Atuagagdliutit - 01.05.1969, Qupperneq 25

Kirkeskib til Frederikshåb kirke
Påmiut OKalugfiata
umiarssuaussartårnera
Som det nu er blevet almindelig
kendt, skal der søndag den 27. april
ophænges et kirkeskib i Frederikshåb
kirke. Det er en gave Ira bagermester
Echwald, Godthåb. Stedets præst
Motzfeldt Hammeken har længe kendt
skibsmodellen og har udtrykt ønske
om, ,at den engang måtte få sin plads i
frederikshåb.
Dette ønske har også sin begrun-
delse. Foruden at det er en smuk mo-
del har det også en historisk baggrund.
Skibet er en model af orlogsskibet
..Røde Løve" fra Christian den Fjer-
des tid. Efter at Kong Frederik den
Anden i 1579 og 1581 havde udsendt
lo mislykkede ekspeditioner til Grøn-
land, påtog Christian den Fjerde sig
opgaven at genfinde kronens gamle
land.
Under ledelse af englænderen Ja-
Paes Cunningham udrustedes i 1605
en ekspedition, bestående af tre ski-
be, „Trost“ på 60 tons, „Røde Løve“ på
10 tons og „Marekatten" på 20 tons.
..Røde Løve" førtes af den danske
adelsmand Godske Lindenov.
Den 4. maj 1605 lettede skibene fra
København. Efter at have fået Grøn-
land i sigte fra storisens kant, opstod
der en uoverensstemmelse mellem den
engelske ekspeditionsleder og Godske
Lindenow, og „Røde Løve" styrede
hort fra de andre skibe.
Den 5. juni 1605 nåede „Røde Løve"
land og gik i havn antagelig i nærhe-
den af Fiskenæsset. Der fik man kon-
Man hører så ofte i Danmark tale
°m de tomme kirker eller i det mind-
ste om den ringe kirkegang, og skal
man tage efter de statistiske oplysnin-
ger, hvor man regner med at rundt
regnet 97 '“/o af befolkningen står som
oaedlem af folkekirken og så ser, at
rundt i danske sogne svinger kirke-
gangsprocenten fra 1/2 ®/o til 5 ®/o af
sognets indbyggere, iså kan man jo
godt tale om, at der er ringe kirkegang
i forhold til indbyggerantallet. Men så
roå man dog samtidig regne med, at i
indbyggerantallet er alle talt med
både spædbørn, gamle og syge, som
ikke har mulighed for at komme sam-
tidig med, at det ikke er de samme
mennesker, der kommer hver søndag.
Derfor er kirkens berøringsflade be-
tydelig større end de tal, som statis-
tiske oplysninger her giver os.
I Grønland ligger kirkegangspro-
centen betydelig højere og efter til-
svarende målestok ligger den vel fra
10 'Vo til omkring 80 "/o. Alligevel taler
man om aftagende kirkegang også her,
takt med landets beboere, handlede
med dem og inviterede dem ombord.
Man gik i land, besteg fjelde og rejste
varder. Inden man rejste tilbage be-
mægtigede skibsfolkene sig to grøn-
lændere, som de med magt tog med
sig.
På syttendedagen efter at have for-
ladt Grønland nåede Lindenow med
„Røde Løve" til Helsingør og ankrede
28. juli ved Københavns red, hvor han
fik en begejstret modtagelse. Kongen
og dronningen kom ombord for at se
de to medbragte grønlændere, som
forlystede majestæterne og de mange
tilskuere med kaproning.
Godske Lindenow kom på grund af
den hurtige rejse til at stå som den,
der havde genopdaget Grønland, men
vistnok med urette, idet den engelske
leder, da han senere kom tilbage,
havde udført et stort arbejde med
kortlægning af Grønlands vestkyst.
