Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 9
Sætteskippere af 2. grad (fra venstre — såmerdlernit): Renee Andersen, Godthåb, 67 point (det højeste opnåelige — angu- neKarsinaussoK angnerpåK: 84 point), Andreas Silassen, Nanortalik, 81 point, tolk — oKalugte Jens Olsvig, Knud Elnegaard, Godthåb, 52 point, PttånguaK Hansen, Egedesminde, 66 point, Flemming Pedersen, Godthåb, 66 point, Jens Borup, Egedes- minde, 61 point, Timotheus Donadussen, Sukkertoppen, 64 point, Salomon Thorsen, Godthåb, 67 point, Hans Møller, Godt- håb, 76 point, Johannes Karlsen, Upernivik, 73 point, Enok Ludvigsen, Nanortalik, 60 point, Johannes Davidsen, Christians- håb, 68 point, Vagn Jensen, Godthåb, 81 point, Josef Lyberth, Sukkertoppen, 50 point, EsikiaraK Hansen, Frederikshåb, 62 Point, Gustav Skifte, Sukkertoppen, 71 point, Christian Olsen, Egedesminde, 62 point, tolk — OKalugte Anthon Sethsen, Karl Siegstad, Egedesminde, 63 point, Thorvald KQitse, Angmagssalik, 59 point, Hans Mørch, Upernivik, 70 point. Resten af holdet, der ikke er med på billedet, opnåede følgende resultater — sivnere åssiliseKatåungitsut ima angussaKarput: Chr. Høy, Julianehåb, 68 point, Grøndahl Larsen, Godthåb, 80 point, og Refslund Poulsen, Godthåb, 79 point. I gennemsnit fik de nye sætteskippere 68,4 point, og gennemsnitskarakteren på 5,7 er næsten ug-K sætteskipperfngortut avguaKatigtgdlutik 68,4 Pointinik angussaKarput, avguaKatigtgsitdlugit karakteriat 5,7-iussoK ug-f--ingajauvdlune angatdlatinut nålagångorniat Nungme angussaxcardluaridgtut sætteskipper 2. graditut soraerumérniartunit 26-ussunit atau- sen kisime KairissmgitsortoK — kystskipperingornianit Kulinit Kulingiluat Kaidssissut agdl., åssil.: Hans Janussen angatdlatinut nålagångorniat Nungme atuarfiat sisamdngorner- me aprilip 24-dne naggatårnersior- POk. soraerumémerme misilissuti- taK Gert Nielsen, angatdlatine ara- miungo rnianik misilissutitaussar- tut ildt, onarpoK nuånårutigigine atuarfingme agdlagtarissatigut o- nalugtarissatigutdlo angussarine- Kartartut taima agtigiuarmata. sætteskipperitut soraerumérniartut 26-uput, tdukulo ilait 25 soraeru- mémerme KaKissiput. tatdlimat ug-mik karakterenarput, mardlui- naitdlo mg~-serput, angussaki- nerpauvdlutik. kystskipperitut so- faerumérniartut Kuliuput. Kulingi- luat Kajcissiput, tduko ilait tatdli- mat ug-érdlutik — atauseK sorae- i"Umérutaussune tarnane ug-érdlu- ne minusertaKdngitsunik, atauser- dlo kisime mingnerpåmik angussa- Karame mg--serpoK. Piumassat sukanganerulersut Gert Nielsen åipagssånérdlune nu- navtine soraerumértune misilissussoK nunavtinutdlo autdlartineKartångikat- dlarame soraerumérutinik agdlagtari- ssanik takussaKartarérsimassoK ilåti- Sut ima oKarpoK: — angnertumik ilu- Hgersorsimatfnane taima pitsautigi- ssunik angussaKarneK ajornaKaoK. Påsissåka nåpertordlugit Kalåtdlit- funane atuartarneK Danmarkime a- tuartarnermit Kåumatinik pingasunik sivikineruvoK. iliniartut, iliniartitsi- ssut OKalugtitdlo nersualangitsorneK ajornanaut angussarineKartut taima pitsautiginerat pissutigalugo. taimåi- kaluartoK nalunaemitap akunerisa uv- dlormut