Atuagagdliutit - 01.05.1969, Qupperneq 15

Er alkoholen en fare for Grønland?
Det har været diskuteret en del, om
det stærkt stigende alkoholforbrug i
Grønland repræsenterer en fare for
det grønlandske samfund. Meningerne
har været stærkt delte, men det kan
vel heller ikke være anderledes. Det
er jo et både kompliceret og følelses-
ladet spørgsmål, der kan ses under
mange synsvinkler.
Alkoholen indvirker på mange må-
der på menneskets helbred og sjæleliv.
Spørgsmålet om alkoholfaren har der-
for også en vigtig lægelig side. Man
har dog ikke hørt så meget om denne
i debatten, d al fald ikke siden lands-
isege Preben Smith’s tid for en halv
snes år siden.
ÆDRUEL1GHEDSKOMMISSIONEN
Ædruelighedskommissionen har i sin
betænkning gjort et tilløb til at få de
lægelige synspunkter med. Man hen-
vendte sig til en fremragende alkohol-
ekspert hernede fra, overlæge Arent-
sen fra statshospitalet i Glostrup. Man
bad ham om at bedømme risikoen for
kronisk alkoholisme ud fra den til-
gængelige statistik over alkoholfor-
bruget i Grønland. Resultatet blev, at
dette næppe lader sig gøre uden flere
oplysninger.
FORBRUGETS FORDELING
Til en sådan udregning savnedes
ikke mindst oplysninger om forbrugets
fordeling på befolkningen, — altså
hvor mange, der er med til at drikke
den tilgængelige alkohol.
Kommissionen anfører selv herom,
at „det ofte hævdes, at forbruger-
mønstret d Grønland er karakteriseret
ved et meget jævnt forbrug på et stort
antal personer".
Nøjagtige tal herfor findes ikke.
Udvalget for samfundsforskning i
Grønland (USG) fandt dog i sin tid, at
„en undersøgelse af forbrugets forde-
ling på de enkelte grønlandske hus-
stande viser, at de mest forbrugende
20 °/o af husstandene har konsumeret
næsten halvdelen af det samlede alko-
holforbrug. Alkoholnydelsen synes så-
ledes kun at være et problem for en
mindre gruppe af befolkningen".
(USG: „Alkoholsituationen i Vestgrøn-
land, 1961, side 8). Disse tal viser en
Grønlands første trawler
vil give et stort underskud
Den kommer til at koste 9 mili. kr. Og nu regner man med betydelig mindre
fangst end tidligere beregnet.
f går den 30. april leveredes Grønlands første trawler, den meget omtalte
hæktrawler, fra værftet i Florø i Norge, og den sejler direkte til Grønland via
Færøerne, hvor den skal have besætning og skibsofficerer suppleret op. Den
ventes at være i gang med fiskeriet ved Grønland omkring midten af maj. I
forste omgang får den udelukkende færøske skibsofficerer, mens grønlandske
fiskere skal arbejde ombord side om side med de færøske.
Nu da trawleren er blevet en reali-
tet fremfor en drøm i et udviklings-
program er der også kommet lidt me-
re barske realiteter frem om, hvad
nian egentlig venter af den.
På det grønlandske fiskerimøde på
Christiansborg oplyste direktør Hans
C. Christiansen, at trawleren antage-
lig vil give et årligt underskud på
omkring 1 mili. kr., når man regner
med fuld afskrivning og forrentning.
P*a man for fire år siden projektere-
de den, ventede man en betydeligt
gunstigere driftsresultat. Baggrunden
i°r den mindre optimisme er faldet
1 fiskeforekomsterne. I dag regner
man med at trawleren kan klare en
årsproduktion på 3—4000 tons, mens
man tidligere skønnede, at den kunne
klare 4—5000 og muligvis 6000 tons
°m året. Samtidig er der jo sket bety-
delige stigninger i byggeomkostnin-
gerne og stigninger i lønniveauet.
