Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 3
påtagtartoK nunavtinut igdloKarfit tusarnårtitsivigissagssai tåssåuput Nuk, Påmiut, Ma- nitsoK, Sisimiut, Ausiait, Ilullssat ama K’asigiånguit Koncertpianist til Grønland Gæster foruden Godthåb, Frederikshåb, Sukkertoppen, Holsteinsborg Egedesminde, Jakobshavn og Christianshåb. Kåumatip matuma autdlartlnerane KavdlunåK inusugtOK nipilerssoKati- gingne påtagtussartOK Kalåtdlit-nu- navtinukarniarpoK igdloKarfingne ar- dlalingne tusarnårtitsiartordlune. Nungme tusarnårtitsinigssåta saniati- gut igdloKarfit tikineKartugssat tå- ssåuput Påmiut, ManitsoK, Sisimiut, Ausiait, Ilulissat åma K’asigiånguit. påtagtartoK ateKarpoK Teddy Tei- ruP illniarnikuvdlunilo Danmarkime nipilerssornermut iliniarfigssuarme, Wien-ime åmalo Jyllandip nipiler- ssornermut iliniarfiane. 1965-ime so- raerumérpoK nersornauslssutigissami- nik karakterit pitsaunerssåt angussa- ralugo, tamatuma kingorna nipiler- ssortune kisermåussissumik påtagtu- ssalerpoK 1966-ime Københavnime su- jugdlermérsumik, kulturministeriamit aningaussanik tunisipoK nunane av- dlane iliniarKingnigssamut atugagssa- minik 1968-ime. Italialo Kinersimavå. Teddy Teirup ivsåkune kulturmim- steriamik isumaKatigingningniarsima- vok Kalåtdlit-nunånut tusarnårtitsiar- torumavdlune, neriorssomeKarsima- vordlo angalanermine amigartorute- Kåsagaluarpat tapivfigineKarumårtoK. Teirup OKarérsimavoK tusarnårtitsiar- tornigssane aningaussatigut iluanåru- tiginiarniarnago, angalanigssane nuå- aerunartisimaKigamiuk amigartorute- Kånginigssane kisiat kigsautigisimavå. Teddy Teirup 1968-imit Frederiks- havnip Gymnasiane atorfeKalerpoK aipilerssornermik iliniartitsissutut, u- kiuvdle ilarujugssua atortarpå tusar- nårtitsiartoKåtårfigalugo, nunamit ta- fiiarmit KaerKuneKartuartarsimagame. (Kup. sujugdl. nangitaK) agtitsinigssamik. iluanårnigssamik pi- umåssuseKarnigssamigdlo. ilaussortau- simanera Kutsatigåra iklngutigilersi- Wanerputdlo, sorunalime iklngutigi- berpaussavtut nautsorssutigiumasså- ■ka. Narup taima oKalugpoK. Kinut akuerineKarpoK atautsimilivingnigssat pilingineråne landsråde matorKassumik atautsimi- Pok sågfigingnissut tåuna OKalusera- lugo, aulajangerneKarpordlo Kaj Na- rup-ip landsrådimit tunuarniarnera a- kuerdumavdlugo. Kaj Narup-ip aulajangernerata tu- Påtdlangnartuata pissutigineruvå, a- tautsiminerit angmarneKarnigssåt uv- dlunik mardlugsungnik sujorKutdlugo landsrådip forretningsudvalgiata — apernut Narup-ip OKautigerigå — i- laussortauginarsinaunigssålo OKaluse- Ksimavåt, mardloriardlune erKartu- beKarsimanera oKaluserineKaréKissoK tungavigalugo. »Katdlisigingningnerup tamatuma kingornagut agdlagtoKarfingme pi- ssortaK Jakob Karup Pedersen imåi- tunik nalunaeruteKarpoK: „matumuna nalunaerutigineKåsaoK, landsråde — landsrådip maligtarissag- ssaine paragrafit 3-at nåpertordlugo landsrådimut ilaussortap Kaj Narupip ilaussortauginarsinaunigsså atautsimi- bigssamine OKaluserigssamårdlugo — balunaerfigineKarsimangmat, lands- radimut ilaussortap erKartuneicarnme Pingajugssånik ernartussissunut suli- agssångortisimangmago, taima pisso- Karmat nunap pissusinut ministeria- barfik påsiniaerérsimavdlune nalu- baeruteKarpoK, suliarerKingneKarnig- ssamik KinuteKarneK pissutigalugo o- baluseringnigtoKåsångitsoK aulaj angi- ssoKartlnago mnutigissap akuerine- Karsinaunigssånik, akuerineKåsagpat- dl° højesterete aulajangissuvigtaria- KarpoK.