Atuagagdliutit - 01.05.1969, Qupperneq 6

Uddannelse
Fra arkitekt Tage Nielsen har vi
modtaget følgende indlæg:
I Grønlandsposten nr. 4, 1969, står
på side 11 en lederartikel af J. F. „De
grønlandske Mestre".
Denne korte, men koncise artikel
rører ved et problem, som jeg finder
trænger til at blive nærmere belyst,
især med den konklusion der drages,
at — „sagen indebærer jo ikke helt
hyggelige perspektiver, der kan betyde
og stabilitet
en belastning af forholdet mellem den
danske og den lokale befolkning".
I artiklen står anført, at danske
håndværkere, der har nedsat sig som
lokale mestre ofte foretrækkes frem
for grønlandske mestre.
Enhver kan i Grønland nedsætte sig
og virke som mester inden for et
håndværk, uden at være i besiddelse
af de kvalifikationer, der er nødven-
dige. Til nødvendige kvalifikationer
hører foruden faglig dygtighed også
Regnskabsmand til Grønlands Landsråd
Til landsrådets sekretariat (Godthåb) søges til ansættelse pr. 1. juli
1969 eller senere en selvstændigt arbejdende kontorfunktionær med ud-
dannelse og erfaring inden for regnskabsvæsen.
Pågældende vil få til opgave at deltage i budgetlægningen for de grøn-
landske kommuner og landskassen, varetage bogføringen for landskas-
sen og i øvrigt deltage i regnskabsafdelingens forskellige opgaver.
Skriftlig ansøgning med fyldige oplysninger om tidligere beskæftigelse
bilagt afskrift af anbefalinger og eksamensbeviser bedes inden 15 maj
1969 sendt til:
Grønlands Landsråd, box 615, 3900 Godthåb.
Sweet Dublin
den irske tobakstype..! I irlandimiut tupautåt
mild, sød og
med herlig
smag og duft..
sakukitsoK, Kasi-
lmgitsoK, mamar-
toK tipigigsordlo
det er den med
irsk whiskey J
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
tassa tauna
irlandimiut
whiskey-
anik
akulik !
indsigt i regnskabsføring og passende
kendskab til det danske sprog, så ma-
terialer kan bestilles direkte fra leve-
randør i Danmark.
Den der ikke besidder tilstrækkelig
faglig dygtighed, kan næppe forestille
sig at kunne konkurrere på lige fod
med andre. Under mit virke som arki-
tekt i Grønland har jeg tidligt forstået,
at såvel regnskabsføring som et rime-
ligt kendskab til det danske sprog var
en mangel hos mange mestre. Uden
kendskab hertil kan man ikke deltage
i den frie konkurrence.
Jeg foreslog for flere år siden den
daværende formand for Grønlands
Arbejdsgiverforening, at etablere et
fælleskontor, som kunne bistå mes-
trene med udregning af tilbud og be-
stilling af materialer i Danmark.
Så vidt jeg har fået refereret blev dette
forsøgt, men uden at vinde forståelse
blandt håndværksmestrene, hvorfor
arbejdet blev opgivet igen.
De, der vil virke som mestre i Grøn-
land, må forstå, at der kræves faglig
dygtighed, samt en videregående ud-
dannelse for at kunne bestride de
krav, der i dag stilles. Lad os håbe
den grønlandske centralfagskole her
vil kunne yde den indsats, som er så
hårdt tiltrængt.
Det har knebet overordentligt me-
get med regulariteten hos en del grøn-
landske mestre som mit firma har haft
samarbejde med. En mester arbejder
næsten altid sammen med mange an-
dre håndværkere for at opnå et godt
færdigt resultat. Alle som her sam-
arbejder hjælper gennem sin indsats
bygherren til at få sit arbejde færdigt
til den rigtige tid og dermed til den
rigtige pris. Hvis eet led i rækken her
svigter, opfører han sig forkert som
mester, idet han svigter den sam-
arbejdsånd der er en nødvendig for-
udsætning. Det er ikke alene byg-
herren denne håndværksmester svig-
ter, men også de andre håndværkere
som er afhængig af netop hans ar-
bejde. Det er alt for ofte sket, at mes-
ter og svende er forsvundet i flere
dage uden at meddele noget om, at de
er taget på fiskeri eller jagt.
