Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 28

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 28
TEKNIK fflMS \ v OG VIDENSKAB S4M MUEffl Kongeligt silkesnor-klip til henved 400 mili. kr. Danmarks første undervandstunnel Limfjordstunnelen, indvies i næste må- ned til gavn for det internationale, det nationale og det lokale trafikliv. Af LEO RIX Aalborg (RB-special) En trafikal flaskehals af internationalt format forsvinder, et nationalt set enestående ingeniørkunstværk fuldendes, og den lokale samfærdsel mellem Himmerland og Vendsyssel forskydes, når kongen i denne måned indvier mo- torvej-tunnelen under Limfjorden. Det kongelige silkesnor-klip kom- mer formentlig til at koste henved 400 miil. kr. Selve tunnelen ventes at lægge beslag på 150 mili., mens de tilsluttede vejanlæg menes at komme til at stå i 240—250 miil. kr. Da folketinget i 1963 traf beslut- ning om projektets iværksættelse, blev den samlede anlægsudgift udregnet til 150 mili. kr. i 1961-priser. I 1968-priser og efter udvidelser af projektet er be- løbet steget til 350 mili. Vejanlægget, der omfatter 26 kilo- meter motorvej fra Gug syd for Aal- borg til Bouet nord for Nørresundby, et stort antal vej broer og tilslutnings- veje til de to bycentre, bliver den kostbareste del af det hidtil største danske vejprojekt den østjyske motor- vej — til fem milliarder kr. EUROPAVEJ-TRAFIKKEN Samtlige 26 motorvejskilometre vil først blive færdiggjort i 1971, men de til- og frakørselsveje, der står klar sammen med tunnelen, er tilstræk- kelige til at lette det internationale trafikpres, der hviler på Limfjords- broen. Limfjorden har i flere år været en af de snævreste trafikale flaskehalse på Europavej 3-strækningen fra Lissa- bon til Stockholm. Den 36 år gamle bro, der er projek- teret til en døgntrafik på omkring 30.000 biler, trafikeres nu af henved 50.000 køretøjer i døgnet. Det er lan- dets mest benyttede vejstrækning, og på fodbold-søndage kan det tage Euro- pavej-trafikanterne over en time at passere (fjorden. Den nye tunnel, der ligger 2,5 kilo- meter øst for broen, får en kapacitet på omkring 100.000 køretøjer i døg- net. Tunnelens betydning for den inter- europæiske hovedtrafikåre understre- ges af, at Europavej 3-organisationen i år henlægger sin kongres til Aal- borg. Det sker til september, da om- kring 150 trafikeksperter fra otte europæiske lande vil tage tunnelen i øjesyn. Den internationale interesse for pro- jektet deles fuldt af danske eksperter på området, idet det er første gang, en dansk vejstrækning ledes under et vandområde. Ingeniør-arbejdet er udført af Chri- stiani & Nielsen A/S, som Vejdirek- toratet tillige har ladet foretage til- synet med arbejdets fuldførelse. TUNNEL-KONSTRUKTIONEN Tunnelen består af fire konstruk- tionsfasnit. Kører man fra syd mod nord passeres først en åben tilkør- selsrampe på 156 meter, dernæst en godt 40 meter lang faststøbt for-tun- nel, videre en såkaldt sænketunnel på 510 meter og endelig en åben ram- pe på godt 200 meter. Hele konstruktionen er udført i jernbeton og beskyttet mod vandind- trængning med en kunstgummihinde. Hovedafsnittet — sænketunnelen — består af fem elementer, der måler 102X28X8,5 meter. Hvert element vejer omkring 25.000 tons. De er alle bygget i en „tørdok“, udgravet ved fjordbredden en halv snes kilometer øst for tunnel-linien, hvor de blev forsynet med midlertidige endevægge og flydende slæbt på plads. Inden elementerne kunne sænkes på plads