Atuagagdliutit - 01.05.1969, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 109-at
sisamångorneK 1. maj 1969
Nr. 9
Kaj Nar up s afskedsbegæring
— Vi har hverken råd eller tid til at lade personlige problemer stoppe lands-
rådets vigtige arbejde, sagde Kaj Narup i sin begæring om udtrædelse af
Grønlands landsråd ved rådets åbningsmøde.
Det var et bevæget åbningsmøde,
Grønlands landsråd holdt i dets histo-
ries første ordinære forårssamling. Be-
givenhederne på mødet, både de re-
fererlige og urefererlige skete over-
raskende for såvel landsrådet som mø-
dets tilhørere. Efter landsrådsformand
Erling Høeghs åbningstale (se inde i
bladet) fik købmand Kaj Narup ordet
og bad rådet om tilladelse til at
trække sig tilbage.
NARUP SAGDE:
Når jeg har bedt om ordet, er det
ikke fordi mine bemærkninger har
noget med formandens åbningstale
eller den foreliggende dagsorden at
gøre. Det har derimod noget at gøre
med den kendsgerning, at dette er et
åbent møde, og at samlingens første
møde normalt bliver omtalt temmelig
omhyggeligt både i Grønland og i
Danmark.
Jeg vil nemlig gerne have, a't det,
jeg her har at sige, lægges åbent og
klart frem, så det er til at tage og føle
På af enhver.
Landsrådets medlemmer og offent-
ligheden ved, at jeg for nylig har fået
en dom ved landsretten. Jeg har
skriftligt meddelt landsrådet dette,
ligesom jeg i samråd med min for-
svarer har taget de fornødne skridt
til at søge min sag yderligere prøvet
ved en højere instans.
Om dommen vil jeg ikke sige meget,
°g jeg skal ikke trætte landsrådets
medlemmer med indviklet jura, som
jeg heller ikke har megen forstand på,
men jeg vil dog blot nævne, at den
aktuelle sag om lån af et KGH-kasse-
apparat oprindeligt — efter politiets
undersøgelser — af politimesteren for
Grønland blev foreslået henlagt uden
anklage med henvisning til at der
næppe var basis for nogen kriminel
anklage.
København ønskede dog noget an-
det, og sagen kørte som vi alle ved.
At jeg blev dømt for overtrædelse af
én paragraf i kredsretten og en helt
anden i landsretten bør vel også næv-
nes for at vise, at det hele ligner —
undskyld udtrykket — en tynd kop te.
Både jeg selv, min forsvarer og an-
dre med juridisk viden mener, at
dommen er forkert.
Uanset de grønlandske domstoles af-
gørelse, så må man som borger følge
spillets regler, og jeg finder det over-
flødigt at diskutere enkeltheder her i
rådet.
Fra København kom der i torsdags
meddelelse om, at min anmodning om
en ny prøvelse af min sag betyder, at
min plads her i rådet ikke kan an-
fægtes, så længe vi venter på afgørel-
sen. Jeg kan på et solidt grundlag fort-
sætte mit arbejde i landsrådet, et ar-
bejde, som jeg kan lide, og som inter-
esserer mig særdeles meget.
Imidlertid er der en ting, der lig-
aer mig mere på sinde og betyder
mere for mig end mine egne inte-
resser og min egen placering i det
Politiske arbejde i Grønland. Alle her
ved, at jeg har boet her i landet i
mange år, og jeg føler mig som hjem-
mehørende. her, og jeg kan lide at
være her. Men som hjemmehørende i
Grønland, må samarbejdsvilkårene
blandt landsrådets placering i det
grønlandske samfund og landsrådets
arbejdsmuligheder med de danske
myndigheder, administration og po-
litiske instanser være afgørende for
fuig. Jeg har haft med grønlandsk po-
litik a't gøre i mange år og jeg kender
vilkårene.
Selvom jeg mener, at dommen over
mig er forkert, og selvom jeg kunne
fortsætte i landsrådet, så ønsker jeg
ikke på mindste måde at kunne blive
j*rsaS til, at min situation skal kunne
belaste landsrådet. Jeg vil ikke have,
at usikkerhed omkring sagen og be-
dømmelsen af den, skal så splid mel-
em mine landsrådskolleger. Jeg vil
specielt ikke kunne lide, at folk, som
måske i Grønland eller Danmark me-
her at se en interesse i at mistænke-
liggøre landsrådet, skal få noget at
hænge hatten på, på grund af min
person.