Sålænge forholdet er så skævt imel-
lem stabiliteten hos en del grønland-
ske mestre, og de fleste danskfødte
mestre, kan det ikke lægges de danske
mestre til last, at der skabes et øm-
findigt forhold, tværtimod.
Det er uddannelse og stabilitet, der
er påkrævet for at skabe lige arbejds-
vilkår mellem parterne. Indtil dette
er oprettet er der ingen anledning til
for den grønlandske mester at føle sig
tilsidesat. Det vil de stabile grønland-
ske mestre i dag kunne erkende, da
de ikke savner hverken arbejde eller
tillid.
Tage Nielsen.
Deres ur
er i gode hænder hos os ..
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ..
sutdlivivtine moderniussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlu-
nit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
Kære frue eller frøken
Til en konkurrencedygtig pris kan vi
tilbyde DEM en lun og lækker strik-
kjole i dejlig, helulden kvalitet. Det er
en kjole, som også DE garanteret vil
blive glad for. Kjolen kan så længe la-
ger haves leveres i 2 forskellige model-
ler: a) skjorteblusefacon med krave og
knapper, eller b) jumpersfacon med
rund hals — begge modeller med korte
ærmer og bindebælte, i str. 36—44, far-
ver: hvid, beige, lilla, lyseblå, flaske-
grøn, turkis og rød. Deres ordre sendes
omgående pr. luftpost/opkrævning for
pr. stk. kun kr. 54,- ialt.
Skriv størrelse, model og farveønske
til:
asassara nuliaussutit niviar-
siaussutitdlunit
akikitdluartumik pigssakartipavtigit
kjulimik nuerssagkamik oaordlunilo
kussanartumlk, taimatutdlo merkuviu-
ssumik pitsauvdluartumigdlo. kjhliu-
vorme ivdlitaok nuånarilingitsOgagssa-
ringisat. pekartuartitdluta m odellsut
mardlugtut åssiglngitsutut pisiagssauti-
savagut: a) ilugdliussamik kiatiligtut,
kraviligtut åtatiligtutdlo, imalOnit b)
tuldjhssamik kiatiligtut imussamik nui-
laligtut — modelit tamarmik naitsunlk
talexarput idlertagkamigdlo kitekute-
kardlutik, angissutsit 36—44, kalipautait:
kakortok (hvid), kakortok kajualålårtok
(beige), tungflssak (lilla), tungujortok
kaumassok (lyseblå), korsuk (flaske-
grøn), tungujuårtok (turkis) åma augpi-
lassok (rød), agdlagtitatit piåmerpåmik
tingmissartukut/tigunerane akiligagssa-
tut nagsiånekåsåput atausek akekartit-
dlugo kr. 54,-Inarnik tamaisa llångut-
dlugit.
agdlagklt angissusek, model kalipaut-
dlo kigsautigissaa flnga:
JØRGEN ROSENLUND,
BYSTÆVNEVEJ 31,
5200 Odense V.
Ægget og Ravnen
Det er sjældent man bruger nytte-
værdien som målestok så grundigt,
som når man taler om grønlænderen.
Han må kunne bruges til noget. Han
må gøre nytte og fungere efter for-
ventningen. Tænk, hvad vi har puttet
i ham og gjort for ham. Han har efter-
hånden fået det som blommen i et æg.
Her rejser der sig et gådefuldt
spørgsmål! Når blommen i et æg har
det så godt, hvorfor gør den så alt for
at komme ud?
