Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 11
GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnement + porto, Godthåb .................... kr. 43,40 Årsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30 Løssalgspris ........................................... kr. 1,50 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme ............... kr. 43,40 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30 pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50 TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB NQngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat Mandfolket Nar up F. Motivet til Kaj Narups anmod- ning om at træde ud af landsrådet er blevet fortolket på flere forskellige mader. Hvad var Narups egentlige hensigt? Var der tale om aftalt sPil, en handling i det psykologisk rigtige øjeblik for at få stemningen på Narups side? Eller var Narup i sin overraskende beslutning dikteret ude- lukkende af hensynet til landsrådet, som han så smukt sagde i sin tale ved rådets åbning? Men hvad sandhe- den end er, så er de fleste vælgere uden tvivl enige om, at det var rig- tigt af Narup at træde ud frivilligt. Narup havde ellers fået indenrigs- ministeriets velsignelse til at fortsætte som landsrådsmedlem. På den bag- grund er hans beslutning ikke min- dre overraskende. Men Narup har også taget hensyn til sig selv. Det indrøm- mer han i det interview, som Grøn- landsposten bringer i dette nummer. Narup har — efter hvad han siger — været ude for forfølgelse fra en kol- logas side. Han blev klar over, at den Pågældende kollega fortsatte sine be- stræbelser på at „smide ham ud“, selv efter indenrigsministeriets „velsig- nelse". Narup ønskede ikke at være anledning til de intriger eller at blive dømt af sine kolleger. Det var måske sandheden bag Narups udtræden? Man kan sige, hvad man vil om Na- rup. Gennem årene har man hørt både ondt og godt om ham, men alle er sikkert enige om: „Dum er manden jo egentlig ikke". Narup kan være smart, for smart igen, vil måske nogle sige, men han kan også være ærlig. Det fik vi at vide, da han umid- delbart efter valget erklærede, at han nok var klar over, at han var valgt på Inuit-par'dets stemmer, men at han ikke ville være bundet af partiet. Det var ærligt, og det fortjener han ros for. Narup er ikke tilhænger af dobbelt- spil, når det gælder politik. Han vil have rene linier. Det fortjener han også ros for. Dobbeltspil og etablering af intriger er efter grønlandsk opfat- telse udtryk for kællingsagtighed. På dette punkt er Narup et mandfolk. Skal man græde tørre tårer over, at Narup er trådt ud af landsrådet? Hvad har landsrådet — eller væl- gerne — fået ud af ham i den periode, han sad i rådet? Han har bragt en masse frisk blæst ind i rådet, givet nyt liv. Derom er der ingen tvivl Manden er bestemt ikke kedelig, når han folder sig ud. Vil han stille op igen ved næste valg? — Når vi har både mordere, voldtægtsforbrydere og kassebedrø- vere siddende i indflydelsesrige til- lidshverv i Grønland — ja, hvorfor så ikke? angutivik Narup J- P. Kaj Narupip landsrådimit tu- uuarumavdlune KinuteKameranut pi- ssutaussoK åssiglngitsunik navsuiau- teKarfigineKarsimavoK. sunauna Na- rupip sujunertarivigsimagå? taimai- liornigssaK sujumut isumaKatigissuti- gineicarsimanerdlune, pivfigssaK er- kordluardlugo sarKumiuneKartoK Na- rup tapersersorKugaluarnermit? ima- lunit Narupip aulaj angernera uivssu- minartoK taimågdlåt pissuteicarner- P°k landsrådip atancissaunerata ag- torneicångmigssånik, sordlume inugtå uangmineK taima OKartoK landsrådip ungmagaunerane? ilumortordle KanoK ^usimåsagaluarpatdlunit Kinersissar- tut amerdlanerit