Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 15
Er alkoholen en fare for Grønland? Det har været diskuteret en del, om det stærkt stigende alkoholforbrug i Grønland repræsenterer en fare for det grønlandske samfund. Meningerne har været stærkt delte, men det kan vel heller ikke være anderledes. Det er jo et både kompliceret og følelses- ladet spørgsmål, der kan ses under mange synsvinkler. Alkoholen indvirker på mange må- der på menneskets helbred og sjæleliv. Spørgsmålet om alkoholfaren har der- for også en vigtig lægelig side. Man har dog ikke hørt så meget om denne i debatten, d al fald ikke siden lands- isege Preben Smith’s tid for en halv snes år siden. ÆDRUEL1GHEDSKOMMISSIONEN Ædruelighedskommissionen har i sin betænkning gjort et tilløb til at få de lægelige synspunkter med. Man hen- vendte sig til en fremragende alkohol- ekspert hernede fra, overlæge Arent- sen fra statshospitalet i Glostrup. Man bad ham om at bedømme risikoen for kronisk alkoholisme ud fra den til- gængelige statistik over alkoholfor- bruget i Grønland. Resultatet blev, at dette næppe lader sig gøre uden flere oplysninger. FORBRUGETS FORDELING Til en sådan udregning savnedes ikke mindst oplysninger om forbrugets fordeling på befolkningen, — altså hvor mange, der er med til at drikke den tilgængelige alkohol. Kommissionen anfører selv herom, at „det ofte hævdes, at forbruger- mønstret d Grønland er karakteriseret ved et meget jævnt forbrug på et stort antal personer". Nøjagtige tal herfor findes ikke. Udvalget for samfundsforskning i Grønland (USG) fandt dog i sin tid, at „en undersøgelse af forbrugets forde- ling på de enkelte grønlandske hus- stande viser, at de mest forbrugende 20 °/o af husstandene har konsumeret næsten halvdelen af det samlede alko- holforbrug. Alkoholnydelsen synes så- ledes kun at være et problem for en mindre gruppe af befolkningen". (USG: „Alkoholsituationen i Vestgrøn- land, 1961, side 8). Disse tal viser en Grønlands første trawler vil give et stort underskud Den kommer til at koste 9 mili. kr. Og nu regner man med betydelig mindre fangst end tidligere beregnet. f går den 30. april leveredes Grønlands første trawler, den meget omtalte hæktrawler, fra værftet i Florø i Norge, og den sejler direkte til Grønland via Færøerne, hvor den skal have besætning og skibsofficerer suppleret op. Den ventes at være i gang med fiskeriet ved Grønland omkring midten af maj. I forste omgang får den udelukkende færøske skibsofficerer, mens grønlandske fiskere skal arbejde ombord side om side med de færøske. Nu da trawleren er blevet en reali- tet fremfor en drøm i et udviklings- program er der også kommet lidt me- re barske realiteter frem om, hvad nian egentlig venter af den. På det grønlandske fiskerimøde på Christiansborg oplyste direktør Hans C. Christiansen, at trawleren antage- lig vil give et årligt underskud på omkring 1 mili. kr., når man regner med fuld afskrivning og forrentning. P*a man for fire år siden projektere- de den, ventede man en betydeligt gunstigere driftsresultat. Baggrunden i°r den mindre optimisme er faldet 1 fiskeforekomsterne. I dag regner man med at trawleren kan klare en årsproduktion på 3—4000 tons, mens man tidligere skønnede, at den kunne klare 4—5000 og muligvis 6000 tons °m året. Samtidig er der jo sket bety- delige stigninger i byggeomkostnin- gerne og stigninger i lønniveauet. Men gennem trawlerens drift op- nås imidlertid en økonomisk gevinst yed oparbejdning af fangsten i land, tilføjede direktør Christiansen. Selv med de forholdsvis lave salgspriser, som i øjeblikket opnås for torskefilet, skulle der være en god chance for, at denne gevinst kan mere end op- veje underskuddet på trawleren. Dertil kommer, at det er nødven- Qigt at holde produktionsanlæggene i land i gang, så beskæftigelsen kan °Pretholdes. EN GOD TRAWLER Der er, fortsatte direktøren, ingen tvivl om, at vi får en god trawler. Pen er udstyret med en 2200 hk ho- vedmotor, og den ’har alt, hvad man kan ønske sig af moderne elektronisk udstyr, såvel bundtrawl som flyde- trawl. Desuden er den udstyret med ueosonde, d. v. s. et ekkolod, som vi- ser selve trawlets position i vandet. Pen har også en rensemaskine, som skærer fisken op og fjerner indvol- dene og et godt og arbejdsbesparende udstyr på arbejdsdækket, hvor fisken skal behandles, inden den ises i kas- ser i lasten. På trawlerområdet kan man nu høste erfaringer i andre lande, især Norge, Tyskland og England, og der- for kan man i anden omgang spare det udviklingsarbejde, som har for- dyret den første trawler. I Norge f. eks. er man inde på at bygge trawlere i serier, og man har derfor under overvejelse at gå ind for en standard- trawler, som