Atuagagdliutit - 22.01.1970, Blaðsíða 29

helt sikkert set os, for jeg hørte
pigen sige til sin far igen og igen:
— Nej, nej ... Pigen var på fade-
rens højre side og drengen på
venstre. Pludselig åbnede solda-
terne ild, og alle tre blev dræbt.
Charles West førte sin patrulje
på 13 mand gennem rismarkerne
og hørte lyde af riffelskud. De
var på vej ned ad en snoet sti og
holdt skarpt udkig efter fælder.
De drejede skarpt om et hjørne,
og dér syv-otte meter foran dem
kom seks vietnamesere, nogle af
dem med kurve. — Disse menne-
sker rendte lige imod os, fortalte
West, — og væk fra os, i alle
retninger. Det er svært at skelne
en kvinde fra en mand, når alle
er klædt ens. Han og hans mænd
åbnede ild med lette maskin-
geværer, og alle blev dræbt,
hvorefter de fortsatte mod lands-
byen.
— Jeg havde sagt til mig selv
og besluttet overfor mig selv,
siger West, — at Vietnam ikke
skulle slå mig ud. Jeg skulle
hjem. Det var min ene beslut-
ning. Den anden var, at jeg skulle
tjene mit land i Vietnam.
FLYVEBLADE
Som et beskedent forsøg på at
forhindre massakren, huskede
Haeberle, at nogle fly kom ind
over landsbyen, cirklede over
den, og at man fra flyenes højt-
talere opfordrede alle civile til at
forlade stedet. Der blev smidt
flyveblade ned, men den slags
har ingen virkning på vietname-
sere, sagde Haeberle. — De har
meget få ejendele. Landsbyen, vi
gik ind i, var en permanent by.
Husene havde solide mure, og
træværket var godt tømmer. Folk
havde ingen steder at gå hen.
Landsbyen var alt, hvad de ejede,
og opfordringen om at forlade
byen forekom mere som en for-
malitet for at lette samvittighe-
den.
ORDRE TIL MORD
Løjtnant William Calley jr. — en
af de mænd som kan blive hen-
rettet for sine gerninger i lands-
byen — var den første som med
sin deling nåede frem til Mai Lai
— Vi samlede 40—45 mennesker
midt i byen og samlede dem lige-
som på en lille ø. Manden bag
disse oplysninger er menig Paul
Meadlo, som i et fjernsynsinter-
view med NBC ikke syntes at
lægge skjul på noget af sin viden
fra massakren. — Mænd, kvinder,
børn, babyer, fortsatte han. Vi
lod dem sidde sammekrøbne, og
løjtnant Calley kom over til os
og sagde: — I ved, hvad I skal
gøre med dem, ikke?
— Jeg svarede „ja“, sagde
Meadlo, og vi var sikre på, at vi
bare skulle iagttage dem. Og han
gik og han kom tilbage og sagde:
— Hvorfor har I ikke dræbt dem
endnu? Og jeg sagde, at jeg ikke
mente, han ønskede, vi skulle
slå dem ihjel, at han kun ønske-
de, vi passede på dem. Han sagde:
— Nej, jeg vil se dem døde. Han
gik tre-fire meter tilbage og be-
gyndte at skyde på dem. Og han
.gav mig ordre til at skyde på
dem. Derfor begyndte jeg at
skyde. Jeg affyrede fire salver
mod gruppen. Jeg gjorde det bare.
Man skyder, lader våbnet løbe
og aner ikke, hvor mange man
ha;r dræbt.
Meadlo fortsætter: — Vi fange-
de nogle flere, vel syv-otte
mennesker, jog dem ind i en hytte
og smed en håndgranat efter dem.
Og en eller anden ude i hulvejen
råbte, at vi skulle bringe nogle
derud. Derude var ca. 70—75 viet-
namesere blevet samlet. Løjtnant
Cailley kom hen og sagde til mig:
— Meadlo. Vi har fået et andet
job!
— Vi gik over til dem og be-
gyndte at skyde ned i hulvejen.
Det var nærmest en grøft. Vi
brugte automatvåben mod dem.
Mænd, kvinder og børn.
Og babyer.
En eller anden sagde, vi skulle
skifte til enkeltskud, så vi kunne
spare på ammunitionen.
