Atuagagdliutit - 01.05.1969, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb .................... kr. 43,40
Årsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ........................................... kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme ............... kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NQngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
Mandfolket Nar up
F. Motivet til Kaj Narups anmod-
ning om at træde ud af landsrådet er
blevet fortolket på flere forskellige
mader. Hvad var Narups egentlige
hensigt? Var der tale om aftalt
sPil, en handling i det psykologisk
rigtige øjeblik for at få stemningen på
Narups side? Eller var Narup i sin
overraskende beslutning dikteret ude-
lukkende af hensynet til landsrådet,
som han så smukt sagde i sin tale
ved rådets åbning? Men hvad sandhe-
den end er, så er de fleste vælgere
uden tvivl enige om, at det var rig-
tigt af Narup at træde ud frivilligt.
Narup havde ellers fået indenrigs-
ministeriets velsignelse til at fortsætte
som landsrådsmedlem. På den bag-
grund er hans beslutning ikke min-
dre overraskende. Men Narup har også
taget hensyn til sig selv. Det indrøm-
mer han i det interview, som Grøn-
landsposten bringer i dette nummer.
Narup har — efter hvad han siger —
været ude for forfølgelse fra en kol-
logas side. Han blev klar over, at den
Pågældende kollega fortsatte sine be-
stræbelser på at „smide ham ud“, selv
efter indenrigsministeriets „velsig-
nelse". Narup ønskede ikke at være
anledning til de intriger eller at blive
dømt af sine kolleger. Det var måske
sandheden bag Narups udtræden?
Man kan sige, hvad man vil om Na-
rup. Gennem årene har man hørt både
ondt og godt om ham, men alle er
sikkert enige om: „Dum er manden
jo egentlig ikke". Narup kan være
smart, for smart igen, vil måske
nogle sige, men han kan også være
ærlig. Det fik vi at vide, da han umid-
delbart efter valget erklærede, at han
nok var klar over, at han var valgt
på Inuit-par'dets stemmer, men at han
ikke ville være bundet af partiet. Det
var ærligt, og det fortjener han ros
for.
Narup er ikke tilhænger af dobbelt-
spil, når det gælder politik. Han vil
have rene linier. Det fortjener han
også ros for. Dobbeltspil og etablering
af intriger er efter grønlandsk opfat-
telse udtryk for kællingsagtighed. På
dette punkt er Narup et mandfolk.
Skal man græde tørre tårer over, at
Narup er trådt ud af landsrådet?
Hvad har landsrådet — eller væl-
gerne — fået ud af ham i den periode,
han sad i rådet? Han har bragt en
masse frisk blæst ind i rådet, givet
nyt liv. Derom er der ingen tvivl
Manden er bestemt ikke kedelig, når
han folder sig ud.
Vil han stille op igen ved næste
valg? — Når vi har både mordere,
voldtægtsforbrydere og kassebedrø-
vere siddende i indflydelsesrige til-
lidshverv i Grønland — ja, hvorfor
så ikke?
angutivik Narup
J- P. Kaj Narupip landsrådimit tu-
uuarumavdlune KinuteKameranut pi-
ssutaussoK åssiglngitsunik navsuiau-
teKarfigineKarsimavoK. sunauna Na-
rupip sujunertarivigsimagå? taimai-
liornigssaK sujumut isumaKatigissuti-
gineicarsimanerdlune, pivfigssaK er-
kordluardlugo sarKumiuneKartoK Na-
rup tapersersorKugaluarnermit? ima-
lunit Narupip aulaj angernera uivssu-
minartoK taimågdlåt pissuteicarner-
P°k landsrådip atancissaunerata ag-
torneicångmigssånik, sordlume inugtå
uangmineK taima OKartoK landsrådip
ungmagaunerane? ilumortordle KanoK
^usimåsagaluarpatdlunit Kinersissar-
tut amerdlanerit isumaicatigigkunar-
Put Narup er»ortumik iliorsimassoK
Piumåssutsiminik tunuarame.
huname nangminerme mdnistere-
karfingmit Narup akuerineKarsima-
galuarpoK landsrådime ilaussortaugi-
ParsinaussoK. taimaingmat aulaja-
ugernera sule uivssuminarneruvoK.
