Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 109-at sisamångorneK 1. maj 1969 Nr. 9 Kaj Nar up s afskedsbegæring — Vi har hverken råd eller tid til at lade personlige problemer stoppe lands- rådets vigtige arbejde, sagde Kaj Narup i sin begæring om udtrædelse af Grønlands landsråd ved rådets åbningsmøde. Det var et bevæget åbningsmøde, Grønlands landsråd holdt i dets histo- ries første ordinære forårssamling. Be- givenhederne på mødet, både de re- fererlige og urefererlige skete over- raskende for såvel landsrådet som mø- dets tilhørere. Efter landsrådsformand Erling Høeghs åbningstale (se inde i bladet) fik købmand Kaj Narup ordet og bad rådet om tilladelse til at trække sig tilbage. NARUP SAGDE: Når jeg har bedt om ordet, er det ikke fordi mine bemærkninger har noget med formandens åbningstale eller den foreliggende dagsorden at gøre. Det har derimod noget at gøre med den kendsgerning, at dette er et åbent møde, og at samlingens første møde normalt bliver omtalt temmelig omhyggeligt både i Grønland og i Danmark. Jeg vil nemlig gerne have, a't det, jeg her har at sige, lægges åbent og klart frem, så det er til at tage og føle På af enhver. Landsrådets medlemmer og offent- ligheden ved, at jeg for nylig har fået en dom ved landsretten. Jeg har skriftligt meddelt landsrådet dette, ligesom jeg i samråd med min for- svarer har taget de fornødne skridt til at søge min sag yderligere prøvet ved en højere instans. Om dommen vil jeg ikke sige meget, °g jeg skal ikke trætte landsrådets medlemmer med indviklet jura, som jeg heller ikke har megen forstand på, men jeg vil dog blot nævne, at den aktuelle sag om lån af et KGH-kasse- apparat oprindeligt — efter politiets undersøgelser — af politimesteren for Grønland blev foreslået henlagt uden anklage med henvisning til at der næppe var basis for nogen kriminel anklage. København ønskede dog noget an- det, og sagen kørte som vi alle ved. At jeg blev dømt for overtrædelse af én paragraf i kredsretten og en helt anden i landsretten bør vel også næv- nes for at vise, at det hele ligner — undskyld udtrykket — en tynd kop te. Både jeg selv, min forsvarer og an- dre med juridisk viden mener, at dommen er forkert. Uanset de grønlandske domstoles af- gørelse, så må man som borger følge spillets regler, og jeg finder det over- flødigt at diskutere enkeltheder her i rådet. Fra København kom der i torsdags meddelelse om, at min anmodning om en ny prøvelse af min sag betyder, at min plads her i rådet ikke kan an- fægtes, så længe vi venter på afgørel- sen. Jeg kan på et solidt grundlag fort- sætte mit arbejde i landsrådet, et ar- bejde, som jeg kan lide, og som inter- esserer mig særdeles meget. Imidlertid er der en ting, der lig- aer mig mere på sinde og betyder mere for mig end mine egne inte- resser og min egen placering i det Politiske arbejde i Grønland. Alle her ved, at jeg har boet her i landet i mange år, og jeg føler mig som hjem- mehørende. her, og jeg kan lide at være her. Men som hjemmehørende i Grønland, må samarbejdsvilkårene blandt landsrådets placering i det grønlandske samfund og landsrådets arbejdsmuligheder med de danske myndigheder, administration og po- litiske instanser være afgørende for fuig. Jeg har haft med grønlandsk po- litik a't gøre i mange år og jeg kender vilkårene. Selvom jeg mener, at dommen over mig er forkert, og selvom jeg kunne fortsætte i landsrådet, så ønsker jeg ikke på mindste måde at kunne blive j*rsaS til, at min situation skal kunne belaste landsrådet. Jeg vil ikke have, at usikkerhed omkring sagen og be- dømmelsen af den, skal så splid mel- em mine landsrådskolleger. Jeg vil specielt ikke kunne lide, at folk, som måske i Grønland eller Danmark