Atuagagdliutit - 12.09.1968, Blaðsíða 19

vi huske, at telegrammer ofte er på-
trængende meddelelser, der af hensyn
til omkostningerne er forkortet såle-
des, at konteksten, hvorved vi kan
forstå en stor del af det sagte, kan
blive forstyrret derved. Telegrammer
er med andre ord påtrængende med-
delelser med unaturlig kontekst og
uden tilstrækkelig bogstavmateriale.
Det sidste punkt kan uden videre
ovérvindes ved at indføre q i stedet
for k, da morsealfabetet har tegn for
q-
Q OG G
Da håndskrift også kan indgå i nog-
le personers overvejelser, vil det være
på sin plads at omtale det. Hvis vi for-
udsætter, at man accepterer q som
tegn for k, vil nogen spørge: Bliver
der så ikke fare for vanskeligheder
med at skelne q fra g, hvis nogen
skriver det sjusket? Jo. Man får næ-
sten altid vanskelighed med at læse
sjusket håndskrift, så det egentlig
ikke er spørgsmål om q og g. Vi læser
jo ikke bogstaverne enkeltvis, vi tager
større eller mindre enheder ad gangen,
og på den måde læser vi nabobogsta-
verne med. Hvor ofte kan q og g få
de samme bogstaver til naboer? Mu-
lighederne er temmelig begrænsede.
Både q og g vil kunne findes umiddel-
bart efter a og v, desuden begge to
umiddelbart foran alle vokalerne. Men
dermed er mulighederne også udtømt.
Når vi ser på de andre vokaler, kan
q stå umiddelbart efter e og o, g umid-
delbart efter i og u. g kan stå umid-
delbart efter n, og umiddelbart foran
n og m. Så er mulighederne udtømt
for g, der desuden hverken kan ind-
lede eller afslutte ord. I modsætning
hertil kan q både indlede og afslutte
ord. Det kan stå umiddelbart efter a,
o, e v og r, men ikke efter andre bog-
staver. Det kan ikke stå foran andre
konsonanter. Til dette billede har vi
ikke medtaget andre udelukkelsesme-
toder, f. eks. tekstens sammenhæng,
der i mange tilfælde kun tillader een
mulighed.
Desuden spiller det en rolle, at q
og g (k og g) ikke er de hyppigst an-
vendte bogstaver. Ved en undersøgel-
se af en tilfældigt udvalgt tekst viste
det sig, at g er det syvendehyppigste
bogstav (60 af 1380 i alt), mens q (k)
er det tiendehyppigste (brugt 53
gange). Dertil kan oplyses, at u og n,
der ofte i håndskrift ligner hinanden
til forveksling bruges en del mere,
således u som det næsthyppigste
(brugt 136 gange) og n som det femte-
hyppigste (84 gange). Bogstaverne u
og n forekommer derved mere end
dobbelt så hyppigt som q (k) og g, og
ofte i mere ensartede omgivelser. De
kan begge to indlede ord, men ingen
af dem kan afslutte ord. De kan beg-
ge to stå umiddelbart foran a, i, g
og efter hinanden. Ingen af dem fin-
des umiddelbart efter o og e, men kan
begge to stå umiddelbart efter r og v.
Forskellen ligger i, at u kan have
accenttegn over sig, og kan stå umid-
delbart foran eller efter følgende kon-
sonanter: j, k, 1, m, n, p, s og t, og
umiddelbart efter f. n kan ikke stå
umiddelbart foran eller efter disse
bogstaver. Til trods for, at u og n
meget oftere kan have ens naboer, har
den sjuskede håndskrift ikke skabt
uoverstigelige vanskeligheder omkring
u og n, og chancen for fejllæsning er
endnu mindre ved q og g.
I landsrådsdebatten har man talt
om, hvordan indførelsen af q dels
ville „ødelægge det grønlandske
sprog“, dels ville skabe „forvirring".
Naturligvis var der ingen eksempler
på disse udtalelser. Der findes ingen
eksempler i det hele taget.
For det grønlandske sprog ville jo
ikke blive berørt på en anden måde
end ved, at et enkelt tegnskifte ville
ændre (meget lidt) ved den skriftlige
fremtrædelsesform. Et sprog som
sprog, især sprogets levedygtighed bli-
ver overhovedet ikke berørt af det.