Naru,piie åma ingminut erKåingitsor-
simångilaK. tamåna miserratigingilå
Note — nalunaerut
Sydgrønlands Bogtrykkeri medde-
ter> at man er i færd med at opsætte
brandplader i hele bygningen og som
lølge af håndværkernes nødvendige
beslaglæggelse af lokale efter lokale
llcke kan garantere, at „Grønlands-
Posten" nr. 10 kan udkomme til tiden,
°nsdag 14. maj (torsdag 15. maj er
Kristi Himmelfart, hvorfor man fra
»Grønlandsposten"s ledelse havde på-
regnet at udkomme nævnte dato 14.
Praj). Hvis nummeret må udsættes
oestræber trykkeriet sig på at frem-
stile bladet så hurtigt som muligt
efter nævnte dato.
naKiterivingme igkat ikuatdlajait-
dlisagkanik taorsersorncKarnerat pi-
ssutigalugo, Atuagagdliutit nr. 10
Pivfigssamik erKuissumik sarKumer-
Slnéusagunångitdlat. nr. 10 sancumer-
tugssaugaluarpoK pingasungornerme
majip 14-iåne, tåssame sisamångor-
Perme sariaimerfigssaraluane Kilali-
arflussugssaungmat. normoro tugdlig-
ssau kingusigsugaluarpat naKiteriviup
n°rKdissutiginiarpå Kilaliarfiup kingu-
ninguagut sapingisamik piårtumik
sarte urnersinaunigsså.
Atuagagdliutine normorume uvane a-
perssorneKarnermine. Narup — nang-
mineK oKausia maligdlugo — ilaussor-
taKatime ilanit malerssorneKarsima-
vok. påsisimavå tåussuma ingminer-
minik soraersitsiniamine ingerdlati-
narsimagå, atåinarnigssaminut akue-
rineKaréraluaramilunit. Narupip kig-
sautigisimångilå aserorsårinermut
autdlarKautaunigsse imalunit ilau-
ssortaKatiminit erKartuneKamigsse.
tamåna pissutaorpiarnerpoK Narupip
tunuarneranut?
Narup pivdlugo Kanordlunit OKar-
toKarsinauvoK. ukiut ingerdlaneråne
ajortunik ajungitsunigdlo tutsiutarsi-
mavoK, tamanitdle isumaicatigissuti-
gineKarsinaussoK unåunguatsiarpoK:
„inuguna sianitsungitsoK". Narup pi-
korigkaluardlune soKutigigtailårsinau-
vok, ilame ilåne soKutigigtåipatdlå-
luatsiartarpoK, KularnångilaK OKaru-
massoKåsassoK, kisiåniliuna åma per-
Kusersuitsumik pissuseKarsinaussar-
tOK. tamåna påsivarput Kinersinerup
kinguningua nalunaermat, nalungika-
luarine Inuit-partimit Kinigauvdlune,
kisiånile partimit noKitauniarane. ta-
måna ilumortuliomeruvoK, tamånalo
pivdlugo nersortariaKarpoK.
politikimut tungatitdlugo Narup pi-
ssuseKångilaK tunorKutårinermik
mardloKiussaunermigdlunit. pissuserå
terdlinganit pinane torKaissumigdle
oKarsinauneK. tamåna pivdlugo åma
nersugagssauvoK. mardloKiussaming-
me pissuseKarneK aserorsårinerdlo ka-
låtdlisut påsingnigtarnerput malig-
dlugo arnarKuåssåt ilerKoråt. tamatu-
muna Narup angutauvoK.
upitussåsanerpugut Narup lands-
rådimit tunuarmat?
landsrådip — imalunit Kinersissut
— sumik pigssarsivfigisimavåt ilau-
ssortaunerane? ardlaligpagssuartigut
eiaatdlautigssanik umåtdlautigssanig-
dlo Narup landsrådime suporisima-
vordlusoK. tamåna Kularissagssåungi-
laK. avånguvfiungilarme tusåvdlugo,
pikutsagkångat.
