Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 01.05.1969, Blaðsíða 4
FANG PÅ ET MEDLEMSMØDE: Bebyggelsesudvalget skal ud af busken Foreningen af Næringsdrivende i Grønland undersøger mulighederne for indførelse af privat ejendomsret til den grønlandske jord — Foreningens advokat mener, at man i praksis arbejder med privat ejendomsret — Ved en evt. lovgivning kan man undgå de samme fejl som i Danmark. Foreningen af Næringsdrivende i Grønland (FANG) holdt forleden et medlemsmøde, hvor advokat K. Koe- foed-Petersen, Godthåb, redegjorde for det arbejde, foreningen engage- rede advokaten til i slutningen af juli vedrørende bebyggelsesudvalget i Godthåb, dets struktur og admini- strationspraksis. Advokaten redegjorde for udviklin- gen i sagen siden en fuldmægtig, der ved kæmnerembedet bl. a. fungerede som sekretær for bebyggelsesudvalget, indledte og afsluttede en ulovlig han- del med en ham tildelt byggegrund. Det var ved den lejlighed, advokat K. Koefoed-Petersen blev engageret af FANG til efter foretaget undersø- gelse af struktur- og administrations- forhold i bebyggelsesudvalget i Godt- håb at formulere en henvendelse til myndighederne — Ministeriet for Grønland via landshøvdingen — med anmodning om at overveje, hvorvidt struktur- og administrationsforhold i udvalget stadig er tidssvarende. PRIVAT EJENDOMSRET TIL JORD K. Koefoed-Petersen sendte som oplæg til medlemsmødet et brev til FANG, hvori advokaten gør sig til talsmand for, at der bør forelægges et lovgivningsinitiativ, som bør resulte- re i, at der anerkendes privat ejen- domsret til grunde i Grønland på en ganske tilsvarende måde som i Dan- i Godthåb mark. — Men det er et rent politisk spørgsmål, hvor enhver anden mening kan være lige så god som min, mener advokaten. I sin redegørelse på medlemsmødet fremhævede Koefoed-Petersen, at det ikke i denne sag kan være FANGs opgave blot at fremkomme med ne- gativ kritik. Man må foruden fore- lægge et positivt forslagsmateriale. I princippet er sagens afgørende spørgsmål ejendomsretten til Grøn- lands jord. Men vi kan ikke i FANG blot sige, at nu skal vi have privat ejendomsret til den grund vi har byg- get på. Derimod kan vi som sammen- slutning sige, at således tænker vi os — en kreds af retsskafne næringsdri- vende i Grønland — det kan gøres. KAN UNDGÅ SAMME FEJL SOM I DANMARK Jeg har i denne sag rådspurgt en af mine kolleger, landsretssagfører Arne Homann, der er en af landets kapaciteter med hensyn til det emne, vi netop her beskæftiger os med, pri- vat ejendomsret, samfundsskabte vær- dier, o. s. v. Landsretssagfører Arne Homann fik materialet forelagt og fremkom efter en længere tids arbejde og overvejel- ser med en lang redegørelse, som jeg her vil referere i stærkt koncentreret form. — I Danmark har man gjort mange erfaringer af forsøg med lovgivningen omkring samfundsskabte værdier. Man har ment, at en enkeltperson, hvis jord stiger som følge af en sam- fundsudviklet situation, ikke bør ha- ve økonomisk fordel heraf. Derfor kender man i Danmark et begreb som afgiftspligtig grundstigning. Men den er ophævet, gælder altså ikke mere, alene som følge af en ræk- ke principielle betragtninger samt sto- re administrative vanskeligheder. Bl. a. har man et vældig godt iagtta- gelsesmateriale i de situationer, som opstår, når omegnskommunerne til større byer i Danmark får del i grund- stigningen. Mart har altså i Danmark erkendt, at man i praksis ikke kan foretage en inddragning af disse samfunds- skabte værdier. Her må man også erindre, at de kredse og enkeltperso- ner, der opnår en såkaldt samfunds- skabt gevinst jo selv er en del af det samfund, der har skabt værdierne. Altså har denne gruppe selv været med til at skabe værdierne og har altså ret til de fordele, som værdier- ne tilføjer dem. (I Grønland har jeg endvidere gennem en række henven- delser lagt mærke til, at der hersker et stærkt næret ønske om juridisk og faktisk at ejen den jord, man råder over). Det er i øvrigt indlysende, at ingen hjælper, hvis en værdi forringes af en samfundsudvikling. De hidtidige bestræbelser har alt- så lidt skibbrud i Danmark, og da står vi i den fordelagtige situation i Grønland, at vi kan bygge på de dan- ske erfaringer og undgå de samme fejl her. \ NEDLÆGGELSE AF BEBYGGELSES- UDVALGET — ETABLERING AF ET UDSTYKNINGSKONTOR Jeg forestiller mig, at man kunne spørge bebyggelsesudvalget, hvorvidt man har kommentarer til et forslag om at omdanne, respektive nedlægge, bebyggelsesudvalget i Godthåb og er- statte dette med et kommunalt ud- stykningskontor, hvis opgave skulle være, efter foretagelse af byggemod- ning i henhold til gældende bypla- ner, at sælge grunde til private og offentlige instiutioner mod betaling. Her skal der ikke tages stilling til, hvorledes man skulle inddrage en så- kaldt samfundsskabt værdi, idet det- te såvidt jeg kan se, bør være en op- gave for skattelovgivningen. Praktisk vil der med denne om- lægning ikke ske nogen væsentlig ændring fra i dag. Overgangen bliver ikke stor. Blot skal man altså også betale for grunden ved tildelingen i modsætning til nu først når det plan- lagte byggeri er påbegyndt og der- efter overdrages. I Grønland har vi desuden en for- holdsvis ny registreringsinstitution, der i nogen udstrækning svarer til det danske tinglysningssystem. DEFINITION PÅ EJENDOMSRET Et andet forhold, der tillader det synspunkt, at man i praksis arbejder med ejendomsretten til byggegrunde i Grønland, er de fire hovedprincip- per, som definerer ejendomsret, nem- lig 1) at man råder over det man ejer (her den grund man har bygget på), 2) at man har retlig råd over ejen- dommen (salg), 3) at man kan tage lån i den, pantsætte den o.s.v. samt 4) at man kan lade den gå i arv. AUe disse betingelser opfylder en tildelt, bebygget grund i dag. Det er derfor naturligt, at det har været vanskeligt at tage stilling til ejendomsforholdet til en bebygge} byggegrund i Grønland. Men også ejendomsforholdet til den grønlandske jord i almindelighed er et uløst prin- cipielt spørgsmål. I en artikel om „Registrering tinglysning — af rettigheder over fast ejendom i Grønland" behandler tid- ligere landsfoged Aksel Svane i „Tids- skrift for Grønlands Retsvæsen" nr. 3 og 4, 1. årgang netop disse proble- mer. DET GRØNLANDSKE SAMFUND EJER JORDEN Han skriver: — I 1957 udarbejdede lovudvalget efter anmodning fra Ministeriet f°r Grønland en redegørelse for retten til Grønlands jord. Denne redegørelse konkluderede udfra principper i ældre nordisk ret i, at „jorden tilhører det offentlige (herved tænkes ikke spe- cifikt på staten eller landskommunen, men på det grønlandske samfund 1 ubestemt almindelighed), der således kan betinge ibrugtagen af et grund- stykke af en tilladelse fra en offent- lig myndighed". Der er herved tænkt på den ikke-ibrugtagne jord. Om grund, der er bebygget, udtaler lov- udvalget, at der herom må gælde samme sæt retsregler som det, der gælder for bygningen. Spørgsmålet drejer sig således især om grund, der er ubebygget, enten fordi en tilladt bebyggelse endnu ikke er påbegyndt, eller fordi en tidligere bebyggelse er ophørt. Idet jord regelmæssigt savnede selvstændig økonomisk værdi, fore- kom det vel ofte, at byggegrunde ikke blev opfattet som noget egentligt rets- gode, hvorover man kunne hævde en ubetinget ret. Dog må det antages, at den, der har fået anvist et grund- stykke til bebyggelse, ikke vilkårligt har kunnet fratages denne ret, ligeså lidt som grunden kunne fratages ham, hvis bebyggelsen er ophørt, f. eks. som følge af ildsvåde eller nedriv- ning, dersom han måtte antages at have vilje og evne til at udnytte grunden indenfor en rimelig tid. Man kunne således sige, at den rådigheds- berettigelse stort set har samme be- føjelse som en ejer, men med visse væsentlige begrænsninger (navnlig at retten kan hjemfalde til det offent- lige, hvis benyttelsen opgives). Om man under disse omstændigheder vil- le karakterisere retten som en ejen- domsret eller en brugsret på ube- stemt tid, nærmede sig efter lovud- valgets opfattelse til at være et termi- nologisk spørgsmål, cit. slut. — Her i Godthåb fortsatte advokat K. Koefoed-Petersen, — kan der imid- lertid ikke være nogen betænkelig- heder for indførelse af ejendomsret til byggegrunde, idet en „grundbesid- delse" jo opfylder de fire hovedprin- cipper for ejendomsret. Men vi skal ikke presse noget igen- nem, som ikke egner sig til det. Mit forslag indeholder ikke noget revolutionerende — måske i princip- pet, men ikke i praksis. Skal vi munde ud i et forslag til ministeriet om at overveje at indføre