Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 12

angatdlat aulisarnermut sungiusarfik
agdlauseriniagara uvavne nutåviu-
ngilaK, Kangale eracarsautigissarsima-
gavko sujornångulerpordlo Atuagag-
dliutitigut angnikitsumik erxartorsi-
magaluardlugo aperssorneKamikut.
agdlauseriniagara nalungilara avdla-
nitaoK erKarsautigineKarnikugaluar-
tOK pileriseriarnikusimagaluardlunilo
ukiut ardlaKalårtut matuma sujorna-
tigut. pissortatdlo taorsigagssarsissar-
fiuvdlo itungånlt atortitsinikut, pissu-
tigisså tungaviginerugunardlugo ta-
persersorneKarsimavdlune. tungavigi-
ssardlo påsinardlune aulisarnermut i-
liniartitsinigssaK sujunertarinøKarsi-
magaluardlune, ajoraluartumigdlo ilu-
agtingitsortumik angussaKarfiungitsu-
migdlo kinguneKarsimavdlune. isuma-
galo tungavigalugo årKigssussivdluar-
simånginermik pissuteiKarsorissavnik.
sujugdlermik: angatdlat aulisariuti-
tut sanåjungilaK. åipagssånigdlo: pi-
lerssårusiat ukiup kaujatdlagkiartor-
nera maligdlugo aulisariautsit åssigi-
ngitsut nautsorssutiginøKarsimagunar-
natik. atautsimutdlo OKautigalugo nu-
navtine aulisarnerup tungåtigut pe-
riautsit nautsorssutigalugit åndgssu-
ssineKarsimanine. taimailivdlunilo su-
junertaK kussanaraluartOK iluating-
nautøKaraluartordlo kinguneKångit-
sorsimavdlune, uvdlordlo måna tikit-
dlugo misilemingneKångitsorsimav-
dlune.
taimanernit ukiut ardlalinguit Kå-
ngiuput ukiunilo måkunane piumassa-
rinesar tut angnertoru j ugssuångortu-
tut OKautigisinauvagut, taorsigagssar-
sissarfiup tungånit. månåkut nunavta
kujatå’tungåne angatdlatit angisut a-
kisorssuit kisimik taorsigagssarsissar-
fik avKutigalugo taorsigagssarsiariti-
neKarsinaulerput. tamatumane suju-
nertarineKardlune avatåne aulisarneK.
sujunertaK ajungøKaoK kussanardlu-
nilo, aulisagkatdlo avdlångoriartorne-
rat erKaivdlugo eraarsautigivdlua-
gaorpasigdlune.
kisiåniliuna erKarsautigineKarpat-
dlårsimagunartoK, angatdlatit angine-
russut amerdlanerussunik inugta«ar-
tariaKartarnere nunavtine.
sordlo taerériga angatdlatit angisut
avatåne aulisautausinaussut månåkut
pigineKartut erKarsautigalugit, iking-
nerpåmik ancanigdlit araanea mar-
dlungnigdlunit inugtaicartariaKartut,
avatåne sårugdlingniarneK eraarsau-
tigalugo. angatdlåmigdlo tøima angi-
tigissumik pigssarsiniaråine månåkut
piniutigssat ilångutdlugit mingnerpå-
mik 1 million kronit anguvdlugit a-
keKardlune. taimatutdlo akisutigissu-
mik angatdlatitårsimagåine pingår-
nei'pautitdluglt erKarsautigencågag-
ssat tåssåuput angatdlåme inugtag-
ssat sungiussisimassut, pivfigssamik
erauivdluarsinaussut aulajaitsutdlo.
månåkutdlo angatdlatit 45 tonsinlt
Kumut ardlaKångitsunguit pigineaa-
lernerisigut malungnarserérpoK inug-
tagssat xulåne taineKartutut i tut a-
jornartorsiutaulerérsut, tåunalunit ki-
siat erKåisaguvtigo årdlerissuteKarta-
riaKarsoraunga, angatdlatit angineru-
ssut ardlaKarnerulernigssåt xularnå-
ngivigsutut oxautigineKarsmaungmat
pissutsit taimåikatdlarititdlugit. angat-
dlatitdlo amerdliartornerisigut angisut,
KularissariaKångilarput inugtagssat
taineKarérsutut itut amigautauleriar-
tuinåsassut.