og blive sammenkoblet, måt- te man for at få et tilstrækkeligt fast underlag fjerne dynd ned til 32 me- ters dybde og erstatte det med sand. Vanddybden over sænketunnelen er ti meter. Også ved bygningen af tunnelens nordlige ende har der været funde- ringsproblemer, idet det har været nødvendigt at ramme 870 betonpæle ned gennem 35 meter dyndlag for at få rampen understøttet. Den sydlige rampe for for-tunnelen hviler på et fast kridtlag, men her bød terræn-højden på problemer, og der måtte fjernes 1,4 mili. kubikmeter kridt og sand. Resultatet er op til 27 meter høje skrænter langs nogle af tilkørselsvej ene. TUNNEL-TRAFIKKEN Tunnelens tekniske udstyr er base- ret på fuldautomatisk drift og højt udviklet sikkerhedsudstyr. Den fuldautomatiske drift styres fra FOTO og KINO De køber med største økonomiske fordel Deres fotoudstyr hos os I Vi giver fra 20—50 •/« rabat på foto- udstyr. — Rekvirer i egen interesse vort store illustrerede katalog og prisliste, — eller lad os give Dem et konkret tilbud. Fotoarbejde: farve og sort/hvid -r- 20 %. — Gratis forsendelsesmateriale I CHR. RICHARDT A/S SKIVE FØRENDE FOTO-SPECIAL- FORRETNINGI Omfattende vejudsletninger er etable- ret på begge sider af Limfjorden for at sikre den bedst mulige afvikling af tunnel-trafikken. Billedet viser udflet- ningsanlæg syd. I midten Aalborg tek- niske Lærlingeskoler. Nederst ses mo- torvejen gennem Aalborgs industri- kvarterer. nunap iluatigortut saplngisamik pitsau- nerpåmik angalaorslnaunigssåt angu- to portalbygninger, der er placeret, hvor ramperne forsvinder ned i dy- bet. Her findes transformatorstatio- ner, nød-el-anlæg og andre tekniske installationer. Der leveres elektricitet dels til to rækker lysstofrør i hele tunnelens længde, dels til 72 propelventilatorer anbragt gruppevis under tunnelloftet. Begge funktioner er automatiseret. En lysmåler sørger for at afpasse tunnel- lyset med lyset udendørs, mens ion- detektorer og kuliltemålere starter ventilatorerne, når den naturlige ven- tilation fra trafikstrømmen er util- strækkelig. Udover at afpasse lysstyrken i tun- nelen har man overdækket tilkørsels- ramperne med solskærme, således at overgangen fra dagslys til kunstigt lys bliver så jævn som muligt. Også temperatursvingningerne har man taget højde for. I alt 16.000 kva- dratmeter vejbane i tunnelen, på ram- perne og i vejudfletningerne er op- varmet med et termostat-styret rør- varmeanlæg, således at bilisterne und- går gener i sne- eller isglat føre. Inde i tunnelen er der som direkte sikkerhedsforanstaltninger lavet brandsikre nødudgange i betonvæg- gen, der adskiller de to kørebaner, ligesom der for hver 50 meter gennem hele tunnellen og i begge kørselsret- ninger er anbragt alarmskabe, hvor- fra trafikanterne kan tilkalde politi, brandvæsen og redningskorps. I alarmskabene findes håndildslukkere. Trafikken i tunnelen kan reguleres ved lyssignaler, der ophængt over de enkelte vognbaner på tilkørselsram- perne. Signalerne kan vise enten en grøn nedadrettet pil, som angiver fri FN-aktion mod En international tyfon-komité af- sluttede den 20. december sit firedages indledningsmøde i ECAFEs — Den økonomiske Kommission for Asien og Det fjerne Østen — hovedkvarter i Bankok. Komiteen er sammensat af følgende lande: Formosa-Kina, Hong- kong, Japan, Republikken Korea, Laos, Philippinerne og Thailand. Der var observatører fra Australien, Frankrig, Nederlandene, Sovjetunionen og USA samt fra FNs Udviklingsprogram, UNDP, Den