Den ændring, det drejer sig om, sva-
rer meget nøje til danskernes indfø-
relse af „å“ i stedet for „aa“. (Men
den samtidige indførelse af „ville"
og „skulle" i st. f. „vilde" og „skulde",
samt „kunne" i st. f. „kunde" var no-
get andet. Det var retskrivningsæn-
dring, mens indførelsen af „å“ blot
var tegnændring).
Indførelsen af „å“ hverken ødelagde
det danske sprog eller dets overlevel-
sesmulighed, og skabte heller ikke no-
gen forvirring. At acceptere et nyt
tegn er nemlig noget andet end at
forbyde det gamle. Der er mange æl-
dre danskere, der stadig væk skriver
„aa" i st. f. „å“, og mange gange op-
dager man det ikke engang, når man
læser det. Så lidt betyder det egent-
lig, og således vil det blive, hvis man
indfører „q“ i stedet for „k“. Det gam-
le „k“ vil ikke blive forbudt, men man
vil begynde at bruge „q“ i skolen, og
vel også i de officielle publikationer.
Som de børn, der har brugt „q“ i sko-
len vokser op, og nye børn også lærer
det, vil det efterhånden afløse „k“.
Der er ingen tegn på, at den pågæl-
dende tegnændring ville foregå ander-
ledes end skitseret. Som antydet er
der jo ingen teoretisk hinder for at
bruge det ene eller det andet tegn.
Ved mit arbejde med grønlandsk lyd-
skrift er jeg lige så vant til „q“ som
til „k“, og derfor må mine ord her ha-
ve krav på en anden vægt end ret-
Bliver stålskibsværftet
privat- eller statsdrevet
Ministeriet for Grønland fører forhandlinger med to danske værft-organi-
sationer om muligheden for privatisering.
Ministeriet for Grønland fører iføl-
ge Radio-avisen for tiden forhandlin-
ger med to danske værfts-organisatio-
ner om muligheden af en privatisering
af det store stålskibsværft, der påbe-
gyndes i Godthåb næste år.
De løbende forhandlinger føres med
to organisationer, nemlig Foreningen
af jernskib- og maskinbyggerier i Dan-
mark, der omfatter to værfter, og or-
ganisationen for de mindre værfter,
Skibs- og bådebyggernes arbejdsgiver-
forening.
— Ministeriet er interesseret i, at
et medlem af de to værftsorganisatio-
ner kommer til at drive et sådant
værft, da denne opgave jo ikke er tra-
ditionel for GTO, siger kontorchef H.
Lassen, Grønlandsministeriet.
TO MULIGHEDER
Der kan blive tale om to mulighe-
der, for det første at staten bygger
og bortforpagter stålskibsværftet i
Godthåb til private interesserede, den
anden mulighed er, at et privat værft
selv bygger, og at der ydes erhvervs-
støttelån til opførelsen. Der kunne i
dette tilfælde blive tale om at over-
føre det beløb, der er afsat investe-
ringsplanen, til et erhvervsstøttelån.
— Skulle der være interesse blandt
danske værfter for at gå ind for en
af nævnte muligheder, skal der na-
turligvis forhandles om vilkårene for
driften af værftet, siger kontorchefen.
— Der skal først og fremmest skaffes
sikkerhed for, at reparation af grøn-
landske fiskefartøjer kommer i første
række.
Ud fra de foreliggende investerings-
planer indenfor fiskeriet ved man ret
nøje, hvor mange stålfartøjer, der kan
ventes til reparation ved værfter i
Godthåb, når det står færdigt.
Foruden statens fire lineskibe kom-
mer næste år en hæktrawler på om-
kring 500 tons. Derudover er planlagt
bygget en række større stålfartøjer,
så man når op på i alt fem trawlere
og ti både af stål i 1973.
TRE ETAPER
Værftet i Godthåb skal bygges i tre
etaper, hvoraf første etape, der skal
være færdig i 1970, giver mulighed
for landsætning af skibe på op til 700
tons dødvægt, der skulle dække be-
hovet. Første etape anslås at koste
otte millioner kroner og anden etape,
der skal være færdig i 1972, fire mil-
lioner kroner. Beskæftigelsen på værf-
tet bliver på tolv mand efter første
etape og firs mand, når anden etape
er færdig.
Forhandlingerne med de danske
værfter løber videre, men kontorchef
Lassen pointerer, at der skal nås til
en aftale i løbet af efteråret eller vin-
teren, ellers må man give GTO be-
sked om at forestå oprettelse og drift
af stålskibsværftet i Godthåb.