me- her at se en interesse i at mistænke- liggøre landsrådet, skal få noget at hænge hatten på, på grund af min person. For mig er det nu som tidligere det vigtigste, at vi når frem til ordentlige resultater for befolkningen i Grøn- land. Vi har simpelthen ikke hverken tid eller råd til at lade små personlige problemer stoppe landsrådets vigtige arbejde. Uanset at jeg — og mange andre, som kender sagens egentlige sammenhæng — må mene, at der i dag intet er at sige mig på, og uanset at jeg selvfølgelig kender den grønland- ske opfattelse, hvorefter man er uhyre tolerant overfor medborgere, der er dømt for lovovertrædelser, så vil jeg af hensyn til samdrægtigheden i landsrådet, af hensyn til landsrådets prestige og forhandlingsposition over- for alle dem, som rådet skal samar- bejde med, anmode landsrådet om til- ladelse til at udtræde. Det har ikke været let for mig at nå frem til denne afgørelse. I vil alle kunne forstå, at jeg ikke gør det fordi jeg føler mig skyldig i noget vanæren- de i den offentlige mening, men alene udfra respekten for Grønlands øver- ste folkevalgte forsamling og for rå- dets fortsatte arbejde. Hvis min an- modning bevilges, så vil jeg slutte med at ønske rådet fortsat held, lykke og energi i arbejdet. Jeg takker for den tid, jeg har været med og for de gode venner, som jeg har mødt, og som jeg naturligvis fortsat betragter som mine bedste venner. Således var Narups tale. BEGÆRINGEN BEVILGET Og inden den egentlige møderække indledtes, holdt landsrådet et lukket møde, hvor man drøftede situationen og traf beslutning om at bevilge Kaj Narup tilladelse til at træde ud af landsrådet. Kaj Narups beslutning er overras- kende især efter, at landsrådets for- retningsudvalg et par dage før åbnin- gen af denne samling — som omtalt af Narup — drøftede spørgsmålet om dennes fortsatte medlemsskab, efter at han er blevet dømt ved to instanser i den meget omtalte sag om kasse- apparatet. Efter drøftelsen udsendte sekreta- riatschefen, Jakob Karup Pedersen, følgende meddelelse: „Det meddeles herved, at landsrå- det, som oprindeligt i henhold til landsrådslovens paragraf 3 havde væ- ret indstillet på at tage spørgsmålet om landsrådsmedlem Kaj Narups fort- satte medlemsskab af landsrådet op til behandling på indeværende møde, er blevet bekendt med, at landsråds- medlemmet har indgivet ansøgning om tredje instansbevilling, hvorefter In- denrigsministeriet på forespørgsel har oplyst, at ansøgningens indgivelse bør have opsættende virkning, således at der ikke tages stilling til sagen, før det er afgjort, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes og i bekræftende fald da først efter, højesteret måtte tage stilling til sagen". Det vil med andre ord sige, at Kaj Narup kunne blive siddende i lands- rådet med alle rettigheder og dertil knyttede tillidshverv, indtil der fore- ligger en afgørelse om behandlingen ved højesteret. VILLE BLIVE I 1968 Narups beslutning er yderligere overraskende, fordi han ved flere lej- ligheder i løbet af 1968 meget kraftigt forsvarede sit fortsatte medlemsskab af landsrådet, sidst i anledning af den på lokalt plan opsigtsvækkende leve- ring af et karton øl mod de dengang gældende regler i Godthåb. Kaj Na- rup udleverede efter hvad der den- gang blev oplyst et karton øl på en torsdag. Ifølge de gældende restrik- tioner var det kun tilladt tirsdag og onsdag. Det var Godthåb Avis „SermitsiaK", der drog sagen frem, og Inuit-partiets hovedbestyrelse holdt kort efter et møde, hvor man tog stilling til episo- den. Hovedbestyrelsen fremsatte føl- gende erklæring: — Inuit-partiets hovedbestyrelse op- fordrer Kaj Narup til at trække sig tilbage fra landsrådet på grund af hans uværdige optræden