isumaicatigigkunar- Put Narup er»ortumik iliorsimassoK Piumåssutsiminik tunuarame. huname nangminerme mdnistere- karfingmit Narup akuerineKarsima- galuarpoK landsrådime ilaussortaugi- ParsinaussoK. taimaingmat aulaja- ugernera sule uivssuminarneruvoK. Naru,piie åma ingminut erKåingitsor- simångilaK. tamåna miserratigingilå Note — nalunaerut Sydgrønlands Bogtrykkeri medde- ter> at man er i færd med at opsætte brandplader i hele bygningen og som lølge af håndværkernes nødvendige beslaglæggelse af lokale efter lokale llcke kan garantere, at „Grønlands- Posten" nr. 10 kan udkomme til tiden, °nsdag 14. maj (torsdag 15. maj er Kristi Himmelfart, hvorfor man fra »Grønlandsposten"s ledelse havde på- regnet at udkomme nævnte dato 14. Praj). Hvis nummeret må udsættes oestræber trykkeriet sig på at frem- stile bladet så hurtigt som muligt efter nævnte dato. naKiterivingme igkat ikuatdlajait- dlisagkanik taorsersorncKarnerat pi- ssutigalugo, Atuagagdliutit nr. 10 Pivfigssamik erKuissumik sarKumer- Slnéusagunångitdlat. nr. 10 sancumer- tugssaugaluarpoK pingasungornerme majip 14-iåne, tåssame sisamångor- Perme sariaimerfigssaraluane Kilali- arflussugssaungmat. normoro tugdlig- ssau kingusigsugaluarpat naKiteriviup n°rKdissutiginiarpå Kilaliarfiup kingu- ninguagut sapingisamik piårtumik sarte urnersinaunigsså. Atuagagdliutine normorume uvane a- perssorneKarnermine. Narup — nang- mineK oKausia maligdlugo — ilaussor- taKatime ilanit malerssorneKarsima- vok. påsisimavå tåussuma ingminer- minik soraersitsiniamine ingerdlati- narsimagå, atåinarnigssaminut akue- rineKaréraluaramilunit. Narupip kig- sautigisimångilå aserorsårinermut autdlarKautaunigsse imalunit ilau- ssortaKatiminit erKartuneKamigsse. tamåna pissutaorpiarnerpoK Narupip tunuarneranut? Narup pivdlugo Kanordlunit OKar- toKarsinauvoK. ukiut ingerdlaneråne ajortunik ajungitsunigdlo tutsiutarsi- mavoK, tamanitdle isumaicatigissuti- gineKarsinaussoK unåunguatsiarpoK: „inuguna sianitsungitsoK". Narup pi- korigkaluardlune soKutigigtailårsinau- vok, ilame ilåne soKutigigtåipatdlå- luatsiartarpoK, KularnångilaK OKaru- massoKåsassoK, kisiåniliuna åma per- Kusersuitsumik pissuseKarsinaussar- tOK. tamåna påsivarput Kinersinerup kinguningua nalunaermat, nalungika- luarine Inuit-partimit Kinigauvdlune, kisiånile partimit noKitauniarane. ta- måna ilumortuliomeruvoK, tamånalo pivdlugo nersortariaKarpoK. politikimut tungatitdlugo Narup pi- ssuseKångilaK tunorKutårinermik mardloKiussaunermigdlunit. pissuserå terdlinganit pinane torKaissumigdle oKarsinauneK. tamåna pivdlugo åma nersugagssauvoK. mardloKiussaming- me pissuseKarneK aserorsårinerdlo ka- låtdlisut påsingnigtarnerput malig- dlugo arnarKuåssåt ilerKoråt. tamatu- muna Narup angutauvoK. upitussåsanerpugut Narup lands- rådimit tunuarmat? landsrådip — imalunit Kinersissut — sumik pigssarsivfigisimavåt ilau- ssortaunerane? ardlaligpagssuartigut eiaatdlautigssanik umåtdlautigssanig- dlo Narup landsrådime suporisima- vordlusoK. tamåna Kularissagssåungi- laK. avånguvfiungilarme tusåvdlugo, pikutsagkångat. Kinersinigssame tugdlerme Kinigag- ssångortiniarumårnerpoK? — inuar- tut, arnanik pingitsailissut aningau- ssanigdlo perKuserdlugtut nunavtine tatigineKarneK nåpertordlugo isuma- gissagssanut pingåruteicartunut inug- taliuneKarsimangmata — sorme tai- mailiusångila? Visitatsprovst Gerhardt Egede Visitatsprovst Gerhardt Egede, Narssait, er død, den 15. april nogle dage efter af han fyldte 77 år. Med ham gik en stor grønlænder bort, der som få har præget overgangen fra det gamle til det ny Grønland. Ger- hardt Egede vil i Grønlands historie blive husket som den, der på lands- rådets vegne sagde ja til Danmarks tilbud