Haeberle, som også overværede
denne begivenhed fortæller, at
ingen af de amerikanske soldater
viste nogle følelser. Ikke et ansigt
var påvirket af begivenheden. De
gjorde det helt forretningsmæs-
sigt.
Menig af 1. klasse, Charles
Gruver fra Oklahoma, manden
som ikke kunne glemme massa-
kren og til sidst var den direkte
årsag til, at udåden blev kendt
for al Verden, fortalte, at han
■havde deltaget i mange operatio-
ner omkring Mai Lai, — men
aldrig har vi dræbt civile før,
sagde han. — Aldrig har vi haft
ordre til at ødelægge alt.
Gruver fortalte, hvordan han
så en lille dreng, omkring fire-
fem år: — Drengen pressede sin
ene hånd mod sin sårede arm,
mens blodet piplede ud mellem
hans fingre. Han stod der bare
med store øjne og stirrede, som
om han ikke forstod. Så fyrede
kaptajnens radiooperatør mod
ham.
ORDRE TIL AT LYVE
I Life og Ekstra Bladet fortæller
en soldat, John Kinch, at de ude
ved kysten fangede fire mistænk-
te, en dreng, en mand på ca. 20
og en på et halvt hundrede år. —
De blev hårdt behandlet sagde
Kinch. — Drengen udpegede den
ældre mand som nordvietname-
sisk patruljeleder, og kaptajn
Medina trak sin revolver og spil-
lede russisk roulet med ham. Så
greb han ham ved håret og slyn-
gede ham op mod et træ. Han tog
sin riffel og skød to skud med
der. Et af skuddene ramte lige
ved siden af mandens ansigt.
Manden må have været frygtelig
bange, for så begyndte han plud-
selig at snakke løs, som bare
pokker. Han viste sig at være
nordvietnamesisk områdekom-
mandant. Siden fik Medina taget
■et billede af sig selv, hvor man
ser ham sidde og drikke af en
kokosnød med den ene hånd,
mens han i den anden holder en
stor skarp kniv under struben på
drengen, som var kneblet og bun-
det til en bambus.
— Da vi kom tilbage til
landingspladsen, fortæller Kinch
videre, — kaldte Medina til møde.
Han sagde: — Hæren foretager
en undersøgelse. Så vidt vi alle
ved, rendte vi ind i skarpskytte-
ild og fyrede løs.
— Så vidt jeg ved, sluttede
Kinch sin del af beretningen, —
var der ingen skarpskytter.
Andre massakrer er i de sidste
par måneder vist i verdenspressen
i tekst og billeder, som beretter
om de afskyeligste handlinger,
mennesker overhovedet kan fore-
stillet sig. Mai Lai er blot arenaen
for en af disse begivenheder, og
sikkert er det, at langt fra alle
episoder fra Massakren i Mai Lai
er medtaget i artiklen.
Grønlandsposten er desværre
ikke i stand til at bringe billeder
fra de voldsomste scener, men vi
kan oplyse, at verdenspressens
illustrationer viser sønderskudte
spædbørn, afbrændte lig af begge
køn og i alle aldre, blodige begi-
venheder, som man bliver skidt
tilpas af at se på, som rammer
læseren, vælter et ansvar over
på ham. Alligevel håber Grøn-
landsposten, at denne arlikel er
et tilfredsstillende og brugbart
produkt som bidrag til orienter-
ingen om aktuelle udenrigspoli-
tiske begivenheder.
uvangåtaoK CHRYSLERertårniarpunga!
CHRYSLER angatdlåmut sumutdIOnit pitsaunerussu-
mik motdrigssaKartitsivoK.
CHRYSLER kivfartOssinermigut, nakussutsimigut isu-
mangnåissutsimigutdlo famanit sagdliuvoK — ingmi-
kutdlo teknfkimut tungassunik kajungernauteKardlune.
CHRYSLER Kinerugko aningaussat atordluarnerusa-
vatit.
CHRYSLER har en bedre motor til enhver bådtype.
CHRYSLER er overlegen i betjening, styrke og sik-
kerhed — med ekstra tekniske raffinementer. De får
mere for pengene, når De vælger CHRYSLER.
Importør:
SKANDINAVISK
MOTOR CO A/S
Banemarksvej,
Glostrup
\psse
INI u vi I jeg W
en Ch rysler!
Annoncér i Grønlandsposten — Atuagagdliutine annoncelissari t
29