Atuagagdliutit - 01.05.1969, Side 4

FANG PÅ ET MEDLEMSMØDE:
Bebyggelsesudvalget
skal ud af busken
Foreningen af Næringsdrivende i Grønland undersøger mulighederne for
indførelse af privat ejendomsret til den grønlandske jord — Foreningens
advokat mener, at man i praksis arbejder med privat ejendomsret — Ved
en evt. lovgivning kan man undgå de samme fejl som i Danmark.
Foreningen af Næringsdrivende i
Grønland (FANG) holdt forleden et
medlemsmøde, hvor advokat K. Koe-
foed-Petersen, Godthåb, redegjorde
for det arbejde, foreningen engage-
rede advokaten til i slutningen af
juli vedrørende bebyggelsesudvalget i
Godthåb, dets struktur og admini-
strationspraksis.
Advokaten redegjorde for udviklin-
gen i sagen siden en fuldmægtig, der
ved kæmnerembedet bl. a. fungerede
som sekretær for bebyggelsesudvalget,
indledte og afsluttede en ulovlig han-
del med en ham tildelt byggegrund.
Det var ved den lejlighed, advokat
K. Koefoed-Petersen blev engageret
af FANG til efter foretaget undersø-
gelse af struktur- og administrations-
forhold i bebyggelsesudvalget i Godt-
håb at formulere en henvendelse til
myndighederne — Ministeriet for
Grønland via landshøvdingen — med
anmodning om at overveje, hvorvidt
struktur- og administrationsforhold i
udvalget stadig er tidssvarende.
PRIVAT EJENDOMSRET TIL JORD
K. Koefoed-Petersen sendte som
oplæg til medlemsmødet et brev til
FANG, hvori advokaten gør sig til
talsmand for, at der bør forelægges et
lovgivningsinitiativ, som bør resulte-
re i, at der anerkendes privat ejen-
domsret til grunde i Grønland på en
ganske tilsvarende måde som i Dan-
i Godthåb
mark. — Men det er et rent politisk
spørgsmål, hvor enhver anden mening
kan være lige så god som min, mener
advokaten.
I sin redegørelse på medlemsmødet
fremhævede Koefoed-Petersen, at det
ikke i denne sag kan være FANGs
opgave blot at fremkomme med ne-
gativ kritik. Man må foruden fore-
lægge et positivt forslagsmateriale.
I princippet er sagens afgørende
spørgsmål ejendomsretten til Grøn-
lands jord. Men vi kan ikke i FANG
blot sige, at nu skal vi have privat
ejendomsret til den grund vi har byg-
get på. Derimod kan vi som sammen-
slutning sige, at således tænker vi os
— en kreds af retsskafne næringsdri-
vende i Grønland — det kan gøres.
KAN UNDGÅ SAMME FEJL
SOM I DANMARK
Jeg har i denne sag rådspurgt en
af mine kolleger, landsretssagfører
Arne Homann, der er en af landets
kapaciteter med hensyn til det emne,
vi netop her beskæftiger os med, pri-
vat ejendomsret, samfundsskabte vær-
dier, o. s. v.
Landsretssagfører Arne Homann fik
materialet forelagt og fremkom efter
en længere tids arbejde og overvejel-
ser med en lang redegørelse, som jeg
her vil referere i stærkt koncentreret
form.
— I Danmark har man gjort mange
erfaringer af forsøg med lovgivningen
omkring samfundsskabte værdier.
Man har ment, at en enkeltperson,
hvis jord stiger som følge af en sam-
fundsudviklet situation, ikke bør ha-
ve økonomisk fordel heraf. Derfor
kender man i Danmark et begreb som
afgiftspligtig grundstigning.
Men den er ophævet, gælder altså
ikke mere, alene som følge af en ræk-
ke principielle betragtninger samt sto-
re administrative vanskeligheder. Bl.
a. har man et vældig godt iagtta-
gelsesmateriale i de situationer, som
opstår, når omegnskommunerne til
større byer i Danmark får del i grund-
stigningen.
Mart har altså i Danmark erkendt,
at man i praksis ikke kan foretage
en inddragning af disse samfunds-
skabte værdier. Her må man også
erindre, at de kredse og enkeltperso-
ner, der opnår en såkaldt samfunds-
skabt gevinst jo selv er en del af det
samfund, der har skabt værdierne.
Altså har denne gruppe selv været
med til at skabe værdierne og har
altså ret til de fordele, som værdier-
ne tilføjer dem. (I Grønland har jeg
endvidere gennem en række henven-
delser lagt mærke til, at der hersker
et stærkt næret ønske om juridisk og
faktisk at ejen den jord, man råder
over).
Det er i øvrigt indlysende, at ingen
hjælper, hvis en værdi forringes af
en samfundsudvikling.
