Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.04.1969, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 02.04.1969, Blaðsíða 20
Aqua Velva, gin og lusesprit, eller måske en bid skosværte Færøernes spiritusordning, der bl. a. omfatter forbud mod al handel med spiritus på Færøerne, har i yderste konsekvens medført, at de svageste be- nytter højst utraditionelle udveje. Af JOGVAN ARGE Torshavn (RB-special). Spiritusrationeringen hævdes at være den mest omtalte, mest skadelige, mest utidssvarende, mindst hensigtsmæssige og mest nedværdigende sociale foran- staltning, der findes i rigsdelen Færøerne. Den er en belastning for den faste befolkning og en væsentlig hindring for Færøernes ellers gode muligheder for at blive en turistattraktion. Modstanderne af spiritusordningen har intet imod den ration, man kan få, men det er måden, færinger skal skaffe sig spiritus på, man angriber. Enhver færing over 20 år kan — hvis han ellers har betalt sin skat — pr. kvartal importere 12 flasker spiritus samt ubegrænsede mængder vin og øl. INGEN VÆRTSHUSE For overhovedet at komme i besid- delse af de våde varer, er man nødt til at sende en ordre enten pr. brev eller telegram til en vingrosserer udenlands eller i Danmark. Det er nemlig forbudt at fremstille spiritus på Færøerne og det er ligeledes forbudt at sælge samt nyde det på restauran- ter og hoteller. Derfor eksisterer der ikke et eneste værthus med spiritus- bevilling på øerne i Nordatlanten. Når man har fået bestilt sin spiritus og den langt om længe er kommet til Torshavn med skib, tilbagestår en me- get besværlig proces for at få pakken indløst. Først skal man ned på skatte- kontoret for at hente en skattekvite- ring, dernæst på posthuset for at be- tale grossistens andel, siden til oppe- børselskontoret for at betale for told og afgifter, for til sidst at tage en taxa til transportfirmaet for at hente pakken og betale lagerafgift. GAMMEL ORDNING Baggrunden for den nugældende ordning, der ikke er nogen egentlig rationering, men snarere en lang om- vej over Atlanterhavet efter ildvan- det, er et forbud mod spiritussalg, som trådte i kraft i begyndelsen af dette århundrede efter en folkeafstemning. Dengang var forbudet uden tvivl på sin plads, idet spiritusforbruget havde grebet så meget om sig, at mandfol- kene satte både hus, hjem og jord i pant hos købmanden for at få spiritus. Samfundsstrukturen er imidlertid i dag en helt anden. Fra at være et pri- mitivt, isoleret samfund har Færøerne i dag udviklet sig til et moderne sam- fund, der har megen forbindelse med andre lande og andre livsformer. RESULTATLØSE DEBATTER Der er til stadighed debatter om em- net i den færøske presse og mand og mand imellem, men hidtil har disse PETERSEN, MØLLER & HOPPE EDSVORNE SKIBSMÆGLERE Etableret 1797 Indehavere: J. Lemkow, W. Laulund C.-W. Nordenbøge & Palle Jensen Bredgade 34, København K. Befragtning . Klarering angatdlåssinex pajugtuinerdlo Generalagenter for: Hamburg-Amerika Linie, Hamburg Contrans, Hamburg — Enssa Line, Madrid debatter ikke medført lovændringer i retning af lempelse i reglerne for an- skaffelse af spiritus. Af og til kommer der i lagtinget forslag frem til ændrin- ger i spiritusloven — så som forslag om tilladelse til de færøske bryggerier til at brygge noget stærkere end lys pilsner — men ingen af forslagene er gået igennem. Nogle er blevet ned- stemt, mens andre er blevet syltet i udvalg. For kort tid siden har den færøske turistforening, „Føroya Ferdamanne- felag", i et brev til lagtinget beklaget sig over, at spiritusordningen er en stor hindring for øernes muligheder som turistmål. Foreningen foreslår, at det bliver tilladt at skænke spiritus på restauranter og hoteller, så turis- terne ikke udelukkende er henvist til at drikke medbragt whisky på deres hotelværelse. Sagen er ikke blevet behandlet af lagtinget endnu, men i nogle kredse ser man optimistisk på mulighederne for en positiv holdning blandt lovgiverne. STÆRKE FORTALERE Modstanderne af ordningen hævder, at det, der engang var en nyttig social foranstaltning, i dag har udviklet sig til noget samfundsskadeligt, og at det — i sin tid, hvor der bl. a. i Danmark høres røster om