Atuagagdliutit - 12.09.1968, Qupperneq 23

eskimoerne, hvorledes bedømmer De
da selv administrationens sprogpolitik?
— Jeg tror det er en forfejlet poli-
tik. Jeg har ofte diskuteret sagen med
administrationens folk, men det er
vistnok urealisisk at tro, at man kan
få dem til at forandre mening. Imid-
lertid synes der at være ved at komme
et nyt moment ind i sagen, og det er,
at den indfødte lokalbefolkning nu er
ved at blive direkte repræsenteret i
rådet for Nordvestterritorierne. Dette
råd har allerede eksisteret i en år-
række, men har ikke hidtil haft nogen
reel udøvende myndighed; dets rolle
har kun været rådgivende overfor
Ministeriet for Nordlige Anliggender.
Nu synes der at være en udvikling i
gang henimod en mere reelt lovgi-
vende myndighed for dette råd, og det
er mit indtryk at den tid ikke er så
fjern, hvor centraladministrationen
bliver nødsaget til at tage hensyn til
den lokale eskimoiske befolknings øn-
sker, som de udtrykkes i rådet. For
tiden er der kun een enkelt eskimoisk
repræsentant i rådet, men der er dog
i det mindste een til, som taler fly-
dende eskimoisk, som kender befolk-
ningens problemer grundigt og som
allerede var flere lejligheder har insi-
steret stærkt på, at man giver det ind-
fødte sprog en plads i undervisningen,
og at man gør noget reelt for at for-
berede de udsendte hvide på alle de
særlige problemer, man støder på
blandt eskimoerne.
GRØNLAND — ET
LEVEDYGTIGT DEMOKRATI
—• 24 år i Canada og 10 dage i Grøn-
land er jo noget ulige — men det
kunne alligevel være fristende at
spørge Dem, om Deres indtryk herfra
giver noget grundlag for en sammen-
ligning?
— Naturligvis kan man efter så kort
tid her i landet kun udtale sig med alt
muligt forbehold, og selv efter et læn-
gere ophold er en sammenligning jo
altid en lidt tvivlsom affære, så mine
bemærkninger må ikke tages for mere
end hvad de er værd.
— Mit første og største indtryk fra
Grønland svarer helt til hvad jeg altid
har hørt, nemlig at det grønlandske
sprog og kultur gives en stor og vig-
tig plads i skolesystemet. Dette er den
første store forskel, hvis man skal
sammenligne med forholdene i Ca-
nada. Dernæst har jeg ikke kunnet
undgå at bemærke, hvorledes børn på
gader og stræder taler deres grøn-
landske modersmål tilsyneladende
uden nogen form for komplekser, hvor
jeg f. eks. i Frobisher Bay har set
hvordan børnene ligefrem skammer
sig ved deres eskimoiske sprog og
straks taler engelsk, såfremt der er en
hvid person til stede. — Hos os giver
dette fænomen årsag til et katastrofalt
problem, som formodentlig ikke eksi-
sterer helt i samme grad her i Grøn-
land, og det er den stadigt voksende
kløft mellem generationerne. Natur-
ligvis eksisterer dette problem alle
vegne, men hos os er der det særlige
at børnene i skolen udelukkende lærer
engelsk og derfor i praksis kommer til
at fornemme deres sprog som noget
foragteligt og skammeligt — en reak-
tion som de instinktivt overfører på
deres forældre og bedsteforældre. Re-
sultatet er sørgeligt, for børnene reg-
ner efterhånden ikke deres forældres
råd og vejledning for noget som helst,
forældreautoriteten går fuldstændigt
i opløsning og samfundets grundcelle
er i en stadigt dybere krise. Alt dette,
i min overbevisning, fordi børnene op-
læres til at alt hvad der ikke foregår
på engelsk er værdiløst.
Vender vi os til spørgsmålet om ad-
ministrationen, er den mest iøjne-
faldende forskel jo den, at I her i
Grønland allerede i mange år har haft
et fungerende demokrati og lokal-
styre — jeg tænker især på landsrådet,
hvor alle landets distrikter er repræ-
senterede af folkevalgte medlemmer,
og hvor den indfødte befolkning virke-
lig kan gøre sine ønsker gældende. Det
er jo i realiteten et lille parlement.
Hos os er det først de sidste 2-3 år,
at den lokale eskimoiske befolkning er
begyndt at kunne gøre sig en lille
smule gældende. I denne sag tilfalder
laurbærrene bestemt Danmark, som
har gjort det grønlandske samfund til
et levedygtigt demokrati.
Imidlertid er der måske samtidigt
en lidt overdreven passivitet i den
grønlandske befolkning. Er det ikke
som om statsmagtens på alle måder
beskyttende og hjælpende foranstalt-
ninger har hæmmet sansen for det pri-
vate initiativ? Måske har man her til
lands vænnet sig lidt for meget til
alid at modtage. Den danske stat har
gjor og gør umådelig meget for grøn-
lænderne — men måske grønlænder-
ne er blevet for afhængige af, at det
altid er staten der skal gøre det før-
ste skridt når noget skal udrettes?
I Canada har situationen jo udviklet
sig langs andre linier. Indtil de se-
nre år kan man sige, at Hudson Bay
Company har hersket næsten enevæl-
digt i eskimoområderne. Gennem
Lærebøger skrevet på det eskimoiske mérKat atuarfine illniutit eskimQt oKau
sprog. sinut agdlagaussut.
persiske
tæpper...
Skønhed
og kvalitet —
Vi har stort lager i Frihavnen,
og vore tæpper er derfor fri for told og omsætningsafgifter.
— Vi sender gerne i udvalg — skriv blot til os i hvilken
retning Deres ønsker går m. h. t. prislag, størrelse og farver.
