Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 6
Uddannelse Fra arkitekt Tage Nielsen har vi modtaget følgende indlæg: I Grønlandsposten nr. 4, 1969, står på side 11 en lederartikel af J. F. „De grønlandske Mestre". Denne korte, men koncise artikel rører ved et problem, som jeg finder trænger til at blive nærmere belyst, især med den konklusion der drages, at — „sagen indebærer jo ikke helt hyggelige perspektiver, der kan betyde og stabilitet en belastning af forholdet mellem den danske og den lokale befolkning". I artiklen står anført, at danske håndværkere, der har nedsat sig som lokale mestre ofte foretrækkes frem for grønlandske mestre. Enhver kan i Grønland nedsætte sig og virke som mester inden for et håndværk, uden at være i besiddelse af de kvalifikationer, der er nødven- dige. Til nødvendige kvalifikationer hører foruden faglig dygtighed også Regnskabsmand til Grønlands Landsråd Til landsrådets sekretariat (Godthåb) søges til ansættelse pr. 1. juli 1969 eller senere en selvstændigt arbejdende kontorfunktionær med ud- dannelse og erfaring inden for regnskabsvæsen. Pågældende vil få til opgave at deltage i budgetlægningen for de grøn- landske kommuner og landskassen, varetage bogføringen for landskas- sen og i øvrigt deltage i regnskabsafdelingens forskellige opgaver. Skriftlig ansøgning med fyldige oplysninger om tidligere beskæftigelse bilagt afskrift af anbefalinger og eksamensbeviser bedes inden 15 maj 1969 sendt til: Grønlands Landsråd, box 615, 3900 Godthåb. Sweet Dublin den irske tobakstype..! I irlandimiut tupautåt mild, sød og med herlig smag og duft.. sakukitsoK, Kasi- lmgitsoK, mamar- toK tipigigsordlo det er den med irsk whiskey J SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI tassa tauna irlandimiut whiskey- anik akulik ! indsigt i regnskabsføring og passende kendskab til det danske sprog, så ma- terialer kan bestilles direkte fra leve- randør i Danmark. Den der ikke besidder tilstrækkelig faglig dygtighed, kan næppe forestille sig at kunne konkurrere på lige fod med andre. Under mit virke som arki- tekt i Grønland har jeg tidligt forstået, at såvel regnskabsføring som et rime- ligt kendskab til det danske sprog var en mangel hos mange mestre. Uden kendskab hertil kan man ikke deltage i den frie konkurrence. Jeg foreslog for flere år siden den daværende formand for Grønlands Arbejdsgiverforening, at etablere et fælleskontor, som kunne bistå mes- trene med udregning af tilbud og be- stilling af materialer i Danmark. Så vidt jeg har fået refereret blev dette forsøgt, men uden at vinde forståelse blandt håndværksmestrene, hvorfor arbejdet blev opgivet igen. De, der vil virke som mestre i Grøn- land, må forstå, at der kræves faglig dygtighed, samt en videregående ud- dannelse for at kunne bestride de krav, der i dag stilles. Lad os håbe den grønlandske centralfagskole her vil kunne yde den indsats, som er så hårdt tiltrængt. Det har knebet overordentligt me- get med regulariteten hos en del grøn- landske mestre som mit firma har haft samarbejde med. En mester arbejder næsten altid sammen med mange an- dre håndværkere for at opnå et godt færdigt resultat. Alle som her sam- arbejder hjælper gennem sin indsats bygherren til at få sit arbejde færdigt til den rigtige tid og dermed til den rigtige pris. Hvis eet led i rækken her svigter, opfører han sig forkert som mester, idet han svigter den sam- arbejdsånd der er en nødvendig for- udsætning. Det er ikke alene byg- herren denne håndværksmester svig- ter, men også de andre håndværkere som er afhængig af netop hans ar- bejde. Det er alt for ofte sket, at mes- ter og svende er forsvundet i flere dage uden at meddele noget om, at de er taget på fiskeri eller jagt. Sålænge forholdet er så skævt imel- lem stabiliteten hos en del grønland- ske mestre, og de fleste danskfødte mestre, kan det ikke lægges de danske mestre til last, at der skabes et øm- findigt forhold, tværtimod. Det er uddannelse og stabilitet, der er påkrævet for at skabe lige arbejds- vilkår mellem parterne. Indtil dette er oprettet er der ingen anledning til for den grønlandske mester at føle sig tilsidesat. Det vil de stabile grønland- ske mestre i dag kunne erkende, da de ikke savner hverken arbejde eller tillid. Tage Nielsen. Deres ur er i gode hænder hos os .. Vort moderne reparationsværk- sted modtager gerne Deres ur eller brille til reparation. nalunaerKutårKat uvavtinut suliarititarniaruk årdlerKutiginago .. sutdlivivtine moderniussume na- lunaerKutårKat issarussatitdlu- nit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - Lemvig Kære frue eller frøken Til en konkurrencedygtig pris kan vi tilbyde DEM en lun og lækker strik- kjole i dejlig, helulden kvalitet. Det er en kjole, som også DE garanteret vil blive glad for. Kjolen kan så længe la- ger haves leveres i 2 forskellige model- ler: a) skjorteblusefacon med krave og knapper, eller b) jumpersfacon med rund hals — begge modeller med korte ærmer og bindebælte, i str. 36—44, far- ver: hvid, beige, lilla, lyseblå, flaske- grøn, turkis og rød. Deres ordre sendes omgående pr. luftpost/opkrævning for pr. stk. kun kr. 54,- ialt. Skriv størrelse, model og farveønske til: asassara nuliaussutit niviar- siaussutitdlunit akikitdluartumik pigssakartipavtigit kjulimik nuerssagkamik oaordlunilo kussanartumlk, taimatutdlo merkuviu- ssumik pitsauvdluartumigdlo. kjhliu- vorme ivdlitaok nuånarilingitsOgagssa- ringisat. pekartuartitdluta m odellsut mardlugtut åssiglngitsutut pisiagssauti- savagut: a) ilugdliussamik kiatiligtut, kraviligtut åtatiligtutdlo, imalOnit b) tuldjhssamik kiatiligtut imussamik nui- laligtut — modelit tamarmik naitsunlk talexarput idlertagkamigdlo kitekute- kardlutik, angissutsit 36—44, kalipautait: kakortok (hvid), kakortok kajualålårtok (beige), tungflssak (lilla), tungujortok kaumassok (lyseblå), korsuk (flaske- grøn), tungujuårtok (turkis) åma augpi- lassok (rød), agdlagtitatit piåmerpåmik tingmissartukut/tigunerane akiligagssa- tut nagsiånekåsåput atausek akekartit- dlugo kr. 54,-Inarnik tamaisa llångut- dlugit. agdlagklt angissusek, model kalipaut- dlo kigsautigissaa flnga: JØRGEN ROSENLUND, BYSTÆVNEVEJ 31, 5200 Odense V. Ægget og Ravnen Det er sjældent man bruger nytte- værdien som målestok så grundigt, som når man taler om grønlænderen. Han må kunne bruges til noget. Han må gøre nytte og fungere efter for- ventningen. Tænk, hvad vi har puttet i ham og gjort for ham. Han har efter- hånden fået det som blommen i et æg. Her rejser der sig et gådefuldt spørgsmål! Når blommen i et æg har det så godt, hvorfor gør den så alt for at komme ud? Det er uforskammethed mod skal- len, den pæne blanke overflade. Den pæne blanke overflade synes, at alt skal være pænt og blankt og bryder sig ikke om dette højst levende, ukon- trollerbare, buledannende og skal- sprængende liv. Den pæne blanke overflade er tolerant. Bevares, siger den, man må se en sag — også grøn- lænderens — fra to sider. Den mener fra oven og nedefter. Blommen skynder sig at slå hul på skallen. Grønlænderen har efterhån- den opdaget, at det ikke kun er visse opgaver, der er uegnet for ham — men at det også kan være eksperter i deres opgaver. Han har set dobbelt- moralen i funktion: Grønlænderen skal have, hvad han kan lide, men han skal også have at vide, at vi ikke kan lide, hvad han vil have. Nytidens sirenetoner lokker: „Kom til os, hvis De forstår samar- bejdets fine kunst .... De vil lære effektiviteten at kende .... så skal du se, hvordan vi klarer problemerne", siger vores syddanske bror. Det blankpudsede liv lokker forude. Skallen er villig til at lukke sig om blommen igen. Svaret er sprut, køns- sygdomme, ustabilitet og iorsømmei- ser. Nye SKaisprængende buier i over- fladen. Mange pæne ord bliver brugt uden at blive Drugt: normalisering, so- lidaritet, ligestilling, hjælp til selv- hjælp o. m. a. som anti-racediskrimi- nation o. s. v. er blevet fraser på linje med ekspertise er alt. Der er brug for frase-diskrimination. For ordene må ra deres mening tilbage. Derm må man gå kritisk-humoristisk til værks med grønlænderens mistænksomhed og ironi. Skal man indføre demokratiske principper må man bygge det på den ruldstændige gennemførte mistillid, har en klog mand sagt. Er det nu nød- vendigt, kan man spørge. Vist kan det blive nødvendigt, hvis skallen vil blive ved med at holde blommen til- bage, dette skalsprængende liv. Den fuldstændige gennemførte mis- tillid. Denne som vurderingsgrundlag skal den oplyste del af grønlænderne virke som gasaflæsere. Der er sim- pelthen ingen grænser for, hvor megen gas man fylder grønlænderen med. Selv de folkevalgte bliver fyldt med gas og for ikke at give dem betænk- ningstid stikker man dem flere beslut- ninger at vælge imellem og siger: „Tag en af dem —“. Nye skalsprængende buler i overfladen. Hvornår får ægget ravnen at se? Samuel Olsen, Julianehåb. Ungdom og spiritus I mange