taimåitumigdlo tamåkua tamaisa
nautsorssutigalugit xuleKutaK, angat-
dlat aulisarnermut iliniarfik Kulexut-
siutariaxalersimagiga.
tåunalo tungavigalugo angatdlåmik
iliniarfiussumik aulisarnermut, piler-
sitsissoKartariaKardluinalersorigiga,
kingusigsorpatdlårtinata. tamånalo er-
KarsautigineKartardaKardluinalersori-
giga KNAPP-imit landsrådimut sulilo
Kutdliunerussunut. åmalo mingneru-
ngitsumik nunavtine inugtaoxatau-
■ ssunit tapersersorneKarnigsså kigsau-
tiginardluinardlune.
taimatut pilersitsissoKarsinåusagpat
KularissariaKångilarput nunavtine au-
lisartut amerdliartulemigssåt, isuma-
Kartuartarpunga aulisartut piniartut-
dlo kinguåginaisa aulisarneK inger-
dlatiniartuåsagpåssuk aulisartut ang-
nertumik amerdliartorsinåungitsut. å-
malo Kularingilara aulisartungitsut
tungånit Kitomat perorartut erKarsau-
tigalugit, tuniussiumassoKarnerulisa-
galuartoK autdlarxautånit sungiusar-
figigatdlagagssånik iliniarfigtut issi-
gineKartumik pilersitsissoKartugpat.
Kularingivigkavkume inusugtuarKat
ardlaligssuit aulisarnermut kajumi-
ssuseKartaraluartut, angajorKåtdle tu-
ngånit årdlerKutigineKarsinaussaru-
nardlune nåkutiginøKarnerup tungå.
taimailivdlutigdlo kaj umigtutsiarssuit
pingitsortineKarsinaussardlutik.
angatdlåmigdle sungiusarfiussumik
pilersitsissoKåsagpat Kulamångivigsu-
mik aulisartungorusugtunik ilaleri-
ssut ardlaxarnerulisassut (sordlo na-
lungikigput Danmarkimut autdlarar-
toKartuartoK umiartornermut iliniari-
artunik) måne aulisarnermut iliniar-
fingmik pilersitsissoKarsinaussugpat
åma taimatut ingerdlatinexarsinaussoK
KularissariaKåsångilarput. imaxa o-
KartoKarsinaugaluarpoK Danmarki-
mut umiartomermik iliniarfingmut
autdlartarunik åssiginarå. kisiåniuna
aulisarnermik nunavtine ingerdlata-
Karérsimavdlune taima ojcameK ajor-
nartoK umiartornerme sungiusagag-
ssat ilåtigut åssigigaluardlugit auli-
sarnerme sungiusagagssat, ardlalig-
pagssuartigut avdlåussuteKartut, åma-
lo pingårdluinartuvoK inussutigssar-
siutiginiagaK autdlarKautånit toncå-
mavigalugo sungiusarnigssaK.
aulisarnermut sungiusarfiup ukiup
kau j atdlagkiartorneranut ingerdlati-
nexarsinaunera uvanga nangmineK i-
sumaga mallnardlugo imåitariaKåsa-
soråra.
angatdlat iliniarfiussoK maligtari-
ssagssaKartineKåsaoK. iliniartut angat-
dlåminermingne nåkutigineKamigssåt
avdlatdlo malingnøKartariaKartut
nautsorssutigalugit.
angatdlat iliniarfiussoK sivikinerpå-
mik ukioK atauseK iliniartunit najor-
neKartåsaoK. angatdlat 12-dnik inugta-
KarsinaussoK arfineK mardlungnik i-
liniartO'KåsaoK tatdlimatdlo sungiu-
saissugssat sungiusserérsimassut, ilit-
sersussivdluarsinaussutdlo.