Kinersinigssame tugdlerme Kinigag-
ssångortiniarumårnerpoK? — inuar-
tut, arnanik pingitsailissut aningau-
ssanigdlo perKuserdlugtut nunavtine
tatigineKarneK nåpertordlugo isuma-
gissagssanut pingåruteicartunut inug-
taliuneKarsimangmata — sorme tai-
mailiusångila?
Visitatsprovst Gerhardt Egede
Visitatsprovst Gerhardt Egede,
Narssait, er død, den 15. april nogle
dage efter af han fyldte 77 år. Med
ham gik en stor grønlænder bort, der
som få har præget overgangen fra
det gamle til det ny Grønland. Ger-
hardt Egede vil i Grønlands historie
blive husket som den, der på lands-
rådets vegne sagde ja til Danmarks
tilbud om ændring af Grønlands sta-
tus fra koloni til en ligeberettiget
del af det danske rige. Det skete i
sommeren 1948, hvor landsrådene fra
Nord- og Sydgrønland holdt et fælles
møde i Godthåb med daværende
statsminister Hans Hedtoft. Landsrå-
denes svar blev som bekendt et hånd-
slag til Danmark. Svaret gav bemyn-
digelse til den danske regering til at
foretage store ændringer. Målet for
Hedtofts rejse var dermed nået.
Som medlem af kommuneråd, sys-
selråd og landsråd gennem mange år
har Gerhardt Egede haft stort betyd-
ning for den politiske udvikling i
Grønland. Han var en autoritet, som
alle så op til. Han kunne være hård,
men han var et menneske, som man
kom til at holde af, når man lærte
nam rigtig at kende.
Om Gerhardt Egede er der gennem
ålene sagt og skrevet mange smukke
ord. Da han fyldte 70 år i 1962 skrev
provst Svend Erik Rasmussen:
— Narssak-patriarken kan se til-
bage pa den stordåd, han gennem et
langt iiv har øvet i sin „stamme": det
grønlandske folk, den grønlandske
skole og den grønlandske menighed.
Otte og med rette har denne grøn-
landske høvdings „verdslige" funktio-
ner været fremhævet, idet han som
medlem af landsrådet og ikke mindst
som mediem af den store Grønlands-
kommission har ladet sin visdom og
kløgt og evne til at give råd komme
det grønlandske samfund til goue,
men det er dog som menighedens tje-
ner igennem ou år, han først og frem-
mest har ladet „velsignelse" strømme
fra sig. Ja, netop tjener. Bag høv-
dingens tilsyneladende „frygtindgy-
dende" ydre banker et ydmygt og
fromt hjerte. Høvdingen er også tje-
neren!