Det er uforskammethed mod skal-
len, den pæne blanke overflade. Den
pæne blanke overflade synes, at alt
skal være pænt og blankt og bryder
sig ikke om dette højst levende, ukon-
trollerbare, buledannende og skal-
sprængende liv. Den pæne blanke
overflade er tolerant. Bevares, siger
den, man må se en sag — også grøn-
lænderens — fra to sider.
Den mener fra oven og nedefter.
Blommen skynder sig at slå hul på
skallen. Grønlænderen har efterhån-
den opdaget, at det ikke kun er visse
opgaver, der er uegnet for ham —
men at det også kan være eksperter i
deres opgaver. Han har set dobbelt-
moralen i funktion:
Grønlænderen skal have, hvad han
kan lide, men han skal også have at
vide, at vi ikke kan lide, hvad han vil
have. Nytidens sirenetoner lokker:
„Kom til os, hvis De forstår samar-
bejdets fine kunst .... De vil lære
effektiviteten at kende .... så skal
du se, hvordan vi klarer problemerne",
siger vores syddanske bror.
Det blankpudsede liv lokker forude.
Skallen er villig til at lukke sig om
blommen igen. Svaret er sprut, køns-
sygdomme, ustabilitet og iorsømmei-
ser. Nye SKaisprængende buier i over-
fladen. Mange pæne ord bliver brugt
uden at blive Drugt: normalisering, so-
lidaritet, ligestilling, hjælp til selv-
hjælp o. m. a. som anti-racediskrimi-
nation o. s. v. er blevet fraser på linje
med ekspertise er alt. Der er brug for
frase-diskrimination. For ordene må
ra deres mening tilbage. Derm må
man gå kritisk-humoristisk til værks
med grønlænderens mistænksomhed
og ironi.
Skal man indføre demokratiske
principper må man bygge det på den
ruldstændige gennemførte mistillid,
har en klog mand sagt. Er det nu nød-
vendigt, kan man spørge. Vist kan det
blive nødvendigt, hvis skallen vil
blive ved med at holde blommen til-
bage, dette skalsprængende liv.
Den fuldstændige gennemførte mis-
tillid. Denne som vurderingsgrundlag
skal den oplyste del af grønlænderne
virke som gasaflæsere. Der er sim-
pelthen ingen grænser for, hvor megen
gas man fylder grønlænderen med.
Selv de folkevalgte bliver fyldt med
gas og for ikke at give dem betænk-
ningstid stikker man dem flere beslut-
ninger at vælge imellem og siger: „Tag
en af dem —“. Nye skalsprængende
buler i overfladen.
Hvornår får ægget ravnen at se?
Samuel Olsen,
Julianehåb.
Ungdom og spiritus
I mange år' har heroppe prøvet på
at finde en udvej til formindskelse af
spiritusmisbruget, men hidtil er det
ikke lykkedes. Myndigheder og po-
litikere ved heller ikke, hvad de skal
gøre ved spiritusmisbruget. Hvis vi
skal overlade til folketinget at løse
dette problem, så har vi spillet fallit i
denne sag. Kan vi slet ikke gøre no-
get for at løse spiritusmisbruget selv?
I de senere år har man langs kysten
arbejdet ihærdigt for at standse mis-
bruget, og det er uden tvivl en be-
gyndelse, som kan føre frem til et
resultat. I dette arbejde tages først og
fremmest hensyn til ungdommen. Man
siger, at det er nemmere at aflede de
unges tanker fra spiritus end det er
tilfældet med de voksne. Men jeg er
ikke enig deri. Det er meget svært at
afvænne de unge, når de først har
fået smag for spiritus. Man skal ikke
regne med, at de unge, som drikker,
kan være med til at standse misbru-
get.
Jeg er meget imod restriktioner og
især mod totalforbud. Det vil avle
endnu større vanskeligheder. Vi kan
ikke komme nogen vegne, hvis vi fort-
sat skal have restriktioner og fri ud-
handling skiftevis. Det har man alle-
rede indset i adskillige byer. Nu har vi
haft spiritusudhandling så længe, at et
totalforbud vil skade mere end det vil
gavne.