om ændring af Grønlands sta- tus fra koloni til en ligeberettiget del af det danske rige. Det skete i sommeren 1948, hvor landsrådene fra Nord- og Sydgrønland holdt et fælles møde i Godthåb med daværende statsminister Hans Hedtoft. Landsrå- denes svar blev som bekendt et hånd- slag til Danmark. Svaret gav bemyn- digelse til den danske regering til at foretage store ændringer. Målet for Hedtofts rejse var dermed nået. Som medlem af kommuneråd, sys- selråd og landsråd gennem mange år har Gerhardt Egede haft stort betyd- ning for den politiske udvikling i Grønland. Han var en autoritet, som alle så op til. Han kunne være hård, men han var et menneske, som man kom til at holde af, når man lærte nam rigtig at kende. Om Gerhardt Egede er der gennem ålene sagt og skrevet mange smukke ord. Da han fyldte 70 år i 1962 skrev provst Svend Erik Rasmussen: — Narssak-patriarken kan se til- bage pa den stordåd, han gennem et langt iiv har øvet i sin „stamme": det grønlandske folk, den grønlandske skole og den grønlandske menighed. Otte og med rette har denne grøn- landske høvdings „verdslige" funktio- ner været fremhævet, idet han som medlem af landsrådet og ikke mindst som mediem af den store Grønlands- kommission har ladet sin visdom og kløgt og evne til at give råd komme det grønlandske samfund til goue, men det er dog som menighedens tje- ner igennem ou år, han først og frem- mest har ladet „velsignelse" strømme fra sig. Ja, netop tjener. Bag høv- dingens tilsyneladende „frygtindgy- dende" ydre banker et ydmygt og fromt hjerte. Høvdingen er også tje- neren! I anledning af Gerhardt Egedes død udtaler landsrådsformand Erling Høegh: — En af den forrige generations mest fremtrædende og markante skikkelser i Grønland, Gerhardt Ege- de, er gået bort. Både som præst og ikke mindre som politiker er Gerhardt Egede kendt overalt i Grønland og også i Danmark. Gennem medlems- skab i så at sige alle vekslende folke- valgte forsamlinger i Grønland: kom- muneråd, sysselråd og landsrådet i alle dens udviklingsstadier og i man- ge delegationer og kommissioner ved- rørende Grønland har han mere end nogen anden grønlænder været med til at præge sin tid og har haft afgø- rende indflydelse på den udvikling, der i dag er i fuld gang. Gerhardt Egede var en mand, som Grønland altid vil huske med stor respekt, tak- visitatsprovst Gerhardt Egede visitatsprovst Gerhardt Egede, Nar- ssaK, toicuvoK aprilip 15-iåne, 77-inik ukioKalersimatsiardlune. toKunerati- gut pérupoK kalåleK malungniutilig- ssuaK, Kaicutigortumik suniuteKarsi- massoK nunavtine pisorKanit nutånut ikårsåmerme. Gerhardt Egede nu- navta OKalugtuarissaunerane erxai- maneKartugssauvoK landsrådit siv- nerdlugit angersimagame, nunavtine angnertumik avdlångortitsissoKarnig- sså Danmarkime nålagkersuissut tu- ngånit aperKutigineKarmat. tamåna pivoK 1948-me aussåkut Avangnåne landsrådit Kujatånilo landsrådit a- tautsimordlutik Nungme atautsirmne- råne, taimane statsministeriussoK Hans Hedtoft peKatigalugo. sordlo na- luneKångitsoK landsrådit akissutåt a- kuerssineruvoK, nunavtine pissutsinik Danmarkip nutarteriniarneranut, nu- navta Danmarkip nålagauvfianut ilå- ngutitauneranik kinguneKartumut. kommunerådine, sysselrådine lands- rådinilo ilaussortatut ukiorpagssuame Gerhardt Egede angnertumik suniu- teKarsimavoK nunavtine politikikut ineriartornermut. tamanit ataricissao- KaoK Kumutdlo issigineKardlune. su- kangassumik pissuseKarsinaussaralu- arpoK, inuvordle ilisarivdlualerdlugo nuånarilingitsugagssåungitsoK. ukiut ingerdlaneråne Gerhardt Ege- de pivdlugo kussanartorpagssuarnik OKauseKartoKartarsimavoK. 