Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 25

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 25
Kirkeskib til Frederikshåb kirke Påmiut OKalugfiata umiarssuaussartårnera Som det nu er blevet almindelig kendt, skal der søndag den 27. april ophænges et kirkeskib i Frederikshåb kirke. Det er en gave Ira bagermester Echwald, Godthåb. Stedets præst Motzfeldt Hammeken har længe kendt skibsmodellen og har udtrykt ønske om, ,at den engang måtte få sin plads i frederikshåb. Dette ønske har også sin begrun- delse. Foruden at det er en smuk mo- del har det også en historisk baggrund. Skibet er en model af orlogsskibet ..Røde Løve" fra Christian den Fjer- des tid. Efter at Kong Frederik den Anden i 1579 og 1581 havde udsendt lo mislykkede ekspeditioner til Grøn- land, påtog Christian den Fjerde sig opgaven at genfinde kronens gamle land. Under ledelse af englænderen Ja- Paes Cunningham udrustedes i 1605 en ekspedition, bestående af tre ski- be, „Trost“ på 60 tons, „Røde Løve“ på 10 tons og „Marekatten" på 20 tons. ..Røde Løve" førtes af den danske adelsmand Godske Lindenov. Den 4. maj 1605 lettede skibene fra København. Efter at have fået Grøn- land i sigte fra storisens kant, opstod der en uoverensstemmelse mellem den engelske ekspeditionsleder og Godske Lindenow, og „Røde Løve" styrede hort fra de andre skibe. Den 5. juni 1605 nåede „Røde Løve" land og gik i havn antagelig i nærhe- den af Fiskenæsset. Der fik man kon- Man hører så ofte i Danmark tale °m de tomme kirker eller i det mind- ste om den ringe kirkegang, og skal man tage efter de statistiske oplysnin- ger, hvor man regner med at rundt regnet 97 '“/o af befolkningen står som oaedlem af folkekirken og så ser, at rundt i danske sogne svinger kirke- gangsprocenten fra 1/2 ®/o til 5 ®/o af sognets indbyggere, iså kan man jo godt tale om, at der er ringe kirkegang i forhold til indbyggerantallet. Men så roå man dog samtidig regne med, at i indbyggerantallet er alle talt med både spædbørn, gamle og syge, som ikke har mulighed for at komme sam- tidig med, at det ikke er de samme mennesker, der kommer hver søndag. Derfor er kirkens berøringsflade be- tydelig større end de tal, som statis- tiske oplysninger her giver os. I Grønland ligger kirkegangspro- centen betydelig højere og efter til- svarende målestok ligger den vel fra 10 'Vo til omkring 80 "/o. Alligevel taler man om aftagende kirkegang også her, takt med landets beboere, handlede med dem og inviterede dem ombord. Man gik i land, besteg fjelde og rejste varder. Inden man rejste tilbage be- mægtigede skibsfolkene sig to grøn- lændere, som de med magt tog med sig. På syttendedagen efter at have for- ladt Grønland nåede Lindenow med „Røde Løve" til Helsingør og ankrede 28. juli ved Københavns red, hvor han fik en begejstret modtagelse. Kongen og dronningen kom ombord for at se de to medbragte grønlændere, som forlystede majestæterne og de mange tilskuere med kaproning. Godske Lindenow kom på grund af den hurtige rejse til at stå som den, der havde genopdaget Grønland, men vistnok med urette, idet den engelske leder, da han senere kom tilbage, havde udført et stort arbejde med kortlægning af Grønlands vestkyst. Der er dog således en god begrun- delse for, at skibsmodellen får sin plads i Frederikshåb kirke, idet det omtalte skib har rejst i disse far- vande. „Røde Løve" var som nævnt på 70 tons og var ligesom de andre skibe bygget til ekspedition i de ark- tiske farvande. Skibet er en galeon med tre master som næsten alle, større skibe på den tid. Skibet vil nu foreløbig få sin plads i den nuværende kirke, og så er det tanken, at den til sin tid skal flyttes over i den nye kirke. K. L. ja man taler om det som noget, der