De hidtidige bestræbelser har alt-
så lidt skibbrud i Danmark, og da
står vi i den fordelagtige situation i
Grønland, at vi kan bygge på de dan-
ske erfaringer og undgå de samme fejl
her. \
NEDLÆGGELSE AF BEBYGGELSES-
UDVALGET — ETABLERING AF ET
UDSTYKNINGSKONTOR
Jeg forestiller mig, at man kunne
spørge bebyggelsesudvalget, hvorvidt
man har kommentarer til et forslag
om at omdanne, respektive nedlægge,
bebyggelsesudvalget i Godthåb og er-
statte dette med et kommunalt ud-
stykningskontor, hvis opgave skulle
være, efter foretagelse af byggemod-
ning i henhold til gældende bypla-
ner, at sælge grunde til private og
offentlige instiutioner mod betaling.
Her skal der ikke tages stilling til,
hvorledes man skulle inddrage en så-
kaldt samfundsskabt værdi, idet det-
te såvidt jeg kan se, bør være en op-
gave for skattelovgivningen.
Praktisk vil der med denne om-
lægning ikke ske nogen væsentlig
ændring fra i dag. Overgangen bliver
ikke stor. Blot skal man altså også
betale for grunden ved tildelingen i
modsætning til nu først når det plan-
lagte byggeri er påbegyndt og der-
efter overdrages.
I Grønland har vi desuden en for-
holdsvis ny registreringsinstitution,
der i nogen udstrækning svarer til
det danske tinglysningssystem.
DEFINITION PÅ EJENDOMSRET
Et andet forhold, der tillader det
synspunkt, at man i praksis arbejder
med ejendomsretten til byggegrunde
i Grønland, er de fire hovedprincip-
per, som definerer ejendomsret, nem-
lig 1) at man råder over det man ejer
(her den grund man har bygget på),
2) at man har retlig råd over ejen-
dommen (salg), 3) at man kan tage
lån i den, pantsætte den o.s.v. samt
4) at man kan lade den gå i arv. AUe
disse betingelser opfylder en tildelt,
bebygget grund i dag.
Det er derfor naturligt, at det har
været vanskeligt at tage stilling til
ejendomsforholdet til en bebygge}
byggegrund i Grønland. Men også
ejendomsforholdet til den grønlandske
jord i almindelighed er et uløst prin-
cipielt spørgsmål.
I en artikel om „Registrering
tinglysning — af rettigheder over fast
ejendom i Grønland" behandler tid-
ligere landsfoged Aksel Svane i „Tids-
skrift for Grønlands Retsvæsen" nr.
3 og 4, 1. årgang netop disse proble-
mer.
DET GRØNLANDSKE SAMFUND
EJER JORDEN
Han skriver:
— I 1957 udarbejdede lovudvalget
efter anmodning fra Ministeriet f°r
Grønland en redegørelse for retten
til Grønlands jord. Denne redegørelse
konkluderede udfra principper i ældre
nordisk ret i, at „jorden tilhører det
offentlige (herved tænkes ikke spe-
cifikt på staten eller landskommunen,
men på det grønlandske samfund 1
ubestemt almindelighed), der således
kan betinge ibrugtagen af et grund-
stykke af en tilladelse fra en offent-
lig myndighed". Der er herved tænkt
på den ikke-ibrugtagne jord. Om
grund, der er bebygget, udtaler lov-
udvalget, at der herom må gælde
samme sæt retsregler som det, der
gælder for bygningen. Spørgsmålet
drejer sig således især om grund, der
er ubebygget, enten fordi en tilladt
bebyggelse endnu ikke er påbegyndt,
eller fordi en tidligere bebyggelse er
ophørt. Idet jord regelmæssigt savnede
selvstændig økonomisk værdi, fore-
kom det vel ofte, at byggegrunde ikke
blev opfattet som noget egentligt rets-
gode, hvorover man kunne hævde en
ubetinget ret. Dog må det antages,
at den, der har fået anvist et grund-
stykke til bebyggelse, ikke vilkårligt
har kunnet fratages denne ret, ligeså
lidt som grunden kunne fratages ham,
hvis bebyggelsen er ophørt, f. eks.
som følge af ildsvåde eller nedriv-
ning, dersom han måtte antages at
have vilje og evne til at udnytte
grunden indenfor en rimelig tid. Man
kunne således sige, at den rådigheds-
berettigelse stort set har samme be-
føjelse som en ejer, men med visse
væsentlige begrænsninger (navnlig at
retten kan hjemfalde til det offent-
lige, hvis benyttelsen opgives). Om
man under disse omstændigheder vil-
le karakterisere retten som en ejen-
domsret eller en brugsret på ube-
stemt tid, nærmede sig efter lovud-
valgets opfattelse til at være et termi-
nologisk spørgsmål, cit. slut.
— Her i Godthåb fortsatte advokat
K. Koefoed-Petersen, — kan der imid-
lertid ikke være nogen betænkelig-
heder for indførelse af ejendomsret
til byggegrunde, idet en „grundbesid-
delse" jo opfylder de fire hovedprin-
cipper for ejendomsret.
Men vi skal ikke presse noget igen-
nem, som ikke egner sig til det.
Mit forslag indeholder ikke noget
revolutionerende — måske i princip-
pet, men ikke i praksis.
Skal vi munde ud i et forslag til
ministeriet om at overveje at indføre
ejendomsret og etablere et udstyk-
ningskontor?