Der er dog således en god begrun-
delse for, at skibsmodellen får sin
plads i Frederikshåb kirke, idet det
omtalte skib har rejst i disse far-
vande. „Røde Løve" var som nævnt
på 70 tons og var ligesom de andre
skibe bygget til ekspedition i de ark-
tiske farvande. Skibet er en galeon
med tre master som næsten alle, større
skibe på den tid.
Skibet vil nu foreløbig få sin plads
i den nuværende kirke, og så er det
tanken, at den til sin tid skal flyttes
over i den nye kirke. K. L.
ja man taler om det som noget, der
følger med samfundets udvikling til
industrisamfund, altså som en slags
naturlov, det er umuligt at kæmpe
imod. For at forhindre denne udvik-
ling, er det, at man i Godthåb på
opfordring af ungdomsklubberne er
begyndt at holde særlige ungdoms-
gudstjenester. Menighedsrepræsenta-
tionen gav på sit efterårsmøde sin
tilslutning til, at der engang om må-
neden kunne holdes en gudstjeneste
for unge onsdag aften.
Det har ikke været hensigten at gå
til yderligheder med disse gudstjene-
ster, sådan som det har været tilfæl-
det visse steder i Danmark, hvor man
har haft poporkestre i kirken eller har
ladet mere eller mindre kendte kunst-
nere optræde som prædikanter, men
man har villet lade disse ungdoms-
gudstjenester været noget, der skulle
pege hen på søndagsgudstjenesten, så
man på den måde kunne minde de
unge om, at også de har deres plads i
kirken, når det er søndag.
Disse gudstjenester har foreløbig
kun været på forsøgsstadiet. Første
gang var gudstjenesten ledsaget af
klassisk musik. Ved en senere guds-
tjeneste gjorde vi forsøg på at akti-
visere de unge ved at lade dem læse
ind- og udgangsbøn og læse de tekster
og trosbekendelsen, som normalt bli-
ver læst fra alter og prædikestol. Der
har været overvældende tilslutning
til gudstjenesterne, og vi håber, at det
måtte fortsætte. Det er nu tanken, at
der skal nedsættes en komite, valgt
af medlemmer i ungdomsforeninger og
ungdomsklubber, som skal være med
til at skabe den rigtige form og kunne
bringe de unges ønsker frem, så de
unge kunne lære at føle et medansvar
for deres kirke og menighed. Disse
gudstjenester skal altså ikke være
nok i sig selv, men kun være en del
af menighedens arbejde.
Det er glædeligt, at ungdomsklub-
berne vil være med i dette arbejde, og
det er vort håb, at vi kan finde frem
til en arbejdsform, så vi her kan få de
unge i tale, og så kunne ideen måske
med held tages op andre steder.
Danmarkime tusarssaugajoKaoiK o-
Kalugfingnik imaKångitsunik nålagia-
KarKalårnermigdlunit OKalungneic.
nautsorssuerKigsårtarfiup nalunaeru-
tai malisagåine nunap inuisa 97 °/o-iå-
nik folkekirkemut ilaussortaicarso-
ringnigtoK, takuvdlugulo danskit pa-
laseararfine nålagiartartut palaseaar-
fit inuisa 72%-iånit 5 %-iånut amer-
dlåssuseicartartut, tauva OKarneK a-
jornångilaK inuisa amerdlåssusiånut
nalenKiutdlug.it nålagiartartut iking-
nerardlugit. åmåtaordle nautsorssuti-
gissariaKarpoK inuisa kisineKamerå-
ne taineKartume tamarmik ilaungma-
ta, merårnat utorRait nåparsimassut-
dlo nålagiaKatausmåungitsut, åmalo
nålagiartaraluit ilait sapåtit tamaisa
nålagiartantunatik. taimailivdlune o-
Kalugfiup imerneKarsinaussortå ang-
nerulersaKaoK nautsorssuerKigsårtar-
fiup nalunaerutainut nalendutdlugo.