I anledning af Gerhardt Egedes død
udtaler landsrådsformand Erling
Høegh:
— En af den forrige generations
mest fremtrædende og markante
skikkelser i Grønland, Gerhardt Ege-
de, er gået bort. Både som præst og
ikke mindre som politiker er Gerhardt
Egede kendt overalt i Grønland og
også i Danmark. Gennem medlems-
skab i så at sige alle vekslende folke-
valgte forsamlinger i Grønland: kom-
muneråd, sysselråd og landsrådet i
alle dens udviklingsstadier og i man-
ge delegationer og kommissioner ved-
rørende Grønland har han mere end
nogen anden grønlænder været med
til at præge sin tid og har haft afgø-
rende indflydelse på den udvikling,
der i dag er i fuld gang. Gerhardt
Egede var en mand, som Grønland
altid vil huske med stor respekt, tak-
visitatsprovst Gerhardt Egede
visitatsprovst Gerhardt Egede, Nar-
ssaK, toicuvoK aprilip 15-iåne, 77-inik
ukioKalersimatsiardlune. toKunerati-
gut pérupoK kalåleK malungniutilig-
ssuaK, Kaicutigortumik suniuteKarsi-
massoK nunavtine pisorKanit nutånut
ikårsåmerme. Gerhardt Egede nu-
navta OKalugtuarissaunerane erxai-
maneKartugssauvoK landsrådit siv-
nerdlugit angersimagame, nunavtine
angnertumik avdlångortitsissoKarnig-
sså Danmarkime nålagkersuissut tu-
ngånit aperKutigineKarmat. tamåna
pivoK 1948-me aussåkut Avangnåne
landsrådit Kujatånilo landsrådit a-
tautsimordlutik Nungme atautsirmne-
råne, taimane statsministeriussoK
Hans Hedtoft peKatigalugo. sordlo na-
luneKångitsoK landsrådit akissutåt a-
kuerssineruvoK, nunavtine pissutsinik
Danmarkip nutarteriniarneranut, nu-
navta Danmarkip nålagauvfianut ilå-
ngutitauneranik kinguneKartumut.
kommunerådine, sysselrådine lands-
rådinilo ilaussortatut ukiorpagssuame
Gerhardt Egede angnertumik suniu-
teKarsimavoK nunavtine politikikut
ineriartornermut. tamanit ataricissao-
KaoK Kumutdlo issigineKardlune. su-
kangassumik pissuseKarsinaussaralu-
arpoK, inuvordle ilisarivdlualerdlugo
nuånarilingitsugagssåungitsoK.
ukiut ingerdlaneråne Gerhardt Ege-
de pivdlugo kussanartorpagssuarnik
OKauseKartoKartarsimavoK. 70-iling-
mat 1962-ime provst Svend Erik Ras-
mussen agdlagpoK:
— Narssame atåtaunerpåK inuner-
mine sivisume nagguveKatigingnut
sujulerssugkaminut tåssa kalåtdlinut
inuiangnut, atuarfingmut ilagingnut-
dlo sapitsuliamik angisumik kingu-
mut KiviagagssaKarpoK. Kavsinik er-
Kortumigdlume høvdingip tåussuma
„timikut itutigut" suliai nivtarterne-
Kartarput, tåssame landsrådimut i-
laussortatut mingnerungitsumigdlo
Kalåtdlit-nunåt pivdlugo atautsimiti-
tarssuarnut ilaussortaunermine kalåt-
dlinut inuiaKatigingnut iluaKutigsså-
ngortitarsimangmagit sianissutse, ili-
simassaKåssutse sujunersuisinåussut-
sinilo. angnermigdle pingårnerpåmig-
dlo ukiune 50-ine ilagingne ikivfartor-
nermigut „pivdluarKussut" siaruarter-
simavå. tåssame kivfartornermigut.
høvdingivme ataritinarpalussusiata
Kagdlikutdlo mersernarpalugtussåssu-
siata tunuane ipoK umatå manigutoK
ugpertordlo. høvdingime kivfauvor-
taoK!
Gerhardt Egedep toKunerane OKau-
seKarpoK landsrådip sujuligtaissua
Erling Høegh:
— KangatsiaK kalåtdlit nuimaner-
pausimassut malungnauteKarnerpau-
simassutdlo ilåt, Gerhardt Egede, pé-
rupoK. palasitut mingnerungitsumig-
dlo politkerisut Gerhardt Egede nu-
navtine tamarme åmåtaordle Dan-
markime ilisimaneKarpoK. nunavtine
inungnit Kinigkane tamalåne: kommu-
nerådine, sysselrådine landsrådinilo i-
neriartornerme kisalo atautsimititane
åssigingitsune ilaussortaussarsimaner-
migut kalåtdlinit avdlanit angnermik
nalimine malungnauteKarsimavoK uv-
dlumikutdlo ineriartorneK taimatut
suniuteKarfigisimavdlugo. Gerhardt
Egede angutauvoK nunavtine erKai-
maneKartuartugssaK angisumik atar-
KineKardlune Kujamasugfiginenardlu-
nilo 'kalåleKatiminik maligagssiuiv-
dluarsimanera pivdlugo, suliumatu-
ssutsimigut, OKautsimigut agdlagari-
ssartagkamigutdlo Kunusuissutsimi-
gut nunaminutdlo inuiaKatiminutdlo
asangningnermigut.
