtte sysle
med til daglig, er velnærede produk-
ter af et overflods-samfund, og de
rejser til Indien og Nepal enten for at
finde en guru -— en åndelig lærer, for
at finde hash eller for at gennemføre
en slags sjælegranskning. Meditation
og hashrygning er metoder til at træn-
ge ind i sit eget sjæledyb, som ikke
egner sig for rationel granskning.
Meditationen begynder slet og ret
med, at man afviser fornuft og logik.
Derfor oplever man, at overflodsgene-
rationen i de vestlige samfund, men-
nesker, der har drukket overflodens
bæger til bunds, tager afsted til det
fattige Indien for at meditere.
Hvad drejer så egentlig denne medi-
tation sig om? Kan den forklares ra-
tionelt og ligetil med enkle ord? Og
ved de, der snakker om meditation,
overhovedet, hvad de taler om? Spe-
cialisterne på området har indtil nu
aldrig udtrykt sig i et klart sprog, og
de har heller ikke begrundet deres
meditation med så meget rationel for-
nuft, at det virker overbevisende på
kritiske sjæle.
Alt, hvad vi har hørt hidtil, er hem-
melighedsfulde betegnelser, uklare
sætninger og udsagn, hvortil der ikke
gives nogen nærmere forklaring.
„DEN INDRE FRED"
Forkæmperne for dyb meditation
taler om to ting: først om selve meto-
den, dernæst om den indre fred, som
meditationen hævdes at føre til.
Den fundamentale tro, som dyb me-
ditation er baseret på, går ud fra, at
der findes en indre tilværelse skjult
bag det synlige legeme, og at medita-
sarfalersut
NØDSTRØMSANLÆG
Type BV, 1000 watt, 220 volt,
l-faset vekselstrøm med luftkølet
SACHS 2-takt8 benzinmotor.
5 ÅRS GARANTI
PÅ VOR SPECIELLE
VEKSELSTRØMSGENERATOR
Breve fra grønlandske brugere
bekræfter at SACHS 2-takts
benzinmotor er:
ENKEL — DRIFTSSIKKER —
ROBUST!
uvagut vekselstrømsgeneratorer-
put ukiune 5-lne garantiiineKau-
tigisavat! avdlat pissarnertut fa-
brikip garantiliutagainik.
kalåtdlit atuissartut agdlagari-
ssartagaisa ersserslpåt SACHS
2-taks benzinmotore: påssåkumi-
nartOssoK — ingerdlanera isu-
mangnaitsQssoK — KajangnaitsO-
ssordlo!
°*/s
specialister i el-aggregater
VESTERBROGADE 181
1800 KØBENHAVN V
Telegr. adr. ELMOTOR
tionen er et middel til at opnå kontakt
med disse indre kræfter. Den sindets
fred, som man mener at opnå gennem
dyb meditation, er resultatet af en
indre selv-realisering, men ingen af
de resultater, som skal opnås, define-
res klart af meditationens talsmænd.
Ifølge dem er den omtalte indre fred
ingen ordinær psykisk fornemmelse,
derfor kan den heller ikke beskrives.
Spørgsmålet bliver da, hvad denne
indre fred egentlig er for noget, der-
som den ikke betyder et sind frit for
angst og uro, eller et stabilt og harmo-
nisk følelsesliv.
Hvis den indre fred er en af disse
to ting, skulle det ikke være nødven-
digt at meditere for opnå den, for
følelses-stabilitet og sindsro eller fri-
hed fra indre spændinger kan man
opnå uden meditation. Dersom det for-
holdt sig sådan, ville alt det med me-
ditation være en ganske ordinær af-
fære, og derfor vil meditationens tals-
mænd ikke gå med på den tanke. Me-
ditation fører efter deres udsagn til
en tilstand, som adskiller sig fra følel-
sesmæssig stabilitet, og den kan altså
ikke beskrives med vanlige ord.
Derfor vælger disse mennesker at
snakke i en slags privat kode og med
vage, uklare ord. De har tilført almin-
delig åndelig koncentration en mystisk
kvalitet.
ET SLØR AF MYSTIK
At meditere betyder at koncentrere
sig og intet andet. Men deå der går ind
for den dybe meditation, får tildelt en
mantra, for at det hele skal blive mere
hemmelighedsfuldt og mærkværdigt.
Mantra er et ord eller en bogstavkom-
bination, som man stadig gentager in-
den i sig, den giver derved en almin-
delig mental koncentration et mystisk
præg, og den indre fred, som processen
fører til, bliver følgelig noget eget.