Kalåtdlit-nunåne nålagiartartut a-
merdlåssusiat KagfasingneroKaoK. ug-
tutaussutdlo taineKarérsut atusagåi-
ne inuisa 10%-iånit 80 %-iånut naut-
sorssuneKarsinauvdlune. taimåikalu-
ardle månisaoK nålagiakitdliartomer-
mik OKalugtoKarpoK. agdlåme taine-
Kartardlune inuiaKatigit tunissagssior-
tungoriartomerata kinguneratut, tå-
ssa pingortitat inatsisåtungajak akior-
niagagssåungitsutut. ineriartorneK tai-
måitoK unigtikumavdlugo inusugto-
Katigingnit (ungdomsklubinit) kaju-
migsårneKarnikut inusugtut ingmikut
nålagiartitaussarnerat Nungme aut-
dlamemesKarsimavoK. ilagit sivnissai-
sa ukiarme atautsiminermingne akue-
råt Kåumåmut atausiardlune pinga-
sungornerup unukuane inusugtut nå-
lagiartineKarsinaussåsassut. taima nå-
lagiartitsissalerneK ingassåussiniar-
nertaKartiniarneKångilaiK sordlo Dan-
markime ilåtigut taimåisinaussartoK
pop-dnik nipilerssortartut oKalugfing-
me nipilerssortorineKarångata, imalu-
nit erKumitsuliortut (issigingnårtitsi-
ssartut) tusåmassat tusåmassåungine-
russutdlunit OKalussissutineKarångata.
ukule inusugtut nålagiartarnere upa-
russuissutiniarneRarput sapåme nåla-
giartarnemut, taimailivdlune inusug-
tut erRaisiniardlugit tåukutaoK sapå-
tikut ORalugfik inigssarigåt.
nålagiartarnerit tamåko oKåtårine-
rinaugatdlarput. nålagiarKårnerat i-
laRartineKarpo-K Kanganitsanik nipi-
lerssornermik. nålagiarneme kingug-
dliunerussune inusugtut nangming-
neK peRatausinangortiniarneKarput
sordlo tamanit naluneKarungnaer-
toK sapame 27. april Påmiut ORalug-
fiåne umiarssuaussaK nivingameKå-
saoR. igfiortut nålagånit Echwaldimit
Nungmitumit tunissutauvoR. Påmiut
palasiata Motzfeldt Hammekenip u-
miarssuaussiaK sivisumik nalungerér-
simavå, kigsautigisimavdlugulo k&ku-
go Påmiune inigssineKarumårtoK.
kigsautigissaK tåuna pissuteKarpoR.
umiarssuaussiaK kussanåinarane ORa-
lugituagssartaKarportaoK. uxniarssuau-
ssiaR sorssuténKap „Røde Løve“p
Christiåt sisamåta nalånit pissup å-
ssilinerå. kungip Frederiup II-ata
1579-ime 1581-imilo Grønlandimut ili—
simassagssarsiortut mardluk autdlar-
titaraluarpai iluagtingitsortartutdle.
Christiåt IV-ata suliagssaK tiguvå ku-
ngip nunautitoKå nanerRigtiniardlu-
go.
tuluk James Cunningham sujuler-
ssortigalugo ilisimassagssarsiortug-
naggasiumigdlo atuartunrkut, kisalo
najorKutagssanik ugperissamigdlo al-
tarimit OK-alugtarfingmitdlunit ator-
neKartaraluartunik atuartunikut. nå-
lagiarnerit ornigarneRartaKaut neri-
ugpugutdlo nangineKarumårtut. mana
isumagineRarpoK komitiliortoKåsassoK
inusugtut peKatigigfinit klubinitdlo
Rinigkanik ilaussortalingmik periau-
sigssanik erKortunik pilersitseRatau-
niartugssanik inusugtutdlo kigsautåi-
nik sarRumiussissugssanik, inusugtut
OKalugfingmingnut ilagingnutdlo aki-
ssugssaoKataunermingnik misiginer-
mut iliniarsinaorKuvdlugit. nålagiar-
nerit taimåitut ingmingne nåmaginar-
niagåungitdlat ilagingnile suliap ila-
ginarpai.
nuånårutiginartuvoK inusugtut
klubé suliamut tamatumunga peKa-
taorusungmata. neriutigårput suleri-
auseK inusugtunut oKalugfiusso'K nav-
ssårineRarumårtoK isumagssarsiardlo
imana nunaKarfingne avdlanisaoK i-
luagtitumik atomeKalersinau j umår-
toK. K. L.