Men gennem trawlerens drift op-
nås imidlertid en økonomisk gevinst
yed oparbejdning af fangsten i land,
tilføjede direktør Christiansen. Selv
med de forholdsvis lave salgspriser,
som i øjeblikket opnås for torskefilet,
skulle der være en god chance for,
at denne gevinst kan mere end op-
veje underskuddet på trawleren.
Dertil kommer, at det er nødven-
Qigt at holde produktionsanlæggene i
land i gang, så beskæftigelsen kan
°Pretholdes.
EN GOD TRAWLER
Der er, fortsatte direktøren, ingen
tvivl om, at vi får en god trawler.
Pen er udstyret med en 2200 hk ho-
vedmotor, og den ’har alt, hvad man
kan ønske sig af moderne elektronisk
udstyr, såvel bundtrawl som flyde-
trawl. Desuden er den udstyret med
ueosonde, d. v. s. et ekkolod, som vi-
ser selve trawlets position i vandet.
Pen har også en rensemaskine, som
skærer fisken op og fjerner indvol-
dene og et godt og arbejdsbesparende
udstyr på arbejdsdækket, hvor fisken
skal behandles, inden den ises i kas-
ser i lasten.
På trawlerområdet kan man nu
høste erfaringer i andre lande, især
Norge, Tyskland og England, og der-
for kan man i anden omgang spare
det udviklingsarbejde, som har for-
dyret den første trawler. I Norge f.
eks. er man inde på at bygge trawlere
i serier, og man har derfor under
overvejelse at gå ind for en standard-
trawler, som nordmændene har ud-
viklet. Afgørelse herom vil falde i nær
fremtid.
Den næste trawler til Grønland skal
være klar inden udgangen af 1970 og
sættes ind i Sukkertoppen, hvor lan-
dingsforholdene til den tid vil være
i orden. Den tredie trawler skal leve-
res i 1971 og anvendes i Frederiks-
håb.
UNDERSKUD PÅ LINEBÅDENE
Statens fire linebåde har sidste år
givet et betydeligt underskud. To af
bådene blev solgt i juni og juli til
grønlandske fiskere, og i øjeblikket
forhandles der om salg af den tredie
båd. Salget skulle gå i orden i nær
fremtid.
Overdragelsen af de to både og re-
parationerne i forbindelse hermed har
været med til at præge driften og
underskuddet, men også de to både,
der ikke blev solgt, har haft dårlige
driftsresultater. Fangsten er gået ned
fra 0,38 kg pr. krog til 0,24 kg sidste
år.
Driften på „Carl Egede" blev lagt
om fra linefiskeri til fiskeri med tor-
skegarn, fordi resultaterne fra line-
fiskeriet fortsat var utilfredsstillende.
Torskegarnene har i perioder givet
bedre resultater end linefiskeriet, men
man har haft svært ved at skaffe red-
skaber. På grund af det store garn-
forbrug i Grønland var der en over-
gang flere måneders leveringstid på
garnene. Desuden var fangstens kva-
litet i begyndelsen utilfredsstillende.
De to både fortsætter dog garnfiske-
riet, sålænge det er mest tilfredsstil-
lende. Hvis det ændrer sig hen på for-
året, vil i hvert fald den ene af bå-
den blive sat ind i bundgarnsfiskeriet,
fordi den i kraft af sin størrelse vil
kunne fiske længere fra landings-
pladserne end de mindre både.
PERSISKE TÆPPER
— en tillidssag
Udvalg sendes uden forbindende
afgiftsfrit fra vort eksportlager
HOLGER JENSEN
Dag Hammerskjdlds Alle 36, København 0
TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
mere jævn fordeling af forbruget end
man finder hernede eller i Sverige.
Endvidere fandt man (samme be-
tænkning side 9), at „næsten halvdelen
af husstandene i Vestgrønland an-
vendte ved forbrugsundersøgelsen i
1956-57 mindre end 3 "/o af indkom-
sten til alkohol, men kun ca. 5<l/o af
husstandene anvendte mere end ca.
