Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 30

Et kvarter mellem
krigen og freden
Selvom Israel siger, at det gamle Jerusalem ikke atter må blive en delt by,
er den hellige stads status ikke mere en afgørende barriere for fred i Mel-
lemøsten. Og fornylig erklærede Jordans kong Hussein: — Fredens by skal
ikke være en hindring for freden.
Af Svend Garbarsch
Jerusalem (RB-special)
— Bliver der atter krig i Mellemøsten? Sådan lyder det evindelige spørgsmål,
som politikere og iagttagere i området gang på gang får stillet.
Fra arabisk side er det officielle
svar et klart „ja", men med tilføjel-
sen: „Hvis israelerne ikke tilbageleve-
rer de områder, de besatte under seks-
dageskrigen i juni 1967“.
Fra israelsk side svares: „Måske"
og tilføjes: „Men en ny krig er be-
stemt ikke lige om hjørnet".
Tilføjelsen bygger dels på israelske
beretninger af den militær-strategiske
situation i de arabiske lande og dels
på udtalelser fra arabisk.side.
Men lige så fjern en egentlig krig
måtte være i dag, lige så langt væk
synes freden, hvis man skal dømme
efter de udtalelser, som israelske Mel-
lemøsten-eksperter i Israel fremsæt-
ter. Gang på gang understreger de,
at situationen er låst fast, og at man
bereder sig på, at denne fastlåsning
meget vel kan blive af betydelig varig-
hed.
Ved Suez-kanalen har de israelske
styrker gravet sig ned i befæstninger
på den besatte østbred. En lignende
udvikling kan iagttages på den ægyp-
tiske vestbred — og situationen i ka-
nalzonen minder nu stærkt om stil-
lingskrigen mellem de allierede og de
tyske styrker under første verdens-
krig. Ved de øvrige våbenhvilelinjer
er anlagt omfattende israelske spær-
ringer, og der foregår hektisk patrulje-
aktivitet'.
HÅBETS TO PUNKTER
Men håbet om fred i området er ikke
opgivet fra israelsk side. Det bygger
på to ting: 1. den svenske TV-udsen-
ding Gunnar Jarring fortsætter sine
bestræbelser på at finde nøglen til en
løsning — og opmuntres ihærdigt af
alle stridens parter — og 2. Jordans
kong Hussein har ved mange lejlig-
heder både gennem indirekte kontak-
ter med israelerne og i samtaler med
udenlandske journalister — samt,
hævdes det, ved et par direkte kon-
takter — givet udtryk for, at han er
villig til at forhandle med Israel på
grundlag af Israels eksistens.
Dette punkt er vigtigt — set fra
israelsk side — idet Hussein dermed er
det eneste arabiske statsoverhoved,
der klart anerkender, at Israel ikke er
et forbigående fænomen, og at en for-
handling kan finde sted.
En højtstående embedsmand i det
israelske udenrigsministerium erklæ-
rer endog, at første halvår af 1969 kan
vise sig at blive særdeles afgørende.
Ganske vist udtrykte den samme em-
bedsmand i en samtale den pessimis-
me, man støder på overalt blandt is-
raelske Mellemøsten-eksperter over
for spørgsmålet om fred, men han til-
føjede: „Det næste par måneder vil
set fra en politisk synsvinkel blive
særdeles vigtige, ja, måske endog af-
gørende for, hvorledes udviklingen
bliver i dette område".
At Hussein spiller en hovedrolle i
denne vurdering, lagde embedsman-
den ikke skjul på. De andre led, der
kan gøre det næste par måneder „af-
gørende", er Jarrings fornyede bestræ-
belser, de samtaler, som Israels uden-
rigsminister, Abba Eban, har haft med
USA’s præsident Richard Nixon, Hus-
seins samtaler med Nixon og de drøf-
telser, som er i gang inden for FN
blandt repræsentanter for de fire stor-
magter: USA, Sovjetunionen, Stor-
britannien og Frankrig.