frigivelse af hashish — er et helt uanstændigt indgreb i den personlige frihed, at lysten til at drikke spiritus benyttes som skatte- indrivelsesmiddel. Ordningens fortalere hævder bl. a., at en lempelse i salgsreglerne vil skabe et større alkoholikerproblem end man har i dag. Årsagen til, at der ikke er sket æn- dringer i reglerne i de sidste mange år, er tilsyneladende den, at lovgi- verne i lagtinget ikke tør sætte deres politiske skalp og stemmer på spil af frygt for små, men stærke pres- sionsgrupper som religiøse samfund og afholdsbevægelser, der har forholds- vis stor magt i det lille samfund. SORTBØRS OG SÆBEBRANNERTER Ikke desto mindre ved alle, at den ubehjælpsomme måde, man er henvist til at skaffe spiritus på, når det skal gå legalt til, har banet vej for mange forbudte og utraditionelle udveje. Smugleri er ikke ukendt, sortbørs- sager er der immervæk nogle af, hjem- mebrænding eksisterer og sidst, men ikke mindst, findes der personer, som i mangel af bedre drikker hårsprit samt spiser sæbe — måske krydret med lidt skosværte. j .....Mm .....m , m ti ¥ \ m\ m £ S f JÉjStejfc,. ? : ____M i • . ¦ ¦ P~3ZlLlJ_l. P % ft - f : *^P HMk> ¦ V—i X.-~*-.--*«*imn«>wt S1*S ^ "''t^ fes v„'% # ' '''Sisjj|8? 81 j^r --¦;.- ¦, .ijBlt^t^jjWWMIWWBg ^ ~1 "•*•'" * i;ii*É mie |i| • \ ' r. i ipi ¦ mp..< .Ji \ \ I KP""*" 3 START MED SIKKERHED START MED FORD I 50 år har danske landmænd anerkendt Fords traktorer som pålidelige og alsidige arbejdsmaskiner. Solid konstruktion og alsidighed i anvendelse er et par af de mange faktorer bag det gode ry Fords traktorer har overalt i verden. Stadige forbedringer i teknik, førerkomfort og anvendelighed gør også i dag Ford traktorerne til de mest moderne på markedet. Derfor har Ford fremgang, og derfor blev Ford i 1968 den største leverandør af traktorer i Danmark. De har sikkerhed i Fords komfortable førersæde-nemlig sikker forvisning om rige- lig trækkraft foran Dem og den bedste service og reservedelsdækning bag Dem. TRAKTORER MASKINER 1,5 mill. kroner til uran-undersøgelser Folketingets finansudvalg har god- taget undervisningsminister Helge Larsens ansøgning om 1,5 mill. kr. til fortsatte undersøgelser af uran-fore- komsterne i Kvanefjeldet ved Nar- ssaK. Over for finansudvalget har mini- steren oplyst, at nyere undersøgelser giver anledning til formodning om, at der er ca. 24.000 tons uran i fjel- det mod ellers ventet 4000 tons. Det er muligt, at udvinding af uran- malmen i Kvanefjeldet vil være kon- kurrencedygtig allerede før 1980. Om- kring dette tidspunkt vil Danmark have et behov for uran på ca. 500 tons pr. år. Der sættes nu alt ind for at frem- skynde undersøgelserne. Atomenergi- kommissionen har indstillet til under- visningsministeren, at der i sommer gennemføres et supplerende borepro- gram for at få konstateret, om for- modningerne om, at uran-forekom- sterne i Kvanefjeldet er seks gange så stort som formodet, holder. De nu fuldt kendte uran-forekom- ster ventes at ville være udtømte in- den 1980, og allerede nogle år tidli- gere vil den maksimalt mulige pro- duktionskapacitet være utilstrækkelig til at sikre de nødvendige mængder uran til kraftværkernes forbrug. Undervisningsministeren har oplyst, at der om kort tid vil blive afgivet en betænkning fra udvalget om Dan- marks forsyning med uran. Udvalget, hvis formand er professor i geologi dr. phil Henning Sørensen, og hvori deltager repræsentanter for atomenergikommissionen, Danatom, elværker og industri har ikke alene bedt om videreførelsen af undersø- gelserne i Skovfjordsområdet, men også foreslået intesiveret uran-efter- forskning andre steder i Grønland. Boringsprogrammet gennemføres af atomenergikommissionen, som vil be- nytte svenske bjergboringseksperter, deer skal arbejde under ledelse af kommissionen og Grønlands Geologi- ske Undersøgelse og med bistand fra GTO i NarssaK. Den omstændighed, at man søger svensk bjergboringsekspertise, hvor man ellers ofte ser canadisk sagkund- skab anvendt i Grønland, har måske sammenhæng med, at der er opstået en betydelig nordisk interesse for Grønlands uran. I Nordisk Råd i Stockholm i begyn- delsen ai forrige måned var atom- energi-fællesskab et af de virkelig store norske ønsker om økonomisk samarbejde i Norden, og det eksiste- rende nordiske kontaktorgan for atomenergispørgsmål har afgivet ind- stilling om udvidet nordisk kerne- kraftsamarbejde. Udvalget har peget på fordelene ved koordinering af lan- denes energipolitik og inddragning af de svenske og grønlandske uran-fore- komster heri, oplyser de danske blade. 