Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 30

UDENR1GS0R1ENTERING
MM? MMMM ?
Island Europame
suleKatauniartoK
— niuvernikut ingerdlatsinerme avdlanit suleKatigineKangi-
kuvta kulturikut såkutoKarnikutdlo ingerdlatsinivtine ama
kisimitdluta ingerdlatsilisaugut, Islandime niuvernikut mini-
stere Gylfi Gislason onarpoK
Carl Otto Briximit
EFTA-mut ilaussortat nutaunerssåt — Island — Europame pissaria-
KartineKavigsutut issigineKartumut: inuiaicatigit aningaussarsiornikut
suleKatigingnerunigssånut penataunigssaminut kigdikaluartumik pia-
rérsarpoK.
Islandime nfuvernermut miniistere
dr. Gylfi Gislason (S) lima OKar-
POK nunagissame akornuteKångi-
nerussumik niuveKatigingnut
ilaussortångornigssånut ukiut ku-
lit utarKisimaneK pissutigalugo:
— EFTA pilersineKåsangmat a-
tautsiminigssame peKataoncuv-
dluta KaerKuneKångilagut, nauk
Europame nålagauvfit ardlaKaici-
ssut akornuteKénginerussumik
niuveKatigilernigssåt OEEC-mut
ilaussortat isumaKatigissutiginiar-
måsruk peKataugaluardluta.
atautsimlnerme peKataunigssa-
mut . KaerKussausiménginermut
suna pissutausimanersoK dr. Gis-
lasonip ima navsuiarpå: — 1950-it
ingerdlaneråne agdlåt Island sor-
ssungneKarneratut ingerdlatsivoK,
angnertoKissumik kigdlilersuiv-
dlune. nunat avdlat aningaussåi-
nut nalerKiutdlugo aningaussavta
nalinga erKortungilaK, nunanit
avdlanit pisiarissartagkavut sa-
naortornermilo aningaussalissuti-
gissartagkavut kigdlilersugåuput.
nålagkersuincK sårugdlitdlo
pissutaussoK taimatutdle pingå-
ruteKartigissoK avdla tåssa: så-
rugdlingniarnerme aulisarfiup
kigdlenarfiata Kanon avasissuse-
Karneranik tuluit isumaKatigine-
Kånginerat taimanikut såkortuse-
rugtorpoK, tuluitdlo sorssutait Is-
landip imartainititdlugit niuver-
nerme suleKatigingnigssamik isu-
maKatigingniarnigssap OKatdlisi-
gineKarnigsså agsut ajomakusor-
POK.
1960-ikunitdle månamut nang-
minerssorniat ingassagtajårniå-
ngitsut socialdemokratitdlo sule-
Katigiussut nålagkersuissuneråne
Islandime aningaussarsiornikut
ingerdlatsines sorssungneKångi-
neratut ingerdlåneKalerpoK, auli-
sarnikutdlo kigdleKarfiup isuma-
Katiglngissutaunera taimaitine-
KarpoK.
taimåikaluartoK iluamik pisso-
KångitsoK 1960-it nåput. tamatu-
munga pissutauvoK Islandime ni-
orKutigssiarineKartartut sunerat
Islandimit nunanut avdlanut tu-
nineKartartut 90 procenté tåssåu-
put aulisagkat aulisagkanitdlo
niorKutigssiat, EFTA-lo maskinat
atordlugit niorKutigssianik niu-
verfiungmat Islandimit nunanut
avdlanut tunineKartartut akornu-
sersorneKarpatdlåratik tuniorar-
neKarput.
1965-ip migssåne Kujanartumik
islandimiut aitsåt taima angner-
tutigissumik angmagssagssuama-
lerput aulisagkatdlo aitsåt taima
akisutigilerput. ukiut tatdlimat
ingerdlaneråne islandimiut ta-
marmik aningaussarsiait avgua-
Katigigsitsinerme ukiumut 11,3
procentinik ukiumut amerdleriar-
tarput. „ukiut pualasut" ukiunik
„salugtunik" mardlungnik — Is-
landip OKalugtuarissaunerane a-
jornerpånik — maligteitarput. is-
landimiut tamarmik aningaussar-
siait ukiumut syv procentinik
migdleriarput 1964-ime aningau-
ssarsiatut taimågdlåt angissuse-
Kalerdlutik.
aningaussap nalinga mardlori-
ardlune migdlineKartarpoK, su-
jugdlermik 24 procentinik tugdlia-
nilo 35 procentinik. nunat avdlat
aningaussaisa måna nalingat: is-
landimiut aningaussait 100 kr-
ugångata danskit aningaussait
8,56 kr-ussarput.