TORNEN I SIDEN
Situationen, som den aftegner sig i
øjeblikket i Mellemøsten, synes at
være:
Syrien, der både i og uden for Mel-
lemøsten betragtes som den mest yder-
ligtgående arabiske stat, ønsker på in-
gen måde nogen form for fred med
Israel, men ruster sig — mere i ord
end i gerning — til at fjerne „denne
torn i siden på den arabiske verden",
som det har været udtrykt. Men lan-
det ventes alligevel at træffe en aftale
med Israel, hvis den jødiske stats to
andre nabo-stater, Jordan og Ægyp-
ten, gør det.
/Egypten ønsker at få den israelsk-
besatte Sinai-halvø tilbage — „med
politiske midler om muligt, med mi-
litære, hvis politiske resultater ikke
er muligt". Men landet synes at ville
gå med til en eller anden form for
aftale med Israel, hvis det kan ske på
en sådan måde, at Ægypten redder en
smule af den prestige, det gamle Nil-
land, tabte under seksdageskrigen.
Jordan har det største behov fol-
en fredsaftale med Israel, dels fordi
det led større tab end sine arabiske
frænder under seksdageskrigen —
halvdelen af dets befolkning og stør-
stedelen af dets frugtbare områder er
på israelske hænder — dels fordi de
pælastinensiske nationalistarganisatio-
ner udgør en stadig voksende trussel
mod landets styre. Men Jordan kan
kun træffe en aftale, hvis Cairo-rege-
ringen godkender den — og en sådan
godkendelse synes ikke at være på
trapperne.
Israel ønsker fred, hedder det i Je-
rusalem, men ikke for enhver pris.
Det må være en fred med garantier
for, at landet slipper for den sidste
snes års barske trusler fra sine ara-
biske naboer. Eller som en fremtræ-
dende israeler udtrykker det: „For os
er garantien for, hvad der sker efter en
fredsslutning vigtigere end detaljerne
i selve fredsaftalen".
SOLDATERNE OG
BAKKESKRÅNINGEN
— Den væsentlige forskel mellem
situationen før og efter juni 1967 er, at
før var flyvetiden med moderne mili-
tærfly fra de mest fremskudte ægyp-
tiske baser til Tel Aviv fem minutter.
Nu er den 20 minutter. Lige uden for
mine vinduer her i Jerusalem var en
jordansk bakkeskråning, spækket med
jordanske soldater. Nu er der ikke
mere soldater på skråningen, siger
vicegeneraldirektøren i israels uden-
rigsministerium, Gershon Avner.
— Vi siger til araberne: „I kan få
det meste af jeres områder tilbage,
men så må i gå med til fred. I modsat
fald beholder vi hellere de 20 minut-
ter og skråningen i Jerusalem". Dette
er problemet i en nøddeskal.
Andre israelere kalder de 15 minut-
ters forskel i flyvetiden for: „Det vig-
tige kvarter mellem krig og fred —
mellem relativ fred og faren for ud-
slettelse".
OPGØRET I JORDAN
Indtil fornylig syntes det springende
punkt i en fredsaftale at skulle blive
Jerusalem-spørgsmålet. Ingen stat har
anerkendt Israels indlemmelse af
byens arabiske dele. Israel siger, at
byen ikke igen må blive delt. Bemær-
Både jøderne og muhammedanerne be-
tragter Jerusalem som en hellig stad.
Set fra Oliebjerget breder den om-
stridte by sig ud som et panorama.
Midt i billedet af Jerusalem som nu
helt er på israelske hænder ligger den
såkaldte Klippe-moske der af muham-
medanerne betragtes som et af deres
helligste steder.
kelsesværdigt nok erklærer israelerne
nu, at de er villige til at komme Jor-
dan i møde på en eller anden måde i
Jerusalem-spørgsmålet, og lige så be-
mærkelsesværdigt har kong Hussein
fornylig erklæret sig villig til „at
overveje alle mulige forslag" om Je-
rusalems fremtidige status eller styre-
form. Fredens by skal ikke være en
hindring for freden", siger kongen.
