Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 18

Folkestyret er vort mål
Vi har ikke brug for den groft forenklende og vildledende kritik, kværulan-
ten og den permanente bedreviden, udtalte landsrådsformand Erling Høegh
i sin åbningstale.
Efter nogle dages forsinkelser på grund af de trafikale vanskeligheder åb-
nede landsrådets første ordinære forårssamling, lørdag den 19. april 1969. Det
bliver det sidste ordinære møde i det indeværende landsrådsår. I fremtiden
vil landsrådet begynde med efterårssamlingen og slutte med forårssamlingen.
I sin åbningstale sagde landsrådsformand Erling Høegh bl. a.:
Landsrådet er i dag inde i en ud-
vikling, der år for år betyder en bed-
ret kontakt med vælgerne. Nu vel,
Rom blev ikke bygget på een dag, og
der er fortsat på mange områder brug
for bedre og mere saglige forbindel-
ser mellem landsråd og befolkning,
men vi er godt på vej, og vi vil stræbe
efter at nå længere. Gennem landsrå-
dets sekretariat og gennem arbejds-
og socialdirektionen har vi imidlertid
berøring med folkevalgte råd og or-
ganer over hele landsdelen, og i vir-
keligheden med hvert eneste hjem.
Når jeg betoner, at denne kontakt
må udbygges, er det fordi den nære
forbindelse mellem vælgere og valgte
er noget helt centralt i et folkestyre.
Det gælder for os som det gælder for
hvert demokratisk samfund, at et de-
mokrati, der ikke bruges, er et skin-
demokrati. Folkestyret må altid være
på vej. Det er vort. Det vil være for-
kert at tabe det af syne. Det vil være
endnu mere forkert at fælde dom og
forkaste det allerede opnåede og de
motiver, der ligger bag vort arbejde
for en videre udvikling nu, mens vi
er undervejs. Til dem, der råber skin-
demokrati efter os her i Grønland
kan vi blot sige, at vi ikke mener
at kunne prale af at have opnået det
bedst mulige resultat, at vi ikke skøn-
ner at have fået alle med, men at vi
først og sidst med alt vort arbejde
sætter ind på at nå disse mål vel-
vidende, at der bag hvert resultat vi-
ser sig nye udfordringer og opgaver.
RESPEKTSKABENDE DISKUSSION
Vi har i denne proces, i arbejdet
for at inddrage stadig flere i et an-
svarsbevidst politisk medarbejderskab
på landsdelens fremtid brug for alle
gode kræfter. Man kunne fristes til
at sige, at vi ikke har brug for den
for groft forenklende og derfor vild-
ledende kritik, kværulanteriet, mis-
tænkeliggørelsen og den permanente
bedreviden, der også med vekslende,
men ofte gode motiver, stikker hove-
det frem i disse år.
Man kunne fristes til at afvise den
..g til at bede dens bagmænd om at nå
lidt længere i forståelse af tingenes
sammenhæng og baggrund, før de ser-
verer deres vidunderopskrifter på
problemernes løsning. Men jeg vil ikke
falde for denne fristelse. Ikke blot
fordi sådanne ytringer med absolut
sikkerhed ville blive mistolket og ud-
lagt som diktatoriske ønsker om at
dirigere den offentlige debat. Men
navnlig fordi vi vel i vor politiske
modningsproces her i Grønland også
har brug for at kunne skærpe vor
dømmekraft gennem stillingtagen til
den udartede offentlige diskussion, så-
dan at vi kan skælne den fra den di-
skussion, der arter sig så den er som
gedigne byggesten i vort folkestyrets
bygning.
Hver enkelt borger i Grønland må
lære selv at bedømme røsterne i sam-
fundsdiskussionen. De kan kendes på
deres frugter: Den positive kritik, den
ansvarsbevidste og mellem parterne
respektskabende diskussion avler
fremgang og sammenhold. Dens mod-
sætning skaber opløsning og sætter
mennesker og befolkningsgrupper op
mod hinanden med fare for at vort
grønlandske hus for alvor kommer i
strid med sig selv.
Lad os prøve at være mennesker
af god vilje her i landet. Jeg har mødt,
som alle medlemmer har gjort det
denne gode vilje mange steder og
mange gange. Den er kommet til orde
i lavmælte indlæg i blade og fra ta-
lerstole, i renhjertede råd, i den stil-
færdige, men velgennemtænkte kri-
tik og i den venlige opmuntring. Den-
ne stemmeføring er grønlandsk. Lad
os ikke bytte den væk for noget rin-
gere.
MANGE GENGANGERE
Vi vil i denne samling bl. a. komme
til at drøfte spiritusspørgsmålet, lo-
kaliseringspolitikken, skattespørgs-
mål, sociale spørgsmål og oplysnings-
spørgsmål.