“ avdlatut OKautigalugo Kaj Narup landsrådimiglnarsinaugaluarpoK av- dlatut piginautitautigalune atautsimi- Utanutdlo Kinigauvfine tiguminardlu- Sb, højesteretime aulajangissoKarser- ,(llugo. 1968-ime atåinarumavoK Narup-ip aulajangernera åma ing- bPkut tupåtdlangnartortaKaricigpoK, 968-ip ingerdlanerane ardlaleriardlu- ®e landsrådime ilaussortaunine såkor- tumik igdlersortarsimangmago, ki- n§ugdlermik tupåtdlautaussumik 1- bbårKanik karsimik tunissaKarsima- game taimanikut Nungme maligtari- Ssagssaussut sanerKutinardlugit. tai- bianikut OKautigineKarpoK Kaj Na- ruP-ip imiåricat karse sisamångorner- bae tunisimavai. taimanikut kigdliler- suinenne maligtarissagssat najorKuta- ralugit taimågdlåt tunisissoKarslnau- galuarpoK mardlungornlkut pingasu- ngornikutdlo. PisimassoK tamåna Nungme avisip »Sermitsiap" saricumiusimavå, tama- tumalo kingunlnguagut Inuit-partiata Sujulerssuissunere atautsimisimåput erlniortut eriniainik atortagkamigut naligssaKångitsutut OKautigineKartar- poK. nipilerssugagssat påtalerslnago navsuiartåsavå eriniortua eriniålo er- xartordlugit. sule nalunaerutigineKångilaK nipi- lerssugagssiat sordlit Teirup-ip kalåt- dlinut tusarnågagssiariniarnerai. tu- sarnårtitsissarnermine sujusingneru- ssukut Teirup-ip påtagkajungneru- ssarpai ilåtigut Beethoven, Chopin, Ravel åma Liszt, ilimanarsinauvordlo tåuko eriniugait Kalåtdlit-nunåne tu- sarnårtitslssutigissarumårai. Teirup sapåtip akunera sivnerdlugo NungmisaoK, pilerssårutigineKarpor- dlo Teirup iliniarfigssuarme ilimartut nipilerssorfigisagai iliniartut nerissar- fiåne, igdloKarfiuvdlo atuarfisa mar- dlussut atuartue angajugdlit ilångut- dlugit. nautsorssutigineKarportaoK ar- dlaleriardlune radiohusime tusarnår- titsiumårtoK, Kalåtdlit-nunåta radiua- ta tusarnårtitsinera imiutåsagunarpai. sinerissamilo igdloKarfingnut avdla- nut autdlånginermine Dronning Ing- rid Hospitalime perKigsartunut tusar- nårtitsiumårpoK. Teddy Teirup åma KinuteKarsima- vok igdloKarfingne tikitagagssamine OKalugfmgne tusarnårtitsissarniardlu- ne. pilerssårutausimagaluarportaoK på- tagtartoK tåuna tikerårtigiumaneKar- tuartOK nunavtinit IslandiliåsassoK, tamånale aulajangerneKartinago pile- rinardluinartumik KinuteKarfigine- KarsimavoK junip 9-åne Tivolip nipi- lerssortarfigssuane tusarnårtitserKuv- dlugo, taimaileriarmat Kalåtdlit-nu- pisimassordlo aulajangivfigisimavdlu- go. sujulerssuissunerit imåitunik o- KauseKauteKarput: — Inuit-partiata sujulerssuissuneri- sa Kaj Narup kajumigsårpåt lands- rådimit tunuarKuvdlugo Kinersissar- timinut partimutdlo nalerKutingitsu- mik iliuseKarsimanera pissutigalugo. kajumigsårut Kaj Narup-ip akivå: — Inuit partiånut