Det er et spørgsmål om, hvordan
vi skal prøve på at begrænse mis-
bruget. Vi kan sikkert ikke forvente
øjeblikkelige resultater, men man må
fortsætte med arbejdet for at begrænse
misbruget.
En ting er imidlertid klar: Hvis vi
grønlændere skal reddes fra spiritus-
sens forbandelse, så må vi først og
fremmest tænke på børn. Lad os ind-
føre obligatorisk undervisning om spi-
ritusmisbrugets farer i 7., 8. og 9.
klasse. Ingen har gjort os voksne op-
mærksom på, at spiritus er farlig, når
det misbruges, og vi har ikke haft
mulighed for at dyrke sunde fritids-
interesser.
Lad os få ungdommens tanker fra
spiritus ved at sikre de unge steder,
hvor de kan dyrke sunde fritidsinte-
resser. Lad os skabe fritidsfaciliteter
for ungdommen, uden at skelne til,
hvad det koster. Det kan blive for
dyrt, hvis vi undlader det.
Johan Egede,
Godhavn.
Kurser i bygderne
Fra NapassoK er der mange roser til
oplysningsafdelingen for det nyligt af-
holdte kursus i bygden. Vi kan vist
roligt påstå, at oplysningen i Grønland
nu, efter længere tids stilstand, ende-
lig har fået sin renæssance. Tillykke.
En stor del af æren hør tilfalde op-
lysningsmedarbejder fru Kitty Lind-
strøm. Under et besøg i Sukkertoppen,
Atangmik og NapassoK i efteråret, fik
hun ideen til kurserne. Siden har der
været et meget stort forarbejde med
fremskaffelse af materialer, finde eg-
nede emner o. m. a. Heldigvis lykkedes
det også at finde to fortrinlige lærere:
Emil Lynge og John A. Lynge, Suk-
kertoppen.
Det var en virkelig fornøjelse at
overvære disse tre personers indsats
for at give kurset indhold og mening
for kursisterne. Vi blev vidne til sam-
arbejde af sjælden høj karat.
Kurset i NapassoK var tilrettelagt
udfra den tanke, at stedet er en bygd
i udvikling. Følgende emner blev
gennemgået: „sådan lever vi — natu-
ralieøkonomi contra pengeøkonomi —
familien — boliger 1969 — fremtid —
nye veje — det nye — børneopdra-
gelse — kan og bør vi holde på de
unge—byen — fritiden".
Indledningsvis blev der til de en-
kelte emner givet et kort oplæg eller
forevist en film, hvorefter kursisterne
i grupper tog stilling til de fremlagte
problemer. Der vair lidt startvanske-
ligheder den første dag, men disse
blev ret hurtigt overvundet, og grup-
perne arbejdede herefter ihærdigt, og
interesseret med opgaverne. Aktivitet
og livlighed prægede samtlige timer.
Jeg tror, at samtlige kursister, efter
afslutningen, havde en følelse af, at
de virkeligt havde fået noget, som var
værd at arbejde videre med; hvilket
da også blev udtrykt fra kursisternes
side, da man takkede for det gode og
vellykkede kursus!
Under gennemgangen af emnet:
„børneopdragelse", savnede man dog
et punkt: „bogen i barnets verden",
men det kan vel puttes ind ved en
senere lejlighed.
Slutteligt vil jeg udtrykke håb om,
at lignende kurser må blive afholdt
overalt i Grønland, idet der her blev
vist os, hvordan vi også lokalt kan
fremme oplysningen, og hvordan vi
ved at beskæftige os med problemerne
på en indgående facon, kan være med
til at fremme udviklingen.
H. E. Clausen,
NapassoK.
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Bjerringbrovej 110 København, Rødovre