Mange af spørgsmålene er gengan-
gere og kan vel nok fylde en med en
vis gysen. Det vil iøvrigt være let at
pege fingre ad os, fordi vi i nogle til-
fælde ikke indtil nu har kunnet lægge
os fast på en bestemt kurs og et be-
stemt synspunkt. Jeg mener, at det
må være forståeligt i det tilfælde,
hvor vi ikke har evnet det. På den
anden side er vi med flere problemer
inde under en politisk nødvendighed,
der tvinger os til at gøre op nu og
komme til brugbare resultater. Vi må
bestræbe os for, at de myndigheder,
der venter på et entydigt svar fra os
i den ene eller den anden sag, også
kan få det, ellers spiller vi os i det
lange løb vor egen prestige og vor
egen mulighed for at præge udvik-
lingen ud af hænderne. Lad os be-
handle disse sager i lyset af denne er-
kendelse.
Også erhvervsproblemerne melder
sig i denne samling. Også her gælder
det, at vi må være rede til, når for-
holdene kræver det, at opgive gamle
standpunkter og traditionelle syns-
punkter og fuldt helt og overbevi-
sende gå ind for de nye ting, der alene
synes at rumme fremtid i sig. De sto-
re fartøjer, der kan bringe os ud, hvor
fisken er, synes at være løsenet. Vi
må vise, at vi kan mestre denne ud-
vikling. Vi har foregangsmænd i
blandt os, også hvor det gælder vort
fiskerierhverv, der er og må forblive
vort hovederhverv. For disse fore-
gangsmænds eksempel kan vi ikke
takke nok, lige som vi ikke kan takke
nok for den sammenbidthed, hvor-
med fangere og fåreholdere maser på
for at komme igennem deres vanske-
ligheder i disse år, hvor så meget går
os og for iøvrigt andre nationer i det
nordlige Atlanterhav imod.
KONTAKTER OG BISTAND
Før jeg slutter, vil jeg med aner-
kendelse nævne, at grønlandsministe-
ren og grønlandsrådet på mange
punkter har været os til stor nytte og
hjælp. Vi kunne naturligvis ikke væ-
re disse kontakter og denne bistand
foruden. Det samme gælder vor for-
bindelse til landshøvdingembedet her.
Vi er glade for, at man i Køben-
havn søger at følge udvikling og pro-
blemer heroppe — nu sidst de van-
skeligt overskuelige problemer i fan-
gerdistrikterne, som grønlandsrådet
jo vil tage op til nærmere studium.
Vi har med glæde modtaget med-
delelser, at grønlandsministeren stil-
ler sig positivt til landsrådets tidli-
gere forslag om nedsættelsen af en
sagkyndig gruppe til gennemanalyse-
ring af en grønlandsk turismes for-
udsætninger og muligheder, sådan
som det har været appelleret om det
i flere åbningstaler her i rådet. Ar-
bejdet kan ikke komme i gang for
hurtigt.
Vi er også taknemlige for, at lands-
rådets gentagne ansøgninger om, at
samfundsforskningsarbejdet påny i-
gangsættes i Grønland er blevet vel-
modtaget af ministeren. Vi venter
spændt på egentlige beslutninger i
denne sammenhæng.
LANDENE OMKRING POLARCIRKLEN
Vi håber også, at tanker om en ud-
bygget forbindelse østvest i Nordat-
lanten og polarområdet må kunne vir-
keliggøres. Hidtil har alle landene om-
kring polarcirklen i første række haft
forbindelse nord-syd, men interessen
for og forståelsen af den betydning,
som kontakt direkte mellem landene
heroppe i det yderste nord kan have
er voksende. Lad os erfare, hvordan
vore naboer griber tingene an. Lad
os lære og lære fra os.
Vi har i Grønland adskilligt at til-
byde, sådan som vi glæder os til at
fremlægge det til efteråret, hvis et
planlagt internationalt møde om det
eskimoiske folks fremtid og økonomi-
ske problemer bliver gennemført. Fra
Grønland er for første gang inviteret
en gruppe med til en sådan konfe-
rence, der samler deltagere fra en
lang række lande, i første række Rus-
land, USA, Canada og Danmark-Grøn-
land. Det er meddelt os, at grønland-
ske erfaringer og problemer vil stå i
konferencens centrum.
IKKE ÅNDELIG SKÅNEKOST
Som nævnt har vi grund til at sige
tak for hjælp og bistand til mange si-
der, men til syvende og sidst kommer
vi ikke af stedet, hvis vi til stadighed
venter på hjælp og bistand. Vore dig-
tere sang i sidste generation om fol-
ket, der som et barn er ved at mod-
nes. Barnet kræver forældrenes om-
sorg under denne udviklingsproces,
men de,t må i stigende grad indstille
sig på at klare tingene selv, hvis det
harmonisk skal glide ind i de voksnes
rækker.