atåssuteKalersi- mavunga landsrådimut Kinersinerme kingugdlerme Kinersinerme peKatigig- kumavdluta. tamåna åma pisimavoK Inuit-partiata nangmineK sulissuti- gingningneragut. — partip uvavnik tunuaricussivdlu- ne kajumigsårutå tatigingninginertut taineKarsinåungilaK. tatigingninginer- mik oKauseKartoKåsagpat tamåna landsrådimit pissugssauvoK. lands- rådilo taimaililisagpat pissutaussoK tå- ssausimåsaoK isumaKarmata inuit a- kornåne nikanarsautaussumik iliuse- Karsimassunga, uvangale taimåitoKar- sinaunigsså Kularåra. — periuserineKarsinaussup åipå tå- ssa, Narup OKarpoK, uvanga nangmi- neK aulajangerdlunga landsrådime sulinivnit tunuartunga, taimailiornia- lerssångilangale. taimanikut 1968-ime oktobere Ki- terKutoK. KGH-p aningaussivianik unerdlu- tigineKarsimanine måna atautsiminig- ssamut landsrådime sulinerminit tu- nuautigiumavdlugo aulajangersima- VOK. sivnissutut KinigauvoK taimailivdlune Kaj Narup lands- rådimut ilaussortatut tunuardluinar- poK landsrådimilo politikikut suline- ra nåvoK. atautsimilivingneritdle autdlartine- råne uvdlorme sujugdlerme matorKa- ssumik atautsirrunerme landsrådip Kaj Narup Kinerpå rådimut sivnissor- Kuvdlugo nunavtine tingmissartortit- seKatigit sujulerssuissuine, nunavtine akunitarfiutileKatigit sujulerssuissuine åmalo landsrådip sanaortornerme må- laoruteKartarfiaqe ilaussortatut. Kaj Narup landsrådimut ilaussor- tausimavoK 1967-ime KinersineKarne- ranit. nånit Islandimut avKusårinigsså ku- lamarsivoK. Teddy Teirupip Kalåtdlit-nunånut angalajumavdlune neKerorutå kussa- nardluinartuvoK. tamatumunga taortitut påtagtartup inusugtup tåussuma tusarnårtigisavai nunarssuarme nipilerssornermik tut- saringnerpåt nipilerssornermigdlo tu- sarnårtigssaringnerpåt. erKumitsulior- tut tamatuminga påsisimassagdlit tai- ma OKartarput. Niels Hammeken- imut Kujassut A/G-ip sarKumertarnerane ilima- sugtarsimagaluarpunga Neriume nu- na tamåkerdlugo hovedbestyrelsime formanderisimassarput ilaussortaussut tungånit agdlauserineKalårnigssånik, taimåitordle kinåussusera aporfigi- ungnaerdlugo Kujåssutinik erKainialå- savara Neriume ilaussortaKaterpag- ssuåka erxaivdlugit. sordlo nalruieKångitsoK januar 1969- ip nålemera tusardlemeKarpugut Nilse toKussoK. tåssame igpagssånguaK suleKatigisimavdlugo uivssuminångit- sungilaK taima tusardlerneKarneK er- Kåingitsorneranilo Neriume sulisima- nerujugssua. 1966-ime Nungmut nugkavta kig- sauteKarfigisimavånga Neriutip suli- agssautainik sulisinaunersunga. tai- måitorme ajukuneK piungnaerdlugo akuerisimavara, sunauvfalume iliniar- figisavdlugo. erninardlume påsivara inuk inoKåminik ingmikortitsinermik nuånarissaKångitsoK. inuk akimagpat pitsungugaluarpatdlo åssigingmik i- kiorumavå. ardlaleriardlungame OKa- lunerane tusartarpara tåuna Neriu- mut ilaussortåungikaluarpatdlunit pi- ssugssaunerput nåpertordlugo ikiorta- riaKarigput oKartoK. Nilsip pingårtitarå perKusersuitsu- mik sulinigssaK, tamånalo inugtåne ersserdluartarpoK suliaminik takutit- sineratigut. suleKatine tatigivdluinar- pai. Kavsiningme