Islandime aningaussarsiornikut
ingerdlatsineK 1969-ime kingu-
mordlune nanrigpoK, islandimiut-
De burde også interessere Dem for PANTEitREVE
PANTEBREVE med REALIA-GARANTI giver 14Vi ptf. p.a.
HVAD ER ET PANTEBREV?
Et pantebrev er i lighed med obli-
gationer et bevis på, at De har
pantesikrede penge til gode i fast
ejendom!
HVAD KOSTER ET
PANTEBREV?
Et pantebrev noteres til en kurs
d.v.s. en pris pr. 100 kr. Denne
kan f. eks. i dag være 77/-, hvilket
vil sige at et pantebrev, der lyder
på kr. 10.000,— betales med kr.
7.700,—.
INGEN BESVÆR
— KUNDESERVICE —
De behøver ikke røre en finger
selv, hvis De ønsker at benytte
vor kundeservice, der for '/> pro-
mille (50 øre pr. 1000 kr.) ordne”:
E'ektronisk udregning af termins-
ydelser, renter, afdrag og ny rest-
gæld samt incasso af ydelserne
med opgørelse til Deres regnskab.
MED RAKETFART
VOKSER KAPITALEN,
NAR DEN FORRENTES
MED 14'/,% p, a.
TAL DER TALER
Anbringer De i dag kr.
1.500,— i pantebreve og
lader kapital og rente
blive stående, vil De om
18 år have kr. 20.000,—
og om 25 år kr. 48.000,—.
SELVPENSIONERING
Er De i dag 25 år og anbringer De
kr. 1.500,— i pantebreve, vil De,
når De bliver 67 år være ejer af
kr. 250.000,--V4 million. Er De i
dag 44 år og ejer af kr. 10.000,—
vil De, ved at anbringe disse kr.
10.000,— i pantebreve og først hæve
renter og hovedstol, når De bliver
68 år, ligeledes være ejer af kr.
250.000,--V« million.
En god hjælp til pensionen.
SELVPENSIONIST MED
NOGEN FORMUE
Er De i dag 58 år og har De op-
sparet en formue på kr. 100.000,—
vid De, ved at investere denne
kapital i pantebreve til f. eks.
kurs 77/- om 10 år være ejer af:
kr. 400.000,— nemlig: Den oprinde-
lige kapital kr. 100.000,— + rente
300.000,—.
REALIA’S GARANTIORDNING
Realia Kapitalanlæg A/S med aktiekapital og reserver på 1,7
million kroner yder Dem garanti for Deres pantebreve til denne
effektive rente.
r-
VI SIKRER DEM 14 Vi"/« p. a.
Afdrag og renter eller andre be-
løb, der venter på investering
eller geninvestering, kan om øn-
skes krediteres Deres investe-
ringskonto, der forrentes med
14 'lt% p. a. På denne måde sik-
res De mod rentespild og kan fast
kalkulere med den lovede rente
for hver krone De ønsker inve-
steret i pantebreve.
De bedes sende mig Deres PANTEBREVSOVERSIGT
Fornavn: .................... Efternavn: ..............
Adresse: ......................................... By:
REALIA
Real kredit kon tor A/S
Vesterbrogade 16, 1620 København V
Telf. (01) 31 55 77
Ved siden af hovederhvervet, fiskeriet, har fåreavlen en stor betydning
for Island, ille alene i kød — men også i uldproduktionen.
Islandime inQtigssarsiutit pingårnerssåta aulisarnerup saniatigut savaute-
KarneK åma aningaussarsiutauvdluarpoK, neKinik niorKutigssiornerme pT-
narnane åmale merKut niorKutigssiarineKartarnerine.
dlo akisunåKissamingnik misilig-
tagaKalerput.
aulisagkat kiserdluinarmik isu-
mavdlutigineKarnerat agsorssuaK
ajutorutausinauvoK. ukiune ag-
gersune aningaussarsiornikut isu-
mavdlutigssaK tåssaussariaKarpoK
maskinat atordlugit niorKutigssi-
orneK, Islandime aitsåt autdlarti-
nialersoK.
kiserdliorniarungnaertut
Islandime niorKutigssiortut peKa-
tigigfisa atautsimut kåtuvfiåne
iSujuI'-gtaissoK, suilivfigssuautilik
Gunnar J. Fridriksson: — EFTA
ilalerparput — iméingitsoK isu-
manaravta suleKatigingneK Is-
landip agsut iluanårutigisagå. isu-
maKartugut-una Island kisimit-
dlune aningaussarsiornikut nå-
lagkersuinikutdlo ingerdlatsiner-
minik KimatsissariaKartoK.