angatdlatdlo ingminut akilersinau-
nigsså nautsorssutigalugo aulisariaut-
sit uko pingårnerpautitdlugit isuma-
Karfigåka:
upernåkut: bundgarnerssorneK,
bundgarnerssorérnerup kingornagut
avatå’tungåne xagssutit atordlugit xa-
lorssuitdlunit atordlugit sårugdling-
niarneK, ukialerneratigut avatåne ka-
pisilingnut KagssusersorneK, ukiuvdlo
sivnerane ningitagkat Kagssutitdlunit
atordlugit sårugdlingniarneK. tåukua-
lo taigugkåka tåssausoråka angatdla-
tine anginerussune piniutigssat pi-
ngårnerpåtut OKautigissariaKaratdlar-
tut. imaxa isumaKartO'KarsinauvO'K tai-
gorneKartut mersernångitsussut ang-
nertututdlo issigissariiaKarnatik, kisi-
åniuna tåukunane aulisariautsine ili-
niagagssarpagssussut, piniutit akisut
pårinigssait, suliarinigssait, Kano« a-
tortariaKarnere ukiup xanox ilinera
aulisagkat sumitarnere, KanoK ltitigi-
ssumitarnere, tåukunatutdlo pingår-
tigalune pissat tunissagssat pitsau-
ssumik suliarinøKarnigssåt, il. il. sor-
pagssuit taigorsinaugaluardlugit, ilisi-
massariaKarpoK påsineKartariaKar-
dlunilo angatdlåme pigssarsiat najor-
xutarinardlugit inugtat akigssarsiag-
ssait aulajangerneKartarmata.
isumagalo maligdlugo sungiusai-
ssugssat autdlarKautånit kalålinaussa-
riaKarnere pingårtusoråra, OKautsiti-
gut ajornartorsiuteKånginerunigssaK
ilitsersussiniarnerme ipissutigalugit.
sordlo nalungikigput ukiup uvdlue
tamavingmik autdlarfiussångitsut pi-
ngårtumigdlo ukiutitdlugo, tamatu-
manisaoK nautsorssutauvdluinarsinau-
vok autdlaKåtångivfiup nalåne, imåi-
sinåungingmåme nunaminex tamar-
me frérfiusassoK tamatumane åma i-
litsersutigssaxartuåsaoK, taimailivdlu-
nilo navigationimut atuarumårnigssa-
mut piarérsarfiungitsusanane.
sordlo naluneKångitsoK nålagagssa-
nut atuarneK ukiut tamaisa ingerdlå-
nøKartalersoK ingerdlåneKartuarunar-
dlunilo, taimåitordle ukiune måkuna-
ne angussivdluaraluardlutigdlunit so-
raerumérnermingne agdlagartat ami-
gardlutik sønæringsbevis pingitsorne-
Kartuarpox, taimailivdlutigdlo ardla-
ligpagssuit atuardlutik angussisimane-
rigaluartik piårtumik iluaKutigisinau-
ssarnago. sungiusarfigssamigdle piler-
sitsissoKåsassugpat pissutsit taimåitut
itut åssigissaitdlo KångeriartorneKali-
sagaluartut Kularnångilax.
Sønæringsbevisimutdle tungatitdlu-
go isumagissartagara tåingdtsorumå-
ngilara, sordluna såkukitdliatdlagta-
riaKaraluarto« ukiorissat tungaisigut
pigssarsisinaunex, månåkume imatut
auiajangersimangmat, saøtterskipperi-
mut angussisimagåine sønæringsbevis
pigssarsiarineKarsinauvoK aitsåt 23-
nik ukiO'Kalerérsimagåine, (tamatuma-
ne naitsorssutigineKardlutik angatdla-
tit aulisautåungitsut) kystskipperimut
21-nik ukioKalerérsimassariaKardlune
aulisariutit nautsorssutigalugit. isu-
magalo maligdlugo kisitsisit tainøKar-
tut tamaisa mardlungnik ilångartaria-
Kånginerdlutik sønæringsbevisip pig-
ssarsiarisinaulernigssånut?