Visitatsprovst
Gerhardt Egede
aliasugdluta tigusimavarput visi-
tatsprovstiugaluartup Gerhardt Ege-
dep 15. april toKuneranik nalunaerut.
nauk avisime avdlåkut erKartorne-
RaraluaK taimåitoR månisaoK naitsu-
mik tainøKésaoR nulianut ilagissainut-
dlo inuvdluarKussutitut ilagingnit u-
kiorpagssuit ilumordlune sulissusima-
ssainit pissutut.
Gérte OKalugkångat nålaorumane-
KartuåinartarpoK, Gértime imåitungi-
name erKarsautigerKåmagit avdlat i-
sumåinik tigusinartartoR. erKaima-
varput angutitut nålagtariaKåssusilig-
tut angutitutdlo piginåussuseRardlu-
artutut. OKauserissartagaisa ersser-
Kigdluartut pissusiatalo nålagtaria-
Kartup tunuanitarpoR nunaminut i-
nuinutdlo ilauvfigissaminut asang-
ningnera itisoK, ilagingnutaordlume
piginåussutsine atordlugit kivfartuku-
massaminut asangningnera, OKalusai
imaKardluartut nålaorumaneRartar-
put.
maKaissisavarput, enKaineKarnera-
talo atarKineRarnigsså OKautigalugo.
K. L.
ssat 1605-ime pikitineKarput pingasu-
nik umiarssualerdlugit „Trost" 60
tonsilik, „Røde Løve" 70 tonsilik,
„Mar©katt©n“ilo 20 tonsilik, „Røde
Løve" danskit akimarnit ilånit Godske
Lindenow-imit ingerdlånøKarpoK.
4. maj 1605 umiarssuit Københavni-
mit autdlarput. Grønland ersserérdlu-
go sikorssuit sinåvånit issigisinaule-
rérdlugo ilisimassagssarsiortut suju-
lerssortåt tuluk Godske Lindenovilo
isumaRatigigkungnaerput. taimaileri-
aramik „Røde Løve“p umiarssuaKa-
tine Rimåpai.
junip 5-iåne 1605 „Røde Løve" nu-
namut pivoK umiarssualivigssitdlunilo
K’eRertarssuatsiait erRarigimagåine.
tåssane nunap inue atåssuteKarfigi-
lerpait niuverfigalugit umiarssuar-
mutdlo Kaisardlugit. nunaliarputaoR
KåRat KaKissardlugit inugsuliorfigalu-
gitdlo. uterdlutik autdlalersinatik u-
miarssup inuisa kalåtdlit mardluk pi-
ngitsailivdlugit tiguvait autdlarutdlu-
gitdlo.
Grønland Rimåkamiko uvdlut 17-
igssåne Lindenow „Røde Løve“mik
Helsingørimut pivoK, julivdlo 28-åne
Københavnip umiarssualiviane kisar-
dlune, agsorssuardlo ilagsivdluame-
Rardlune. kunge nulialo umiarssuar-
mut ikårput kalåtdlit mardluk nagsa-
tait takujumavdlugit. tåukualo kungi-
kut issigingnårtorpagssuitdlo nuånar-
ssartivigpait Rajartornermingnik (su-
kaniunermingnik).