70-iling- mat 1962-ime provst Svend Erik Ras- mussen agdlagpoK: — Narssame atåtaunerpåK inuner- mine sivisume nagguveKatigingnut sujulerssugkaminut tåssa kalåtdlinut inuiangnut, atuarfingmut ilagingnut- dlo sapitsuliamik angisumik kingu- mut KiviagagssaKarpoK. Kavsinik er- Kortumigdlume høvdingip tåussuma „timikut itutigut" suliai nivtarterne- Kartarput, tåssame landsrådimut i- laussortatut mingnerungitsumigdlo Kalåtdlit-nunåt pivdlugo atautsimiti- tarssuarnut ilaussortaunermine kalåt- dlinut inuiaKatigingnut iluaKutigsså- ngortitarsimangmagit sianissutse, ili- simassaKåssutse sujunersuisinåussut- sinilo. angnermigdle pingårnerpåmig- dlo ukiune 50-ine ilagingne ikivfartor- nermigut „pivdluarKussut" siaruarter- simavå. tåssame kivfartornermigut. høvdingivme ataritinarpalussusiata Kagdlikutdlo mersernarpalugtussåssu- siata tunuane ipoK umatå manigutoK ugpertordlo. høvdingime kivfauvor- taoK! Gerhardt Egedep toKunerane OKau- seKarpoK landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh: — KangatsiaK kalåtdlit nuimaner- pausimassut malungnauteKarnerpau- simassutdlo ilåt, Gerhardt Egede, pé- rupoK. palasitut mingnerungitsumig- dlo politkerisut Gerhardt Egede nu- navtine tamarme åmåtaordle Dan- markime ilisimaneKarpoK. nunavtine inungnit Kinigkane tamalåne: kommu- nerådine, sysselrådine landsrådinilo i- neriartornerme kisalo atautsimititane åssigingitsune ilaussortaussarsimaner- migut kalåtdlinit avdlanit angnermik nalimine malungnauteKarsimavoK uv- dlumikutdlo ineriartorneK taimatut suniuteKarfigisimavdlugo. Gerhardt Egede angutauvoK nunavtine erKai- maneKartuartugssaK angisumik atar- KineKardlune Kujamasugfiginenardlu- nilo 'kalåleKatiminik maligagssiuiv- dluarsimanera pivdlugo, suliumatu- ssutsimigut, OKautsimigut agdlagari- ssartagkamigutdlo Kunusuissutsimi- gut nunaminutdlo inuiaKatiminutdlo asangningnermigut. erKaineKarnera atarKinartule! nunap provstia K. Lauritsen ouau- seKarpoK: — visitatsprovst Gerhardt Egedep toKuneranik nalunaerut aliatsautigi- neKarpoK inuiaKatigiussugut akor- navtine amerdlaKissune. inoKatigigtut akornavtine åssiglngitsorpagssuarti- gut suliå angnertiimik malungniusi- mavoK. Gerhardt Egede inungorpoK Narssa- me 1892-ime Nungmilo iliniarfigssu- arme soraerumérdlune 1912-ime Dan- markimilo iliniarKigdlune. Ausiangne Nungmilo ajoKiunertut sulisinardlune palasingortineKarpoK 1917-ime. pala- situt sulisimavoK Narssame kujatdler- me, Påmiune, Nanortalingme K’aKor- tumilo. åmåtaordle tugsiutit pivdlu- git atautsimititanut ilaussortauvoK toKunine tikitdlugo. uvagut tåussuminga palasitut ilisi- mårisimangnigtugut åma inugtut ma- lungnautiligtut atarKilersimavarput. kalåtdlinut ilagingnut malungnaute- KarsimaKaoK. OKalussitdlarKigsorujug- ssuvok, agdlagka j ugtoru j ugssuvdlune isumanigdlo sarKumersitsissarnermi- gut xunuveKarane. kalåtdlit ilagit akornåne angutit su- niuteKardluartut ilåt kingumut ånai- varput. nanertisimavdluta tamåna tu- sanparput pitsunguatdlangnerputdlo misigalugo. erKarsautivut ingerdlati- pavut nulianut ilaKutainutdlo. pala- situtdlo inugtutdlo suliå Kujaniardlu- ta ernaivdlugo erKaineKarnera atar- Kinartutikumavarput. nemmelighed og ærbødighed for det gode eksempel, han har været for sine landsmænd på grund af sin ar- bejdssomhed, uforfærdethed i tale og skrift og kærlighed til sine lands- mænd og sit land. Æret være hans minde! Landsprovsten K. Lauritsen udta- ler: — Meddelelsen om visitatsprovst Gerhardt Egedes død er blevet mod- taget med sorg i mange hjem og i vide kredse af vort folk. Hans ger- ning har sat dybe spor i mange om- råder inden for vort samfundsliv. Gerhardt Egede var født i NarssaK i 1892 og blev dimitteret fra Godthåb Seminarium i 1912 med påfølgende uddannelse i Danmark. Efter at