Af væsentligere betydning for
spørgsmålet om fred i Mellemøsten
synes nu at skulle blive de palæsti-
nensiske nationalorganisationer. Selv
om deres medlemsskare af Israel
endnu hævdes at ligge under 10.000,
og at færre end 5000 af disse medlem-
mer er aktive partisaner, er deres be-
tydning voksende. Før eller siden må
kong Hussein gøre op med nationa-
listerne, der fortrinsvis opererer fra
jordansk område, mener israelske
Mellemøsten-eksperter, og når dette
I 1968 steg verdens samlede produk-
tion med 6 procent i omfang mod ca.
4 procent i 1967. Denne stigning i den
økonomiske vækst var særlig udtalt
i industrilandene og medførte en me-
get stærk udvidelse af den interna-
tionale handel. Ifølge de første vurde-
ringer fra GATTs sekretariat (Den al-
mindelige Overenskomst om Told og
Udenrigshandel) — offentliggjort i
slutningen af februar — forøgedes
verdenseksporten med over 11 procent
i værdi. Det er en dobbelt så stor stig-
ningstakt som det foregående års. Set
ud fra et verdenshandels-synspunkt
markerede 1968 således afslutningen
på et tiår med uafbrudt vækst. I løbet
af dette tiår steg verdenseksporten
fra 108 milliarder dollars i 1958 til
omkring 240 milliarder dollars i 1968.
Det svarer til en gennemsnitlig årlig
stigning på 8,4 procent.
En vigtig faktor i den almindelige
handels-udvidelse var den usædvan-
ligt store import fra De forenede Sta-
ter og Vesttyskland. Tilsammen for-
øgede disse to lande deres import med
næsten 11 milliarder dollars og tegnede
sig således for mere end 40 procent af
verdens-importens samlede forøgelse,
mens det tilsvarende tal for 1967 kun
var 19 procent.
Som i de foregående år steg ekspor-
jutit muamåkutdlo Jerusalåt igdloxar-
figtut ivdlernartutut issigissaråt. åsseK
una Oliap KåKånit åssilissauvoK. Jeru-
salåp, måna tamåkerdlune israelikunit
tigumineKartup, KerKanlpoK Kaersup
nålagfianik taineKartartoK — mQamåkut
ivdlernarnerpåtut issigissaisa ilåt.
opgør indtræffer, vil der komme skred
i tingene. Dersom opgøret ikke kom-
mer, er Husseins dage som konge i
Jordan talte, siger de.
Men kan Hussein klare partisaner-
ne? Det føler de israelske embeds-
mænd sig overbevist om, at han kan
— endnu. „Han kan gøre en masse,
hvis han beslutter det. Der er ingen
tvivl om, at hans hær er langt stær-
kere end organisationerne", tilføjer de.
Den, der derfor er på udkig efter en
udvikling i Mellemøsten-situationen,
bør ikke mindst holde øje med Jordan
og udviklingen der. En tilsyneladende
positiv udvikling indtrådte forleden i
Amman, da Jordans hidtidige uden-
rigsminister, Abdel Moneim Al-Rifai
overtog regeringsmagten. Han er kendt
som moderat politiker, mens hans
forgænger, Bahjat Al-Talhouni, var
kendt for sin sympati med national-
organisationerne.
ten fra industrilandene mere end no-
gen anden større handelsaktivitet:
med over 12 procent i værdi mod 5,5
procent i 1967 og 9 procent som årligt
gennemsnit for perioden 1960-66. De
mest dynamiske eksportenheder fra
industrilandene var investeringer og
varige forbrugsgoder. Ser man på den
geografiske fordeling var det den ind-
byrdes handel mellem disse lande, der
kunne notere den hurtigste vækst.