OKaluterérdlugo a- nissarpunga nuånårnermik misigissa- Kardlunga. Neriume suliarujugssua unigtineKå- sångilaK. Kimatsivigisimavåtigut Ka- noK sulinigssavtinik. talante Kimatå Kalåtdlit-nunarput tamåkerdlugo i- luaKutigssamut atorniåsavarput, sor- dlume sulinermine pingårtitdluinar- simagå NeriuteKarfit isumagituinar- neKarnigssåt. taimailivdlunga nåikaluartumik a- ngut atarKinartoK månale ånaisima- ssarput erKainialårpara, Kalåtdlit-nu- nånut erneruvdluartoK. erKaineKarnera atarKinartule. I begyndelsen af denne måned gæ- ster en ung dansk koncert-pianist Grønland for at give koncerter i en række byer. Foruden i Godthåb bli- ver der tale om koncerter i Frederiks- håb, Sukkertoppen, Holsteinsborg, Egedesminde, Jakobshavn og Chri- stianshåb. Teddy Teirup, som pianisten hed- der, er uddannet ved Det kgl. danske Musikkonservatorium (docent Georg Vasarhelyi), Die Akademie fur Musik und darstellende Kunst, Wien (dr. prof. Josef Dichter) og Det Jydske Musikkonservatorium (docent Ellen Gilberg). Han fik diplomeksamen med 1 karakter i 1965, derefter solitsklasse med påfølgende debut-koncert i Kø- benhavn i 1966, og fra Ministeriet for kulturelle Anliggender modtog han et legat til videregående uddannelse i udlandet i 1968. Teirup valgte Italien. Teddy Teirup har i nogen tid ført forhandlinger med kulturministeriet om en koncertrejse til Grønland, og der er givet løfte om økonomisk bi- stand til dækning af et eventuelt un- derskud. Teirup har på forhånd er- klæret, at han ikke ønsker økonomisk gevinst af turneen, som han i øvrigt glæder sig meget til. Han ønsker blot økonomisk balance. Teddy Teirup er fra 1968 ansat på Frederikshavn Gymnasium som mu- siklærer, men han tilbringer en stor del af året på koncertrejser, idet der er bud efter ham fra alle egne af lan- det. Som fortolker af de komponister, hvis værker han spiller, skulle han vær uforlignelig. Før koncerten orien- terer han om komponist og værk, som man i Danmark kender det fra Victor Schiølers meget populære fjernsyns- koncerter. Der foreligger endnu ikke medde- lelse om, hvilke værker det grønland- ske publikum får at høre ved Teirups koncerter. Ved tidligere anledninger har Teirup imidlertid beskæftiget sig med bl. a. værker af Beethoven, Cho- pin, Ravel og Liszt, og det menes at være sandsynligt, at netop disse kom- ponister bliver præsenteret på den grønlandske koncertturne. Under opholdet i Godthåb, som kommer til at strække sig over en uges tid, er det meningen, at Teirup skal spille for real- og seminarieele- ver i kollegiesalen, for de ældste klas- ser på begge byens skoler, der er pla- ner om en eller flere koncrter i radio- husets koncertsal, og det menes, at Grønlands Radio vil benytte lejlighe- den til at engagere pianisten til en eller flere radiokoncerter. Der bliver desuden tale om en koncert for pa- tienterne på Dronning Ingrids Hospi- tal inden afrejsen til de øvrige byer på kysten. Teddy Teirup har desuden tilbudt ai give kirkekoncerter i de byer, han skal besøge. Oprindeligt var det hensigten, at