Atuagagdliutit - 12.09.1968, Blaðsíða 13

jage også havpattedyr til søs med ka-
jak og konebåde. Man ved ikke be-
stemt, hvor længe dorsetkulturen var
enerådende i Grønland, men fra det
12. århundrede har man sikre tegn på
tilstedeværelse af thulekulturen.
Fund på Inugsukøen i Upernavik
distrikt fra 1300—1400 tallet danner
grundlaget for den såkaldte inugsuk-
kultur, som bredte sig langs vestky-
sten og syd om Kap Farvel helt til
Angmagssalikområdet og endnu nord-
ligere, hvor den mødte en speciel kul-
lur af et folk, som på ukendt tids-
punkt var gået over land ved Peary-
land og havde befolket den nordøst-
grønlandske kyst helt til Angmagssa-
likområdet. Denne kultur bar præg
af alaskakultur. Det der skiller inug-
sukkulturen fra thulekulturen er dels
genstande, der bærer præg af nordbo-
Påvirkning dels helt nye grønlandske
redskaber til fangst og husbrug.
Allerede omkring år 1600 er inug-
sukkulturen præg på redskaberne
svindende, og der kommer fladtrykte
harpunspidser frem med eller uden
modhager. Interessant er det, at red-
skaberne helt op til vor tid i de for-
skellige dele af landet bærer præg af
de gamle kulturer. Som tidligere om-
talt benytter man endnu i Angmag-
ssalik at pånitte benfigurer på red-
skaberne. Gamle fangere i Angmag-
ssalik har fortalt, at de talrige pånit-
tede fangstdyr af ben eller tand på
harpunskafterne og kasteræene bety-
der, at der skal komme mange fangst-
dyr. Et pånittet hjul betyder, at de
skal komme hurtige som hjulpet.
De pånittede figurer samt maskerne
menes at stamme fra en 1000 år gam-
mel alaskakultur, og den tidligere om-
talte folkestamme, som gik over land
ved Pearyland og befolkede østkysten
af Grønland, menes at have bragt
denne kultur med sig. Den kendte
angmagssalikspand troede man tidli-
gere, østgrønlænderne havde lært at
fremstille af nordboerne, som spora-
disk besøgte østkysten helt tilbage til
vikingetiden. Men man mener nu,
spanden stammer fra Alaska, hvor
man har set lignende spande hos en
folkestamme, som bor inde i landet.
Kajakken mener man er nået til øst-
kysten med inugsukkulturen syd om
Kap Farvel. Det er formentlig kajak-
ken, som har betinget, at østgrønlæn-
derne har kunnet overleve på den
barske kyst. Skeletornamentikken me-
nes at være dorsetkultur, hvortil og-
så tupilakker hører.
Hans Lynge (XVII) skriver, at øst-
grønland' er ledende når det gælder
grønlandsk folkekunst og kunstfor-
ståelse. Han beundrer deres hånd-
værksmæssige dygtighed og deres
kunstforståelse. Nogle af de fineste
egenskaber hos grønlænderne er de-
res arbejdsglæde, ærlighed og troskab
mod traditioner. Der spores sjælden
interesse for hurtig vinding. Grønlæn-
derne glæder sig over arbejdet og dets
smukke udførelse. Alt dette fortæller
°m nogle af de fineste og bedste egen-
skaber hos grønlænderne.
Billedhuggeren Poul Holm Olsen
(XIX) besøgte sommeren 1967 Ang-
magssalik og talte med over 40 men-
nesker, som skar i ben og tand. Af
disse skønnede han, at 15 arbejdede
som kunstnere, og han betegnede de-
res kunst som værende af verdens-
klasse. Om Adam Pivat i Kungmiut
udtalte han, at hans ting kunne måle
sig med de mest fremragende ting
fra såkaldte primitive folk et hvilket
som helst sted på jorden. Han anbefa-
lede at gå til verdensmuseerne, hvor
disse ting lå, og de ville ikke overgå
Adam Pivats tupilak (se fodnote).
Desværre er folkekunsthåndværket
Grønlandsk
sprogforvirring
Landsrådsmedlem Jakob Simonsen
ønsker vejrmeldinger fra østky-
sten læst op på østgrønlandsk i
radioen. — Ellers forstår vi dem
ikke, erklærer han.
Jakob Simonsen ønskede, at vejr-
meldingerne fra østkysten blev oplæst
På østgrønlandsk. — Vi forstår alle
grønlandsksprogede udsendelser i
Grønlands radio med undtagelse af
vejrmeldingerne, der ellers betyder så
meget for os, sagde Jakob Simonsen.
Kan forklarede, at man på østkysten
har helt andre betegnelser for vind-
retninger end dem, der bruges på vest-
kysten.
Peter Heilmann oplyste, at man hav-
de prøvet på løse dette problem i
sprog- og retskrivningsudvalget. Det
har imidlertid være meget vanskeligt,
da så godt som alle kommuner i Grøn-
land har vidt forskellige betegnelser
f°r vindretninger. Peter Heilmann
mente dog, at det måske kan lade sig
gøre at udarbejde nye fælles beteg-
nelser for vindretninger til forelæg-
gelse for landsrådet.