Vi må ikke sætte os eller lade os
sætte på åndelig skånekost. Det vil
hæmme eller standse vor udvikling.
Med skyldig hensyntagen til det øko-
nomisk og administrativt gennemfør-
lige må vi selv løfte flere og flere af
dette samfundsbyrder. Ikke for der-
efter at vende vort ophav ryggen. Men
for at kunne se vore danske lands-
mænd friere i øjnene og bidrage til
at gøre forholdene indenfor hjem-
mets mure, det danske riges grænser,
bedre og bedre.
Jeg håber på en god landsrådssam-
ling!
Jeg håber på et godt og resultats-
fyldt samarbejde.
Jeg ved, at vi vil få det!
Erling Høegh.
To fremtrædende mænd
I sin åbningstale mindedes lands-
rådsformanden to tidligere lands-
rådsmedlemmer, Nikolaj Rosing
og Gerhardt Egede:
— Vi har siden sidste samling mi-
stet to fremtrædende grønlandske
mænd, der begge to gennem flere pe-
rioder har haft sæde i landsrådet, fhv.
handelsforvalter Nikolaj Rosing og
tidligere visitatsprovst Gerhardt Ege-
de. Begge disse mænd har haft be-
troede hverv i landsrådet. Nikolaj Ro-
sing har været medlem af den store
grønlandskommission, som blev nedsat
i 1949. Gerhardt Egede er det medlem
i landsrådet, der har siddet længst
endda i eet stræk. I de 21 år Gerhardt
Egede har virket, fik han tildelt man-
ge store hverv. Han blev altid valgt
til at deltage i delegationer og kom-
missioner, og han sad i landsrådets
vigtigste udvalg. Således blev Ger-
hardt Egede den mand, der mere end
nogen anden grønlænder i sin sam-
tid fik lov til at præge sin tid og fik
afgørende indflydelse på den udvik-
ling, der i dag er i fuld gang.
Jeg vil bede landsrådets medlem-
mer at udtrykke vor taknemmelighed
og ærbødighed for disse mænds ind-
sats ved at rejse sig op.
Æret være deres minde!
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sorthvid
Arne Jensen . Box 624 . Esbjerg
r-
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorslnaoK
— til alle formål
sikunik ajornartorsiuteKar-
slnauneK plssutlgalugo mo-
torit åsslglngitsut tamar-
.nik pislaritlneiiarsnåuput
slsangmlk mångertorniuit-
sumik sarpg ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til Isvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
nakuak isumangnait-
sok OliatungitsoK
IkussukuminartOK
sivlsOmik piussartok
h
V KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
. ■ LET AT MONTERE
LANG LEVETID
pinekarslnauvoK 30-nlt 360 hestilingnut 1—2 åma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Seml-Dlesel Ingnåtdlaglssamlk autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarpllik. — akikltsut nåvferardlugltdlo akllersomekarslnaussut.
Leveres fra 30 til 360 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler)
Populære priser og betalingsvilkår.
m GRENM MOTORFABRIK
iMi TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
Magasinet
GODTHÅB — FISKENÆSSET — FREDERIKSHÅB
Nuk — K’eKertarssuatsiait — Påmiut
tilbyder:
STRØMPEBUKSER
i en lækker kvalitet i sømløs crepe.
Føres i alle størrelser i farverne CARAMEL og INKA
Bemærk prisen ...................... KUN 5,85
tuniniagaxarpoK:
alersinik Kardliussånik
pilerinartunik crepinik katiguteKångitsunik.
Kanordlunit anglssusigdlit pigåvut, xaiipautit CARAMEL åma INKA
akia malugiuk ................... taimågdlåt 5,85
De finder altid mere nyt i
nutårsiagssaKarnarneruvoK
Magasinet
BOKS 22 . 3900 GODTHÅB . GRØNLAND
filialer i Fiskenæsset og Frederikshåb.
ingmikortulik K’eKertarssuatsiaine Påmiunilo.
-bygget til at blive brugt
også på Grønland
GM
OPEL fås i mange forskellige typer.
OPEL har netop den motorkraft man behøver.
OPEL har billige reservedele.
OPEL er økonomisk i drift og vedligeholdelse.
OPEL har 3 års anti-rust program.
OPEL klarer selv de vanskeligste opgaver.
Kontakt os venligst angående priser.
Tilbud uden forbindende.
Brochurer sendes overalt.
OPEL-VAUXHALL-BEDFORD
æ FREDERIKSEN
■ GENERAL MOTORS
NYKØBING SJ.
TELEFON 415 . NYKØBING *900
18