over for sine vælgere og overfor partiet. Kaj Narup besvarede opfordringen: — Min forbindelse med Inuit-partiet går tilbage til det valgforbund, der blev oprettet mellem partiet og mig ved sidste landsrådsvalg. Det skete i øvrigt på Inuit-partiets eget initiativ. — Partiets opfordring til mig om at træde tilbage kan ikke kaldes et mis- tillidsvotum. Et tillidsvotum skal i gi- vet fald komme fra landsrådet. Og skal landsrådet reagere, må udgangs- punktet være, at man finder min handling vanærende i offentlighedens øjne, hvilket jeg ikke kan tænke mig. — En anden udvej, sagde Narup videre, — er at jeg selv beslutter at trække mig ud af landsrådsarbejdet, men det agter jeg altså ikke. Det var i midten af oktober 1968. Men sagen om KGHs kasseapparat var anledning nok til at Kaj Narup op til denne samling besluttede at trække sig ud af landsrådsarbejdet. ALLIGEVEL TILLIDSHVERV Kaj Narup er hermed definitivt ude af billedet som landsrådsmedlem, og hans politiske arbejde i landsrådet er slut. Men på et lukket møde den første dag i den egentlige møderække valgte landsrådet Kaj Narup som rådets re- præsentant i A/S Grønlandsflys be- styrelse, i Arctic Hotel Corporation A/S’ bestyrelse og som medlem af landsrådets ankeudvalg vedrørende bebyggelsessager. Kaj Narup har været medlem af landsrådet siden valget i 1967. —den. Kaj Narup er trådt ud af landsrådet. Her på forsiden kan De læse om hans an- modning om at udtræde og om de begivenheder, som umiddelbart synes at have ført til det omstridte landsrådsmedlems overraskende beslutning. Men inde i bladet — på siderne 20 og 21 — kan De læse om den provokation, der tvang Narup til sin beslutning, fortalt af Narup selv med Narups sædvanlige bramfrie vendinger. Kaj Narup landsrådimut ilaussortaujungnaerpoK. Kupernerme sujugdlerme uvane atuarneKarstnauvoK tunuarumavdlune Klnutå pissutsitdlo landsrådimut ilaussortap tupåtdlautaussumik aulajangerneranut pissutaussutut ilimagineKarsinaussut. nor- mumile uvane Kupernerne 20-me åma 21-me Narupip aulajangernerminut plssutå, Narupimit nangminermit oKaiugtuarineKartoK, atuarslnauvat. Narup-ip tunuarnera akigssaKaratalo pivfigssaKångilagut inuit atausiåkåt ajornartor- siutigissaisigut landsrådip suliå pingåruteKaidssoK kinguarså- savdlugo, niuvertOK Kaj Narup landsrådimit tunuarniarnermi- nik kigsautigissamine OKarpoK landsrådip OKalugtuarissaunerane ilerKUSsumik upernåkut atautsiminerisa sujugdlersåt åssigingitsunik pisimassoKarfiuvoK. atautsiminerme pisimassut, ag- dlautigineKarsinaussut agdlautigemungisatdlo landsrådimut tusarnårtunutdlo tupåtdlangnartortaKarput. landsrådip sujuligtaissuata Erling Høeghip angmaiv- dlune OKalorémeratigut (nup. ardlåne takuk) niuvertOK Kaj Narup OKauseuar- Pok tcinutigalugulo rådimit akuerinenarKuvdlune ilaussortatut tunuamiamer- Narup OKarpon: — OKauseicarumavdlunga Kinuteicara- ma pissutigingilåka sujuligtaissup ang- mainermine OKausé imalunit OKalu- serissagssatut sujunersutit OKauseKar- figiumagavkit. atautsimlnerdle angma- ssuvok, katerssuneruvdlo kingornagut atautsimmeic sujugdleK Kalåtdlit-nu- nåne Danmarkimilo malingnauvfigiv- dluarnerussaKaoK. piumassarårame OKautiginiagkåka erssencigsumik OKautigmiardlugit ta- manit påsineKarsinaussungordlugit. landsrådip ilaussortaisa inuitdlo na- lungilåt ungasingitsukut landsretime erKartussausimassunga. tamåna ag- dlagkatigut landsrådimut nalunaeruti- gisimavara, kisalo igdlersuissora isu- masiorérdlugo eriKartussaunera encar- tussivingmut sule Kutdlasingnerussu- mut suliagssångortiniarsimavarput. encartussut pivdlugo oKauseKarpat- dlårniångilanga, landsrådimutdlo i- laussortat inatsisit påsiuminaikulugtut pivdlugit Kasusarniångilåka uvangå- taoK