Julut.
og husfliden i tilbagegang. Claus Bor-
nemann (VI) tilskriver dette mangel
på konsulentvirksomhed, afsætnings-
apparat og materialer. Forskellige for-
eninger og organisaioner bl. a. Grøn-
landsk husflid, som har hovedsæde i
København, Grønlands folkekunst,
patientforeningen Neriut og KGH
fremmer på forskellig vis husflidssa-
gen. Hjælpen til husflidsarbejdet har
såvel økonomisk som kulturel inter-
esse. Økonomisk betyder det et vig-
tigt tilskud til mange familiers øko-
nomi, og erhvervshæmmede personer
kan ofte skaffe sig en ret stor ind-
tæg derved. I sidste tilfælde ses den
store revalideringsmæssige betydning,
som arbejdet har. Man skønner, at ak-
tiv organisationsarbejde kombineret
med udstrakt konsulentvirksomhed er
af stor betydning for husflidssagen er
Grønland. Den grønlandske husflid
omtales i G-60 betænkningen, og det
foreslås, at der udarbejdes en plan for
udviklingen af grønlandsk husflid og
kunsthåndværk.
Nogle er betænkelige ved at indu-
strialisere kunst for meget. Man hæv-
der, at folkekarakteren kommer til
udtryk gennem den spontane folke-
kunst, idet et sandt kunstværk — ger-
ne primitivt — er en af de få måder,
på hvilken mennesket udtrykker sig
uden forstillelse. Man frygter, at fol-
kets sande kunstneriske åre vil druk-
ne i merkantilisme, og den spæde
kunstneriske åre, som eksisterer i et-
hvert naturfolk og i høj grad hos
grønlænderne, vil kvæles. (X).
Andre gør sig til talsmænd for, at
såvel den merkantile som den kunst-
orienerede retning udmærket kan leve
side om side, således at der ikke skulle
være noget i vejen for, at man kan
industrialisere den grønlandske folke-
kunst, og at man ikke behøver at væ-
re bange for, at det skal gå ud over
det kunstneriske præg af tingene.
Note:
Robert Petersen (XX) har gjort re-
de for, hvad man forstår ved en tupi-
lak. Oprindelig var tupilakken et væ-
sen, som en trolddomskyndig person
havde skabt af sammensatte knogler
fra forskellige dyr måske fra et bar-
nelig og givet det liv ad magisk vej.
Formålet med en tupilak var at få en
fjende ryddet af vejen. Ved en be-
stemt rituel fremgangsmåde føjedes de
enkelte knogle sammen til et skelet,
og ved tryllevisens hjælp blev dette
væsen givet liv. Alt skulle foregå i dy-
beste hemmelighed.
Eneste opgave for det nye væsen
var at ombringe en bestemt person.
Tupilakken var et magisk redskab
uden selvstændig vilje, og det måtte
adlyde et viljevæsen med magisk styr-
ke, det vil sige et menneske med ind-
sigt i det overnaturlige. Hvis offeret
var stærkere i magi og anede uråd,
kunne det sende tupilakken tilbage, og
den ville da jage sin fremstiller i ste-
det for.
Tupilakken har nær tilknytning til
religionen og kan ikke adskilles fra
denne. En række religiøse og magiske
grundopfattelser var betingelsen for
tupilaktroens eksistens. Man troede,
at sjælen hos mennesket boede i ind-
voldene, og tupilakken åd indvoldene
af offeret, hvorefter den selv døde.
Magien virkede ved handlingens
hemmeligholdelse ved trylleviser, ved
efterligning og ved berøring. Ånde-
troen befolkede naturen med stærke
væsener, der ikke selv havde nogen
vilje, men måtte adlyde et viljevæsen,
der havde lært at beherske magien.
Den tupilak, der i dag sælges i tu-
sindvis til turister og andre, er blot en
efterligning af den rigtige tupilak.
Nogle kalder den for en tupilakfigur
vel vidende, at det blot er en efter-
ligning.
Revalideringsplaner og revaliderings-
arbejdet ved Dronning Ingrids Ho-
spital.
Sideløbende med arbejdet i beskæf-
tigelsesterapien havde man planer
med at oprette snedker-, maler- og
saddelmagerværksted i tilknytning til
sanatoriet samt muligvis industrivirk-
somheder. Man ville ansætte personer,
som var kvalificeede til at undervise
grønlandske patienter, så de kunne
modtage uddannelse i et af de nævnte
fag og senere som svende blive be-
skæftigede i dette fag i Grønland eller
Danmark. Planerne var, at værksteds-
lederne ved ovennævnte virksomheder
samtidig skulle være beskæftiget med
vedligeholdelse af sanatoriets bygnin-
ger. (II).
Beskæftigelsesterapien betragtedes
kun som en hjælp til at uddanne pa-
tienterne, så de såvel kunne under
indlæggelse som efter udskrivelsen
skaffe sig en biindtægt.