Som det har været tilfældet hvert
år i efterkrigsperioden, var eksport-
stigningen for de lande, der n uudgør
Fællesmarkedet, større end den, der
nåedes af EFTA-landene. I 1968 over-
steg eksporten fra Fællesmarkeds-
landene for første gang den samlede
eksport fra EFTA-landene med mere
end 100 procent. I 1958 var det til-
svarende procenttal kun 47, og indtil
1951 var den samlede eksport fra de
lande, der i dag er medlemmer af
EFTA, større end den samlede eksport
fra de nuværende Fællesmarkeds-
lande.
Japan blev i 1968 verdens femtestør-
ste handelsnation (efter De forenede
Stater, Vesttyskland, Storbritannien
og Canada). I 1958 var Japan nr. 9 og
i 1963 nr. 7. Det skal her bemærkes, at
Japan i 1938 var verdens fjerdestørste
handelsnation.
Specialtilbud — Båd og motor
8 stk. fabriksnye „W1TH 450“ — 16 fods klinkbyggede glasfiberjoller med dobbeltbund, komplet monteret med 1
sær årer, åregafler, øsekar, 6 m fangline samt slidskinne på kølen, 1 stk. EVINRUDE påhængsmotor 6 hk. (hoved-
repareret med tank og slange.
På båden ydes 1 års garanti, og på motoren 3 mdr.TAM-værkstedsgaranti. Pris leveret overalt på vestkysten
excl. forsikring, KUN KR................................................... 4.575,—
ingmikut tuniniagkat — angatdlatit motorilo
„WITH 450“ nutåt arfinex-pingasut — umiatsiårKat isigkanik 16-inik taklssusigdlit glasfiberinit sanåt „Kalertngnik"
amigdlit, mardloriåumik ivssussusilingnik natigdlit, igdlugingnik iputigdlit ipuserfigdlitdlo, Katdlutinik imaersau-
tigdlit, 6 meterinik taklssusilingnik pitQtagdlit, kujåve nungutdlarnavérKutigdlit, (kutagkanik EVINRUDEnik 6 hk-
ilingnik (misigssorduarneKardlutik iluarsissariaKartortait iluarsineKarsimassunik) motorigdlit ingmikut benzinau-
sivilingnik slangertalingnigdlo.
umiatsiartait ukiumut atautsimut KularnavérKusigåuput motorilo TAMip iluarsaissarfiata Kåumatinut pingasunut
KularnavérKUsigarai. Kitåne tamarme tunineKarnerine atausex, sitdllmasernera ilångunago, taimågdlåt akexar-
poK kr.-nik .............................................................. 4.575-inik
Trans-arctic marine
K’UTDLIGSSAT . Telegramadresse: TRANSARCO
kursuse niorKutigssiorneK
inuit akigssarsiorfiusinaussunik isumaliuteKarsinaussut sulivfigssanig-
dlo autdlartitsiniarusugdlutik encarsauteKarsinaussut ikiorsemiardlugit
Højskole 3. augustimit sap. ak. mardluk kursuseKartitsiniarpoK, angutit
amatdlo 18-inik ukioxalerérsimassut piumassut ilauvfigisinaussånik.
kursusime erxartorneKåsåput nioricutigssiorfit mikissut pilersiniamig-
ssåne ilisimassariaKartut åssigingitsut: ingerdlatseriautsit åssiglngitsut,
aningaussalersuineK, ingerdlåniagkanik årKigssussineK, nautsorssutit, tu-
niniaineK il. il. kisalo højskolime fagiminernik ilaKåsåput.
peKataujumassunut alkiliutigssaK: 300 kr. 210 kr. anguvdlugit nålagauv-
fik tapIssuteKarsinauvoK.
julip autdlarxautå tikitdlugo nalunaertoKarsmauvoK. nalunaerfigssax:
Knud Rasmussens Højskole,
Sisimiut.
Verdens samlede produktion
Fællesmarkedets eksport 100 procent større end EFTA-landenes.
30