atuartitsiviussut amerdlivat- dlånginigssåt sianiginiartariaKarpoK, soraerumérnermilo piumassarineKar- tut sukangneriartuinarnerat ineriar- tornerup nagsatarå. tusarpara lands- rådip akuerssissutigisimagå umiartor- tut iliniartitauneråne Danmarkime pi- umassarineKartut atortineKamigssåt. tamatuma kingunerisavå atuartitsissu- tigineKartut ilaisa angnertuneruler- nigssåt atuartitslssutigineKartutdlo nutåt — sordlo tuluit onausisa imar- siornermilo inatsisit sætteskipperi- ngorniat atuarfiåne iliniartitsissutigi- neicartalernigssåt. ilimagåra ilisima- ssagssat takornartat mingnerungitsu- mik ilfniartunut kalåtdlinut nutåju- ssut atuarnermik manarnit ajornar- nerulersitsinigssåt. taimaingmat isu- maKarpunga uvdlut atuarfiussartut amerdlissariaicartut. soraenimérnerme KaKissisimaner- mut ugpernarsautit agdlagartat Gert Nielsenip avguåupai, nugterissut su- livdluarsimanere pivdlugit iliniartut- dlo nangminerminut nuånersumik mi- sigissaKartitsisimanerat pivdlugo Kut- savigalugit. naggatågut neriutigine- rarpå angatdlatinut nålagagssatut i- nerdlåt soraerumémermingne Kaxi- ssisimanermingnut ugpernarsautitut agdlagartat Kalåtdlit-nunåne inutig- ssarsiornermut iluaKutaussumik ato- rumårait. atuarfiup pissortå, aulisagkanik ni- orKutigssiomerme nåkutigdlissoK A. Nygaard Rasmussen, sætteskipperit 2. gradit nersornautisiagssåinik avguai- vok. iliniartut mardluk avguaKatigig- sitsinerme åssigingmi'k angnerpåmig- dlo karaktereKartut. Andreas Silassen, NanortalingmérsoK, Vagn Jensenilo, NungmérsoK, Kalåtdlit-nunavtine su- lisitsissut peKatigigfiata nersomau- siussåinik tunineKarput. nersornau- siussat åipåt atuarfingmérsoK Hans Møllerip, Nungmérsup, pivå, nersor- nausiussatdlo pingajuat — ama atuar- fingmérsoK — Johannes Karlsenip, Upernavingmérsup, pivå. eKinåissu- sertik pivdlugo nersornauserneKarput: Chr. Høy, K’aKortumérsoK, direktør Frede Sørensenip, Esbjergimérsup, nersornausiussånik, Gustav Skifte, ManitsumérsoK, Nungme sulivfigssup nersornausiussånik, Jens Borup, Au- siangnérsoK, Grønlandsbankip nersor- nausiussånik, kisalo Karl Siegstad, AusiangnérsoK, Atuagkat Boghande- lip, Nungmérsup, nersornausiussånik. — angerdlaruvse atuarfingme ilini- arsimassase atordluarniarisigik, a- ngatdlatisilo pårivdluartarniarsdgik, Nygaard Rasmussen OKarpoK nangig- dlunilo: — iliniartorpagssuångorput atuarfingme måne soraerumérsima- ssut — 200 migssiliortut — nauk atu- arfik nutåK ukiaro atomeKalisaga- luartoK neriutigåra atuarsimassut ilarpagssuisa atuarfitoKartik erKai- massarumåråt. umiarssup nålagå Ivan Juul Andersen nåparsimavingme uni- nganine pissutigalugo uvdlumikut pe- KatausinåungitsoK agsut Kutsavigeru- sugpara, radiukutaoK autdlakåtitag- ssiortartoK Niels Højlund ukiup atu- arfiussup Kångiutup ingerdlanerane danskit OKausinik iliniartitsivdluarsi- massoK kisalo OKalugtit. atuarfik pissortartartoK atuartitsinerme Kutdlersaussup Chr. Berthelsenip angatdlatine nålagångor- dlåt soraerumérnere pivdlugit atuar- titsinerme Kutdlersat sivnerdlugit piv- dluarKuvai. OKautigå angatdlatinut nålagångorniat 1959-ip kingorna ini- ne åssigingitsune