den efterspurgte pianist skulle fort- sætte til Island for at give koncerter der, men da han i mellemtiden har fået et smigrende tilbud om en koncert i Tivolis koncertsal 9. juni, hvor han skal spille fire scherzi og fire ballader af Chopin, er det tvivl- somt, om islandsturen kan gennem- føres i forlængelse af grønlandstur- neen. Grønlandsturneen er et smukt til- bud fra Teedy Teirup. Grønlands tilbud til den unge kon- certpianist er til gengæld Verdens mest lydhøre og egentlige publikum. Det har de kunstnere, som har for- stand på det, sagt. Hvis De skyder en bjørn I sommeren 1967 blev der af en norsk-amerikansk ekspedition foreta- get m .-rkninger af et halvt hundrede isbjørne i Spitzbergen-området. Der blev anvendt to forskellige mærker af metal. Den ene slags mærker har for- uden nummeret følgende tekst: „Norsk Polarinst., Oslo, Norway — Reward 20“. Tilsvarende cirkelrunde nummer- skiver af rødt plastic er fæstnet til øremærkerne. På den anden slags mærker står der „UM“, et nummer og teksten: „Mus. Nat. History, Univ. of Minn., U.S.A.“. Så vidt vides er der i Nanortalik distrikt nedlagt en bjørn med oven- stående mærker, og dr. phil. Chr. Vibe forventer, at flere mærkede bjørne dukker op i Grønland. Handelsinspktoratet har anmodet handelscheferne om at udbetale fan- gerne dusøren på 20 dollars omregnet til den aktuelle kurs i dansk mønt, så- fremt de skulle blive præsenteret for de nævnte mærker. Fangerne skal fortælle handelscheferne om, hvornår og hvor de har fanget bjørnene. -den. Therkild Jørgensen. Penta årets udenbordsmotor Penta ukioK måna amteralagssaK Ny formgivning. De- sign Sigvard Berna- dotte. Helt ny motor- serie. 8 modeller 4— 55 hk. Billigste pris pr. knob. Økonomisk i drift. Lysudtag. Effek- tiv service. Rigtigt til- behør. Priser fra 1.330 kr. — 7.970 kr. Sigvard Bernadotte- mit nutåvingmik ilusi- lersorne Karsi massoK. motorit nutåliat 8, 4/ HK-nit 55 HK-nut. knobimut akiklnerpåK. ingerdlanermine atui- nikitsoK. service år- KigssQtdluagaK. pisa- tagssai erKortut. akit 1.330—7.970 kr. Årets nyhed: PENTA type 80 — 7,5 hk. ukiup nutårsiagsså: Penta type 80 — 7,5 hk. TAGE SCHJØTT — NARSSAK’ Telegram-adresse: SCHJØTT, NarssaK. Aut. PENTA forhandler. TRANS-ARCTIC MARINE forhandler motorer af fabrikaterne forhandler både af fabrikaterne : forhandler gummibåde af fabrikaterne : forhandler tilbehør og udstyr af fabrikaterne: forhandler smøremidler af fabrikaterne : EVINRUDE — VOLVO-PENTA — PERKINS — ALBIN BRIGGS & STRATTON. BOREAS — WITH — OCKELBO — ØRVIK — BG — TRIFOIL — BMT — CORNET — HERWA — SELCO — SIGER — JUPITER 30 — BIANCA 23 M — ALBIN — NORDKAP — SPORTYAK. AVON — PIRELLI — METZELER — VIKING — FUJIKURA — SUMITOMO. OMC — AIRGUIDE — TELEFLEX — MORSE — RULE-MASTER — NCB — COLUMBIAN — AQUA-MARINE — HG — WILCOX-CRITTENDEN — SILVA — SESTREL — MICHIGAN — PAR — LUCAS — BOSCH — JMG — DEN OUDEN — MIRAX — RAYTHEON — McMURDO. OMC — VALVOLINE — CASTROL — SHELL — m. fl. Narup-ip tunuarnera... 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.