angatdlåmik sungiusarfiussumik pi-
lersitsissoKarnigssånut akungnagtoru-
taussugssat angnerssarigunarpåt-åsit
aningaussat, angatdlatime nutåt aki-
gissait månåkut ikigissagssåungivig-
sut nalungilagut, åmalo nalungilarput
ilåtigut isumamut taimåitumut aker-
dliussoKarsinaussoK aningaussat av-
dlanut atugagssatsiarssuit erKarsauti-
galugit, imaKalo taimatut isumalingne
erKaineKéngitsusanane højskoligssaK
månåkut sananeKartoK aulisarnermut
højskolitut taineKartugssaungmat. ki-
siåne tamåko isumat unigfiunigssåt
mianerssutigerKunartuvoK, nunavtine
inutigssarsiutit pingårssåtut OKautigi-
neKartuartoK aulisarneK nuname ili-
niartitsinerinåkut angnertumik angu-
ssaKautausinåungingmat, soruname
tåukunane suleKatigingndgssaK pdngit-
sorneKarsinåungilax, aulisarnermilo
pigssarsiagssat angatdlatip ajungitsu-
mik ingerdlatinigsså avdlatdlo sujuli-
ne taigorneKarérsut pivdlugit angat-
dlat aulisarnermut iliniarfiussugssaK
pingåmerussututdlunit issigineRarta-
riaKarpoK, åmalo oxarumassoKarsi-
nauvoK aulisartusagåine ukiox atau-
sinax sungiussivdluartoKarsinåungi-
lax, ilumorpordlume. -kisiåne autdlar-
teriarnerme iliniartusimagåine peri-
autsine åssigmgitsune påsissagssat å-
ssigingitsut påsingnigfiorérsimassug-
ssåuput taimailivdlunilo aulisartunut
ikinerme suliagssat åssigmgitsut tu-
ngaisigut ajornartorsii'.tit amerdlane-
russut anigorneKarérsimåsavdlutik,
taimailivdlunilo aulisartunut ikinerme
sulenatinut nagdlersusinaunigssaK a-
ngunexapaj ålerérsimåsavdlune, ilåti-
gutdlunit angunøKarérsimasinauvdlu-
ne.
åmalo pingårtutut talumavara, a-
ngatdlåmdk iliniarfiussumik pilersitsi-
ssoxarsinaulerpat iliniartussut niuler-
nerine umiartornerme agdlagartat sa-
niatigut angatdlatip nålagånit KanoK
piginåussuseKartiginermut agdlagar-
talerneKartåsassut, taimailivdlune i-
nugtångorniartumut inugtagssamigdlo
tigusissugssamut agdlagartax tadma
itoK pingåruteKartorujugssungmat, ag-
dlagartardlo taima itox ingerdlatitu-
artariaKardlune avdlamit avdlamut
nugtarnigssamut nålagarissamit ag-
dlangnexartåsavdlune, akigssarsiatdlo
avguarneKartarneråne KanoK pigi'
nåussusøKartigineK KaKugulunit angU'
neKåsagaluarpat agdlagartax taima i'
tOK pingitsorneKarsinaujungnaertug-
ssaungmat.
aningaussat tungaisigut ingerdlati-
neKarndgsså tikeriartigo. sorunamiåsit
sujugdlermik nålagauvfik aningaussa-
lissugssatut erKarsautigerKårnøKåsa-
ssok KularissariaKångilarput, angat-
dlatip pisårineKarnigssåne. kisiåne a-
ngatdlatip ingerdlatinøKamigssåne a-
ngatdlatip ingminut akilersorsinau-
nigsså sapingisaK tamåkerdlugo naut-
sorssutiginøKartariaKardlune, isuma-
Karpungalo angatdlatip akilersinåu-
nginigsså unigfiginavérsårtariKåsa-
ssok, erxarsautigisinauvarput angat-
dlat sujulerssorneKamermigut aju-
ngitsumik ingerdlatineKarsimagune
angnertumik nåkartorutaunaviånging-
mat, aulisagkat ukiune aggersune
angnertumik kinguariångigpata.
naggatågutdlo tåingitsorumångilara
kilisautigssax, sananeKartoK åmalo
kingusingnerussukut sananeKarumår-
tut. tutsdutalermatdle avdla erKartor-
nøKångingajagpoK, sulivfigssuarnik
pilersuissugssaK suliagssaKartitsiniar-
tugssauvdlunilo, soruname taimåitug-
ssåusaoK tamavta nautsorssutigerérsi-
nauvarput åmame taimåitariaKarpoK.