Indvendingerne er, at det går ud
over den, der ikke har pengene til
en måske forholdsvis dyr byggegrund.
Ja, men det er også en form for præ-
miering til den mand, der kan fore-
tage en opsparing.
VIL HAVE BEBYGGELSESUDVALGET
UD AF BUSKEN
Efter advokatens redegørelse ind-
ledtes en intens diskussion. Flere
vægrede sig ved at tage stilling til
„et så stort spørgsmål som ejendoms-
retten til den grønlandske jord", nog-
le var for Koefoed-Petersens forslag,
andre imod og rimeligt tilfreds med
den nuværende situation.
Man var dog enige om, at et med-
lemsmøde ikke har tilstrækkelig kom-
petence til at tage stilling i et så væ-
sentligt spørgsmål og besluttede i ste-
det at lade advokaen fortsætte sig ar-
bejde, specielt for at få bebyggelses-
udvalget ud af husken for at besvare
en række presserende spørgsmål. Det-
te skal forstås på den baggrund, at be-
byggelsesudvalget har indtaget en
temmelig negativ holdning lige siden
FANGs initiativ i slutningen af juli
1968, da nævnte kæmnerfuldmægtig i
Godthåb gjorde sig til genstand for
den interessante affære omkring
grundtildelingen i byen.
-den.
Hundested-
motoren
DEN MEST ENKLE OG LYD-
SVAGE MOTOR
A/S Hundested Motorfabrik
3390 Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR
FERM
vaskemaskine
TYPE E

f Å
......I / f ./>
muff i %,
W i
Med en FERM vaske-
maskine Type E er De
sikker på helt rent vas-
ketøj uden vaskeslid.
Vaskemaskinen behand-
ler tøjet så nænsomt,
som var det vasket af
Deres egne hænder, og
med en grundighed som
kendetegner FERM pro-
dukter. FERM type E
fås med eller uden var-
me og automatik, el-
eller håndvridemaskine
og til flaskegas, så De
kan altid få en model,
som passer til Deres
forhold.
V. 'V;
maskina errorsissut FERM TYPE E
maskina errorsissut FERM TYPE E atorugko lpltdluinartunik nungutdlartltsinag-
dlo errorslsautit. maskinap errorsissutip errortat agssangnik errorslssamertutdle
mtanerssortigissumik isumaglsavai, pendgsårutisavailo FERM-ip nlorKutigsslaisa
pissarnerisutdle. FERM TYPE E plneaarslnauvOK klssartuligtut kissartOKångltsu-
tutdlunit automatikiligtutdlo, elektricitetlmlk agssangnigdlQnit sigguissutiligtut
flaskegåsilertagkatutdlo, taimåltumik model ilingnut nalerKutOK sukutdlOnit pisi-
nauvat.
CENTRI-FERM
Hvis De vælger en FERM vaskemaskine uden vride-
maskine, må De have en FERM tørrecentrifuge. På
ingen tid nedsætter den vandindholdet 1 tøjet med 701/«
og gor det næsten strygetørt. Kurven er uden huller,
så De kan centrifugere alt Deres tøj — også det helt
sarte — uden risiko for, at det beskadiges.
CENTRI-FERM
maskinat errorsissut FERM sigguissuleicångitsoK Kinersimagugko, FERM-lp centri-
fugianik panersiumlk pigssarsissariaKarputit. tåussuma pivfigssame sivikitsuarå-
nguame errortat 70 '/o-mik imertakitdlisitarpal, tåssa manigsariåinångungajagdlu-
git panertitdlugit. imivfia putoKångilaK, taimåltumik errortat sQtdlflnit — Kajang-
navigsutdlflnit — centrlfugersinauvatit aserugaunigssåinik lsumakulOteicamak.
Vask hvad De vil
FERM skal der til
sOgaluartunigdlunTt errorsissarumaguvit Ferm pigisavat.
AKTIESELSKABET FERM. ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
pislnlångikaluardlutlt atuagaussanik nalunaerssfltinik pinlarniarlt.
ASSERBOHUS KOSTSKOLE
HOVEDSKOLE — REALEKSAMEN — 2-ÅRIGT STATSANERK. KURSUS
8. Og 9. KL. — STATSKTRL. AFGANGSPRØVE
Drenge og piger fra 7—17 år
Program tilsendes.
Henvendelse om optagelse til efter sommerferien må ske snarest.
FORSTANDER J. FRIIS, ASSERBO PR. FREDERIKSVÆK
Tlf. Liseleje 533
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLOIM emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
FOR GODE SJØEGENSKAPER
Eneste båt som har vunnet Designprisen + Elegant inn- /
redning med god plass for 8 personer + Klinkbygget /,
skrog med skumfylt dobbel bunn + Motor: 6—40 HK. -

• i > ir&AV/y/A
Import: Tage Schjøtt, NarssaK
Telegramadr.: Schjøtt, NarssaK
Stort lager i NarssaK af forskellige With modeller, — joller såvel som speed-
både. Bemærk: Fri levering Grønlands vestkyst. Stort lager i Penta og
Johnson påhængsmotorer. Skriv efter specialbrochure og pristilbud.
4