internationale Organisa- EM. Z. SVITZER Trælastforretning Vallensbækvej 67—69, Glostrup Skibsegetræ, fyrretræ, lærk, bøg m. m. orpit mångertut umiarssualiomer- me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, Kissugssiagssat, avdlatdlo niardlugo Limfjordip sineriaine igdlu- gingne avKusinernut åssigTngitsunut ingerdlaniartut sangussarfigssait sa- naortorneKarsimåput. åssilissame taku- neKarsInåuput Limfjordip kujåmut si- neriåne taimatut suliat. åssillssap Ker- Kane takuneKarsInåuput Aalborgime teknikimut tungassutigut lærlingit atuar- fé. atdliuvdlutik takuneKarsinåuput bTlit avKutait Nørresundbyme niorKutigssior- fingnik sulivfeKarfigtigortut. gennemkørsel, eller et rødt kryds, der advarer om blokering af den pågæl- dende vognbane. Erfaringer fra udlandet viser, at omkring 90 procent af alle blokerin- ger af en tunnel-vognbane skyldes, at bilisten er løbet tør for benzin. Trafikken i tunnelen kan til sta- dighed overvåges fra politigården i Aalborg via et internt TV-net. TUNNEL-INDVIELSEN Den nye og helt landfaste forbin- delse mellem Himmerland og Vend- syssel bliver markeret ved en lang række arrangementer i Aalborg og Nørresundby. Selve indvielsen finder sted den 6. maj kl. 11,00. I dagene forud bliver der — for første og sidste gang — mulighed for at spadsere gennem tun- nelen, og efter de kongelige, trafik- ministerielle og borgmesterlige taler overdrages projektet straks til mo- torfolket. Tunnel-festudvalget har døbt ind- vielsesdagen „T-dag“ — T for tunnel — og indvielsesgæsterne kan lade sig divertere med T-is, T-kager, T-snaps, T-øl. Ydermere kan man bære et sær- ligt T-slips og afsynge en særlig T- melodi. Byfesten, der skal vare ti dage, om- fatter bl. a. kirkekoncert, beatkoncert, modeopvisning, teatergæstespil, Lim- fjords-show, middelaldertorve, fage- nes fest, vikingespil. Også flåden del- tager. Kommunalbestyrelserne i Aalborg, Nørresundby og Hasseris har bevil- get tilsammen tre kvart miil. kroner til festligholdelsen. Tunnelen betaler staiten. tyfon-faren tion for civil Luftfart, ICAO, og Ligaen af Røde Kors-selskaber. Der forelå forslag til et aktionsprogram fra ECAFE og fra Den meteorologiske Verdensorganisation, WHO. Det blev på mødet understreget, at tyfoner årligt anretter ødelæggelser for 500 millioner dollars i ECAFEs område, at en nedskæring med blot 20 procent ville betyde 100 millioner dol- lars sparet hvert år, og at en årlig ud- gift på nogle få millioner dollars til et effektivt kontrolprogram ville være en indbringende investering. Man var enige om en række for- holdsregler, der burde træffes, her- under udvidelse af de meteorologiske flyvninger i området, oprettelse af en orcean-vejrstation i det sydvestlige Stillehav og oprettelse af en række radar-ve j rstationer. Repræsentanten for Sovjetunionen oplyste, at det sovjetiske myndigheder var parat til at oprette den omtalte ocean-vejrstation og at holde den i drift uden nogen udgift for tyfon-ko- miteens medlemslande. koral er kildefrisk Der er 10 forskellige slags kildefriske KORAL: appelsin, appelsin sukkerfri, kæmpeappelsin, citron, ananas, grape tonic, sport, rød, cola og apollinaris. koral puilassututdle imeruernartigaoK KORAL-it puilassututdle imeruernarti- gissut pineKarsinåuput åssiglngitsutut Kulisut: appelsin, appelsin sukoKångit- sok, appelsin angiséK, citron, ananas, grape tonic, sport, augpilassoK, cola åma apollinaris. 28

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.