sujunersutigiumavaralo kingusingne-
russoK erKarsautigalugo, inugtaisa tu-
ngaisigut årKigssussineKarKuvdlugo
Kularnångingmåme neriutiginardluni-
lo kalåtdlinik inugtai ilaKarumårtut,
taimåisagpatdlo Kalorssuarsornerme i-
lisimassariaKartunik pingårnerussunik
ilitsersuneKartarnigssait kigsautigi-
nardlune, imaiginarane kalåtdlinik i-
nugtai ilaKåsagpata angmarterinermut
karsinutdlo portuinernut sulissugssåi-
navigtut nautsorssussagssåungitsut.
ukiut ingerdlanerisa pissariaKalerti-
sinaungmåssuk kalåtdlit kilisautine
sulerérsimassut kalåløKatitik pisårpa-
ta kilisautine sulinigssamut, suliag-
ssanutdlo pingårnerussunut ilikaga-
Karérdlutik kalåleKatimik kilisautai-
nut ikeratåinauniåsangmata avdlanut-
dlo ilitsersussisinaulerérsimåsavdlutik.
sujunigssamime imailissariaKångila-
gut avdlat tulåussutitdlugit uvagut
sulivfigssuarne nunamilo sutdliving-
ne sulissulisavdluta, sujulerssuavta
tamaviårdlutik ukiorpagssuarne imaK
angatdlaviat inussuteKarfigiuagåtdlo
inuiagtutdlo napavfigsimassåt, inuia-
Katigigtut ikioiKatigigdluta taperserso-
Katigigdlutalo lingerdlatiniartariaKar-
parput.
Morten Poulsen,
Nuk.
Anånat Igdluat - Egmontgården
Søger fra 15. maj, senest 1. juni en børneforsorgspædagog eller barne-
plejerske, gerne dansk—grønlandsksproget til spædbørnshjemmet, der er
tilknyttet mødre og svangrehjemmet, må være interesseret i undervisning
og samarbejde.
Løn efter uddannelse og anciennitet. Der ydes fri oprejse og efter 2 års tje-
neste fri hjemrejse. IV2 vær. møbleret lejlighed stilles til rådighed, samt
400 kr. i udrustningsgodtgørelse ved første udrejse.
Ansøgning med fyldige oplysninger stiles til bestyrelsen og sendes til
forstanderen.
Ida Dalsgård,
Anånat Igdluat — Egmontgården,
boks 67 . 3900 Godthåb . Grønland
Godthåb Transportservice søger personale.
Rask mand søges
Til kørsel med vor rendegraver søger vi snarest en rask mand. Skal have
kendskab ;tdl både Ford og Massey Ferguson rendegraver. Må også kun-
ne deltage i andet arbejde. Bolig kan anvises. God løn kan påregnes.
Gravemester søges
Vi søger snarest en dygtig gravemester til vor fuldhydrauliske Liebherr.
Uden kendskab til fuldhydraulisk gravemaskine henvendelse unødvendig.
God løn kan påregnes. Bolig kan anvises.
Postboks 78 . 3900 Godthåb
»Mellan-Blekan« - »Stor-Blekan« - »Fortuna«
svenske kvalitetsmotorbåde i topklasse!
5 års skroggaranti
„Mellan-Blekan" 2 typer samt halvfabrikata. Stor-Blekan" 2 typer samt halvfabrikata. „Fortuna" 2 typer samt
halvfabrikata. Alternative motorinstallationer fra 15-160 hk diesel.
Indhent tilbud, specialbrochurer og prisliste.
Finansiering tilbydes til meget moderate svenske rentesatser.
Trans-arctic marine
K’UTDLIGSSAT . Telegramadresse: TRANSARCO
H D n ^L-e^-ma&c
MED INDBYGGET RUMTERMOSTAT sikrer Dem nem og behagelig
opvarmning. De indstiller blot på den temperatur, De ønsker, og den
indbyggede termostat regulerer automatisk radiatoren - også når De ikke
er hjemme - og sparer derved brug af unødvendig strøm.
De kan også indkoble konstant grundvarme, der hindrer træk fra døre
og vinduer.
12