erKaineKarnera atarKinartule!
nunap provstia K. Lauritsen ouau-
seKarpoK:
— visitatsprovst Gerhardt Egedep
toKuneranik nalunaerut aliatsautigi-
neKarpoK inuiaKatigiussugut akor-
navtine amerdlaKissune. inoKatigigtut
akornavtine åssiglngitsorpagssuarti-
gut suliå angnertiimik malungniusi-
mavoK.
Gerhardt Egede inungorpoK Narssa-
me 1892-ime Nungmilo iliniarfigssu-
arme soraerumérdlune 1912-ime Dan-
markimilo iliniarKigdlune. Ausiangne
Nungmilo ajoKiunertut sulisinardlune
palasingortineKarpoK 1917-ime. pala-
situt sulisimavoK Narssame kujatdler-
me, Påmiune, Nanortalingme K’aKor-
tumilo. åmåtaordle tugsiutit pivdlu-
git atautsimititanut ilaussortauvoK
toKunine tikitdlugo.
uvagut tåussuminga palasitut ilisi-
mårisimangnigtugut åma inugtut ma-
lungnautiligtut atarKilersimavarput.
kalåtdlinut ilagingnut malungnaute-
KarsimaKaoK. OKalussitdlarKigsorujug-
ssuvok, agdlagka j ugtoru j ugssuvdlune
isumanigdlo sarKumersitsissarnermi-
gut xunuveKarane.
kalåtdlit ilagit akornåne angutit su-
niuteKardluartut ilåt kingumut ånai-
varput. nanertisimavdluta tamåna tu-
sanparput pitsunguatdlangnerputdlo
misigalugo. erKarsautivut ingerdlati-
pavut nulianut ilaKutainutdlo. pala-
situtdlo inugtutdlo suliå Kujaniardlu-
ta ernaivdlugo erKaineKarnera atar-
Kinartutikumavarput.
nemmelighed og ærbødighed for det
gode eksempel, han har været for
sine landsmænd på grund af sin ar-
bejdssomhed, uforfærdethed i tale og
skrift og kærlighed til sine lands-
mænd og sit land.
Æret være hans minde!
Landsprovsten K. Lauritsen udta-
ler:
— Meddelelsen om visitatsprovst
Gerhardt Egedes død er blevet mod-
taget med sorg i mange hjem og i
vide kredse af vort folk. Hans ger-
ning har sat dybe spor i mange om-
råder inden for vort samfundsliv.
Gerhardt Egede var født i NarssaK
i 1892 og blev dimitteret fra Godthåb
Seminarium i 1912 med påfølgende
uddannelse i Danmark. Efter at have
virket som overkateket i Egedesminde
og Godthåb blev han i 1917 ordineret.
Som præst har han virket i Frede-
rikshåb, Nanortalik, Julianehåb og
Frederiksdal. Han var også medlem
af salmebogskommissionen til sin død.
Vi, der har lært ham at kende som
præst, lærte også at respektere ham
som den personlighed, han var. Han
har haft stor betydning for det grøn-
landske menighedsliv. Han var en
dygtig prædikant, en flittig skribent,
der havde sine meningers mod.