islandimiut aningaussarsiorne-
råne ingerdlatsineK tamarme au-
lisarnikut angussanik tungave-
KartineKarpoK, maskinatdlo ator-
dlugit niorKutigssiorneK månamut
aningaussarsiutit sunginerssåtut
issigineKarpoK, OKartoKartardlune
niorKutigssiornerme sulissugssa-
raluanik tigdligåinartutut.
maskinat atordlugit niorKutig-
ssiorneK iluamik ingerdlåneKaler-
tariaKarpoK, uvagutdlo isumaKar-
pugut tamatuma anguniarnerane
EFTA-p ikiorsinaugåtigut, suliv-
fiutilik Fridriksson oKarpoK. Is-
land ilaussortångusagpat iluaKU-
'tigineKartugssat ima encartorpai:
iliniardluarsimassunik inoKarpoK,
kuit nåkartue iluaKutigalugit
ingnåtdlagiaK akikitsoK pineKar-
sinauvoK, puilassut kissartut ilua-
Kutigalugit kiagsautigssaK akikit-
sok nunamit pigssarsiarineKarsi-
nauvoK, ånoråmernit savat mer-
Kuinit pissut åmitdlo angnermik
savat amé, kisalo aulisarnerme
peKusiornermilo atortut tamar-
mik pigssarsiarineKarsinåuput.
ajornartorsiutitdle niorKutigssior-
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 48, København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerissagssat — sikåt — tupat
nerlnåkut anigorneK ajornaKaut.
— tuniniaineK tunissagssianigdlo
pisiagssaKartitsiuarnigssaK misi-
ligtagaKarfigingilavut, Gunnar
Fridriksson OKarpoK. taimailior-
neK iliniarKårtariaKarparput. ni-
orKutigssianik amerdliartuårtitsi-
neK åma pivfigssaK sivisoK ator-
dlugo ingerdlåtariaKartarpoK.
nunanut avdlanut tunissarta-
gagssatut sut niorKutigssiarisi-
naunerivut navssåriniardlugit ag-
sorujugssuaK erKarsarpugut. åma
påsiniarparput sutigut nunat av-
dlat suleKatigisinaunerivut. akile-
råruteKarnikut taorsigagssarsia-
nigdlo taorsersuinikut Islandime
piumassaussut ingassagtungitdlat.
nunat avangnardlit aningau-
ssauteKarfiat danskit aningaussåi-
nik 105 miil. kr-nik pigissalik
EFTA-me suleKatigingneK pissu-
tigalugo pilersineKartoK, sulivfe-
Karfingnik autdlarniniartut taor-
sigagssarsivfigissartagagssåt, ilua-
KutaujumårtoK neriutigigigtik
maskinat atordlugit niorKutigssi-
orfingnik pigissaKartut peKatigig-
fisa kåtuvfiåne sujuligtaissoK
OKarpoK.
Island uninarniångilaK
akornuteKånginerussumik niuve-
Katigit suleKatigilivingnigssånut
Island ukiunik Kulinik pivfigssa-
KartitauvoK, europamiutdle amer-
dlanerit ilimagåt EFTA-p 1980-
ime atajungnaersimanigsså. tau-
vame Island KanoK iliusava?
niuvernermut ministere Gisla-
son ima OKarpoK:
— EFTA-mut ilaussortat ilait
EEC-mut ilaussortångorpata EF-
TA-milo suleKatigingneK atorung-
naersineKarpat sornguname pi-
ssutsit avdlångusåput.
EEC-mut ilaussortat isumaKati-
gissutigisimassait avdlångortine-
Kartinagit Island atsioKataunaviå-
ngilaK — ilaussortat ilaussortane
sulivfiliorfigiumassamingne akor-
nusersorneKaratik autdlarnisinau-
nerat aningaussatdlo ilaussortanit
ilaussortanut avdlanut piumassaK
maligdlugo nugterneKarsinaune-
rat Islandip atsioKataujumångine-
ranut pissutauneruvoK.
igdlua’tungågutdle Kularingilar-
put nutånik ilaussortångortoKar-
nera pissutigalugo ingerdlatsine-
rup årKigssuneKarKingnerane si-
visujåmik atortugatdlartunik i-
ngerdlatsissoKåsassoK. åma Kula-
ringilarput Tuluit-nunåt nunat-
dlo avangnardlernik taineKartar-
tut ilaussortångorpata niuveKati-
git ingerdlatsinerat avdlångusa-
ssok. taimaingmat KanoK ilivdlu-
30