atuartineKartarsi- massut — autdlarKåumut katerssor- tarfingme. neriutiginerarpå Fagsko- lertågssame inine nutåne ukiamit a- tualernigssaK iliniartitsissunuinaK pi- nane iliniartunutaoK pitsångoriarner- mik kinguneKarumårtoK. ukiune Kå- ngiutune atuarfik angussaKarfiuvdlu- artarsimavoK. atugkat pitsauvatdlå- ngikaluartut ajornartorsiutit anigor- neKartarsimåput, neriusaungalo pi- ssuseK tamåna nangisassoK. Chr. Berthelsenip A. Nygaard Ras- mussen ingmikut Kutsavigå ukiune kingugdlerne atuarfingme pissortau- simanera pivdlugo nalunaerutigålo a- tuarfik nutåmik pissortartårtineKar- simassoK suliap angnertuvatdlålerne- ra pissutigalugo. neriutiginerarpå a- ngatdlatinut nålagångorniat atuar- fiåne suliaminik Nygaard Rasmussen- ip nangitslnarnigsså. Kystskippere (og et par sætteskippere af 2. grad) — kystskipperit (sætteskipper 2- gradinik mardlugsungnik ilagdlit) fra venstre — såmerdlernlt: Sv. Aa. Bach, Godthåb, (sætteskipper) 74 point, Willy Plumhoff, Godthåb, 35 point, Per Ras- mussen, Godthåb, 33 point, Finn Dittmer, Godthåb, 34 point, Birgith Bech, Godt- uab, 33 point, Benny Jensen, Godthåb, (sætteskipper) 82 point, Karlo Carlsen, Godthåb, 29 point, S. Mathiesen, Godthåb, 32 point, I. Franjeur, Godthåb, 26 point. Fraværende åssiliseKatåungitsut: Gerhardt Motzfeldt, der fik 22 point, og C. H. hersen, der opnåede 33 point. Kystskipperne opnåede 30,1 point i gennemsnit, d.v.s, ug-p. kystskipperlngortut avguaKatigtgdlutik 30,1 pointinik angussaKarput. Gode resultater opnået i Godthåb Skipperskole 26 vordende sætteskippere af 2. grad var indstillet til eksamen. — Kun een klarede ikke eksamen. — Ti elever var indstillet til kystskipper-eksamen. — Ni af dem bestod. Tekst og foto: Hans Janussen Skipperskolen i Godthåb havde afslutning torsdag 24. april. Censor Gert Nielsen, der er medlem af Eksamenskommissionen, udtrykte sin glæde over den høje standard, skolen holder både med hensyn til de skriftlige og mundtlige opgaver. 26 var indstillet til sætteskipper- eksamen. 25 bestod eksamen. Fem af dem havde fået ug, og kun to havde mg-f i laveste karakterer. Ti elever var indstillet til eksamen som kystskippere. Ni bestod eksa- men. Fem fik ug i karakterer — den ene endda rent ug i alle fag. Kun (een fik mg-f- — den mindste karakter. KRAVENE SKÆRPES Gert Nielsen, der har været her- oppe for anden gang som censor og som havde set de skriftlige arbejder, inden han kom herop, sagde bl. a.: — De fine resultater kan man ikke opnå uden at have udført et stort arbejde. Efter hvad jeg forstår, er semesteret heroppe tre måneder kortere end se- mesteret i Danmark. Det er beun- dringsværdigt, at der opnås så gode resultater både af elever, lærere og tollke. Imidlertid er der grænser for, hvor mange timer, man kan tage om dagen, og udviklingen går ud på at skærpe eksamenskravene. Jeg har hørt, at landsrådet har vedtaget de danske krav om sømandsuddannelsen. Følgen heraf bliver, at nogle af fagene bliver mere omfattende, og nye fag — f. eks. engelsk og søret — kommer til i sæt- teskippereksamen. Jeg er bange for, at de fremmede begreber mest for de grønlandske elever