Vi har igen mistet en af den grøn-
landske kirkes betydelige mænd. Det
er med vemod, vi må notere dette, og
vi føler os fattige derved. Vore tan-
ker går til hans hustru og hans fa-
milie. Og i taknemmelig erindring om
hans gerning som præst og som men-
neske vil vi udtrykke et æret være
hans minde.
avanerssuarmiunut
taorsissutigssat
K’issunguaK Kristiansenip lands-
rådime aperKutigå sujorna tingmi-
ssartorssup nåkarnera pissutigalugo
avanerssuarmiut pissamikut aningau-
ssarsiamik ilåinik ånaissaKarnerming-
nut taorsissutigerKussaisa 50.000 kr.
suliarineKarnerat sumut kigdligsima-
nersoK.
sujuligtaissup OKautigå KinutigissaK
pivdlugo kommunalbestyrelsip lands-
bøvdingeKarfingmut agdlautigisså tå-
marsimassoK, agdlagkavdle åssiline-
Karnera nunavtinut ministereKarfing-
mut nagsiuneKarsimassoK, ministere-
Karfiuvdlo aningaussanik nålagauv-
fiup atugagssainik a'kuerssissartunut
inåssutigisimagå KinutigineKartut a-
kuerssissutigineKarnigssåt. Thuleme
kommunalbestyrelse aperineKarsima-
vok aningaussat KanoK avguautigssa-
mårneKarnersut, akissumigdle tigu-
ssaKartoKarsiméngilaK. tusameKarsi-
mangmat umingmangnik Avanerssu-
armut nujutsisinaunigssaK pilerssåru-
tigineKartoK dr. phil. Chr. Vibe isu-
masiorneKarsimavoK, kommunalbe-
styrelsivdlo kigsautigigpago aningau-
ssat ilait sujunertamut atorneKaru-
mårput.
K’issunguaK Kristiansenip OKautigå
Avanerssuarme kommunalbestyrelsip
kigsautigigå aningaussat piniartunut
avguarneKåsassut KanoK tunissaKar-
tigisimanerat najorKutaralugo, ani-
ngaussatdlo ilaisa umingmangnik nu-
jutsinigssamut atorneKarnigssånik
„kigsauteKarneK", kommunalbestyrel-
sip sujuligtaissorisimassånit Dan-
markime OKalugiarnerme saneumiu-
neKarsimassoK, kommunalbestyrelsip
kigsautigissaringi'kå.
landsråde isumaKatigigpoK K’issu-
nguaK Kristiansen nalunaerasuardlu-
ne Avanerssuarme kommunalbesty-
relsimut aperKuteKåsassoK, akissutdlo
landshøvdingeKarfikortitdlugo nunav-
ta ministereKarfianut ingerdlatencing-
neKåsassoK.
GRØNLANDSLOTTERIET 1969
Notarius har udtrukket følg. numre:
Serie A:
Volvo 144: 253.934, obligationer: 109.058,
202.415, 89.817, 147.352.
Serie B:
Volvo 144: 46.752, obligationer: 335.141,
286.389, 17.231, 85.066.
Serie C:
Volvo 144: 103.645, obligationer: 275.672,
58.830, 193.772, 139.586.
Grønlandsserie:
Rejse til Grønland: 313.594, sælskinds-
kåbe: 46.706, grønlandsk kunsthåndværk:
21.755, 33.371, 63.008, 78.236, 84.932, 91.825,
101.822, 104.022, 119.782, 121.966, 130.016,
146.454, 165.606, 232.816, 252.390, 252.926,
263.816, 269.050, 277.424, 288.836, 300.048,
305.549, 307.380, 310.786, 319.478.
Gevinstudlevering sker mod indsen-
delse af vindersedler i anbefalet brev
tu Grønlandslotteriet, St. Kongensgade
46. 1264 København K, indtil lørdag
den 21. juni 1969, hvorefter uafhentede
gevinster tilfalder lotteriet.
Lotteriets regnskab vil være fremlagt
på kontoret i ugen 30. juni til 4. juli
1969 incl.
TAK FOR I AR!
Foreningen til Hjælp for grønlandske
Børn.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
•fr -jlir -fr RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -jV ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
ti