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
skrivningsudvalgets, hvis udtalelser
ikke har erfaringens vægt. Oprindel-
seshistorisk ville det jo være mest
korrekt at bruge „q“ i st. f. „k“, og i
praksis volder „k“ tryktekniske, øko-
nomiske, tilvænningsmæssige (ved
skrivemaskiner) og betydningsmæssi-
ge (i telegrammer) vanskeligheder, der
ville forsvinde ved at acceptere „q“
i stedet for „k“.
SPROGETS FREMTID
Under referatet fra landsrådsdebat-
ten sidste år kunne man hist og her
mærke en ængstelse for sprogets
fremtid. Man var bange for, at et
tegnændring ville formindske det
grønlandske sprogs overlevelsesmulig-
heder. Jeg kan som antydet ikke
acceptere denne tankegang, idet spro-
gets overlevelseschancer ligger på an-
dre ting: at det fortsat vil være fint
nok at tale grønlandsk, (sociale fak-
torer), og sproget under de forhold,
hvor samfundets levevis ændrer sig,
vil kunne udtrykke alle dagliglivets
faser, kunst og litteratur med tilstræk-
kelig præcision og med tilstrækkelig
lethed. Det betyder, at ordforrådet må
fornyes i takt med de ændrede for-
hold. Fornyelserne kan være rent
grønlandske, men kan også være nye
fremmedord, der hidtil kun er blevet
overtaget som stamord, der på den
måde let lader sig anvende til ud-
videlse af begrebsverdenen. Men for-
nyelserne kan være ret tilfældige, især
er deres udbredelsesmulighed ret til-
fældig under vore dages kommunika-
tionsforhold. Det, der i den forbindel-
se, nok er mest tilrængt, er dannelsen
eller registrering af fast defineret ter-
minologi i jura, og andre felter, der
må betjene sig af definerede udtryks-
former. Det er nok her, sprogets egent-
lige overlevelseskamp trænger til en
fast hånd. Til denne opgave er sprog-
og retskrivningsudvalget nok det or-
gan, der kan løse problemet på den
mest tilfredsstillende måde, og det er
udvalget heldigvis selv klar over.
Derimod tror jeg, at udvalget ikke
vil egne sig til at styre udviklingen af
det daglige omgangsprog, men ville
med held kunne registrere nydannel-
serne der. Folkeviddet vil jo blive ved
med at pudse på sproget og finde på
nye udtryk. Ikke alle disse udtryk vil
få fodfæste i dagligssproget, og vil
forsvinde ret hurtigt igen. Det er for
så vidt folkeviddet selv, der vil være
både det nydannende og selektive red-
skab.
Robert Petersen.
Københavns universitets
institut for eskimologi.
1 verdenstid 2 hundreddels-skala 3 huske-skala 4 pulsometer-skala 5 tachymeter
TISSOT ,
canuisel
tikker præcist med tidens mode
-skifter udseende efter Deres ønske!
Carrousel fra Tissot i Schweiz er avancerede
ure skabt for dem, som tænker og handler
frit og ukonventionelt. Tissot Carrousel viser
både, hvad klokken er, og hvem De er!
På få sekunder tilpasser De Deres Tissot
Carrousel efter Deres øvrige påklædning.
Smuk harmoni eller sjov kontrast - lige efter
Deres eget ønske.
Med hvert Tissot Carrousel får De 5 udskif-
telige ringe - enten i feminine, moderigtige
farver - eller som skalaer med teknik til
special-formål.
Med almindeligt optræk koster Tissot Car-
rousel kr. 224 i chromstål og kr. 247 i doublé.
Med almindeligt optræk og dato kr. 253 i
chromstål og kr. 276 i doublé. Eller med
automatic og dato kr. 320 i chromstål og
kr. 344 i doublé.
Tissot Carrousel - til damer og herrer - leve-
res i smart og praktisk etui.
Men skynd Dem! Hele verden råber på den-
ne sensation - som Tissotforhandleren glæ-
der sig til at vise Dem.
Det store farvekatalog får De samtidig eller
ved indsendelse af nedenstående kupon.
Send mig GRATIS Tissot farvekaictlogct.
Navn:
Adresse:
Indsendes til J. C. Filtenborg A/S, 8100 Århus C, eller
J. C. Filtenborg A/S, Kronprinsensgade 8, 1114 København K.
. mmmm *
19