følger med samfundets udvikling til industrisamfund, altså som en slags naturlov, det er umuligt at kæmpe imod. For at forhindre denne udvik- ling, er det, at man i Godthåb på opfordring af ungdomsklubberne er begyndt at holde særlige ungdoms- gudstjenester. Menighedsrepræsenta- tionen gav på sit efterårsmøde sin tilslutning til, at der engang om må- neden kunne holdes en gudstjeneste for unge onsdag aften. Det har ikke været hensigten at gå til yderligheder med disse gudstjene- ster, sådan som det har været tilfæl- det visse steder i Danmark, hvor man har haft poporkestre i kirken eller har ladet mere eller mindre kendte kunst- nere optræde som prædikanter, men man har villet lade disse ungdoms- gudstjenester været noget, der skulle pege hen på søndagsgudstjenesten, så man på den måde kunne minde de unge om, at også de har deres plads i kirken, når det er søndag. Disse gudstjenester har foreløbig kun været på forsøgsstadiet. Første gang var gudstjenesten ledsaget af klassisk musik. Ved en senere guds- tjeneste gjorde vi forsøg på at akti- visere de unge ved at lade dem læse ind- og udgangsbøn og læse de tekster og trosbekendelsen, som normalt bli- ver læst fra alter og prædikestol. Der har været overvældende tilslutning til gudstjenesterne, og vi håber, at det måtte fortsætte. Det er nu tanken, at der skal nedsættes en komite, valgt af medlemmer i ungdomsforeninger og ungdomsklubber, som skal være med til at skabe den rigtige form og kunne bringe de unges ønsker frem, så de unge kunne lære at føle et medansvar for deres kirke og menighed. Disse gudstjenester skal altså ikke være nok i sig selv, men kun være en del af menighedens arbejde. Det er glædeligt, at ungdomsklub- berne vil være med i dette arbejde, og det er vort håb, at vi kan finde frem til en arbejdsform, så vi her kan få de unge i tale, og så kunne ideen måske med held tages op andre steder. Danmarkime tusarssaugajoKaoiK o- Kalugfingnik imaKångitsunik nålagia- KarKalårnermigdlunit OKalungneic. nautsorssuerKigsårtarfiup nalunaeru- tai malisagåine nunap inuisa 97 °/o-iå- nik folkekirkemut ilaussortaicarso- ringnigtoK, takuvdlugulo danskit pa- laseararfine nålagiartartut palaseaar- fit inuisa 72%-iånit 5 %-iånut amer- dlåssuseicartartut, tauva OKarneK a- jornångilaK inuisa amerdlåssusiånut nalenKiutdlug.it nålagiartartut iking- nerardlugit. åmåtaordle nautsorssuti- gissariaKarpoK inuisa kisineKamerå- ne taineKartume tamarmik ilaungma- ta, merårnat utorRait nåparsimassut- dlo nålagiaKatausmåungitsut, åmalo nålagiartaraluit ilait sapåtit tamaisa nålagiartantunatik. taimailivdlune o- Kalugfiup imerneKarsinaussortå ang- nerulersaKaoK nautsorssuerKigsårtar- fiup nalunaerutainut nalendutdlugo. Kalåtdlit-nunåne nålagiartartut a- merdlåssusiat KagfasingneroKaoK. ug- tutaussutdlo taineKarérsut atusagåi- ne inuisa 10%-iånit 80 %-iånut naut- sorssuneKarsinauvdlune. taimåikalu- ardle månisaoK nålagiakitdliartomer- mik OKalugtoKarpoK. agdlåme taine- Kartardlune inuiaKatigit tunissagssior- tungoriartomerata kinguneratut, tå- ssa pingortitat inatsisåtungajak akior- niagagssåungitsutut. ineriartorneK tai- måitoK unigtikumavdlugo inusugto- Katigingnit (ungdomsklubinit) kaju- migsårneKarnikut inusugtut ingmikut nålagiartitaussarnerat Nungme aut- dlamemesKarsimavoK. ilagit sivnissai- sa ukiarme atautsiminermingne akue- råt Kåumåmut atausiardlune pinga- sungornerup unukuane inusugtut nå- lagiartineKarsinaussåsassut. taima nå- lagiartitsissalerneK ingassåussiniar- nertaKartiniarneKångilaiK sordlo Dan- markime ilåtigut taimåisinaussartoK pop-dnik nipilerssortartut oKalugfing- me nipilerssortorineKarångata, imalu- nit erKumitsuliortut (issigingnårtitsi- ssartut) tusåmassat tusåmassåungine- russutdlunit