ejendomsret og etablere et udstyk- ningskontor? Indvendingerne er, at det går ud over den, der ikke har pengene til en måske forholdsvis dyr byggegrund. Ja, men det er også en form for præ- miering til den mand, der kan fore- tage en opsparing. VIL HAVE BEBYGGELSESUDVALGET UD AF BUSKEN Efter advokatens redegørelse ind- ledtes en intens diskussion. Flere vægrede sig ved at tage stilling til „et så stort spørgsmål som ejendoms- retten til den grønlandske jord", nog- le var for Koefoed-Petersens forslag, andre imod og rimeligt tilfreds med den nuværende situation. Man var dog enige om, at et med- lemsmøde ikke har tilstrækkelig kom- petence til at tage stilling i et så væ- sentligt spørgsmål og besluttede i ste- det at lade advokaen fortsætte sig ar- bejde, specielt for at få bebyggelses- udvalget ud af husken for at besvare en række presserende spørgsmål. Det- te skal forstås på den baggrund, at be- byggelsesudvalget har indtaget en temmelig negativ holdning lige siden FANGs initiativ i slutningen af juli 1968, da nævnte kæmnerfuldmægtig i Godthåb gjorde sig til genstand for den interessante affære omkring grundtildelingen i byen. -den. Hundested- motoren DEN MEST ENKLE OG LYD- SVAGE MOTOR A/S Hundested Motorfabrik 3390 Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR FERM vaskemaskine TYPE E f Å ......I / f ./> muff i %, W i Med en FERM vaske- maskine Type E er De sikker på helt rent vas- ketøj uden vaskeslid. Vaskemaskinen behand- ler tøjet så nænsomt, som var det vasket af Deres egne hænder, og med en grundighed som kendetegner FERM pro- dukter. FERM type E fås med eller uden var- me og automatik, el- eller håndvridemaskine og til flaskegas, så De kan altid få en model, som passer til Deres forhold. V. 'V; maskina errorsissut FERM TYPE E maskina errorsissut FERM TYPE E atorugko lpltdluinartunik nungutdlartltsinag- dlo errorslsautit. maskinap errorsissutip errortat agssangnik errorslssamertutdle mtanerssortigissumik isumaglsavai, pendgsårutisavailo FERM-ip nlorKutigsslaisa pissarnerisutdle. FERM TYPE E plneaarslnauvOK klssartuligtut kissartOKångltsu- tutdlunit automatikiligtutdlo, elektricitetlmlk agssangnigdlQnit sigguissutiligtut flaskegåsilertagkatutdlo, taimåltumik model ilingnut nalerKutOK sukutdlOnit pisi- nauvat. CENTRI-FERM Hvis De vælger en FERM vaskemaskine uden vride- maskine, må De have en FERM tørrecentrifuge. På ingen tid nedsætter den vandindholdet 1 tøjet med 701/« og gor det næsten strygetørt. Kurven er uden huller, så De kan centrifugere alt Deres tøj — også det helt sarte — uden risiko for, at det beskadiges. CENTRI-FERM maskinat errorsissut FERM sigguissuleicångitsoK Kinersimagugko, FERM-lp centri- fugianik panersiumlk pigssarsissariaKarputit. tåussuma pivfigssame sivikitsuarå- nguame errortat 70 '/o-mik imertakitdlisitarpal, tåssa manigsariåinångungajagdlu- git panertitdlugit. imivfia putoKångilaK, taimåltumik errortat sQtdlflnit — Kajang- navigsutdlflnit — centrlfugersinauvatit aserugaunigssåinik lsumakulOteicamak. Vask hvad De vil FERM skal der til sOgaluartunigdlunTt errorsissarumaguvit Ferm pigisavat. AKTIESELSKABET FERM. ULSTRUP Telegramadresse: FERMULSTRUP Forlang venligst brochure uden forbindende, pislnlångikaluardlutlt atuagaussanik nalunaerssfltinik pinlarniarlt. ASSERBOHUS KOSTSKOLE HOVEDSKOLE — REALEKSAMEN — 2-ÅRIGT STATSANERK. KURSUS 8. Og 9. KL. — STATSKTRL. AFGANGSPRØVE Drenge og piger fra 7—17 år Program tilsendes. Henvendelse om optagelse til efter sommerferien må ske snarest. FORSTANDER J. FRIIS, ASSERBO PR. FREDERIKSVÆK Tlf. Liseleje 533 Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål COLOIM emballage a/s TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800 TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB FOR GODE SJØEGENSKAPER Eneste båt som har vunnet Designprisen + Elegant inn- / redning med god plass for 8 personer + Klinkbygget /, skrog med skumfylt dobbel bunn + Motor: 6—40 HK. - • i > ir&AV/y/A Import: Tage Schjøtt, NarssaK Telegramadr.: Schjøtt, NarssaK Stort lager i NarssaK af forskellige With modeller, — joller såvel som speed- både. Bemærk: Fri levering Grønlands vestkyst. Stort lager i Penta og Johnson påhængsmotorer. Skriv efter specialbrochure og pristilbud. 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.