Som rent revalideringsarbejde be-
tragtede man uddannelsen af hånd-
værkere med svendeprøve for øje i et
eller andet fag. Man skønnede ved
starten af sanatoriet, at der ville blive
behov for omskoling af ca. 5 “/o af pa-
tienterne. (XXII).
Med henblik herpå knyttedes en
snedkermester og en malermester til
sanatoriet, og man optog samarbejde
med forskellige institutioner i byen bl.
a motorværkstedet, bogtrykkeriet og
frisørsalonen. 31. december 1955 havde
sanatoriet 5 snedkerlærlinge, 3 maler-
lærlinge, 1 bogtrykkerlærling, 1 lær-
ling på motorværkstedet og 1 frisør-
elev.
Desværre manglede man bolig både
til værkstedsledere og lærlinge, hvil-
ket foreløbig umuliggjorde revalide-
ringsplanernes videre udførelse.
1958 skriver Krebs Lange (XI), at
10 af de patienter, som under indlæg-
gelsen havde deltaget i arbejdet på
maler- og snedkerværkstedet, havde
fået bolig i sanatoriets lærlingehjem
i nabodalen. De fleste af disse patien-
ter vendte dog efter kortere tids be-
skæftigelse på værkstederne hjem til
deres tidligere erhverv som fiskere el-
ler fangere, og indtrykket var, at der
kun i begrænset omfang var brug for
omskolingsforanstaltninger over for
tidligere tuberkulosepatienter.
I 1959 anføres interessen for om-
skoling og uddannelse på sanatoriets
værksteder svindende trods stærk agi-
tation fra sanatoriets side under hen-
visning til manglen på grønlandske
håndværkere.
Det samme er tilfældet 1964, og man
finder kun sjælden lægelig indikation
for omskoling, idet de svært invalide-
rende tilfælde af lungeprocesser hyp-
pigst forefindes hos ældre patienter.
Ialt vides at være færdiguddannet
to malersvende og en snedkersvend
af de, som kom i lære på sanatoriets
værksteder.
I foreliggende artikel er givet en
historisk oversigt over invalideforhold
på Grønland. Man har omtalt læge-
konsulenters råd til løsning af de in-
valideramtes problemer gennem for-
skellige revalideringsforanstaltninger.
Arbejdet på beskæftigelsesterapien
på Dronning Ingrids Hospital og re-
valideringsforsøgene, der gennem de
forløbne 13 år er nærmere omtalt.
Man har i forbindelse hermed været
inde på omtale af den specielle grøn-
landske folkekunst, som har rod langt
tilbage i de gamle grønlandske kultu-
rer.
S Den gyldne, ^
/■ smidige OMA margarine \
j er lige velegnet til bordbrug ^
og madlavning! - Sig navnet: OMA margarine!
I
OMA margarine kultiussartalik akungnaitSordlo
* nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo /
\ åssigingmik piukunarpoK! oKautigluk ateK: /
\ OMA margarine! j
I
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne
Skriv efter brochure!
Ballin & Co.
Vi kan levere alt, om det er forenings-,
havne- eller anden fest. De kan købe
æsten, hvad De har lyst til.
C. eks. har vi alle slags varer til TOM-
BOLAER. Disse kan bestilles efter vore
specielle tombolalister.
Yderligere har vi
ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE,
RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM
og dertil hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til
juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG
og SKÆMT til nytårsfester.
Skal De have basar i vinter?
Bestil varerne til basaren i god tid,
Afregning efter afholdelse af basaren.
For foreninger afregning efter festen.
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K.
Foto- og smalfilmudstyr
MINOLTA — CANON —
TOPCON — KONICA —
YASHICA — EUMIG —
ROLLEI — BRAUN — BO-
LEX — NIKON
Vi forhandler samtlige mær-
ker indenfor foto- & smal-
filmsudstyr, film, kikkerter
m. v. til Grønlands absolut
laveste priser.
SKRIV ALLEREDE IDAG EFTER VORT KATALOG OG PRISLISTE
— DET BETALER SIG. —
LUNDBY FOTO
BOKS 119 — GODTHÅB
GRØNLANDS STØRSTE FOTO-SPECIALFORRETNING
... .. T . ...
SELV ET BARN KAN GØRE DET . . .
(smukke, billigere og mere holdbart med VOSS SYSTEMSKRIFT
VOSS SYSTEMSKRIFT — Et system af selvklæbende bogstaver i 46 for-
skellige størrelser og farver.
VOSS SYSTEMSKRIFT — Har årelang udendørs holdbarhed — til fremstil-
lingen anvendes kun de originale SCOTCHCAL og SCOTCHLITE-folier fra
3M COMPANY.
VOSS SYSTEMSKRIFT — Er allerede idag standard i mange af de største
danske og udenlanske virksomheder samt stat, kommune og forsvar.
VOSS SYSTEMSKRIFT — Betyder kvalitet og service hvadenten De skal
skrive Deres navn på en dør eller dekorere en hel vognpark.
VOSS SYSTEMSKRIFT — Er langt billigere end f. eks. håndmalet tekst.
Skriv efter gratis brochure.
OTTO LANG
Box 92 — Godthåb.
13