OKalussissutineKarångata. ukule inusugtut nålagiartarnere upa- russuissutiniarneRarput sapåme nåla- giartarnemut, taimailivdlune inusug- tut erRaisiniardlugit tåukutaoK sapå- tikut ORalugfik inigssarigåt. nålagiartarnerit tamåko oKåtårine- rinaugatdlarput. nålagiarKårnerat i- laRartineKarpo-K Kanganitsanik nipi- lerssornermik. nålagiarneme kingug- dliunerussune inusugtut nangming- neK peRatausinangortiniarneKarput sordlo tamanit naluneKarungnaer- toK sapame 27. april Påmiut ORalug- fiåne umiarssuaussaK nivingameKå- saoR. igfiortut nålagånit Echwaldimit Nungmitumit tunissutauvoR. Påmiut palasiata Motzfeldt Hammekenip u- miarssuaussiaK sivisumik nalungerér- simavå, kigsautigisimavdlugulo k&ku- go Påmiune inigssineKarumårtoK. kigsautigissaK tåuna pissuteKarpoR. umiarssuaussiaK kussanåinarane ORa- lugituagssartaKarportaoK. uxniarssuau- ssiaR sorssuténKap „Røde Løve“p Christiåt sisamåta nalånit pissup å- ssilinerå. kungip Frederiup II-ata 1579-ime 1581-imilo Grønlandimut ili— simassagssarsiortut mardluk autdlar- titaraluarpai iluagtingitsortartutdle. Christiåt IV-ata suliagssaK tiguvå ku- ngip nunautitoKå nanerRigtiniardlu- go. tuluk James Cunningham sujuler- ssortigalugo ilisimassagssarsiortug- naggasiumigdlo atuartunrkut, kisalo najorKutagssanik ugperissamigdlo al- tarimit OK-alugtarfingmitdlunit ator- neKartaraluartunik atuartunikut. nå- lagiarnerit ornigarneRartaKaut neri- ugpugutdlo nangineKarumårtut. mana isumagineRarpoK komitiliortoKåsassoK inusugtut peKatigigfinit klubinitdlo Rinigkanik ilaussortalingmik periau- sigssanik erKortunik pilersitseRatau- niartugssanik inusugtutdlo kigsautåi- nik sarRumiussissugssanik, inusugtut OKalugfingmingnut ilagingnutdlo aki- ssugssaoKataunermingnik misiginer- mut iliniarsinaorKuvdlugit. nålagiar- nerit taimåitut ingmingne nåmaginar- niagåungitdlat ilagingnile suliap ila- ginarpai. nuånårutiginartuvoK inusugtut klubé suliamut tamatumunga peKa- taorusungmata. neriutigårput suleri- auseK inusugtunut oKalugfiusso'K nav- ssårineRarumårtoK isumagssarsiardlo imana nunaKarfingne avdlanisaoK i- luagtitumik atomeKalersinau j umår- toK. K. L. Visitatsprovst Gerhardt Egede aliasugdluta tigusimavarput visi- tatsprovstiugaluartup Gerhardt Ege- dep 15. april toKuneranik nalunaerut. nauk avisime avdlåkut erKartorne- RaraluaK taimåitoR månisaoK naitsu- mik tainøKésaoR nulianut ilagissainut- dlo inuvdluarKussutitut ilagingnit u- kiorpagssuit ilumordlune sulissusima- ssainit pissutut. Gérte OKalugkångat nålaorumane- KartuåinartarpoK, Gértime imåitungi- name erKarsautigerKåmagit avdlat i- sumåinik tigusinartartoR. erKaima- varput angutitut nålagtariaKåssusilig- tut angutitutdlo piginåussuseRardlu- artutut. OKauserissartagaisa ersser- Kigdluartut pissusiatalo nålagtaria- Kartup tunuanitarpoR nunaminut i- nuinutdlo ilauvfigissaminut asang- ningnera itisoK, ilagingnutaordlume piginåussutsine atordlugit kivfartuku- massaminut asangningnera, OKalusai imaKardluartut nålaorumaneRartar- put. maKaissisavarput, enKaineKarnera- talo atarKineRarnigsså OKautigalugo. K. L. ssat 1605-ime pikitineKarput pingasu- nik umiarssualerdlugit „Trost" 60 tonsilik, „Røde Løve" 70 tonsilik, „Mar©katt©n“ilo 20 tonsilik, „Røde Løve" danskit akimarnit ilånit Godske Lindenow-imit ingerdlånøKarpoK. 