have virket som overkateket i Egedesminde og Godthåb blev han i 1917 ordineret. Som præst har han virket i Frede- rikshåb, Nanortalik, Julianehåb og Frederiksdal. Han var også medlem af salmebogskommissionen til sin død. Vi, der har lært ham at kende som præst, lærte også at respektere ham som den personlighed, han var. Han har haft stor betydning for det grøn- landske menighedsliv. Han var en dygtig prædikant, en flittig skribent, der havde sine meningers mod. Vi har igen mistet en af den grøn- landske kirkes betydelige mænd. Det er med vemod, vi må notere dette, og vi føler os fattige derved. Vore tan- ker går til hans hustru og hans fa- milie. Og i taknemmelig erindring om hans gerning som præst og som men- neske vil vi udtrykke et æret være hans minde. avanerssuarmiunut taorsissutigssat K’issunguaK Kristiansenip lands- rådime aperKutigå sujorna tingmi- ssartorssup nåkarnera pissutigalugo avanerssuarmiut pissamikut aningau- ssarsiamik ilåinik ånaissaKarnerming- nut taorsissutigerKussaisa 50.000 kr. suliarineKarnerat sumut kigdligsima- nersoK. sujuligtaissup OKautigå KinutigissaK pivdlugo kommunalbestyrelsip lands- bøvdingeKarfingmut agdlautigisså tå- marsimassoK, agdlagkavdle åssiline- Karnera nunavtinut ministereKarfing- mut nagsiuneKarsimassoK, ministere- Karfiuvdlo aningaussanik nålagauv- fiup atugagssainik a'kuerssissartunut inåssutigisimagå KinutigineKartut a- kuerssissutigineKarnigssåt. Thuleme kommunalbestyrelse aperineKarsima- vok aningaussat KanoK avguautigssa- mårneKarnersut, akissumigdle tigu- ssaKartoKarsiméngilaK. tusameKarsi- mangmat umingmangnik Avanerssu- armut nujutsisinaunigssaK pilerssåru- tigineKartoK dr. phil. Chr. Vibe isu- masiorneKarsimavoK, kommunalbe- styrelsivdlo kigsautigigpago aningau- ssat ilait sujunertamut atorneKaru- mårput. K’issunguaK Kristiansenip OKautigå Avanerssuarme kommunalbestyrelsip kigsautigigå aningaussat piniartunut avguarneKåsassut KanoK tunissaKar- tigisimanerat najorKutaralugo, ani- ngaussatdlo ilaisa umingmangnik nu- jutsinigssamut atorneKarnigssånik „kigsauteKarneK", kommunalbestyrel- sip sujuligtaissorisimassånit Dan- markime OKalugiarnerme saneumiu- neKarsimassoK, kommunalbestyrelsip kigsautigissaringi'kå. landsråde isumaKatigigpoK K’issu- nguaK Kristiansen nalunaerasuardlu- ne Avanerssuarme kommunalbesty- relsimut aperKuteKåsassoK, akissutdlo landshøvdingeKarfikortitdlugo nunav- ta ministereKarfianut ingerdlatencing- neKåsassoK. GRØNLANDSLOTTERIET 1969 Notarius har udtrukket følg. numre: Serie A: Volvo 144: 253.934, obligationer: 109.058, 202.415, 89.817, 147.352. Serie B: Volvo 144: 46.752, obligationer: 335.141, 286.389, 17.231, 85.066. Serie C: Volvo 144: 103.645, obligationer: 275.672, 58.830, 193.772, 139.586. Grønlandsserie: Rejse til Grønland: 313.594, sælskinds- kåbe: 46.706, grønlandsk kunsthåndværk: 21.755, 33.371, 63.008, 78.236, 84.932, 91.825, 101.822, 104.022, 119.782, 121.966, 130.016, 146.454, 165.606, 232.816, 252.390, 252.926, 263.816, 269.050, 277.424, 288.836, 300.048, 305.549, 307.380, 310.786, 319.478. Gevinstudlevering sker mod indsen- delse af vindersedler i anbefalet brev tu Grønlandslotteriet, St. Kongensgade 46. 1264 København K, indtil lørdag den 21. juni 1969, hvorefter uafhentede gevinster tilfalder lotteriet. Lotteriets regnskab vil være fremlagt på kontoret i ugen 30. juni til 4. juli 1969 incl. TAK FOR I AR! Foreningen til Hjælp for grønlandske Børn. tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit •fr -jlir -fr RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -jV ☆ ☆ derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland ti

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.