nordmændene har ud- viklet. Afgørelse herom vil falde i nær fremtid. Den næste trawler til Grønland skal være klar inden udgangen af 1970 og sættes ind i Sukkertoppen, hvor lan- dingsforholdene til den tid vil være i orden. Den tredie trawler skal leve- res i 1971 og anvendes i Frederiks- håb. UNDERSKUD PÅ LINEBÅDENE Statens fire linebåde har sidste år givet et betydeligt underskud. To af bådene blev solgt i juni og juli til grønlandske fiskere, og i øjeblikket forhandles der om salg af den tredie båd. Salget skulle gå i orden i nær fremtid. Overdragelsen af de to både og re- parationerne i forbindelse hermed har været med til at præge driften og underskuddet, men også de to både, der ikke blev solgt, har haft dårlige driftsresultater. Fangsten er gået ned fra 0,38 kg pr. krog til 0,24 kg sidste år. Driften på „Carl Egede" blev lagt om fra linefiskeri til fiskeri med tor- skegarn, fordi resultaterne fra line- fiskeriet fortsat var utilfredsstillende. Torskegarnene har i perioder givet bedre resultater end linefiskeriet, men man har haft svært ved at skaffe red- skaber. På grund af det store garn- forbrug i Grønland var der en over- gang flere måneders leveringstid på garnene. Desuden var fangstens kva- litet i begyndelsen utilfredsstillende. De to både fortsætter dog garnfiske- riet, sålænge det er mest tilfredsstil- lende. Hvis det ændrer sig hen på for- året, vil i hvert fald den ene af bå- den blive sat ind i bundgarnsfiskeriet, fordi den i kraft af sin størrelse vil kunne fiske længere fra landings- pladserne end de mindre både. PERSISKE TÆPPER — en tillidssag Udvalg sendes uden forbindende afgiftsfrit fra vort eksportlager HOLGER JENSEN Dag Hammerskjdlds Alle 36, København 0 TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN IMPORT — EXPORT DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING mere jævn fordeling af forbruget end man finder hernede eller i Sverige. Endvidere fandt man (samme be- tænkning side 9), at „næsten halvdelen af husstandene i Vestgrønland an- vendte ved forbrugsundersøgelsen i 1956-57 mindre end 3 "/o af indkom- sten til alkohol, men kun ca. 5<l/o af husstandene anvendte mere end ca. 10 "/o til alkohol". — Disse sidste tal er det vanskeligere at sammenligne med tal hernedefra, da forholdene er så forskellige de to steder. Tallene vi- ser dog i al fald, at der hurtigt efter spiritus-frigivelsen fandtes en ikke helt lille misbrugergruppe. Nogle holdepunkter er der således for at komme lidt videre end i ædrue- lighedskommdssionens betænkning. Hertil kommer, at KGHs folk for- mentlig har fingeren så meget på pul- sen, at de uden alt for meget besvær kan give lidt supplerende oplysninger om udviklingen siden USGs undersø- gelser. ALKOHOLENS ROLLE I HVERDAG OG FEST Et andet af de områder, hvor alko- holeksperten savnede oplysninger, var det socialpsykologiske. Også her fore- ligger der kun ret få oplysninger, der kan belyse alkoholens betydning i dag- liglivet og ved fester. Noget har man dog at støtte sig til. De grønlandske festtraditioner spil- ler formentlig en ikke ubetydelig rolle for spiritusforbruget. Fra vor tid fore- ligger bl. a. magister Bent Jensens undersøgelse af „Eskimoisk festlighed" (1965). Den viser, hvor meget der endnu overlever af de gamle fest- traditioner på de mindre steder. USG har i nogen grad kunnet sup- plere dette med oplysninger fra de større steder. Hertil kommer de -mere eller mindre systematiske iagttagelser, som de stedkendte ikke kan undgå at gøre i de overskuelige grønlandske samfund. Alt i alt må man sige, at de forelig- gende socialpsykologiske oplysninger falder godt i tråd med det vi ved om forbrugets relativt jævne fordeling. Kommissionen har nok været lidt for beskeden i sine udtalelser herom. RISIKOEN FOR KRONISK ALKOHOLISME Vi kan nu på dette grundlag prøve at se lidt nærmere på risikoen for kro- nisk alkoholisme. Overlæge Arentsen formodede, at ca. 10 °/o af forbrugerne drak 60-70 °/o af den importerede al- kohol. Dette svarer til, at disse 10 °/o i så fald drikker 80-90 liter ren alko- hol om året, „d. v. s. et forbrug af den størrelsesorden, som de fleste kroniske alkoholister angiver, at de har". lej en bil tu opholdet 1 Danmark. Nye modeller, flere størrelser. Billigste pri- ser bl. a. fordelagtige uge- og mdnedsprlser. Skiv efter komplet pris- liste eller ring tU 12 05 75. PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V. Det er formentlig kun en ret lille gruppe, der har et så stort forbrug. Til gengæld findes der en betydeligt større gruppe, der har 'et kraftigt mis- brug, selv om det ikke når op på 80-90 liter om året. Dette svarer i øvrigt til lidt over en halv liter snaps hver dag. ALKOHOLISME — ET