4. maj 1605 umiarssuit Københavni- mit autdlarput. Grønland ersserérdlu- go sikorssuit sinåvånit issigisinaule- rérdlugo ilisimassagssarsiortut suju- lerssortåt tuluk Godske Lindenovilo isumaRatigigkungnaerput. taimaileri- aramik „Røde Løve“p umiarssuaKa- tine Rimåpai. junip 5-iåne 1605 „Røde Løve" nu- namut pivoK umiarssualivigssitdlunilo K’eRertarssuatsiait erRarigimagåine. tåssane nunap inue atåssuteKarfigi- lerpait niuverfigalugit umiarssuar- mutdlo Kaisardlugit. nunaliarputaoR KåRat KaKissardlugit inugsuliorfigalu- gitdlo. uterdlutik autdlalersinatik u- miarssup inuisa kalåtdlit mardluk pi- ngitsailivdlugit tiguvait autdlarutdlu- gitdlo. Grønland Rimåkamiko uvdlut 17- igssåne Lindenow „Røde Løve“mik Helsingørimut pivoK, julivdlo 28-åne Københavnip umiarssualiviane kisar- dlune, agsorssuardlo ilagsivdluame- Rardlune. kunge nulialo umiarssuar- mut ikårput kalåtdlit mardluk nagsa- tait takujumavdlugit. tåukualo kungi- kut issigingnårtorpagssuitdlo nuånar- ssartivigpait Rajartornermingnik (su- kaniunermingnik). Godske Lindenow angalapatdlang- nine pivdlugo Grønlandimik navsså- ringnerRigtutineKartarpoK encordlua- runångitsumigdle. sujulerssortaussoK tuluk kingornagut uterame suliaru- jugssuarmik nåmagsissaKarsimangmat Grønlandip kitåta sineriåta nunap å- ssiliugauneranik. taimåikame ajungitsumik pissute- RarpoK umiarssuaussaK Påmiut OKa- lugfiånut inigssisavdlugo umiarssuaK OKalugtuarissaK tamatuma imåne a- ngalaorsimangmat. „Røde Løve" taineaarérsutut umiar- ssuaRatimisut sanauvoK issigtup imai- ne ilisimassagssarsiortugssatut. umi- arssuaK sorssutauvoK tingerdlautåina- lik pingasuliuvdlune, taimanikut u- miarssuit angnerussut tamangajang- mik pissameråtut. umiarssuaussaK mana Påmiut OKa- lugfiånut inigssineKaratdlåsaoK. isu- mauvordle OKalugfigsåriarpata tåssu- nga nuneKarumårtoK. K. L. Visitatsprovst Gerhardt Egede Det var med sorg vi modtog med- delelsen om, at fhv. visitatsprovst Gert Egede var afgået ved døden den 15. april. Selv om dette bliver omtalt andetssteds i bladet, skial det dog også kort bemærkes, her som en hilsen til hans hustru og familie fra den kirke, han i så mange år har været en tro- fast tjener for. Der blev altid lyttet, når han udtalte sig, for Gert Egede var ikke en af dem, der uden videre godtog andres meninger. Vi husker ham som en mand med myndighed og en mand med rige evner, og bag ved hans markante ud- talelser og hans myndige væsen lå der en dyb kærlighed til det land og det folk, som han selv var en del af, og til den kirke, hvor han stillede sine rige evner til rådighed. Der blev lyttet til hans prædikener, for der var indhold i dem. Vi vil savne ham og udtrykke et ære være hans minde. K. L. Lidt om ungdoms- gudstjenester K. L. inusugtut nålagiartitau- ssarnerat tailårdlugo sordlo Kinumik autdlarKausiumik Jesu lignelser Den rige mand og Lazarus II. (Lulcas evang. 16, 25-31). Jisusip åssersutai angut psoK Lazarusilo II. CLiifc. ivangk. 16, 25-31). Men Abraham måtte sige, at heller Ikke dette lod sig gøre. „Dine brødre har jo Mosebøgerne og Profeternes skrifter. Dem kan de jo læse og rette sig efter, hvad der siges til dem der.“ Den rige mand svare: „Nej, fader Abrahaml Det gør Ikke tilstrækkeligt indtryk på dem. Der skal mere til. Hvis der kom en til dem fra de dødes rige, så ville de blive opmærk- somme, lytte efter og omvende sig". Men Abraham ville heller ikke Indrømme ham dette. „Hvis de ikke hører Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om der var en, som opstod fra de døde og kom og prædikede omvendelse for dem!“ ama taimailiomeK ajomartOK Aberåp OKautigå. „Mdrsasip pruvfititdlo agdlagait Katångutivtt pigait; atuarsinauvait tåukunanilo oKautigineKartut maligsinauvdlugit." angut pisoK akivoK: „atåtaK, Aberåt! klvdlissutlginaviå- ngilait. såkortunerussumlk påsititariaKarput. toKUSsut inå- nérsumit orningneKaraluarunik aitsåt tusåjumatdlisagaluar- put avdlamigdlo isumatårumatdlisagaluardlutik." taimale iliomigssaK Aberåp åma akueriumångilå. „Morsase pruvfititdlo tusameK saperunikik åma toKussunit makitdlu- ne avdlamik isumatåmigssamik oxalussissoK ugperilerna- viångilåtl" 25

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.