Ootlva
Gothersgade 43, København K.
Specialforretning for ægte tæpper.
menneskealdre har Hudson Bay Com-
pany været den eneste civiliserede
organisation af betydning i Nordca-
nada, visse steder ganske vist supple-
ret af missionærerne og politiet. Der
har ikke været nogen til at begrænse
deres beføjelser, endsige modsige dem,
og deres indstilling overfor eskimoer-
ne har for deres vedkommende mange
steder været næsten totalt afhængige
af Hudson Bay Company og dets folk.
Nu er billedet ved at forandre sig.
Dels er der efterhånden mange andre
store organisationer, der arbejder i
de artiske områder, og Hudson Bay
Company er ikke længere den civili-
serede verdens eneste ansigt i Nord-
canada. Og dels er eskimoerne, til dels
på eget initiativ, ved at frigøre sig
fra Hudson Bay Company’s handels-
monopol. Dette sker gennem en jævnt
voksende andelsbevægelse, der ofte
støttes af missionærer og andre priva-
te, som gerne vil hjælpe eskimoerne
til en større menneskelig selvstændig-
hed. Hudson Bay Company er altså
ikke længere eskimoernes store fader-
lige formynder, men må konkurrere
med lokalbefolkningens egne private
handelsorganisationer. Der er ingen
tvivl om, at vi her står overfor et pri-
vat initiativ, som kun kan virke sundt
i det lange løb — også selv om der
fortsat vil være mange problemer for
eskimoerne at slås med.
UDVEKSLING TVÆRS OVER
DAVISSTRÆDET
— Hvori mener De, at værdien af
et eventuelt udvekslingsprogram
tværs over Davisstrædet vil bestå?
— Det ville utvivlsomt kunne bringe
mange gode ting med sig, om grøn-
lænderne gjorde lidt mere ud af de-
res stammefrænder mod vest, og om
eskimoerne hos os fik større lejlig-
hed til at se sig om herovre. løvrigt
forekommer det mig, at et eventuelt
udvekslingsprogram med Grønland
netop er blevet diskuteret på en af
de sidste samlinger, som Rådet for
Nordvestterritorierne har haft, og jeg
ved at rette er noget som det eski-
moiske medlem af rådet har gjort sig
til talsmand for; han har selv ytret
ønske om at komme til Grønland. Det
er vigtigt at den jævne befolkning får
øjnene op for hvad der foregår andre
steder end lige netop i deres egen lille
verden, og det kunne der i dette til-
fælde nemt åbnes muligheder for ved
et udvidet rejse- og udvekslingspro-
gram. Grønlænderne kunne måske
finde inspiration i at se, hvorledes de
canadiske eskimoer organiserer deres
andelsforetagender, og de canadiske
eskimoer kunne helt bestemt få ud-
bytte af at gå det grønlandske skole-
system efter sømmene.
F. L.
Crystal Freezer 210
rummer mere pfi mindre gulvplads
Helt nykonstrueret hjemmefryser med ele-
gante, slanke, skumisolerede vægge og
praktisk betjeningspanel i forkanten. Rum-
indhold 210 liter, temperaturer til under
-i- 25°. Atlas kvalitet og driftsikkerhed.
Bredde 79,5 cm, dybde 62 cm, højde
85 cm.
Crystal Freezer 210
naterme inikfnerugaluardlune
imartunerussoK
igdlume Kerititslssut nut&vlngmik san&K,
kussanartunik, amllimårtunik, Kapungmlk
uvsigaauaigkanik tgalik, aftmigutdlo plu-
minartumik nalerKeraartarfilik. 210 Itter-
inik ImartflssuaeKarpoK, -i- 25° atautdlu-
glt nlgdllasuaaKaralnauvdlune. Atlaa-ltOr-
tumik pltaåussuslllk ingerdlaserigsordlo.
sillssuaeK 79,5 cm, itlssuseK 62 cm, por-
tdS8useK 85 cm.
SE FORSKELLEN
--- ER BEDRE!
LEVERANDØR TIL DET KØL. DANSKE HOF
grave- og læssemaskiner
FORD’s grave- og læssemaskiner er konstrueret efter helt nye og
avancerede principper, hvorved Ford har formået at fremstille ma-
skiner med langt større holdbarhed og reduceret totalvægt. Den
lavere vægt i forbindelse med de kraftige hydrauliske systemer er
nogle af grundene til disse maskiners fantastiske hurtighed og
behageligt glidende arbejdsgang.
INDUSTRITRAKTORER 4400 4500
LÆSSEMASKINER 735 740
Løftekapacitet max., kg. . 1050 1710
Gravedybde, cm 10.2 10.2
Læsseskovl kapacitet, 1. 552 765
GRAVEMASKINER 753 755 752
Gravedybde max.,m. . . . . . 4.17 4.67 3.92
Gravelængde max., m . . . . 5.64 5.99 5.44
Læssehøjde max., m . . . . . 2.84 3.05 3.05
FORD’s industriprogram omfatter to traktorer, model 440C
og 4500, hvoraf model 4500 kan leveres med TORQUE
CONVERTER. Gravemaskinen 752 er sideforskydelig, 753
og 755 er midtmonterede og kan fås med FORD AUTO-
KONTROL, et udstyr, der automatiserer dele af grave-
operationen. FORD’s industrimaskiner er specielt kon-
strueret til krævende entreprenørarbejder.
A. Ceil Autoriseret Ford traktor forhandler
TRAKTORGÅRDEN
Vadstrupvel 71 - Bagsværd - (01) 98 02 56
Telegram: Traktorgaarden Bagsværd
TRAKTORER
MASKINER
23