år' har heroppe prøvet på at finde en udvej til formindskelse af spiritusmisbruget, men hidtil er det ikke lykkedes. Myndigheder og po- litikere ved heller ikke, hvad de skal gøre ved spiritusmisbruget. Hvis vi skal overlade til folketinget at løse dette problem, så har vi spillet fallit i denne sag. Kan vi slet ikke gøre no- get for at løse spiritusmisbruget selv? I de senere år har man langs kysten arbejdet ihærdigt for at standse mis- bruget, og det er uden tvivl en be- gyndelse, som kan føre frem til et resultat. I dette arbejde tages først og fremmest hensyn til ungdommen. Man siger, at det er nemmere at aflede de unges tanker fra spiritus end det er tilfældet med de voksne. Men jeg er ikke enig deri. Det er meget svært at afvænne de unge, når de først har fået smag for spiritus. Man skal ikke regne med, at de unge, som drikker, kan være med til at standse misbru- get. Jeg er meget imod restriktioner og især mod totalforbud. Det vil avle endnu større vanskeligheder. Vi kan ikke komme nogen vegne, hvis vi fort- sat skal have restriktioner og fri ud- handling skiftevis. Det har man alle- rede indset i adskillige byer. Nu har vi haft spiritusudhandling så længe, at et totalforbud vil skade mere end det vil gavne. Det er et spørgsmål om, hvordan vi skal prøve på at begrænse mis- bruget. Vi kan sikkert ikke forvente øjeblikkelige resultater, men man må fortsætte med arbejdet for at begrænse misbruget. En ting er imidlertid klar: Hvis vi grønlændere skal reddes fra spiritus- sens forbandelse, så må vi først og fremmest tænke på børn. Lad os ind- føre obligatorisk undervisning om spi- ritusmisbrugets farer i 7., 8. og 9. klasse. Ingen har gjort os voksne op- mærksom på, at spiritus er farlig, når det misbruges, og vi har ikke haft mulighed for at dyrke sunde fritids- interesser. Lad os få ungdommens tanker fra spiritus ved at sikre de unge steder, hvor de kan dyrke sunde fritidsinte- resser. Lad os skabe fritidsfaciliteter for ungdommen, uden at skelne til, hvad det koster. Det kan blive for dyrt, hvis vi undlader det. Johan Egede, Godhavn. Kurser i bygderne Fra NapassoK er der mange roser til oplysningsafdelingen for det nyligt af- holdte kursus i bygden. Vi kan vist roligt påstå, at oplysningen i Grønland nu, efter længere tids stilstand, ende- lig har fået sin renæssance. Tillykke. En stor del af æren hør tilfalde op- lysningsmedarbejder fru Kitty Lind- strøm. Under et besøg i Sukkertoppen, Atangmik og NapassoK i efteråret, fik hun ideen til kurserne. Siden har der været et meget stort forarbejde med fremskaffelse af materialer, finde eg- nede emner o. m. a. Heldigvis lykkedes det også at finde to fortrinlige lærere: Emil Lynge og John A. Lynge, Suk- kertoppen. Det var en virkelig fornøjelse at overvære disse tre personers indsats for at give kurset indhold og mening for kursisterne. Vi blev vidne til sam- arbejde af sjælden høj karat. Kurset i NapassoK var tilrettelagt udfra den tanke, at stedet er en bygd i udvikling. Følgende emner blev gennemgået: „sådan lever vi — natu- ralieøkonomi contra pengeøkonomi — familien — boliger 1969 — fremtid — nye veje — det nye — børneopdra- gelse — kan og bør vi holde på de unge—byen — fritiden". Indledningsvis blev der til de en- kelte emner givet et kort oplæg eller forevist en film, hvorefter kursisterne i grupper tog stilling til de fremlagte problemer. Der vair lidt startvanske- ligheder den første dag, men disse blev ret hurtigt overvundet, og grup- perne arbejdede herefter ihærdigt, og interesseret med opgaverne. Aktivitet og livlighed prægede samtlige timer. Jeg tror, at samtlige kursister, efter afslutningen, havde en følelse af, at de virkeligt havde fået noget, som var værd at arbejde videre med; hvilket da også blev udtrykt fra kursisternes side, da man takkede for det gode og vellykkede kursus! Under gennemgangen af emnet: „børneopdragelse", savnede man dog et punkt: „bogen i barnets verden", men det kan vel puttes ind ved en senere lejlighed. Slutteligt vil jeg udtrykke håb om, at lignende kurser må blive afholdt overalt i Grønland, idet der her blev vist os, hvordan vi også lokalt kan fremme oplysningen, og hvordan vi ved at beskæftige os med problemerne på en indgående facon, kan være med til at fremme udviklingen. H. E. Clausen, NapassoK. Topsøe-Jensen & Schrøder A/s Civilingeniører & entreprenører Bjerringbrovej 110 København, Rødovre

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.