For mig er det nu som tidligere det
vigtigste, at vi når frem til ordentlige
resultater for befolkningen i Grøn-
land. Vi har simpelthen ikke hverken
tid eller råd til at lade små personlige
problemer stoppe landsrådets vigtige
arbejde. Uanset at jeg — og mange
andre, som kender sagens egentlige
sammenhæng — må mene, at der i dag
intet er at sige mig på, og uanset at
jeg selvfølgelig kender den grønland-
ske opfattelse, hvorefter man er uhyre
tolerant overfor medborgere, der er
dømt for lovovertrædelser, så vil jeg
af hensyn til samdrægtigheden i
landsrådet, af hensyn til landsrådets
prestige og forhandlingsposition over-
for alle dem, som rådet skal samar-
bejde med, anmode landsrådet om til-
ladelse til at udtræde.
Det har ikke været let for mig at nå
frem til denne afgørelse. I vil alle
kunne forstå, at jeg ikke gør det fordi
jeg føler mig skyldig i noget vanæren-
de i den offentlige mening, men alene
udfra respekten for Grønlands øver-
ste folkevalgte forsamling og for rå-
dets fortsatte arbejde. Hvis min an-
modning bevilges, så vil jeg slutte
med at ønske rådet fortsat held, lykke
og energi i arbejdet. Jeg takker for
den tid, jeg har været med og for de
gode venner, som jeg har mødt, og som
jeg naturligvis fortsat betragter som
mine bedste venner.
Således var Narups tale.
BEGÆRINGEN BEVILGET
Og inden den egentlige møderække
indledtes, holdt landsrådet et lukket
møde, hvor man drøftede situationen
og traf beslutning om at bevilge Kaj
Narup tilladelse til at træde ud af
landsrådet.
Kaj Narups beslutning er overras-
kende især efter, at landsrådets for-
retningsudvalg et par dage før åbnin-
gen af denne samling — som omtalt
af Narup — drøftede spørgsmålet om
dennes fortsatte medlemsskab, efter
at han er blevet dømt ved to instanser
i den meget omtalte sag om kasse-
apparatet.
Efter drøftelsen udsendte sekreta-
riatschefen, Jakob Karup Pedersen,
følgende meddelelse:
„Det meddeles herved, at landsrå-
det, som oprindeligt i henhold til
landsrådslovens paragraf 3 havde væ-
ret indstillet på at tage spørgsmålet
om landsrådsmedlem Kaj Narups fort-
satte medlemsskab af landsrådet op
til behandling på indeværende møde,
er blevet bekendt med, at landsråds-
medlemmet har indgivet ansøgning om
tredje instansbevilling, hvorefter In-
denrigsministeriet på forespørgsel har
oplyst, at ansøgningens indgivelse bør
have opsættende virkning, således at
der ikke tages stilling til sagen, før
det er afgjort, hvorvidt ansøgningen
kan imødekommes og i bekræftende
fald da først efter, højesteret måtte
tage stilling til sagen".
Det vil med andre ord sige, at Kaj
Narup kunne blive siddende i lands-
rådet med alle rettigheder og dertil
knyttede tillidshverv, indtil der fore-
ligger en afgørelse om behandlingen
ved højesteret.
VILLE BLIVE I 1968
Narups beslutning er yderligere
overraskende, fordi han ved flere lej-
ligheder i løbet af 1968 meget kraftigt
forsvarede sit fortsatte medlemsskab
af landsrådet, sidst i anledning af den
på lokalt plan opsigtsvækkende leve-
ring af et karton øl mod de dengang
gældende regler i Godthåb. Kaj Na-
rup udleverede efter hvad der den-
gang blev oplyst et karton øl på en
torsdag. Ifølge de gældende restrik-
tioner var det kun tilladt tirsdag og
onsdag.
Det var Godthåb Avis „SermitsiaK",
der drog sagen frem, og Inuit-partiets
hovedbestyrelse holdt kort efter et
møde, hvor man tog stilling til episo-
den. Hovedbestyrelsen fremsatte føl-
gende erklæring:
— Inuit-partiets hovedbestyrelse op-
fordrer Kaj Narup til at trække sig
tilbage fra landsrådet på grund af
hans uværdige optræden over for sine
vælgere og overfor partiet.
Kaj Narup besvarede opfordringen:
— Min forbindelse med Inuit-partiet
går tilbage til det valgforbund, der
blev oprettet mellem partiet og mig
ved sidste landsrådsvalg. Det skete i
øvrigt på Inuit-partiets eget initiativ.
— Partiets opfordring til mig om at
træde tilbage kan ikke kaldes et mis-
tillidsvotum. Et tillidsvotum skal i gi-
vet fald komme fra landsrådet. Og
skal landsrådet reagere, må udgangs-
punktet være, at man finder min
handling vanærende i offentlighedens
øjne, hvilket jeg ikke kan tænke mig.