10 "/o til alkohol". — Disse sidste tal
er det vanskeligere at sammenligne
med tal hernedefra, da forholdene er
så forskellige de to steder. Tallene vi-
ser dog i al fald, at der hurtigt efter
spiritus-frigivelsen fandtes en ikke
helt lille misbrugergruppe.
Nogle holdepunkter er der således
for at komme lidt videre end i ædrue-
lighedskommdssionens betænkning.
Hertil kommer, at KGHs folk for-
mentlig har fingeren så meget på pul-
sen, at de uden alt for meget besvær
kan give lidt supplerende oplysninger
om udviklingen siden USGs undersø-
gelser.
ALKOHOLENS ROLLE I HVERDAG
OG FEST
Et andet af de områder, hvor alko-
holeksperten savnede oplysninger, var
det socialpsykologiske. Også her fore-
ligger der kun ret få oplysninger, der
kan belyse alkoholens betydning i dag-
liglivet og ved fester. Noget har man
dog at støtte sig til.
De grønlandske festtraditioner spil-
ler formentlig en ikke ubetydelig rolle
for spiritusforbruget. Fra vor tid fore-
ligger bl. a. magister Bent Jensens
undersøgelse af „Eskimoisk festlighed"
(1965). Den viser, hvor meget der
endnu overlever af de gamle fest-
traditioner på de mindre steder.
USG har i nogen grad kunnet sup-
plere dette med oplysninger fra de
større steder. Hertil kommer de -mere
eller mindre systematiske iagttagelser,
som de stedkendte ikke kan undgå
at gøre i de overskuelige grønlandske
samfund.
Alt i alt må man sige, at de forelig-
gende socialpsykologiske oplysninger
falder godt i tråd med det vi ved om
forbrugets relativt jævne fordeling.
Kommissionen har nok været lidt for
beskeden i sine udtalelser herom.
RISIKOEN FOR KRONISK
ALKOHOLISME
Vi kan nu på dette grundlag prøve
at se lidt nærmere på risikoen for kro-
nisk alkoholisme. Overlæge Arentsen
formodede, at ca. 10 °/o af forbrugerne
drak 60-70 °/o af den importerede al-
kohol. Dette svarer til, at disse 10 °/o
i så fald drikker 80-90 liter ren alko-
hol om året, „d. v. s. et forbrug af den
størrelsesorden, som de fleste kroniske
alkoholister angiver, at de har".
lej en bil
tu opholdet 1 Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og mdnedsprlser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring tU
12 05 75.

PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V.
Det er formentlig kun en ret lille
gruppe, der har et så stort forbrug. Til
gengæld findes der en betydeligt
større gruppe, der har 'et kraftigt mis-
brug, selv om det ikke når op på 80-90
liter om året. Dette svarer i øvrigt til
lidt over en halv liter snaps hver dag.
ALKOHOLISME — ET SPØRGSMÅL
OM TID
Mindre mængder er nu også nok til
at man kan blive kronisk alkoholist,
hvis man bare giver sig tid til det.
Mens man ved det helt store forbrug i
almindelighed må regne med, at det
måske kan tage et sted omkring en
halv snes år at blive kronisk alkoho-
list, så skal man måske op på et sted
omkring 15 år (eller måske endda 20
år) ved det knapt så grove misbrug.
Alkoholen blev frigivet sidst i 1954.
Der er således gået næsten 15 år siden
da. Det vil sige, at der nu må være ret
store befolkningsgrupper, der er ved
at have misbrugt spiritus i det åremål,
der erfaringsmæssigt skal til for at
man bliver kronisk alkoholist. Resul-
tatet bliver, at man må være forbe-
redt på, at der ret snart vil kunne ven-
tes en kraftig stigning af den kroni-
ske alkoholisme. Denne stigning kan
endda meget vel nærme sig det eksplo-
sionsagtige, fordi der må være temme-
lig mange, der nogenlunde samtidig er
begyndt at misbruge spiritus.