kommer til at be- tyde en vanskeligere skolegang end nu. Derfor mener jeg, at semesteret bør forlænges. Gert Nielsen uddelte eksamensbe- viserne, takkede tolkene for deres store arbejde og eleverne for den op- levelse, han havde haft ved at komme herop. Til slut udtrykte han håbet om, at de nye skippere må bruge deres eksamensbeviser til gavn for Grøn- lands erhverv. CA. 200 SKIPPERE ER UDDANNET SIDEN 1959 Skolens leder, fiskeriinspektør A. Nygaard Rasmussen, uddelte præmier til sætteskippere af 2. grad. To ele- ver, der har fået samme og største gennemsnitskarakter: Andreas Silas- sen fra Nanortalik og Vagn Jensen fra Godthåb fik Grønlands Arbejdsgiver- forenings præmier. 2. præmie fra sko- len fik Hans Møller fra Godthåb, og 3 præmien — også fra skolen — gik til Johannes Karlsen fra Upernivik. Chr. Høy fra Julianehåb fik en flids- præmie, der var udsat af direktør Frede Sørensen, Esbjerg. Gustav Skifl.e, Sukkertoppen, fik Godthåb Fiskeindustris flidspræmie, Jens Bou- rup, Egedesminde, fik Grønlandsban- kens flidspræmie, og Karl Siegstad, Egedesminde, fik flidspræmien fra Atuagkat Boghandel, Godthåb. — Brug det, I har lært i skolen, når I kommer hjem og pas godt på Jeres skibe, sagde Nygaard Rasmussen og fortsatte: — Efterhånden er der man- ge elever, der har gået forbi „det grønne bord" her — ca. 200 — og selv om den nye skole skal tages i brug til efteråret, håber jeg, at mange ville mindes den gamle skole. Jeg vil gerne sige mange tak til skibsfører Ivan Juul Andersen, der ikke kunne deltage i dag, fordi han er indlagt på hospitalet, og til programsekretær Niels Højlund for en god indsats i det danske sprog i det forløbne skoleår, og til tolkene. NY LEDER ANSAT Skoledirektør Chr. Berthelsen øn- skede de nye skippere tillykke med deres eksamen fra skoleadministratio- nens side. Han understregede, at un- dervisningen var foregået i forskellige lokaler — først i et forsamlingshus — siden 1959, og udtrykte håbet om, at undervisningen i de nye lokaler i den nye Fagskole fra efteråret, kommer til at betyde en forbedring ikke alene for lærerne, men også for eleverne. Kendetegnet for skolen i de forløbne år har altid været de gode resultater. Man har klaret problemerne i det små, og jeg håber, at det fortsætter. Chr. Berthelsen takkede A. Nygaard Rasmussen specielt for hans ledelse af skolen de sidste år og oplyste, at der er blevet ansat en ny leder for skolen, fordi arbejdet er blevet for stort. Han udtrykte håbet om, at Nygaard Ras- mussen fortsætter arbejdet for Skip- perskolen. NOSDAFARt FÆRIN6EHAVN aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassurpoK perKumau- tigssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa nioi Kutigissardlugit. taratsut angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsarneKarsInåuput. Imap itlssusianut Qgtortautit radaritdlo ilå- ngutdlugit. Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeriudstyr, salt og agnsild. Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radar- anlæg. TELEGRAMADRESSE: RAFADRON . FÆRINGEHAVN 9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.