— En anden udvej, sagde Narup
videre, — er at jeg selv beslutter at
trække mig ud af landsrådsarbejdet,
men det agter jeg altså ikke.
Det var i midten af oktober 1968.
Men sagen om KGHs kasseapparat
var anledning nok til at Kaj Narup
op til denne samling besluttede at
trække sig ud af landsrådsarbejdet.
ALLIGEVEL TILLIDSHVERV
Kaj Narup er hermed definitivt ude
af billedet som landsrådsmedlem, og
hans politiske arbejde i landsrådet er
slut.
Men på et lukket møde den første
dag i den egentlige møderække valgte
landsrådet Kaj Narup som rådets re-
præsentant i A/S Grønlandsflys be-
styrelse, i Arctic Hotel Corporation
A/S’ bestyrelse og som medlem af
landsrådets ankeudvalg vedrørende
bebyggelsessager.
Kaj Narup har været medlem af
landsrådet siden valget i 1967.
—den.
Kaj Narup er trådt ud af landsrådet. Her på forsiden kan De læse om hans an-
modning om at udtræde og om de begivenheder, som umiddelbart synes at have
ført til det omstridte landsrådsmedlems overraskende beslutning. Men inde i
bladet — på siderne 20 og 21 — kan De læse om den provokation, der tvang
Narup til sin beslutning, fortalt af Narup selv med Narups sædvanlige bramfrie
vendinger.
Kaj Narup landsrådimut ilaussortaujungnaerpoK. Kupernerme sujugdlerme uvane
atuarneKarstnauvoK tunuarumavdlune Klnutå pissutsitdlo landsrådimut ilaussortap
tupåtdlautaussumik aulajangerneranut pissutaussutut ilimagineKarsinaussut. nor-
mumile uvane Kupernerne 20-me åma 21-me Narupip aulajangernerminut plssutå,
Narupimit nangminermit oKaiugtuarineKartoK, atuarslnauvat.
Narup-ip tunuarnera
akigssaKaratalo pivfigssaKångilagut inuit atausiåkåt ajornartor-
siutigissaisigut landsrådip suliå pingåruteKaidssoK kinguarså-
savdlugo, niuvertOK Kaj Narup landsrådimit tunuarniarnermi-
nik kigsautigissamine OKarpoK
landsrådip OKalugtuarissaunerane ilerKUSsumik upernåkut atautsiminerisa
sujugdlersåt åssigingitsunik pisimassoKarfiuvoK. atautsiminerme pisimassut, ag-
dlautigineKarsinaussut agdlautigemungisatdlo landsrådimut tusarnårtunutdlo
tupåtdlangnartortaKarput. landsrådip sujuligtaissuata Erling Høeghip angmaiv-
dlune OKalorémeratigut (nup. ardlåne takuk) niuvertOK Kaj Narup OKauseuar-
Pok tcinutigalugulo rådimit akuerinenarKuvdlune ilaussortatut tunuamiamer-
Narup OKarpon:
— OKauseicarumavdlunga Kinuteicara-
ma pissutigingilåka sujuligtaissup ang-
mainermine OKausé imalunit OKalu-
serissagssatut sujunersutit OKauseKar-
figiumagavkit. atautsimlnerdle angma-
ssuvok, katerssuneruvdlo kingornagut
atautsimmeic sujugdleK Kalåtdlit-nu-
nåne Danmarkimilo malingnauvfigiv-
dluarnerussaKaoK.
piumassarårame OKautiginiagkåka
erssencigsumik OKautigmiardlugit ta-
manit påsineKarsinaussungordlugit.
landsrådip ilaussortaisa inuitdlo na-
lungilåt ungasingitsukut landsretime
erKartussausimassunga. tamåna ag-
dlagkatigut landsrådimut nalunaeruti-
gisimavara, kisalo igdlersuissora isu-
masiorérdlugo eriKartussaunera encar-
tussivingmut sule Kutdlasingnerussu-
mut suliagssångortiniarsimavarput.
encartussut pivdlugo oKauseKarpat-
dlårniångilanga, landsrådimutdlo i-
laussortat inatsisit påsiuminaikulugtut
pivdlugit Kasusarniångilåka uvangå-
taoK påsisimassaicarfigissorssunglnav-
kit, OKautiglnarniarparale suliarissaK
KGH-p aningausserlvianik åtartorsi-
manera — politit misigssuerérnerisi-
gut — iKalåtdlit-nunåta politimeste-
rianit sujunersutigineKarsimagaluar-
mat unerdlussutigineicåsångitsoK pi-
nerdlungnertut unerdlussutiginigsså-
nut tungavigssaKångingmat.