HVOR MANGE ALKOHOLIKERE
HAR ET SAMFUND RÅD TIL?
Nu er der forskel på, hvor stor be-
lastning det er for et samfund at have
en alkoholiker-gruppe. Et „gammelt",
udbygget velfærdssamfund som det
syddanske kan i nogen grad tillade sig
den luksus at have en ikke helt lille
uproduktiv gruppe af kroniske alko-
holister.
For det grønlandske samfund må
noget sådant af flere grunde være en
betydeligt større byrde end de fleste
andre steder. Der er jo tale om et
samfund under en enorm udbygning,
der stiller ret store krav til alle dets
borgere.
Lige så alvorligt er det, at det grøn-
landske samfund i så høj grad består
af mindreårige. Jeg ser i denne for-
bindelse bort fra, at børnene kan tage
alvorlig skade af at opvokse i hjem,
der er præget af drikkeri. Jeg tænker
her mere på, at der i sammenligning
med andre samfund er temmelig få
voksne i den produktive alder til at
forsørge de mange mindreårige (og de
gamle). Man har derfor dårligere råd
til at undvære de, der falder fra på
grund af alkoholisme. De vil kunne
hæmme opbygningen af det nye Grøn-
land. Ikke mindst vil de måske van-
skeliggøre opbygningen af en social-
forsorg, ved fra starten at overbelaste
den med kroniske alkoholister.
SITUATIONENS ALVOR
Situationen er derfor så alvorlig, at
det er på høje tid, at man også kom-
mer i gang med at gøre noget for at
redde i al fald bare en del af de alko-
holskadede. Mere herom en anden
gang.
Foreløbig kan man i al fald slå fast,
at hvis der hidtil har været tvivl om,
hvorvidt alkoholen var en fare for
Grønland, så skal man ikke regne
med, at denne tvivl vil vare så for-
færdelig længe.
Torben Hvam.
nalunaenutanik iluarsaineK pitsau-
nerpån.
pilertomerpåmik tuniiississartoK.
iluarsagkat tamarmik Kularnavér-
Kusigkat.
1. kis. urreparation.
Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK
Kirkegade 18
6700 Esbjerg
Danmark.
m&ne
pissariaKarnerpåK tåssa
aKdteralak
TUTSUVINARTOK’:
Her har man først
og fremmest brug
for en pålidelig
påhængsmotor:
EVINRUDE..!
silarssuarme nunat tutsuvinardluinar-
tumik motoreKartariaKarfiunerssåt tå-
ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut
60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi-
ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar-
me tusåmassaussunik sanassarsima-
vok, tamånale kisime nåmångilaK. ilu-
arsaissarianalerpat tamåna pilertortu-
mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu-
nit isumaginenartariaKarpoK. tai-
maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag-
ssuanarpOK — Kalåtdlit-nunåt tamå-
kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa-
nik nåmagtunik ingmikutdlo iliniarsi-
massunik sulissulingnik.
Evinrude motorit 1,5 ama 200 hk akor-
nåne nukigtussusigdlit piginenarput.
agdlagtitsivigssarssuaK Kalipautilik pi-
niaruk.
Ingen andre steder i verden har man
så hårdt brug for en motor, der aldrig
svigter. Evinrude har gennem mere
end 60 år bygget motorer, som er ver-
densberømte for enestående driftssik-
kerhed, men det er ikke nok. Skulle en
reparation blive nødvendig, må den
kunne udføres hurtigt og professionelt.
Derfor har Evinrude etableret et net
af service stationer — over hele Grøn-
land — hver med komplet reserve-
delslager og specialuddannet mand-
skab.
Der findes Evinrude motorer fra 1,5
til 200 hk. Rekvirer det store farve-
katalog.
i
æEVINRUDE
misiligtagkat nakussagtitsissarput.
ERFARING GIVER STYRKE
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo niorKutigineKartarput — kingorårtigssai
sitdlimatigineKartuåinarput.
tikisitsissartua: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
15