Skærer man mantra’er, guru’er og
alle andre okkulte elementer fra, bli-
ver den dybe meditation set fra et sag-
ligt synspunkt ikke andet end en
spændingsfri tilstand, et afbalanceret
følelsesliv. Når man taler om sin in-
dre fred, mener man i virkeligheden
ganske simpelt et sind, som i afgræn-
sede perioder er befriet fra ydre for-
styrrelser og problemer. De tilhængere
af meditation, som hævder at have
opnået sindsfreden, kunne lige så godt
være nået frem til den tilstand ved at
sidde i en god stol og — tænke roligt
og fredeligt.
At meditationen er blevet indhyllet
i et slør af mystik kommer af dens
nære forbindelse med indisk religion,
hvor det okkulte gennem lange tider
har været et naturligt element.
Men er meditationen overhovedet
nødvendig set fra en prosaisk syns-
vinkel? Hvori består dens appel til
mennesker egentlig?
Folk fra vesten, der i dag går ind
for meditation, synes at have overset,
at den rent empirisk er en gren af
dybdepsykologien — man kunne godt
sige en gren af psykoanalysen. Men
analysen er i sit væsen empirisk i
modsætning til dyb meditation.
Mantra’erne er meningsløse i sig
selv, men de benyttes for at holde sin-
det samlet, så tankerne ikke flakker
omkring. Psykoanalysen befrier under-
bevidstheden fra forstyrrende følelser
og affekter, som en slags sjælelig ud-
rensning. Det er der ikke noget my-
stisk eller eksotisk ved. De, der starter
meditationsklubber, eller drager til
Indien for at meditere, kan altså opnå
den samme sindsro gennem introspek-
tion eller selvanalyse. Men dette kan
meditatorerne ikke acceptere, fordi de
ikke finder noget mystisk ved den al-
mindelige selvbetragtning.
FLUGT FRA LIVSPROBLEMERNE
Hvilket udbytte har meditationen —
der altså i følge enkelte europæere er
en vej ud af vanskeligheder — i det
hele taget givet sit ophavsland, Indien?
Hvorhen er inderne kommet gennem
den dybe meditation? Og hvorfor
skulle inderne i højere grad end an-
dre mennesker søge sjælefred?
Inderne, der lever på randen af en
materiel bankerot, sætter en ære i at
være mere åndeligt afbalancerede end
europæerne. Derfor lægger de for stor
vægt på den ikke-materielle side af
tilværelsen.
I Indien er dyb meditation en måde
at flygte fra livsproblemerne på. Fol-
ket føler en vis tryghed og ro ved
at snakke om sindet, mens kroppen
sulter. Den transcendentale verden,
som de elsker at tale om, tjener til at
skjule det faktum, at de har en krop,
som er både forstyrrende og krævende.
Indiens fiasko, når det gælder om at
løse de elementære livskrav, beviser
fuldt ud, hvor fejlagtig den indiske
spiritualisme er. Meditations-bevægel-
sen har ikke bragt nogen lindring til
de sultne millioner. Disse mennesker
er med god grund lige så materiali-
stisk indstillede som nogen i vest, men
deres spiritualistiske holdning har ført
dem til national sløvhed, når det gæl-
der bekæmpelsen af de virkelige pro-
blemer.
Dyb meditation kan være en bruge-
lig leg for vestens mennesker, der så
storartet har råd til at bekymre sig om
sjælen, fordi de med held har klaret
at imødekomme kroppens krav — men
sagen stiller sig ikke så lidt anderledes
for inderne ....
EVINRUDE
misiligtagkat nakussagtitsissarput.
ERFARING GIVER STYRKE
Kal&tdlit-nunfit tamåkerdlugo niorKutigineKartarput — kingorartigssai
sitdlimatigineKartuåinarput.
tikisitsissartua: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Grønlandsk besøg på Fredensborg. Skolebørn fra Angmagssalik var forleden på
på besøg på Fredensborg slot. Børnene er i København, inviteret af Gentofte, der
er Angmagssaliks venskabsby. Børnene, der her hilser på kongeparret, prinsesse
Benedikte og prins Richard, skal gå i skole i Gentofte i et år.
kalåtdlit Fredensborgime tikerårtut. mérKat angmagssalingmiut ivsaK pulaorpåt
Fredensborgime igdlåssårssuaK. mérKat Københavniliarsimåput Gentoftimit Ang-
magssagdlip iklngutånit KaerKuneKardlutik. mérKat ukioK atauseK Gentoftime atu-
artugssåuput, månilo takugssåuput kungtkut, prinsesse Benedikte åma prins
Richard ilagsigait.
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
EVINRUDE..!
3C