Godske Lindenow angalapatdlang-
nine pivdlugo Grønlandimik navsså-
ringnerRigtutineKartarpoK encordlua-
runångitsumigdle. sujulerssortaussoK
tuluk kingornagut uterame suliaru-
jugssuarmik nåmagsissaKarsimangmat
Grønlandip kitåta sineriåta nunap å-
ssiliugauneranik.
taimåikame ajungitsumik pissute-
RarpoK umiarssuaussaK Påmiut OKa-
lugfiånut inigssisavdlugo umiarssuaK
OKalugtuarissaK tamatuma imåne a-
ngalaorsimangmat.
„Røde Løve" taineaarérsutut umiar-
ssuaRatimisut sanauvoK issigtup imai-
ne ilisimassagssarsiortugssatut. umi-
arssuaK sorssutauvoK tingerdlautåina-
lik pingasuliuvdlune, taimanikut u-
miarssuit angnerussut tamangajang-
mik pissameråtut.
umiarssuaussaK mana Påmiut OKa-
lugfiånut inigssineKaratdlåsaoK. isu-
mauvordle OKalugfigsåriarpata tåssu-
nga nuneKarumårtoK.
K. L.
Visitatsprovst
Gerhardt Egede
Det var med sorg vi modtog med-
delelsen om, at fhv. visitatsprovst Gert
Egede var afgået ved døden den 15.
april. Selv om dette bliver omtalt
andetssteds i bladet, skial det dog også
kort bemærkes, her som en hilsen til
hans hustru og familie fra den kirke,
han i så mange år har været en tro-
fast tjener for.
Der blev altid lyttet, når han udtalte
sig, for Gert Egede var ikke en af
dem, der uden videre godtog andres
meninger. Vi husker ham som en mand
med myndighed og en mand med rige
evner, og bag ved hans markante ud-
talelser og hans myndige væsen lå der
en dyb kærlighed til det land og det
folk, som han selv var en del af, og til
den kirke, hvor han stillede sine rige
evner til rådighed. Der blev lyttet til
hans prædikener, for der var indhold
i dem.
Vi vil savne ham og udtrykke et
ære være hans minde.
K. L.
Lidt om ungdoms-
gudstjenester
K. L.
inusugtut nålagiartitau-
ssarnerat tailårdlugo
sordlo Kinumik autdlarKausiumik
Jesu
lignelser
Den rige mand og Lazarus II.
(Lulcas evang. 16, 25-31).
Jisusip
åssersutai
angut psoK Lazarusilo II.
CLiifc. ivangk. 16, 25-31).
Men Abraham måtte sige, at heller Ikke dette lod sig
gøre. „Dine brødre har jo Mosebøgerne og Profeternes
skrifter. Dem kan de jo læse og rette sig efter, hvad der
siges til dem der.“
Den rige mand svare: „Nej, fader Abrahaml Det gør Ikke
tilstrækkeligt indtryk på dem. Der skal mere til. Hvis der
kom en til dem fra de dødes rige, så ville de blive opmærk-
somme, lytte efter og omvende sig".
Men Abraham ville heller ikke Indrømme ham dette.
„Hvis de ikke hører Moses og profeterne, så vil de heller
ikke lade sig overbevise, selv om der var en, som opstod
fra de døde og kom og prædikede omvendelse for dem!“
ama taimailiomeK ajomartOK Aberåp OKautigå. „Mdrsasip
pruvfititdlo agdlagait Katångutivtt pigait; atuarsinauvait
tåukunanilo oKautigineKartut maligsinauvdlugit."
angut pisoK akivoK: „atåtaK, Aberåt! klvdlissutlginaviå-
ngilait. såkortunerussumlk påsititariaKarput. toKUSsut inå-
nérsumit orningneKaraluarunik aitsåt tusåjumatdlisagaluar-
put avdlamigdlo isumatårumatdlisagaluardlutik."
taimale iliomigssaK Aberåp åma akueriumångilå. „Morsase
pruvfititdlo tusameK saperunikik åma toKussunit makitdlu-
ne avdlamik isumatåmigssamik oxalussissoK ugperilerna-
viångilåtl"
25