Københavnimitdle avdlatut piuma-
ssaKartOKarpoK suliarineralo ingerdlå-
nenarpoK tamarmik tusarérsimassåtut.
kredsretime encartuneKarsimavunga
paragrafe avdla tungavigalugo lands-
retimilo paragrafe ama avdla tunga-
vigalugo, taima pissoKarnera avdlåu-
ngivigpoK — utorKatserpunga oxauti-
giniagara pivdlugo — té kimikinågaK.
uvanga, igdlersuissora avdlatdlo i-
natsisinik påsisimassaKartut isuma-
Karput erKartussutisiara kukussoK.
Kalåtdlit-nunåne enKartussivit au-
lajanginerat sugaluarpatalunit inug-
taoKataussutut aulajangigkat maleru-
arniartariaKarput, ingmikualugtortai-
salo måne rådime OKaluserinigssåt pi-
ssariaKarsoringilara.
sisamångormat Københavnimit na-
lunaerutisivunga, suliarineKarnerma
sulissutigerKingnigssånik Kinuteicar-
nera isumaicartoK, rådime ilaussor-
tauginarsinaussunga aulajangissoKar-
serdlugo. taimailivdlunga landsrådime
sulinivnik nangitsisinauvdluaraluar-
punga, suliarme nuånarisimavara ag-
sutdlo soKutigissaralugo.
uvangale soKutigissavnit politik!-
kutdlo Kalåtdlit-nunåne sulinivnit pi-
ngårnerutitaicarpunga. månltut ta-
marmik nalungilåt ukiorpagssuarne
nuname måne najugaicarsimassunga,
månilo angerdlarsimavfeicartutut mi-
sigisimavunga, månmeralo nuånaråra.
Kalåtdlit-nunånile najugaKartutut u-
vavne pingåmerpåjuput landsrådip i-
nuiaKatigit kalåtdlit akornåne sule-
KateKarniarsinaunerane pissutsit å-
malo landsrådip Kavdlunåt pissortai-
nik, ingerdlatsissunik politikikutdlo
suleKatigingnigsinaunigsså periarfig-
ssaKardluåsassoK, Kalåtdlit-nunåne
nålagkersuineK ukiorpagssuarne i-
ngerdlatarisimavara nalungilåkalo pi-
umassat sussut.
nauk isumaKaraluardlunga erKartu-
neKarnera kukussussoK, åmalo lands-
rådime atåinarsinaugaluardlunga, tai-
måitOK kigsautigingilara mingnerpå-
nguåkutdlunit uvavnik pissuteicartu-
mik landsrådip ajornartorsiuteKaler-
sinaunigsså. piumassaringilara pisima-
ssok pissutigalugo nalomissortOKali-
sassoK inerneKarneralo landsrådime i-
laussortaKatima akornåne akerdleri-
ssutaulisassoK. pingårtumigdlo nuåna-
risångilara, inuit Kalåtdlit-nunåne
Danmarkimilunit itut landsrådimik
pasigdliniartut uvanga pissutigalunga
pissutigssaKarnialisagpata.
uvanga Kangånit pingårnerpautipa-
ra, Kalåtdlit-nunåne inuiaKatigit pit-
saunerpåmik angussagssaKartinigssåt.
akigssaKaratalo pivfigssaKångilagut i-
nuit atausiåkåt ajornartorsiutigissai-
sigut landsrådip suliå pingåruteKaKi-
ssok unigtisavdlugo. uvangalunit —
avdlatdlo pisimassup pissusivinik ilisi-
mangnigtut — isumaKaraluaruvta, u-
vavnut OKausigssaKartoKångitsoK, å-
malo kalåtdlit erKarsartausiat nalu-
ngitdluagara, inugtaoKatimingnut er-
Kartussausimassunut nikanartitsiniar-
tångikaluartut, taimåitoK landsrådip
tamåkissunigsså, landsrådip issigine-
Karnera åmalo rådip suleKatiginiagag-
ssaisa isumaKatiginiarnerine nakune-
rusinaorKuvdlugit landsråde Kinuvi-
gåra tunuarumanera akuerssissutiger-
Kuvdlugo.
uvavne OKitsuinåungikaluarpoK tai-
ma aulajangernigssax. tamavse påsi-
sinaugunarparse, taima aulajangersi-
massunga pissutiginago inuit akornå-
ne ajortumik iliortoKarsimanerane pi-
ssussutiligtut misigisimagama, pissu-
tigalugule Kalåtdlit-nunåne atautsi-
mititat inuit Kinigait OKartugssåussu-
seKamerussut sulineralo eriaginarti-
neKarKuvdlugit. Kinutigissara akueri-
neKåsagpat, tauva naggatågut råde
kigsåukumavara suliniarnermine ilu-
(kilp. 3-me nangisaoK)