påsisimassaicarfigissorssunglnav- kit, OKautiglnarniarparale suliarissaK KGH-p aningausserlvianik åtartorsi- manera — politit misigssuerérnerisi- gut — iKalåtdlit-nunåta politimeste- rianit sujunersutigineKarsimagaluar- mat unerdlussutigineicåsångitsoK pi- nerdlungnertut unerdlussutiginigsså- nut tungavigssaKångingmat. Københavnimitdle avdlatut piuma- ssaKartOKarpoK suliarineralo ingerdlå- nenarpoK tamarmik tusarérsimassåtut. kredsretime encartuneKarsimavunga paragrafe avdla tungavigalugo lands- retimilo paragrafe ama avdla tunga- vigalugo, taima pissoKarnera avdlåu- ngivigpoK — utorKatserpunga oxauti- giniagara pivdlugo — té kimikinågaK. uvanga, igdlersuissora avdlatdlo i- natsisinik påsisimassaKartut isuma- Karput erKartussutisiara kukussoK. Kalåtdlit-nunåne enKartussivit au- lajanginerat sugaluarpatalunit inug- taoKataussutut aulajangigkat maleru- arniartariaKarput, ingmikualugtortai- salo måne rådime OKaluserinigssåt pi- ssariaKarsoringilara. sisamångormat Københavnimit na- lunaerutisivunga, suliarineKarnerma sulissutigerKingnigssånik Kinuteicar- nera isumaicartoK, rådime ilaussor- tauginarsinaussunga aulajangissoKar- serdlugo. taimailivdlunga landsrådime sulinivnik nangitsisinauvdluaraluar- punga, suliarme nuånarisimavara ag- sutdlo soKutigissaralugo. uvangale soKutigissavnit politik!- kutdlo Kalåtdlit-nunåne sulinivnit pi- ngårnerutitaicarpunga. månltut ta- marmik nalungilåt ukiorpagssuarne nuname måne najugaicarsimassunga, månilo angerdlarsimavfeicartutut mi- sigisimavunga, månmeralo nuånaråra. Kalåtdlit-nunånile najugaKartutut u- vavne pingåmerpåjuput landsrådip i- nuiaKatigit kalåtdlit akornåne sule- KateKarniarsinaunerane pissutsit å- malo landsrådip Kavdlunåt pissortai- nik, ingerdlatsissunik politikikutdlo suleKatigingnigsinaunigsså periarfig- ssaKardluåsassoK, Kalåtdlit-nunåne nålagkersuineK ukiorpagssuarne i- ngerdlatarisimavara nalungilåkalo pi- umassat sussut. nauk isumaKaraluardlunga erKartu- neKarnera kukussussoK, åmalo lands- rådime atåinarsinaugaluardlunga, tai- måitOK kigsautigingilara mingnerpå- nguåkutdlunit uvavnik pissuteicartu- mik landsrådip ajornartorsiuteKaler- sinaunigsså. piumassaringilara pisima- ssok pissutigalugo nalomissortOKali- sassoK inerneKarneralo landsrådime i- laussortaKatima akornåne akerdleri- ssutaulisassoK. pingårtumigdlo nuåna- risångilara, inuit Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilunit itut landsrådimik pasigdliniartut uvanga pissutigalunga pissutigssaKarnialisagpata. uvanga Kangånit pingårnerpautipa- ra, Kalåtdlit-nunåne inuiaKatigit pit- saunerpåmik angussagssaKartinigssåt. akigssaKaratalo pivfigssaKångilagut i- nuit atausiåkåt ajornartorsiutigissai- sigut landsrådip suliå pingåruteKaKi- ssok unigtisavdlugo. uvangalunit — avdlatdlo pisimassup pissusivinik ilisi- mangnigtut — isumaKaraluaruvta, u- vavnut OKausigssaKartoKångitsoK, å- malo kalåtdlit erKarsartausiat nalu- ngitdluagara, inugtaoKatimingnut er- Kartussausimassunut nikanartitsiniar- tångikaluartut, taimåitoK landsrådip tamåkissunigsså, landsrådip issigine- Karnera åmalo rådip suleKatiginiagag- ssaisa isumaKatiginiarnerine nakune- rusinaorKuvdlugit landsråde Kinuvi- gåra tunuarumanera akuerssissutiger- Kuvdlugo. uvavne OKitsuinåungikaluarpoK tai- ma aulajangernigssax. tamavse påsi- sinaugunarparse, taima aulajangersi- massunga pissutiginago inuit akornå- ne ajortumik iliortoKarsimanerane pi- ssussutiligtut misigisimagama, pissu- tigalugule Kalåtdlit-nunåne atautsi- mititat inuit Kinigait OKartugssåussu- seKamerussut sulineralo eriaginarti- neKarKuvdlugit. Kinutigissara akueri- neKåsagpat, tauva naggatågut råde kigsåukumavara suliniarnermine ilu- (kilp. 3-me nangisaoK)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.