1,5 mill. kr. uranisiornermut aningaussanik nålagauvfiup atorti- tagssainik inatsissartut akuerssissar- tuisa atuartitsinermut ministerip Hel- ge Larsenip Kinutigissai 1,5 mill. kr. akuerssissutigisimavait. aningaussat Kuånerssuarne Narssap erKånitune uraneKarfingnik misigssuencingnig- ssame atorneicåsåput. aningaussanik akuerssissartunut mi- nistere nalunaersimavoK misigssuine- rit kingugdlit kingornisigut ilimagi- neKalersimassoK uran 24.000 tons Kuå- nerssuarne pineKarsinaussoK, autdlar- Kåumut ilimagineKaraluarame 400 tons pineKarsinåusassoK. ilimanarsinauvoK Kuånerssuarne uranimik piaineK 1980 sujorKutdlugo uranisiorfingne avdlane piainernut unangmigdlersinaulisassoK. tamatuma nalåne uran Danmarkip ukiumut pi- ssariaKartitå 500 tons migssiliordlugo angnertussuseKartugssauvoK. misigssuinigssat sapingisamik piår- tumik pisiniameKarput. atomip nuki- ngata iluaKutigineKarnigsså pivdlugo ingmikut atautsimitartut atuartitsi- nermut ministerimut inåssutigisima- våt aussaro KivdlerissoKarKerKUvdlu- go påsineKarsinauniåsangmat Kuåner- ssuarne uran pigssarsiarineKarsinau- ssok ilimagissamit ilumut arfinileriåu- mik angnertussuseKarnersoK. uraneicarfit månamut ilisimaneKar- tut 1980-ertinago nungutsisimåsanga- tineKarput, tamånalo ukiunik ardla- lingnik sujorKutdlugo niorKutigssiari- neKarsinaussut tamåkivigdlutik nior- KutigssiarineKaraluarpatalunit ingnåt- dlagialiorfit nåmagtunik pigssaicarti- neicarnaviångitdlat. atuartitsinermut ministerip oicauti- gisimavå ingmikut atautsimititat Danmarkip uranimik atorfigssaicartit- sineranik misigssuissut ungasingitsu- kut isumaliutigssiumårtut. ingmikut atautsimititat sujuligtai- ssoråt nunarssup pingoriartorneranik pissusianigdlo ilisimatoK Henning Sø- rensen, atomip nukingata iluaKutigi- neKarnigsså pivdlugo ingmikut ataut- simitartut, Danatom, ingnåtdlagissior- fit sulivfigssuarnigdlo ingerdlataKar- tut udvalgime ilaussortaitarput. tåuko Narssap entåne misigssuinerit nangi- neKarnigssåt inåssutigitigalugo suju- nersutigisimavåt Kalåtdlit-nunåne avdlame uraneKarfingnik misigssui- neK angnertusineKarKuvdlugo. atomip nukingata iluaKutigineKar- nigsså pivdlugo ingmikut atautsimi- tartut Kivdlerisitsissugssåuput, sven- skit Kånane Kivdlerissarnermik ing- mikut påsisimassagdlit sulissoralugit. sulineK ingmikut atautsimitartunit nunavtinilo ujaragsiortunit sujuler- ssorneKåsåput, Narssame GTO åma ikiutisavdlune. svenskit ingmikut påsisimassagdlit ikiortiserineKarsimangmata, canada- miut månamut ikiortigineKarnerussa- laluaramik, imåisorineKarpoK nunat avangnardlit Kalåtdlit-nunåne urani- mik agsut soKutigissaKalersimassut. nunane avangnardlerne sujiinersui- ssartut martsip autdlartilårnerane Stockholmime atautsimineråne atom- ip nukingata atautsimordlune iluaKU- tiginiarneKarnigsså norgemiunit ag- sut pingårtineKarpoK. atomip nukinga- ta iluaKutigineKarnigsså pivdlugo nu- nane avangnardlerne ingmikut ataut- simitartut inåssutigisimavåt atomip nukinga pivdlugo nunat avangnardlit suleKatigingnerat angnertusineKar- Kuvdlugo. nunat ingnåtdlagialiorfing- nik ingerdlatsinermikut suleKatiging- nerunigssåt kisalo Sverigime Kalåt- dlit-nunånilo uranit pigssarsiarine- Karsinaussut suleKatigingnerme ator- neKarnigssait tamanut iluaKutauju- mårtut oKautigineKarsimavoK, danskit avisine agdlautigineKarpoK. PERSISKE TÆPPER — en tillidssag ------------~~—,—-----------^^-—,----------> Udvalg sendes uden forbindende afgiftsfrit fra vort eksportlager HOLGER JENSEN Dag Hammerskjolds Alle 36, København 0 TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN IMPORT — EXPORT DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING Jern- og metalaffald er penge værd... Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til højeste dagspriser. NORDISK JERN & METAL Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.