SPØRGSMÅL OM TID Mindre mængder er nu også nok til at man kan blive kronisk alkoholist, hvis man bare giver sig tid til det. Mens man ved det helt store forbrug i almindelighed må regne med, at det måske kan tage et sted omkring en halv snes år at blive kronisk alkoho- list, så skal man måske op på et sted omkring 15 år (eller måske endda 20 år) ved det knapt så grove misbrug. Alkoholen blev frigivet sidst i 1954. Der er således gået næsten 15 år siden da. Det vil sige, at der nu må være ret store befolkningsgrupper, der er ved at have misbrugt spiritus i det åremål, der erfaringsmæssigt skal til for at man bliver kronisk alkoholist. Resul- tatet bliver, at man må være forbe- redt på, at der ret snart vil kunne ven- tes en kraftig stigning af den kroni- ske alkoholisme. Denne stigning kan endda meget vel nærme sig det eksplo- sionsagtige, fordi der må være temme- lig mange, der nogenlunde samtidig er begyndt at misbruge spiritus. HVOR MANGE ALKOHOLIKERE HAR ET SAMFUND RÅD TIL? Nu er der forskel på, hvor stor be- lastning det er for et samfund at have en alkoholiker-gruppe. Et „gammelt", udbygget velfærdssamfund som det syddanske kan i nogen grad tillade sig den luksus at have en ikke helt lille uproduktiv gruppe af kroniske alko- holister. For det grønlandske samfund må noget sådant af flere grunde være en betydeligt større byrde end de fleste andre steder. Der er jo tale om et samfund under en enorm udbygning, der stiller ret store krav til alle dets borgere. Lige så alvorligt er det, at det grøn- landske samfund i så høj grad består af mindreårige. Jeg ser i denne for- bindelse bort fra, at børnene kan tage alvorlig skade af at opvokse i hjem, der er præget af drikkeri. Jeg tænker her mere på, at der i sammenligning med andre samfund er temmelig få voksne i den produktive alder til at forsørge de mange mindreårige (og de gamle). Man har derfor dårligere råd til at undvære de, der falder fra på grund af alkoholisme. De vil kunne hæmme opbygningen af det nye Grøn- land. Ikke mindst vil de måske van- skeliggøre opbygningen af en social- forsorg, ved fra starten at overbelaste den med kroniske alkoholister. SITUATIONENS ALVOR Situationen er derfor så alvorlig, at det er på høje tid, at man også kom- mer i gang med at gøre noget for at redde i al fald bare en del af de alko- holskadede. Mere herom en anden gang. Foreløbig kan man i al fald slå fast, at hvis der hidtil har været tvivl om, hvorvidt alkoholen var en fare for Grønland, så skal man ikke regne med, at denne tvivl vil vare så for- færdelig længe. Torben Hvam. nalunaenutanik iluarsaineK pitsau- nerpån. pilertomerpåmik tuniiississartoK. iluarsagkat tamarmik Kularnavér- Kusigkat. 1. kis. urreparation. Ekspres levering. Garanti på alle reparationer. TIK-TAK Kirkegade 18 6700 Esbjerg Danmark. m&ne pissariaKarnerpåK tåssa aKdteralak TUTSUVINARTOK’: Her har man først og fremmest brug for en pålidelig påhængsmotor: EVINRUDE..! silarssuarme nunat tutsuvinardluinar- tumik motoreKartariaKarfiunerssåt tå- ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut 60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi- ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar- me tusåmassaussunik sanassarsima- vok, tamånale kisime nåmångilaK. ilu- arsaissarianalerpat tamåna pilertortu- mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu- nit isumaginenartariaKarpoK. tai- maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag- ssuanarpOK — Kalåtdlit-nunåt tamå- kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa- nik nåmagtunik ingmikutdlo iliniarsi- massunik sulissulingnik. Evinrude motorit 1,5 ama 200 hk akor- nåne nukigtussusigdlit piginenarput. agdlagtitsivigssarssuaK Kalipautilik pi- niaruk. Ingen andre steder i verden har man så hårdt brug for en motor, der aldrig svigter. Evinrude har gennem mere end 60 år bygget motorer, som er ver- densberømte for enestående driftssik- kerhed, men det er ikke nok. Skulle en reparation blive nødvendig, må den kunne udføres hurtigt og professionelt. Derfor har Evinrude etableret et net af service stationer — over hele Grøn- land — hver med komplet reserve- delslager og specialuddannet mand- skab. Der findes Evinrude motorer fra 1,5 til 200 hk. Rekvirer det store farve- katalog. i æEVINRUDE misiligtagkat nakussagtitsissarput. ERFARING GIVER STYRKE Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo niorKutigineKartarput — kingorårtigssai sitdlimatigineKartuåinarput. tikisitsissartua: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0. Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager. Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0. 15

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.